Atuagagdliutit - 14.03.1963, Page 19

atuartut agdlagaisa
ilåt pivdlugo
(Mikael Wolfep atuartartut agdla-
gane Kup. 2-me agdlagå ilisimane-
Karpat).
sordlo palase Wolfep nuånårutigisi-
naugå ,,'kristumiussutsikut pingårutig-
nukigtorsagausinaunerat inuiaKa-
Wgingne iKagdlinåkorsiuleriartorner-
navianartorsiortitauleriartortune"
sordlo Kalåtdlit -nunåne ilagingne
lutherikussune ilagit sivnerseKaler-
nigssåt taima iluaKutéusangatikå,
OuanersuvortaoK kristumiut ilagit av-
dlat inuinartamingne suninerat tusar-
^lugo, sordlo Danmarkime lutheriku-
ssume katugdlit ilagigsortait ikingne-
fussut taimåisimassut atuartartut ag-
dlagåne takutineiKartoK. kingugdleK
tåuna erKortusassoK KularissariaKå-
ngilaK. tåssame taimåissuseK ilaging-
ne ikingnerussune pissusiugajungmat.
assersutigalugo taisinauvåka iluar-
saencigtut ilagigsait ikingnerussut
Italiap avangnånitut, Valdeserit; tåu-
kuninga påsingnigtitaunera nåpertor-
dlugo tåukua inuinartamik akornåne
katugdlit Italiamitut tamåkissumik
Periausiånit avdlauvdluinartumik su-
liniardlutigdlo umårigsimåput. taimåi-
tut malugineKarsinåuputaoK Spania-
me katuliussume lutherikut ilagigsåi-
ne ikingningussune. Michael Wolfev-
me ilisimassariaKarmago „inuiaKati-
nutarterutigssat
radioavisip .nålaortartuisa tusarér-
Pat kalåleK Ausiait pigissånit pissoK
Magnus Larsen palasingorniatut uni-
versitetime. soraerumérnerminik KaKi-
ssisimassoK, tåssa ingmlkut kalåtdli-
nut atortugssångordlugo aulajanger-
sagaussumik. soraerumérneK inånne-
KarpoK januarip naggatåne. Magnus
Larsenilo tåssauler.poK taima iliniarti-
tausimassut pingajuat iliniartitauner-
Paik ukiut Kulit sujornagut kalåtdli-
nut palasingornianut atulersitaussu-
PPik. universitetime soraerumérnigssaK
angusinaujumavdlugo Magnus Larsen-
*P Haslev seminariame iliniartitsissu-
tut soraerumérneK tigorKårsimavå.
Piana Københavnime pastoralsemina-
fiamipoK (oKalusigssiornermut inatsi-
S'nutdlo ilagingnut sulianut tungåssu-
teKartunut iliniarfingme). nautsorssu-
tigårputdlo palasingortitaunigsså Ka-
låtdlit-nunånutdlo autdlarnigsså au-
ssaunerane piumårtoK. uvavtinut nué-
ParutauvoK kalåleK inusugtoK sorae-
rumérsimaneranik pivdluarKiisavdlu-
go. uvavtinutaoK nuånersuvo« malu-
galugo kalåtdlit inusugtut iliniartu-
ssut akornåne palasingorumanerup
sosutigineKariartuinarnera. sule mar-
dluk universitetime ukiut pingasut
iliniartuniarput. åmalo kalåtdlit ili-
Piartut i'kigpatdlångitsut gymnasianilo
i'ealskolemilo iliniartussut OKautigine-
Kartarput palasingorniarnigssamik er-
KarsauteKartussut. sujunigssamutdlo
nutarterutigssatut neriugsårivdluartu-
Put. åmåtaoK nuånårutigårput ajoitiu-
PeK kalåtdline ilagiingne atuarfingmi-
!° ukiorpåluit ilumordlune sulisima-
ssok palasitut tikitdluarKusavdlugo.
tåssa Hendrik Abeisen Kungmiunit.
Piåna Danmarkime u'kioK atauseK teo-
togimik kursusøKartoK aussamutdlo
PalastngortitåusassoK.
