Atuagagdliutit - 14.03.1963, Side 13

Rejefiskeriet i 1962
gav gode resultater
Mæslingeepidemien var årsag til, at man i Christianshåb ikke helt nåede
det resultat, man havde ventet
1962 var som ventet et travlt år for
Christianshåb, hvis navn man snart
ikke mere kan nævne i og uden for
Grønland uden at komme til at tænke
På rejer.
Rejefiskeriet indledtes allerede den
1- april, tidligere end nogen sinde før,
men medens det til at begynde med
kneb lidt med fangsterne, kom det
senere, nemlig i juli måned, til at
knibe med arbejdskraften i land på
grund af mæslingeepidemien.
Der blev i hele sæsonen, som va-
rede til den 14. december, produce-
ret 3.864.000 80-grams dåser og
glas.
Rejerne blev fisket på Savikfeltet,
Tugsakfeltet og det nye Upernavik-
felt. Savikfeltet gav pæne store rejer,
men forekomsten var ikke så stor som
På de to andre felter, og skønt rejerne
var mindre her, foretrak fiskerne dis-
se to sidstnævnte felter.
Højere priser
for hellefisk
Når hellefisken kan fryses og
i øvrigt behandles rigtigf, kan
indhandlingsprisen sætfes op
Por hellefiske-fiskeriet ved Jakobs-
havn, der er det farligste fiskeri i
Grønland, er der sket det glædelige,
at man efter overgang til frysning ef-
ter rationelle metoder i den nye fa-
brik af fangsten i stedet for saltning,
Pa dette sted vil kunne indføre en
væsentlig forhøjelse af indhandlings-
prisen, nemlig på 40 til 50 procent.
Samtidig vil der blive indført visse
ændringer af indhandlingsreglerne
med hensyn til de forskellige størrel-
ser, så disse bringes i overensstem-
melse med, hvad man af salgsmæssi-
ge grunde er interesseret i.
Om vinteren vil hellefisk blive
indhandlet med hoved og uden
indvolde. Om sommeren vil fisken
blive indhandlet med hoved uden
indvolde og ikke som hidtil uden
hoved og uden indvolde. Disse æn-
dringer foretages for at sikre en
bedre kvalitet.
Som det vil vides, er der i løbet af
sommeren og efteråret opført et nyt
anlæg i Ikerasak til saltning af helle-
fisk. Anlægget kan opvarmes, så det
kan anvendes om vinteren.
sic.
SE DEN HOS VORE
FORHANDLERE
SKANDINAVISK CRAMMOPHON
AKTIESELSKAB .
Høffdingsvej 18 — Kbh. — Valby
Der deltog i alt 45 grønlandskejede
kuttere i rejefiskeriet, og sæsonfang-
sterne lå mellem 134.000 kg og 30.000
kg pr. kutter, et omtrentligt gennem-
snit på 65.000 kg. Helt forsvarligt at
tale om gennemsnit er det imidlertid
ikke, fordi der var både, som kun del-
tog i enkelte fangstture.
Der blev til fiskerne udbetalt ialt
1.884.093 kr. for de indhandlede rejer,
hvilket er en gennemsnitlig pris på
0,78 kr. pr. kg rå rejer.
På rejefabrikken beskæftigedes 355
kvinder og 136 mænd, af disse var de
210 kvinder og 100 mænd tilrejsende
fra andre grønlandske byer.
UDDELING AF GULD-, SØLV- OG
BRONZEREJER
Årets guldreje for fin arbejdspræ-
station og stadighed i arbejdet blev
tildelt Sara Grønvold fra Christians-
håb. De tre sølvrejer gik til Nicoline
Thygesen, Såtut, Else Thygesen, Så-
tut, og Johanne Jensen fra SarnaK.
Bronzerejerne tildeltes Karoline Thor-
ning, Christianshåb, Ane Bibiane
Vetterlain, Akugdlit, Ludia Vetterlain,
Christianshåb, Nicoline Abeisen, Hun-
de Ejlande og Mette Samuelsen, Chri-
