Atuagagdliutit - 14.03.1963, Blaðsíða 23

OFFICIELLE MEDDELELSER
N ALU NAE RUTIT
Betingelser for lån fra landskassen
Cirkulære nr. 9 fra erhvervsstøtte-
udvalget til samtlige kommunalbesty-
relser, kæmnere, kæmnerassistenter
°m ydelse af landskasselån til eget
Udskud til både og lignende.
Grønlands landsråd har på sin or-
inære samling 1962 under dagsorde-
nens punkt 18 behandlet spørgsmålet
°m yde landskasselån til fiskere til
®lvis dækning af det indskud, der er
nødvendigt for opnåelse af erhvervs-
støttelån.
Rådet besluttede, at der af lands-
assens midler årligt skal afsættes et
eløb til dette formål, og erhvervs-
støtteudvalget bemyndiges til på
andsrådets vegne at bevilge lands-
asselån til udvalgte fiskere efter ne-
denstående regler:
Landskasselån kan ydes til fiskere
som til trods for udvist flid og dyg-
ighed inden for fiskeriet, ikke har
aft mulighed for at sammenspare det
nødvendige eget indskud for opnåelse
at erhvervsstøttelån til
' anskaffelse af nye både,
) anskaffelse af nye bådmotorer til
tnstallation i egne motorbåde,
’ anskaffelse af fiskeriredskaber,
herunder også bundgarn, laksegarn
°g ekkolod,
) anskaffelse af sikkerhedsudstyr
herunder radiomateriel,
) reparation af motorbåde og moto-
rer.
Der ydes normalt kun landskasse-
an til delvis dækning af eget indskud,
aet man forudsætter, at lånsøgeren
normalt kan erlægge halvdelen af
■udskuddet kontant. I ganske særlige
ufælde, og når forholdene i øvrigt
aler derfor, kan landskasselånet dog
evilges til fuld dækning af indskud.
Landskasselånene er rentefri og
skal som hovedregel tilbagebetales i
løbet af 2—3 år. I det omfang, det må
anses for ønskeligt af låntageren, kan
afviklingen af de ydede lån udsættes
til efter det tidspunkt, hvor det ydede
erhvervsstøttelån i henhold til be-
kendtgørelsen eller de særlige for lå-
net fastsatte betingelser skulle være
afviklet.
Ansøgninger om landskasselån ind-
gives sammen med sædvanlig ansøg-
ning om erhvervsstøttelån til kommu-
nalbestyrelsen. Der anvendes er-
hvervsstøtteudvalgets almindelige an-
søgningsskema dog med påtegning:
„Ansøgning om landskasselån til eget
indskud".
Kommunalbestyrelsen indhenter
udtalelser fra den lokale fisker- og
fangerforening, fra handelschefen og
fra kæmneren om lånsøgerens flid,
dygtighed og økonomiske forhold, og
om særlige forhold taler for bevilling
af landskasselån — det være sig per-
sonlige eller særlige geografiske og
erhvervsmæssige forhold.
Kommunalbestyrelsen afgiver her-
efter en indstilling i sagen til er-
hvervsstøtteudvalget, der tager stil-
ling til, hvorvidt og under hvilke be-
tingelser landskasselånet kan ydes og
i øvrigt administrerer låneordningen.
Ved lånenes udbetaling posteres
på konto 31-3-2, landskasselån til er-
hvervsformål, og udbetalingsdatoen
og lånets nøjagtige størrelse opgives
til erhvervsstøtteudvalget, der årligt
afgiver indberetning til landsrådet
om udbetalte lån. Ved afslutning af
kommunens regnskab forholdes som
med landskassens husbygningslån, dog
med modpostering på konto 32-1-2.
P. U. V.
Ove Holm.
landskassimit taorsigagssarsinerme
Piumassarineicartut
erhvervsstøtteudvalgimit kaujat-
'Raisitaic nr. 9 ikommunalbestyrelsi-
nut, kæmnerinut kæmnerassistenti-
uutdlo tamanut pujortulérKanut åssi-
Sissåinutdlo nangmineK autdlarKau-
ugssanik landskassimit taorsigagssar-
SlsitsissarnigssaK pivdlugo.
