Atuagagdliutit - 14.03.1963, Síða 16

Træfiskekutter-byggeriet i Danmark
skal standardiseres og rationaliseres
Trykimprægnering og sammenlimning af frælameller kan give stærkere
leffere og mere holdbare fiskerkuttere af træ — Soliditeten er afløst af
massivitet på de danske fiskerkuttere — Bestrygning af svampeangrebet
træ med et konserveringsmiddel har kun ringe virkning — Svampean-
grebene på norske træfartøjer koster millioner af kroner hvert år
Formanden for Trærådet i Danmark, professor P. Moltesen, har holdt
et mode på Teknologisk Institut for at drøfte mulighederne for at gennemføre
en undersøgelse af standardisering og rationalisering af bygningen af træfisker-
kuttere. Der er planer om, at civilingeniør Gunnar Pedersen skal påtage
sig en forskningsopgave med de nævnte emner som grundlag. „Dansk Fiskeri-
tidende" skriver, at de senere års erfaringer med hensyn til råd- og svampe-
angreb i træfiskerkuttere kun yderligere kunne bestyrke Dansk Fiskerifor-
enings repræsentanter, der også var indbudt til mødet, i det synspunkt, at det
må være særdeles værdifuldt at fremskaffe oplysninger om materialer, der på
effektiv måde kan imprægneres imod farlige angreb af træsnyltedyr.
IMPRÆGNERING OG LAMINERING
Nationalmuseets træskibsekspert, ci-
vilingeniør Ole Crumlin-Pedersen
har i Ingeniørernes Ugeblad skrevet
en artikel om træets anvendelighed
som byggemateriale. Han skriver bl.a.:
Træs anvendelighed som byggema-
teriale kan i væsentlig grad øges ved
anvendelse af trykimprægnering, der
sikrer veddet mod svampeangreb, og
ved anvendelse af holdbare limtyper,
der gør det muligt at sammenlime træ-
lameller til større konstruktionsele-
menter. Begge disse muligheder ud-
nyttes da også i stigende grad ved
byggeri på landjorden. I det danske
træskibsbyggeri, specielt kutterbygge-
riet, hvor anvendelsen af såvel im-
prægnering som laminering byder på
meget store fordele, er imidlertid det
første overhovedet ikke anvendt, mens
det sidste for kutternes vedkommen-
de kun forsøgsvis er taget op af et en-
kelt værft.
Årsagen hertil må i hovedsagen
søges i de usmidige bestemmelser,
der udgør de gældende byggereg-
ler for trækuttere. Dersom denne
skibstype skal have mulighed for
fortsat eksistens i konkurrencen
med kuttere af stål (og måske pla-
stic o. 1.), må reglerne ændres, så-
ledes at træets naturlige mulighe-
der og de menneskeskabte kon-
struktive udvidelser heraf med
fordel kan udnyttes.
Et af resultaterne af en sådan
revision vil være sikrere fartøjer,
hvor skader forårsaget af svampe
helt kan undgås. Disse svampeøde-
læggelser er antagelig medvirken-
de årsag til de fleste alvorlige
stormhavarier på trækuttere.
Endvidere er der mulighed for en
væsentlig bedre udnyttelse af bygge-
materialet, hvorved fartøjerne kan
gøres stærkere og lettere. At der er
behov for dette, fremgår af, at den
traditionelt og efter reglerne byggede
danske fiskekutter bygges indtil 40
procent tungere end udenlandske kut-
tere til anvendelse under tilsvarende
forhold.
REGLER FRA 1930
Det hollandske hvalkompagni, Ne-
derlandse Maatschappij Voor de Wal-
visvaart, har besluttet ikke at betale
udbytte for regnskabsåret 1961—62,
der sluttede den 30. juni. For året
1960—61 betaltes 6 procent i udbytte.
Denne beslutning siger noget meget
væsentligt om situationen for hval-
fangsten.