stianshåb.
På rejefabrikken og i Den kongelige
grønlandske Handel er man overbe-
vist om, at fabrikken, hvis effektivi-
tet har været tilfredsstillende, med
lethed kunne have passeret 4 millio-
ner 80-grams enheder, hvis ikke mæs-
lingeepidemien havde lagt sig hin-
drende i vejen.
Som nævnt fortsattes produktionen
til 14. december, en del af fangsten er
blevet sendt til Egedesminde til pil-
ning og frysning, det drejer sig om
488.000 kg, og desuden er til Jakobs-
havn sendt 32.000 kg.
Den kongelige grønlandske Han-
del melder udsolgt for rejer og op-
lyser, at man kunne sælge mange
flere.
REJEFISKERIET UDEN FOR
CHRISTIANSHÅB
Rejehermitekfabrikken for 1962
uden for Christianshåb fordeler sig på
NarssaK, „Sværdfisken", der var pla-
ceret i Godhavn, Egedesminde og Ja-
kobshavn.
Til NarssaK leveredes 350.000 kg
som forarbejdedes til 721.000 dåser é
80 gram.
På „Sværdfisken" behandledes
120.000 kg rå rejer som oparbejdedes
til frosne pillede rejer i 80-grams po-
ser til det danske marked.
„Sværdfisken" skal til foråret igen
til Godhavn efter forsøgsopgaver i
Sukkertoppen-distrikt. Den kongelige
grønlandske Handels plan om at sen-
de „Sværdfisken" til Godhavn har
vist at være rigtig og må sikkert be-
tragtes som en art forløber for en
egentlig rejehermetikfabrik på land
til sin tid.
Produktionen i Egedesminde blev
på 86.000 kg pillede rejer mod 60.000
kg året før samt 20.000 kg hele far-
vede rejer frosset til det franske mar-
ked.
Rejekogeren på fabrikken i Chri-
stianshåb. Det tager kun tre minut-
ter at koge rejerne, som pr. trans-
portbånd straks sendes til pilning.
I Jakobshavn kom man i gang i for-
sommeren, og her har man produceret
100.000 kg pillede rejer mod 34.000 kg
året før.
Rejefiskeriet foregik stadig i Disko-
bugten ved udgangen af januar. Der
var 11 kuttere i arbejde og siden 1.
K'asigiånguane rejenut utsit. minu-
tit pingasutnait ingerdlaneråne rejet
KalangneKartarpuf erninardlo xali-
paiaissunut tuniussunexartardlutik.
januar i år er der produceret 13.000
kg pillede rejer.
Rejeproduktionen er blevet et af
den grønlandske fiskeriindustris
store aktiver, en god beskæftigelse
og en mærkbar indtægtskilde for
det grønlandske samfund. sic.
SPAR
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI

/

arbejde
penge
■ v

pg;

<rw
jtm
ff m

JT

*10
SIPÅKIT
pivfigssaK,
suliagssaK
aningau-
ssatdlo
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
HEMPELip pujortulerårssuarnut Kalipautigssiå — xalipautigssiax nutårdluinax pujorfulérarssuang-
nut xalipautigssat — iluanut avatånutdlo imap kigdlingata Kulånut.
HEMPELip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå paniassuvox tarnukuminardlune, kussanartumik
xivdlernexardlune, piunertoxalune, aungnertoKalune — taimåitumigdlo ilevKårnartorujugssuv-
dlune. iunineKartarpoK 1, 5 åma 10 liferingordlugo portugauvdlune uko xalipautigalugit, xaxor-
toK, tmungassoK, KassertoK, tungujortox, tungujortox-xaxortox, Korsuk, augpalugtoK, tarrajug-
tox, xernertoK.
piniaruk Hempelip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå tugdliane pujorfulérxat xalipangnialerugko
Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut
13