Kaaugume kalåtdlit arnånguit su-
■lugdlit palasigssatut iliniarumalisa-
Perput? palasit arnåtaoK Kalåtdlit-
Punåne ilagingne sulinigssånut tikit-
dluarKorususagaluarpåka.
ser.
gingne Kagdlinåkorsiuleriartornermit
navianartorsiortitauneK" inuinait nå-
lagiarnermutdlo soKutigingnigungnae-
riartornermik avdlanigdlo ilaKartar-
tOK nunane lutherikussuinarne ajor-
nartorsiutåungitsoic, taimatutdle agti-
gissumigtaoK ajornartorsiutaussoK nu-
nane katuliussune nalivtinitune.
agdlautiginiagardle nangmineK ti-
kiniarara! inuinait imalunit ilaging-
ne atorfigdlit: palase Wolfe tugpat-
dlersarsinauvara kukussoK kalåtdlit
ilagingne sivnerseKalernigssånik ag-
dlagara „ånilårnartoK" ima påsineKå-
sagpat katugdlit ilagigsait Kunutitau-
ssutut pinoKartugssatut isumagigika.
— åmåtaoK påvip taigutå „Gutip kiv-
faisa kivfåt" (aitsåt tusagara) „atar-
KinarteKåra," atarKinarnerutitdlugo
påvip atorfine nåpertordlugo taigutai-
nit iltniarsimassavnit imåitunit: „ilu-
artorssuaK pave, Rumame biskorpe,
Jisuse Kristusivdlo nuname sivnerså,
apustilitut KutdlersaK Pitrusip iluar-
tup kingorårtå, nunarssuarme ilaging-
nut palasiunøK, kitåmiune atåtauner-
påK, Italiap biskorpisa Kutdlersåt, ru-
mamiut ilagigsaine nunap ingmikor-
tuanut biskorpiuneruvdlunilo biskor-
piunernut KutdlersaussoK, ilagit ru-
malerissut iluartut timikut pisussutåi-
nut tamanut KutdlerpårtaK." taiguti-
me tamåko uvanga siutivnut imaing-
mata: påve taigutigssarsiuleramiko
kivfartornigsså pingårnerpautitdlugo
sujunertarisimångikåt.
nalungilara ilagit lutherikut isuma-
mik „tamarmik palasiussusiånik" ki-
sermåussissugssåungitsut, tåssa isu-
mamik uminga: kuisimassut tamar-
mik — påsivdluaråine — „palasitut"
itut, taimatutdlo tamarmik akissug-
ssaoKatauvdlutik. isuma tåuna katu-
lerpalugtunanilunit lutherikorpalug-
tungilaK, testamentitåmit-una tigu-
ssaK. (tak. 1. Pitr. 2, 9). agdlagkåkale
agdlagaråka: Martin Lutherip nåmag-
sissainut toKusångitsunut ilaussoK pi-
ngårteKalugo erssersitå: Kristusip ila-
gigsai tåsséungitsut palasit pissusig-
ssamigsut palasingortitausimassut ila-
gigsait, tåssauvdlutigdle kuisimassut
tamarmik ilagigfiat. Lutherip isuma
tåuna katugdlinit ilagingnit tunuarti-
tausimagaluaK sarKumersitarerKigkå
historiap tungånit nalunøKångilaK, ag-
ssortussutigssartaKångitsumik!
påsivdluarsinåungilaralo palase
Wolfep nåmagingmguatsiarmago ila-
gingne ikatugdline palasingortitsineK
taigavko „sakramentit tamarmik pi-
ngårtineKarnerssåtut tamanut tunga-
viussutut." tamåna erKungitsumik
sarKumersitsineruva? taimåinaviångi-
laK. palasitut atorfik tåssa katugdlit
ilaglssusiåne KimerdlugdlusoK Keråta-
taussoK .sakramentit (ilagingne katug-
dline arfineK-mardlussut) tamarmik
— taimågdlåt kuissut kisime ingmikut
issigineKarsinauvdlune — ericortumik
naleKåsagunik suliarineKarsimassaria-
Kåsåput palasimit biskorpimitdlunit
erKortumik palasingortitausimassu-
mit. taimåitumik ilagissutsip katuliu-
ssup inunera tamarme katugdlit på-
singningnerat nåpertordlugo palasi-
ngortitaunermik ilumut tungaveKar-
tutut ipoK. taimåitumik emortusimå-
saoK sakramentinut avdlanut tamanut
tåuna tungaviussoK oKåsagåine. kri-
stumiut ajoKersutåinik (dogmatikimik)
universitetime iliniartitsissiga profes-
sor Skydsgård katugdlit teologinit pi-
ngårnernit erKartorneKartåinarpoK
ivangkiliulerissut lutherikussut Euro-
pap avangnåne teologisa pingårner-
ssåtut, imaKalunime Europame uvdlu-
me ilagingnik katugdlinik ilisaring-
nigtut ajoKersutåinigdlo erKorneru-
ssumik sarKumiussisinaussut pingår-
nerssåtut. tåuna katuliussutsip någ-
gårtussutsivdlo akornåne pissutsit
pivdlugit atuagkiamine ilåtigut ima
agdlagpoK (Kup. 127): „katugdline pa-
lasiussoK sussutsimisut ipoK — kui-
ssutime ugpernermilunit pissaunerå-
nit pingitsumik, atorfingminit ilaging-
nitdlunit palasigingnigtigiumassami-
nit pingitsumik, palasingortitausima-
nermile pissaunerinånit pissumik.