Af selskabets årsberetning fremgår
det, at der har været et underskud på
4,86 millioner gylden i 1961—62, me-
dens man til sammenligning i 1960—
samle forskelligt materiale til belys-
ning af kutterbyggeriets standard. På
grundlag heraf fastsattes et sæt regler
for materialevalg og tømmerdimen-
sioner i større fiskerkuttere. Reglerne
tjente kun som vejledning, indtil han-
delsministeriet i 1947 bestemte, at al
bygning og reparation af kuttere over
20 brt. fra da af skulle følge disse for-
skrifter stort set uændrede.
Reglerne repræsenterer i det store
og hele den byggemåde, der omkring
1930 var i almindelig brug. De erfa-
ringer, man byggede på i 1930, var
imidlertid ikke store, for på det tids-
punkt var den kravelbyggede fisker-
kutter en relativ ny og lidet gennem-
eksperimenteret skibstype i Danmark.
Det er en nærliggende tanke, at
svampeangrebene har været en af de
væsentligste årsager til, at reglerne
foreskriver så kraftige tømmerdimen-
sioner, som tilfældet er. Ud fra det
tilsyneladende naturlige resonnement,
at kuttere, der havarerede i stormvejr,
var for svagt byggede, skønt havari-
årsagen måske var, at styrken lokalt
var nedsat på grund af svampeangreb,
61 havde et overskud på 1,06 millioner
gylden.
Fangstresultaterne var sammen-
holdt med året før meget dårlige, og
udbyttet af hvalolie faldt fra 21.667
tons til 12.084 tons. Totalproduktionen
androg 12,31 millioner gylden mod
21,75 millioner gylden året før.
Nedgangen skyldes dels den lave
hvalolie-produktion, dels det store
fald i hvaloliepriserne.
Disse oplysninger er hentet fra det
engelske blad „The Public Ledger".
sic.
har man øget dimensionerne — med
endnu dårligere ventilationsmulighe-
der og øget risiko for svampeangreb
som følge. De gældende byggeregler
nærmer sig grænseværdien, hvor so-
liditeten er afløst af massivitet. For
kuttere på 50 tons og derover er så-
ledes mere end 50 procent af rummet
mellem inder- og yderbeklædning un-
der lastrummet optaget af spantetøm-
mer. Under maskinrummet er normalt
fyldt op med 100 procent træ — dyrt
krumgroet egetømmer!
MINDST 25 PROCENT AF
DANMARKS KUTTERFLÅDE
SVAMPESKADET
Det anføres fra autoritativ skibs-
byggerside, at mindst 25 procent af
Danmarks kutterflåde er svampe-
skadet, hvilket ikke kan forbløffe
den, der iagttager hvorledes det
egetømmer, der anvendes ved re-
paration og nybyggeri af kuttere,
ofte bærer synlig spor af begyn-
dende svampeangreb. En bestryg-
ning af dette træ med et konser-
veringsmiddel har ringe virkning,
idet svampemyceliet vil kunne
ødelægge træets indre, når blot de
rette vækstbetingelser er til stede,
hvad de som oftest er i en kutters
skrog. De svære dimensioner og den
overfladiske bestrygning med kon-
serveringsmiddel giver dermed
kun tilsyneladende en sikkerhed, i
realiteten kan konstruktionen
kompromitteres alvorligt i løbet af
kort tid.
Det var en tiltalende tanke, om et
antal af de mere end halvtreds træ-
skibe, der er kontraheret til bygning
ved private værfter for statens reg-
ning til brug i Grønland, kunne ud-
føres som eksponenter for de kon-
struktive muligheder, der findes for
træskibsbyggeri i dag. De herved ind-
høstede erfaringer ville udgøre et
værdifuldt materiale ved fastlæggel-
sen af de styrkekrav, der snarest bør
erstatte de nugældende dimensions-
og materialeforskrifter.
NORDMÆNDENES ERFARINGER
En videnskabelig assistent i det
norske fiskeridirektorat, Reidar Otto
Ullevålseter, har kommenteret Crum-
lin-Pedersens artikel og siger bl. a., at
svampeangrebene på norske træfar-
tøjer koster millioner af kroner hvert
år. Reparationsomkostningerne for et
enkelt større sælfangstfartøj kan ligge
helt oppe på 200.000 kr. om året på
grund af svampeangreb. Der er mere
end én fisker, der har fået en ubeha-
gelig overraskelse, når det viser sig,
at hans båd efter blot 5—6 år måtte
repareres eller erklæres for ubrugelig
på grund af svampeangreb. Den ek-
stra udgift, fiskeren må tage på sig
i tillæg til sin tidligere gæld, er som
oftest en hård byrde, og hans økono-
miske evne kan være svækket mange
år fremover.
