Atuagagdliutit - 14.03.1963, Qupperneq 20

Fryse- og filetproduktionen
på Færøerne skal centraliseres
Der findes i dag 12 fryse- og filetanlæg på øerne — Det foreslås, at
antallet reduceres til 5 eller 7 — Fryseindustriens kapacitet ønskes ud-
nyttet bedre ved at forædle den fisk, der ellers bliver solgt som fersk
fisk til England
I april 1960 gennemførtes en lag-
tingslov på Færøerne om garanti for
lån til fryse- og filetanlæg. Senere
kom den danske lov om egnsudvik-
ling også til at omfatte Færøerne. Si-
den har interessen for at oprette fry-
se- og filetfabrikker været voksende
på Færøerne, skriver det færøske blad
„Dimmalætting".
6 MILL. KR. I LØBET AF TRE ÅR
TIL TRE VIRKSOMHEDER
PÅ ØERNE
Egnsudviklingsrådet besøgte øerne
i september 1961. Som et resultat af
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissiigssiagssat,
avdlatdlo
dette besøg påbegyndtes en kursus-
virksomhed for de færøske erhvervs-
drivende, omfattende emner som bl.a.
virksomhedsledelse, kalkulationsmeto-
der og driftsøkonomi i foråret 1962.
I en beretning, der er udsendt af
egnsudviklingsrådet oplyses, at der i
tiden 1958—59 til 1961—62 i finansie-
ringsøjemed er givet tilsagn om bevil-
linger på 6.090.000 kr. til tre færøske
erhvervsvirksomheder. Det drejer sig
om Bacalao i Thorshavn, Skåka Ski-
pasmidja, Skaale, og Vestis i Vest-
manhavn.
ØGEDE ERHVERVSMULIGHEDER
UNDERSØGT AF ET UDVALG
I 1961 oprettedes et særligt lagtings-
udvalg til undersøgelse af øgede er-
hvervsmuligheder på øerne, og i un-
derudvalgets beretning, der er udkom-
met for nylig, er der en nøje gennem-
gang af fryse- og filetindustriens mu-
ligheder på Færøerne, ikke mindst i
forbindelse med placering og dimen-
sionering af nye anlæg.
Der findes 12 anlæg på øerne af en
sådan størrelse, at de må tillægges en
vis industriel betydning. Virksomhe-
derne er forsynet med kontaktfrysere
specielt til frysning af fiskefilet og
agn, og nogle af dem har desuden hyl-
defryser og frysetunnel til frysning af
hel fisk, fiskeaffald og agn. De fleste
har endvidere eget isværk til dækning
af eget behov og til forsyning af fiske-
fartøjer med is. Herudover findes otte
virksomheder af mindre format, sær-
lig beregnet på at opbevare kød, fisk
og andre letfordærvelige varer samt
frosset agn til hjemmefiskeriet.
ALT FOR SPREDTE VIRKSOMHEDER
Beretningen beskæftiger sig også
med virksomhedernes placering og
udnyttelsesmuligheder og konstaterer,
at placering af fryserierne desværre
har haft tendens til spredning, således
som det også har været tilfældet for
klipfisketørreriernes vedkommende.
Fryseindustriens vilkår kompliceres
yderligere ved de frosne produkters
tilbøjelighed til optøning og kvalitets-
forringelse under transport. På Fær-
øerne, hvor der ikke findes lokale
trafikmidler særlig beregnet på trans-
port af frosne varer, må det være et
ufravigeligt krav, at afstanden fra
virksomhedens lager til eksportbåden
gøres så kort som muligt.
Det foreslås derfor i fremtiden at
koncentrere fryseindustrien til nogle
få pladser med gode anløbshavne og
placere virksomhederne i umiddelbar
nærhed af kajanlæggene. Fem eller
syv virksomheder anses for at kunne
dække de færøske områders behov.
Som nævnt findes der 12 anlæg, og
reduktion af deres antal ville sikkert
møde modstand.
FOR RINGE UDNYTTELSE AF DEN
FORHÅNDENVÆRENDE
KAPACITET
Hidtil har den færøske fryseindustri
haft en meget ringe udnyttelse af den
forhåndenværende kapacitet. Den to-
tale mængde frosset filet har haft en
svagt stigende tendens, og antagelig
andrager produktionen ved udgangen
af 1962 i alt ca. 1000 tons. Mængden
af færøsk fanget sild bestemt til agn
har varieret meget fra år til år. For
enkelte fryserier har frysningen af
sild betydet en forbedring af udnyt-
telsesgraden. Mangel på tilstrækkeli-
ge tilførsler af råmateriale er årsagen
til, at frysekapaciteten udnyttes i så
ringe grad, som tilfældet har været,
og råvaren er stærkt sæsonbestemt.