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata 1962-
lrne ilerKussumik atautsimmermine
ØKaluserissagssat ingm. 18-iåne aut-
dlarKautigsSat erhvervsstøttimit taor-
s}Sagssarsinigssamut pissariaKartut i-
■ainakortumik akigssaitartmigssånut
aulisartunut landskassimit taorsigag-
ssarsitsissarnigssamik apericut OKalu-
serå.
råde aulajangerpoK aningaussat su-
lunertamut tamatumunga atortugssat
■andskassip aningaussautainit ukiu-
[uut ingmikortineicartåsassut, åma er-
hvervsstøtteudvalge piginaussuseKar-
RneKåsassoK landsråde sivnerdlugo.
rualeruarKussat kinguline agdlagsi-
massut nåpertordlugit aulisartunut
toricarneKartunut landskassimit taor-
S18agssarsisitsissarnigssamut.
aulisartut aulisarnerup iluane eKia-
suissusermik pikorissusermigdlo ta-
RutitaKarsimagaluardlutik erhvervs-
støttimit.
R hutånik ipujortulérartårnigssamut
2) uangmingneK .pujortulérKamik nu-
tånik motorertårtinigssånut
2) aulisarnermut såkutitårnigssamut,
tamåkununga ilångutdlugit bund-
garnertårnigssamut, kapisilingnut
Kagssutitårnigssamut ekkoloder-
tårnigssamutdlo,
isumangnaitdlisautinik pisatsersu-
titårnigssamut, tamatumunga ilå-
ngubdlugo radiulersornigssamut,
3) 'PujortulérKat motoritdlo iluarsar-
nigssånut.
taorsigagssarsinigssamut nangmineK
autdlarKautigssanik pissariaKartunik
■levKågaKarsinausimångitsut lands-
Rassimit taorsigagssarsisineKarsinåu-
Put.
uangmineK autdlarKautigssat ilåi-
bakortumik akigssaKartinigssånulnaK
landskassimit pissarnertut taorsigag-
ssarsisitsineKartåsaoK encarsautigine-
Rarrnat autdlarKautigssat agfait taor-
Slgagssarsiniartup pissarnertut ani-
bgaussångordlugit akilertarsinaugai.
taimåitordle pissartune ingmikordlui-
naK itune pissutsitdlo tamåna ama
PtssariaKartikångåssuk landskassimit
taorsigagssarsiagssat akuerssissutigi-
bØKartarsinåuput autdlarKautigssanut
lamåkerdlugit akiliutigssangordlugit.
Jandskassimit taorsigagssarsiat ta-
biako erniaKartitåusångitdlat najor-
kutagssatutdlo pingårnerpåtut ukiut
^ 3 ingerdlanerine akilersorneKartå-
savdlutik. taorsigagssarsissumit kig-
sautiginartitausinaussariaKarneratut
angnertutigissumik taorsigagssarsiat
taimatut tuniuneKartut akilersornig-
ssåt kinguartineKarsinaussåsaoK piv-
figssap erhvervsstøttimit taorsigag-
ssarsiat nalunaerut nåpertordlugo i-
malunit taorsigagssarsianut tåukunu-
nga ingmikut patsisigssångortitaussut
nåpertordlugit akilerneKarérfigisima-
ssagssaisa ikingornanut.
landskassimit taorsigagssarsinigssa-
mik mnutigissat erhvervsstøtimit
taorsigagssarsinigssamik pissarnertut
Ki'nutigissamut peKasiutdlugit kom-
munalbestyrelsimut tuniuneKartåså-
put. KinuteKarnermut agdlagfigssaK
erhvervsstøtteudvalgip atortitagå a-
torneKartåsaoK kisiåne OKausertaler-
dlugo: „nangmineK autdlarKautigssa-
nik landskassimit taorsigagssarsinig-
ssamik ‘KinutigissaK".
nunaKarfingme aulisartut piniartut-
dlo peKatigigfiat, niuvertoK kæmne-
rilo kommunalbestyrelsip OKauseKar-
titåsavai mnuteKartup eKiasuissusia-
nik, pfkorissusianik aningaussatigut-
dlo pissusinik amalo landskassimit
taorsigagssarsiat akuerssissutiginig-
ssånut pissutsinik ingmikut ilangår-
KutigssaKarnersoK — måkusinaussu-
nik inup nangmineK pissusé imalunit
sume nunaKarnerup inutigssarsiorne-
ruvdlo tungaisigut pissutsit ingmikut
itut.
kommunalbestyrelse tauva suliag-
ssame tåssane erhvervsstøtteudvalgi-
mut KinutigissaKartåsaoK, udvalgivdlo
aulajangivfigissåsavå landskassimit
taorsigagssarsisitsissariaKåsanersoK
patsisigssatdlo sut atordlugit taorsi-
gagssarsisitsineKarsinåusassoK, ilåti-
gutdlo taorsigagssarsisitsissarneK ta-
måna nålagkersutigisavdlugo.
taorsigagssarsiat tuniuneKarnerine
taorsigagssarsiat konto 31—3—2-mut,
inutigssårsiorneK sujunertaralugo
landskassimit taorsigagssarsianut, ag-
dlangneKartåsåput, uvdlordlo tuniu-
neKarfiat taorsigagssarsiatdlo erKor-
dluartumik angissusiat erhvervsstøt-
teudvalgimut nalunaerneKartåsaoK
taorsigagssarsianik tuniuneKartunik
landsrådimut ukiumut nalunaerute-
Kartartugssamut. kommunip nautsor-
ssutaisa inerneKarnerine igdluliornig-
ssamut landskassimit taorsigagssarsi-
sitsinertut iliorneKartåsaoK, kisiåne
akilianik konto 32—1—2-mut nautsor-
ssusilineKartåsavdlune.
udv. sivn.
