Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 104-at pingasungorncK 25. marts 1964 Nr. 7
»KununguaK« det nye
grønlandske kystskib
„KununguaK" vil opfylde de krav, der må stilles til et passagererskib
i regelmæssig fart langs Grønlands barske kyster, udtaler direktør Hans
C. Christiansen.
Det nye kystskib til Grønland, Ku-
nunguaK, som efter søsætningen på
Frederikshavn værft, nu bygges fær-
digt på Alborg værft, vil efter alt at
dømme kunne opfylde alle de ønsker,
man i Grønland har næret til et så-
dant skib.
Det moderne isforstærkede kystskib
bliver 74,50 meter langt, 12,90 meter
bredt, og det er udstyret med en en-
keltskruet B & W dieselmotor med
1960 hestekræfter ved 300 omdrejnin-
ger. Brutto-tonnagen bliver ca. 2.200
registertons og lasteevnen 600 vægt-
tens.
Passagererne vil få gode kår om-
bord på skibet. Der er to gennem-
gående dæk, plads til 106 kahyts-
passagerer i 41 kamre og 69 dæks-
passagerer.
Salonerne findes fortil på prome-
nadedækket, her er også telegrafsta-
tion, og efter hallen, der er i dæks-
husets bredde, ligger agter spisesalo-
nen med plads til 48 spisegæster. Ag-
ten for spisesalonen er pantry’et og
et cafeteria med siddeplads til 52 per-
soner samt en salon til ophold for
dækspassagererne.
STOR BETYDNING FOR
PASSAGERERTRAFIKKEN
„KununguaK" vil ikke blot få stor
betydning for passageretrafikken
langs Grønlands vestkyst, men også
for varetransporten. Skibet har i for-
lugerne plads til 7.000 kubikfod tør-
last, i agterskibet kan rummes 3.500
kubikfod fryselast. Skibets eget kø-
lerum til proviant kan rumme 1400
kubikfod, og det almindelige proviant-
rum har plads til 1750 kubikfod. Fersk-
vandstankene kan rumme 150 tons
og olietankene 200 tons.
Ombord befinder sig moderne red-
ningsmateriel i form af to åbne alu-
miniumsbåde, to lukkede glasfiber-
armerede både og seks gummiflåder,
der hver kan rumme 20 personer.
Styrehuset og bestiklukafet er hy-
permoderne med tre roterende ru-
der og fire ruder, der er forsynet med
issmeltende varmetråde, og ud over
det lovbefalede navigationsudstyr er
der en række moderne apparater, som
skal bidrage til at sikre sejladsen un-
der alle vejrforhold.
Radioanlægget omfatter telegraf-
sender, to telefonisendere og en nød-
sender samt to modtagere, radiopejle-
anlæg og vejrkortskriver.
Kort sagt— den grønlandske kyst-
fart får i „KununguaK11 et moderne og
effektivt fartøj, bygget til formålet og
uden at der er sparet på noget punkt.
VÆLDIG UDVIKLING
Ved søsætningen i Frederikshavn
udtalte direktør lic. mere. Hans C.
Christiansen fra Den kongelige grøn-
landske Handel, at han var overbe-
vist om, at „KununguaK11 ville opfylde
de krav, der må stilles til et passa-
gererskib i reglemæssig fart langs
Grønlands barske kyster. Direktøren
sagde bl. a.: (Fortsættes side 3)
Kongens fødselsdag
i Godthåb
Landshøvding N. O. Christensen var
i gallauniform i anledning af kongens
65 års fødselsdag.
landshøvding N. O. Christensen kungip
inuviane atorfingmine atissaminik
åssugkersorsimassoK, Nungmilera-
mile aitsåt taimatut atissaKardlune.
Nungme kungip
inuvigsiornera
Traditionen tro fejredes kongens fød-
selsdag med en højtidelighed ved
flagbatteriet i Godthåb.
ilerKUSsoK maligdlugo kungip inuvia
nagdliussineKarpoK Nungme niuver-
toKarfiup erfalassulerfiane. tåssa inug-
pagssuit katerssusimassut isse akor-
nutiginago kungimik atandngning-
niartut.
f
Det nye kystskib „KununguaK11, der er opkaldt efter sinerssortautigssaK „KununguaK11, Knud Rasmussen at-
Knud Rasmussen, efter stabelafløbningen. siutdlugo atserneKartoK, singmeKarnerme kingornagut.
»KununguaK« - umiarssuaK
sinerssortautigssaK
„KununguaK" nåpertutdluarumårpoK Kalåtdlit-nunåta sine-
riaine imåinaungenissune ilaussartautitut angatdlataunigssa-
mut, direktør Hans C. Christiansen ouarpoK
umiarssuan sinerssortautigssaK
„KununguaK11, Frederikshavnip umi-
arssualivianit singineKarérdlune må-
na Ålborgip umiarssualiviane inår-
sarneKartoK, nunavtine sinerssortau-
tigssamut tungatitdlugo kigsautigi-
ssaussunut nåpertutdluåsagunarpoK.
umiarssuaK nutåliaussoK sikunut
Kaj angnaitdlisagaussoK takissuseKar-
poK 74,50 meterinik, silissuseKardlune
12,90 meterinik, 1960-inik hesteling-
mik maskinaKardlune atautsimik sar-
pilingmik. umiarssuaK OKimåissuse-
KarpoK 2.200 tonsinik, usisinauvdlune
600 tonsinik.