Mængden af fersk fisk, ilandbragt
på Færøerne, har været dalende i de
sidste år. Procentvis er den faldet fra
59,4 procent i 1959 til 25,3 procent i
1961. Den modsvarende store stigning
i Englands andel af fangstmængden
(fra 40,6 til 74,7 procent) viser tydeligt,
hvor hård en konkurrence dette mar-
ked er til den færøske filetindustri. En
større udnyttelsesgrad vil derfor være
afhængig af stigende fangster på de
færøske banker, tilførsler fra de is-
landske fiskebanker i sommermåne-
derne og eventuelt tilførsler fra traw-
lerne. Sikkerheden for en god og ra-
tionel udnyttelse af fangsten bør i
større udstrækning end tidligere være
afgørende for, hvor den afsættes, og
en vis prismæssig konkurrence om rå-
varen mellem virksomhederne vil be-
fordre den ønskede koncentration af
industrierne, slutter „Dimmalætting".

REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
m. s. KISTA DAN
Overproduktionen
af stenbiderrogn
Også i år må indhandlingen
begrænses
Kaviar er en udpræget delikatesse,
og til adskilligt af den kaviar, der i
dag købes og serveres i f. eks. Dan-
mark og Tyskland, er råproduktet
kommet fra Grønland i form af sten-
biderrogn.
Stenbiderfiskeriet finder sted først
og fremmest ved Godthåb, men også
ved Sukkertoppen og Holsteinsborg.
Desværre har man fra Handelens
side måttet tage skridt til en ind-
skrænkning af produktionen, fordi
man er i den situation, at der finder
en overproduktion sted. Det skyldes
først og fremmest, at der i Island er
tale om en storproduktion.
Den kongelige grønlandske Handel
har foreløbig solgt 350 tønder af den
500 tønder store 1962-produktion, og
først i januar 1963 blev den resteren-
de,, del af 1961-produktionen afsat til
Tyskland til meget lave priser.
Med denne situation som baggrund
har man forståeligt nok også for 1963
måttet indskrænke produktionen af
stenbiderrogn. sic.
Bliver kongekrabben
indført i Grønland?
Kæmpestore kongekrabber kan
måske få betydning for Grøn-
lands fiskerierhverv, mener
russiske og amerikanske
fiskeribiologer
Kongekrabberne har stigende be-
tydning for Japans, Sovjetunionens og
USA’s fiskeri. En sovjetisk krebsdyr-
ekspert fremlagde på det internatio-
nale havundersøgelsesråds årsmøde
sidste år en beretning om forsøg med
udsætning af kongekrabber ved Mur-
mansk-kysten i Barentshavet, hvor
golfstrømmen endnu har så stor virk-
ning, at temperaturen i havet opfyl-
der kæmpekrabbernes krav om 1—7
graders varme.
Russerne har arbejdet med projek-
tet i 30 år, men først i 1960 lykkedes
det ved meget omhyggelig transport
med ilttilførsel og afkøling at få
kongekrabber levende frem fra det
nordlige Stillehav til udsætningsste-
det ved Barentshavet. Senere er der
transporteret kongekrabbe-æg til
Murmansk, hvor de er klækket, og 1,5
miil. unger sat ud i havet.
De sovjetiske fiskeribiologer regner
med, at akklimatiseringen af krab-
berne i Barentshavet vil tage 10—15
år. De mener også, at der skulle være
grundlag for lignende forsøg ved
Sydvest-Grønland, og amerikanske
biologer udtaler sig i samme retning.
Kongekrabbens ben bliver henved
en meter lange og tykke som en arm.
ATLAS Crysfal Queen
Det moderne køleskab med de
mange kvalitetsfordele, rummer
120 liter.
Mål: Højde 90 cm
Bredde 55 cm
Dybde 54,5 cm
ATLAS Crysfal Queen
nigdlatårtitsivik nutåliaK pit-
saoKissunik atortulik imaKarsi-
naussoK 120 liter,
angnertussusé:
portussusia 90 cm
silissusia 55 cm
atitussusia 54,5 cm
20