Ove Holm
matumuna nalunaerutigineKåsaoK
Kalåtdlit-nunåta ministeriaKarfiata
orssugiagsiortitseKatigit Kryolitselska-
bet A/S, akuerisimagai 1963-ime aug-
titagssanik ujaragsiordlutik Sisimiut
Nugssuvdlo akornåne misigssuiner-
mingnik nangitsinigssånut årnalo K’a-
Kortup erKåta kujatå’tungåne Tunu-
milo avdlorniussap sanimukartup 70-
ip kujatå’tungåne augtitagssanik uja-
ragsiordlutik nutåmik misigssuiler-
nigssånut.
taimatut akuerssissuteKarnikut or-
ssugiagsiortitseKatigit kisimitdlutik
ujaragsiorsinaunigssåt erKarsautigine-
KångilaK, årnalo erKarsautigineKarane
navssårtOKåsagaluarpat pigingneKati-
git taineKartut avdlanit sujugdliuv-
dlutik piaisineKarnigssåt.
ersserKigsarneKarpoK misigssuinig-
ssat Kangale misigssuissarnernik na-
ngitsinerusassut, augtitagssausinau-
ssunigdlo navssårtoKarnigsså ilimagi-
neKarpatdlå ngitsoK.
landshøvdinge sivnerdlugo
Jørgen Reventlow
Det meddeles herved, at Ministeriet
for Grønland har givet Kryolitselska-
bet Øresund A/S tilladelse til i 1963
at fortsætte malmeftersøgningsvirk-
somheden i området mellem Hol-
steinsborg og NugssuaKhalvøen samt
til at iværksætte en ny malmeftersøg-
ning i den sydlige del af Julianehåb
distrikt og i den del af Grønlands øst-
kyst, der ligger syd for den 70. bred-
degrad.
Der er ikke ved denne tilladelse gi-
vet selskabet nogen eneret til at fore-
tage mineralogiske undersøgelser eller
nogen forretlighed med hensyn til ud-
nyttelse af eventuelle fund, der måtte
blive gjort.
Det bemærkes, at der er tale om
fortsættelse af en virksomhed drevet
gennem mange år, og at der kun fore-
ligger behersket optimisme om resul-
tatet.
P. 1. v.
Jørgen Reventlow
fg.
Det meddeles herved, at overassi-
stent Helge Lepper, Upernavik, og
overassistent Poul Orla Pedersen,
Godthåb, ved kgl. resolution af 1. fe-
bruar 1963 er udnævnt til kæmnere
i 20. lønningsklasse i Grønland fra
den 1. februar 1963 at regne.
P. 1. v.
Jørgen Reventlow,
fg. kontorchef.
mauna nalunaerutigineKåsaoK over-
assistent Helge Lepper, Upernavik åma
overassistent Poul Orla Pedersen,
Nuk, februarip autdlarKautåne kungip
aulajangigå nåpertordlugo Kalåtdlit-
nunane kæmneringortineKartut 20.
lønningsklassime akigssauteKardlutik,
febbruårip autdlarKautånit 1963 atu-
lersumik.
landshøvdinge sivnerdlugo
Jørgen Reventlow
fg. kontorchef
Det meddeles herved, at radiotele-
grafbestyrer i 23. lønningsklasse i
Grønland, C. V. Mikkelsen, tidligere
Godthåb, ved kgl. resolution af 31. ja-
nuar 1963 er meddelt afsked i nåde
og med pension med udgangen af fe-
bruar måned 1963.
P. 1. v.
Jørgen Reventlow,
fg. kontorchef.
mauna nalunaerutigineKåsaoK Ka-
låtdlit-nunåne radiotelegraf bestyrere
23. lønningsklassime akigssauteKartoK
C. V. Mikkelsen, NungmisimassoK, 31.
januar 1963 kungip aulajangigå nå-
pertordlugo soraerningortitaussoK so-
raernerussutisiaKardlune februarip
nåneranit 1963 atulersumik.
landshøvdinge sivnerdlugo
Jørgen Reventlow
fg. kontorchef
Søværnskommandoen har meddelt,
at man har tildelt frivillig grønlandsk
værnepligt Marius Manasse Otto
Stauning Rafaelsen, Godthåb, der er
tjenstgørende på orlogskutteren
„Skarven" et sølvbæger for særlig
flid og god opførsel.