Kristuse tåssaungmat tamatigut sak-
ramentinik isåussissoK, OKautsinigdlo
sakramentit sunissutigissåinik oKalug-
tOK) taimailivdlune palase Kristusilo
ingmingnut Kanigtumik pissuseKaler-
put, pissutsimik kristumiut avdlat pi-
gisinåungisånik. sordlo kuissutip inup
tarnå pissutsimik ilisarnautaussumik
piuitsumik tunissarå, taima palasi-
ngortitsinerup sakramentiata inuit
palasingortitut ingmikut issuseKaler-
sitarpai ingmikussusermut avdlau-
ssumut pisitdlugit. —“ tåssungalo tu-
ngatitdlugo avdlåkut (Klip. 128) ag-
dlagpoK: „taimåitumik katugdlit pala-
sé nagdlerneKarsinåungitsumik iliuse-
KarsinausorineKarput." (atåtigut titar-
nerit ser-mit nangminermit pissuput.)
tamatuma tamåt OKautigissutut ig-
pago uniorsimassorssunaviångilaK
sakramente katugdlit ajoKersutåt nå-
pertordlugo avdlat suliarineKarnigsså-
nut tungaviussoK palasinigdlo „ingmi-
kut itungortitsissoK" pingårtineKåssu-
siagut erssersisavdlugo.
ajussårutigilårpara palase Wolfe-
mit pasitsåunerdlugåusaguma ilagit
katugdlit erKungitsumik OKalugtuari-
neKarnerånik OKåtåriniartusoralunga.
tamåna atarKinarsautaunanilo nang-
mineK suliavtmut ajoKutauginarsi-
naugaluarpoK. taimame sianitdlisårti-
giniångilanga. miserratigisinéungila-
rale ilagit katugdlit issornartue upa-
ruagagssautitdlugit „isingmitsialårtu-
ssarama". katugdlit periausinut tama-
nut asangnigfiussume inungorsimana-
ngalo agdliartorsimånginama. (tåssu-
nga atatitdlugonalunaerumavara inuit
katuliussut tunganut nangmineK pi-
ssusera taimailivdlugo OKautigingiki-
ga). tåssuna Grundtvig OKaKatigisi-
nauvara „inuvfigisimångisåinarine,
sianisutut iliordlune, autdlarKautånit
asångisane." (tåssa iméitoK: autdlar-
Kautånit asångisa« asåsavdlugo ilikar-
neK ajornaratdlartarpoK). erssersiku-
mavarale ilånikoriardlunga „ilunger-
sortarsimassunga katugdlit ilagigfiat
pivdlugo ilisimassagssat erKordluartut
pigssarsiariniåsavdlugit." OKautsit
tåuko atorpåka Wolfep „asangnigtu-
mik“ uvavnut naggåsiutigisimangma-
git.
Svend Erik Rasmussen.
Nyt blod
Som radioavisens lyttere vil vide,
har en grønlænder fra Egedesminde
distrikt, Magnus Larsen, bestået en
universitetseksamen for vordende
præster, nemlig den for grønlændere
særligt forordnede prøve. Eksamenen
blev afviklet i slutningen af januar,
og Magnus Larsen er den tredie, der
har klaret denne uddannelse, der for
en halv snes år siden blev sat i kraft
for vordende grønlandske præster.
For at opnå adgang til universitets-
studiet har Magnus Larsen tidligere
taget lærereksamen fra Haslev Semi-
narium. I øjeblikket er han på pasto-
ralseminariet i København, og vi på-
regner hans ordination og udrejse til
Grønland i sommeren 1963. Det er os
en glæde at kunne ønske en ung
grønlænder til lykke med eksamenen.