Fiskeriet af laks
større end ventet
Der indhandledes i 1962
105.000 kilo mere end i 1961
Laksefiskeriet, altså fiskeriet af
rigtige skællaks, overtraf i 1962 selv
de dristigste forventninger. Der ind-
handledes -220.000 kg til Den kongeli-
ge grønlandske Handel mod 115.000
kg i 1961, og hovedparten af denne
fangst blev taget i Sukkertoppen di-
strikt.
Langt den overvejende del af ind-
handlingen blev frosset til eksport til
Amerika og Europa; dog blev der ved
stationer uden fryseanlæg saltet ca.
300 tønder. Det var hovedsagelig ved
Fiskenæsset, og endnu er denne sidst-
nævnte produktion usolgt.
sic.
Imialåt minutimut Kalagtartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KapOssiårKat
måna sananeicartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 — København Valby
Ira klore
pilsak
CATERPILLAR’s
(lndreg. varemærke)
hydrauliske
læssetraktor
LANGREUTERS
GI. Kongevej 3
København V
HILDA 1090
Djuml
FORNUFTIGE FORÆLDRE LA'R ADI TA' ANSVARET!
Deres barn tumler sig i leg dagen lang .. De ser hvor det slider på skoene, og De
ved hvor det tager på fødderne! Derfor er Deres opgave at sikre barnet rigtigt fod-
tøj i voksealderen ..
Lad ADI ta’ ansvaret — ADI sikrer Dem sko med den rigtige pasform og støtte til
den voksende barnefod! Ja, Deres ansvar bli’r lettere med ADI Børnesko, når blot
De anvender måltabellen i æskelåget .. Med den kan De nemlig måle barnets fod
og være sikker på, at skoen stadig passer. Djum!
Djuml
angajorxåt silatut ADI akissugssaufitarpåt!
mérKat uvdloK tamåt pfnguartuartarpoK .. takussarpat skQnut KanoK nungutdlar-
nartigissoK, nalungilatdlo isigkanut KanoK KasunartigissoK! taimåitumik suliagssa-
råt mérKat isumangnaitdlisåsavdlugo ukiune agdliartorfine erKortunik isigaKUte-
Kartitdlugo ..
ADI akissugssautiguk. — ADI-p isumang-
naitdlisaiviglsavåtit skumik erKortumik
ilusilingmik mérKavdlo agdliartortup isi-
gånut ikiutigssamik! tåssame akissug-
ssåussutsit oKlnerulisaoK ADI-p mérKanut
skujutai atorugkit skut puisa Kårne Og-
tutinut nalunaerssåt atufnarugko .. tå-
ssame tåssånga mérKap isigå ugtorsinau- /
vat Kularlsanagulo skOp nåmåutuamig- ^ aeT
sså. Djum!
Deres børn er i de bedste hænder
— når de er i de riglige sko!
mérxafit isumangnaitdluinarput —
erxortunik skoxarunik!
• ••••
illlillllljlBi
- den kys«
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
læbcstiftivdlo kalipautait
ingmingmit tiigdluarkekate-
kdugitsut.
s&.
Motoriype tåuna BOSCH blok-
pumpimik pilersimavoK regulato-
reicardlunilo.
akit agdlagsimavfiat nalunaerssu-
fifdlo motorinik uningatitsivingme
Prisliste og brochure på motor-
depotet.
DAN semi-diesel
type DAMU, 20 HK,
mardlungnik cylinderilik
pingasunik ulungnalingnik ulutiter-
tagkanik sarpilik kissangnagitdlo
autdlartitagkat.
OKimåissusia: 600 kg
inigssitdlune faktssusia: 1645 mm

7. Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmofor.
Omkring 1930 lod handelsministeriet
Meget dårligt år for
Hollands hvalfangst
Stor nedgang i produktionen af hvalolie og sfort fald i prisen
16