P. 1. v.
Jørgen Reventlow
fg-
såkutut imarsiortut KutdlersaKarfiat
nalunaerpoK kalåleK nangmineK ka-
jumissutsiminik såkutujussoK Marius
Manasse Otto Stauning Rafaelsen,
Nuk, sorssutérKame „Skarvem“-ime
inugtaussoK eKiasuinine ajungitsumig-
dlo ipissuseKarnine pivdlugo imertar-
fiussamik sølvimik tunineKarsima-
SSOK.
landshøvdinge sivnerdlugo
Jørgen Reventlow
Hjernen klares ved mangel på søvn
Sover man for længe, bliver ens arbejdspræstation formindsket
Videnskabelige eksperimenter viser,
at nogle mennesker bedre kan udføre
et stykke arbejde, bl. a. sportspræ-
stationer, hvis de har tilbragt en
søvnløs nat, end hvis de har fået otte-
ni timers hvile.
Dr. Donald E. Broadbent, som er
direktør for et institut for videregå-
ende psykologi i Cambridge, har fore-
stået undersøgelserne, og han siger,
at et menneske udfører sit bedste,
når hjernen er udhvilet, således at
forstå, at den ikke må være for ud-
hvilet, for så overkoncentrerer den sig
om det job, der skal udføres og mi-
ster derved sin effektivitet. Dette kan
en nat uden søvn forhindre.
Forsøgene har varet i fire år, og
unge marinesoldater er benyttet som
forsøgskaniner. Dr. Robert T. Wilkin-
son, en af dr. Broadbents assistenter,
holdt de unge mænd vågne i et eller
to døgn i træk og lod dem arbejde
under støjende forhold. Han afsløre-
de, at efter en søvnløs nat kan disse
støjende omgivelser virke fremmende
på arbejdet, fordi larm holder hjer-
nen på toppen.
Cambridge-eksperimenterne har i
alt vist tre ting klart:
1. Tabet af søvn påvirker udførel-
sen af simpelt rutinearbejde, fordi det
virker kedende på personen, når den
er træt. Men hvis det drejer sig om
noget eksakt, der skal laves, spiller
en søvnløs nat ingen rolle.
2. En lille formindskelse af effekti-
viteten på grund af mangel på søvn
kan hurtigt fjernes ved at gøre kravet
til udførelsen mere intens.
3. Enhver sygdomspåvirkning efter
flere søvnløse nætter kan slås ned
blot ved en enkelt eller to nætters
normal søvn.
Hovedformålet med forsøgene har
været at finde ud af, hvorledes skifte-
arbejde indvirker på folk i fabrikker.
- søger De
den fine tobaksnydelse -
midt mellem
cigaretten og cigaren
. \
I ™idllla1aTizas
er svaret
10 stk. kr. 4,00
BUTR\ COMET asa
En elegant
radiomodtager -
med stort
teknisk udstyr
i særprisklasse
495-
Leveres i teak og nod
med toneextender
En lille kvalitetsmodtager med 7 rør og tryk-
knapper. Har alle bølgeområder og grammofon-
tilslutning. FM-delen er særdeles følsom med 3-
trins MF-forstærker og Foster-Seeley kvalitets-
detektor. AM-delen er bygget for distancemod-
tagning med høj antennetilslutning på alle 4 bøl-
geområder. Modtageren er udstyret med 2 kaste-
antenner, een for FM og een for AM. Lydfor-
stærkeren er bygget nøjagtig som en af high-fi-
delity kanalerne i ELTRA’s stereomodtager. Den
har en helt ny form for tonekontrol — Toneex-
tenderen — der kontinuert (trinløst) uden nogen
form for stop kan drejes helt rundt. Den regule-
rer samtidig både bas og diskant og giver ved
gennemdrejning alle ønskelige kombinationer af
bas og diskant.
Den har tilslutning for grammofon og ekstrahøjt-
taler.
Hør ELTRA COMET 989 før De bestemmer Dem I
slliinarigsarfit atortugsiait 0
siliinarigsarnormut atortoKarfit
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
VARMEVENTILATORER
k KEDELBLÆSERE
Leverandør
Grønland
' Hi umiarssuit siliinarigsarfé up
-j ti silåinarmik kissartumik supårutit
ikumatitsivit »uporutait
[jår~
|5\J
23