Det er os ligeledes en glæde at kunne
mærke tegn på forøget interesse for
præstegerningen blandt det kuld af
unge grønlændere, som er til uddan-
nelse. Endnu to er i øjeblikket på vej
med den 3-årige universitetsuddan-
nelse, og om ikke helt få endnu yngre
grønlandske elever — dels gymnasia-
ster, dels realskoleelever — forlyder
det, at de påtænker at læse til præst.
Det giver gode løfter for fremtiden at
kunne regne med nyt blod. Endvidere
glæder vi os til at kunne byde en
overkateket, der har virket trofast i
den grønlandske skole og 'menighed i
mange år, velkommen som præst her-
oppe. Det er Hendrik Abeisen fra
Kungmiut, der for tiden er på teolo-
gisk årskursus i Danmark, og som
bliver ordineret til sommer.
Hvornår melder de første'unge, søde
grønlænderinder sig til præsteuddan-
nelse? Jeg vil med glæde byde kvin-
delige præster velkommen til et ar-
bejde i den grønlandske kirke.
ser.
I anledning af et læserbrev
(Michael Wolfes læserbrev på side 10
forudsættes læst).
Ligesom pastor Wolfe kan glæde sig
over de muligheder for en „forstærk-
ning af de kristne værdier i et sam-
fund truet af materialistisk indgreb,"
som den kommende ordning med me-
nighedsrepræsentation indebærer for
vores lutherske menighed i Grønland,
er det kun glædeligt at høre om, at
der kan konstateres liv og virke blandt
lægfolk i andre kristne samfund, f.
eks. det katolske, sådan som det hæv-
des at være tilfældet i den romersk-
katolske minoritetskirke i Danmark.
At dette sidste er tilfældet skal nok
passe. Noget sådant er netop typisk
for en minoritetskirke. Eksempelvis
kan nævnes, at den reformerte mino-
ritetskirke i Norditalien, Valdenserne,
efter hvad der foreligger oplyst for
mig, kan opvise en helt anderledes
aktivitet og medleven blandt lægfol-
ket end tilfældet er i det ellers over-
vejende katolske Italien. Og det sam-
me kan konstateres i den lutherske
minoritetskirke i det katolske Spa-
kens rygrad. For at sakramenterne
(den katolske kirke har 7) kan være
gyldige, må de alle — dåben dog und-
taget — administreres af den retteligt
viede præst eller biskop. Derfor byg-
ger hele kirkens liv i virkeligheden på
præstevielsen. Det må derfor være ret
så logisk at sige, at på dette sakra-
mente hviler de andre. Min lærer i
dogmatik, professor K. E. Skydsgaard
berømmes af mange førende katolske
teologer som den evangelisk-lutherske
teolog i Norden, måske i Europa over-
hovedet, der i dag kender mest til den
katolske kirke og fremstiller dens
lære redeligst. I sin bog om forholdet
mellem katolicisme og protestantis-
me skriver han bl. a. (side 127): „Den
katolske præst er, hvad han er — ikke
i kraft af sin dåb eller sin tro, sit
kald eller den menighed, der har øn-
sket ham til præst, men udelukkende
i kraft af sin ordination. Da det til
syvende og sidst er Kristus selv, der
rækker sakramenterne og taler de
konsekrerende ord, der gør sakramen-
tet virkekraftigt, er der et nært for-
Hvad mon præsierne
har i hovedet? Mon de
i kraft af deres embede
er meget anderledes
end andre dødelige?
palasif niancumingne
soKarpaidlime atorfigtik
pfssuligTnardlugo
inungnit avdlanit
avdlaoKinerdlutik?
nien. For Michael Wolfe vil jo vide,
at „materialistisk indgreb i samfun-
det" med en deraf følgende manglende
aktiv deltagelse af lægfolket i det kir-
kelige arbejde, ligegyldighed over for
kirke og gudstjeneste o.s.v. ingenlun-
de er et problem, der er specielt for
de evangelisk-lutherske lande, men
fuldt ud lige så brændende i de katol-
ske lande i vore dage.
Men til selve sagen: Lægfolk eller-
gejstlighed: Jeg kan trøste pateren
med, at han tager fejl, hvis min fa-
møse artikel om de grønlandske me-
nighedsrepræsentanter skulle forstås
derhen, at de katolske menigheder er
henvist til en „undertrykt stilling."
Og jeg synes også, at pavens titel
„Guds tjeneres tjener" (som jeg ikke
kendte før) er „hæderfuld", i hvert
fald mere hæderfuld end den, som jeg
mener at vide er pavens officielle ti-
tel, nemlig denne: „Hans Hellighed
Paven, Biskop af Rom og Jesu Kristi
Statholder på Jorden, Aposteløversten
St. Petri Efterfølger, Ypperstepræst
for hele Kirken på Jorden, Vesterle-
dens Patriark, Italiens Primas, Ærke-
biskop og Metropolit i den romerske
Kirkeprovins og Suveræn over hele
den hellige romerske Kirkes timelige
Gods." I hvert fald i mine øren klin-
ger denne titel således, at det ikke li-
gefrem er det tjenende synspunkt, der
har været magtpåliggende at under-
strege.
Jeg ved, at den lutherske'kirke ikke
har noget monopol på tanken om „det
almindelige præstedømme", altså den
tanke, at alle døbte i en vis forstand
er „præster" og som sådanne medan-
svarlige og i øvrigt som sådanne „et
helligt folk". Denne tanke er hverken
specielt katolsk eller specielt luthersk,
al den stund den er nytestamentlig!
(se 1. Peters brev 2, 9). Men hvad jeg
skrev, det skrev jeg: at det hører til
Martin Luthers uvisnelige fortjenester
at han så stærkt understregede, at
Kristi kirke ikke er gejstlighedens, de
retteligt ordineredes kirke, men den
er alle døbtes kirke. At det var Lu-
ther, der påny lod dette synspunkt, der
så længe havde været trængt i bag-
grunden i den katolske kirke, komme
til sin ret, er et historisk faktum. In-
diskutabelt.
Og jeg kan ikke rigtigt forstå, at
det er faldet pastor Wolfe så stærkt
for brystet, at jeg har kaldt præste-
vielsen i den katolske kirke for „det
vigtigste af alle sakramenter, det,
hvorpå de andre hviler." Er dette en
forkert påstand? Næppe. Præsteem-
bedet er efter katolsk opfattelse kir-
hold mellem præsten og Kristus, et
forhold, ingen af det øvrige kristen-
folk kan have. Ligesom dåben giver
menneskesjælen et uudsletteligt ka-
raktermærke, således sætter ordina-
tionens sakramente de mennesker, der
indvies til præster, i en klasse for sig,
i en særlig stand--------Og i sam-
me sammenhæng hedder det videre
(side 128): „Derfor spiller det katolske
præsteskab en rolle, som overhovedet
ikke kan overvurderes." (Understreg-
ningerne ved mig, ser).
Hvis dette er dækkende, kan det
næppe være helt ved siden af at
fremhæve vigtigheden af det sakra-
mente, som efter katolsk lære er be-
tingelsen for, at de andre kan udøves,
og som sætter præster „i en klasse for
sig."
Jeg er lidt ked af, hvis jeg af pastor
Michael Wolfe skal sættes under mis-
tanke for mere eller mindre bevidst at
give en falsk skildring af den katolske
kirke. Det ville dels være uhæderligt,
dels tjene ens egen sag dårligt. Så me-
get æsel er jeg altså ikke, uanset at
jeg må indrømme, at jeg godt kan
komme til at aflevere et lille æsel-
spark, når jeg får den katolske kirke
i søgelyset. Ligefrem kærlighed til he-
le det katolske system blev ikke givet
mig i vuggegave (hvilket NB intet si-
ger om mit personlige forhold til de
enkelte katolikker). Og her kunne
man så passende nynne med Grundt-
vig, at „han har aldrig levet, som klog
på det er blevet, han først ej havde
kær." Men jeg vil dog hævde, at jeg
i hvert fald af og til „har gjort mig
den ulejlighed at prøve at erhverve
mig nøjagtige kundskaber om den
katolske kirke," for at citere pastor
Michael Wolfes elskværdige sortie.
Svend Erik Rasmussen.
Permissionshus
En dejlig 1-plans gulstensvilla
med stor stue, spisestue, sove-
værelse, 2 kamre, køkken med
elkomfur, oliefyr, i Munkebo
mellem Odense og Kerteminde,
er fra 1. marts 1963 og 2V2 år
fremover til leje for halv- eller
helårs permissioner. Huset er
delvis møbleret, og den måned-
lige ydelse er 550 kr. Skriftlig
eller telegrafisk henvendelse in-
den den 28. februar til Mølkæ-
ret 109, Munkebo, derefter
Særsløv Petersen,
elværksbestyrer, Nanortalik
19