ilaussut inigigsårtugssåuput, i-
nitat Kuleriuvdlutik, ilaussunut si-
nigfeKartugssanut 106-inut inigssa-
Kardlune, sinigfeKartugssåungit-
sunutdlo 69-inut.
umiarssup Kåniput init isersimaor-
tarfit angnerussut, tamånitdlune åma
telegramertarfik atertarianutdlo ne-
rugtoriamera. tåussuma kiluanipoK
nerissarfik atautsikut 48-nut inigssa-
lik, tåssungalo agtumavoit nerissag-
ssanik piarérsimassunik imeruersau-
tinigdlo nangminérdlune pisissarfik
52-inut inigssalik ilaussutdlo sinigfig-
ssaKångitsut isersimaortarfiat.
angatdlånermut pingasaicissoic
„KununguaK11 pingåruteKåinartug-
ssaungilaK sinerissame angatdlåner-
mut amale niornutigssanik angatdlå-
ssinermut pingåruteKåsavdlune. u-
miarssup sujuane usilersorfé niorKU-
tigssanut 7.000 kubikfodinut inigssa-
Karput, aKuanilo usilersorfé niorKu-
tigssanut 3.500 kubikfodinut. umiar-
ssup taKuausivia nigdlatårtitsivilik
taKussanut 1400 kubikfodinut inigssa-
KarpoK, taKuausivialo nigdlatårtitsi-
vigtanångitsoK 1750 kubikfodinut. i-
misivé 150 tonsinik imaKarsinåuput
uliausivilo 200 tonsinik.
ånangniutigai umiatsiait KaleKå-
ngitsut aluminiut mardluk, åma u-
miatsiait Kaligdlit mardluk Kajang-
naitdlisagkat ånangniutitdlo kumit
putdlagtartut tamarmik 20-nik ino-
Karsinaussut arfinigdlit.
erhvervsstøffelån.
I løbet af maj måned regner et pri-
vat konsortium at komme igang med
milionbyggeri i Godthåb. Formålet
med byggeriet er at opføre en kontor-
bygning til brug for f. eks. — staten.
Får bygherrerne grønt lys fra de for-
skellige myndigheder vil man sam-
tidig indlede en ny æra i byggeriet i
Grønland.
Hensigten er tydelig nok. Det er
ret vanskeligt for administrationen at
komme igennem med ansøgninger om
nybyggeri til eget brug, men det vil
anugtarfia nutåliaoKaoK, pingasu-
nik kåvigtulingnik igalåKardlune, si-
samanigdlo igalåKardlune igalårtaisa
iluisigut ungerutigssianik kissagtar-
tunik pilersugkanik. umiarssup inger-
dlaneranut atortut inatsisit maligdlu-
git piginenartugssat saniatigut ator-
tunik avdlanik pilersugauvoK sila Ka-
noK ikaluartitdlugulunit ingerdlanig-
ssamut isumangnaitdlisautaussunik.
radiorai tortaivdlune autdlakåtitsi-
ssut, OKaluinardlune autdlakåtitsi-
ssutit mardluk, autdlakåtitsissut aju-
tornigssamut sitdlimat, tusartautit
mardluk, radiukut sumissusersiut nu-
navdlo åssinganut nalunaerssut.
taimaingmat „KununguaK11 siner-
ssornerme angatdlatauvdlualersug-
ssauvoK, sujunertamut nåpertutumik
sananeKarsimassoK sukutdlunit sipå-
ruteKångitsumik.
sikkert være nemmere at få bevilling
til huslejen i lejede lokaler.
Projektet omfatter en tre etagers
kontorbygning med butikslokaler i
stuen og ialt 18 kontorlokaler på de
to øvrige . De økonomiske sider af
byggesagen er end nu ikke klarlagt,
men efter hvad et af konsortiets med-
lemmer, fabrikant Kaj Narup oplyser,
kan der blive tale om enten selv-
financiering eller ved hjælp af er-
hvervsstøttelån.
(Fortsættes side 3)
(nup. 3-me nangisacnc)
Millionbyggeri i Godthåb
beregnet for udlejning
Private opfører 3 etagers kontorbygning, der bl. a. vil kunne give husly
for staten. — Koster 1,4 mili. kr. uden inventar og får en husleje på
omkring 160.000 kr., hvis bygherren selv skal financiere. — Håb om
Nungme igdlugssaK atortitagagssaK
privatit agdlagfiliorniartut pingasunik Kulerilingmik ama nå-
lagauvfiup åtartorsmaussånik. igdluliagssaK 1,4 miil. kr-nik
akeKartugssaussoK ukiortamutdlo inersimasinåusagunardlune
privatimik sanatitsenatigit majime
angnertoKissumik Nungme sanatitsi-
niarput. sujunertarineKartoK tåssa ag-
dlagfiliornigssaK åssigingitsunut ima-
Ka åma nålagauvfingmut åtartortine-
Karsinaussumik. sanatitsiniartut pi-
ssortanit åssigingitsunit akuerineKå-
sagpata nunavtine sanaortornerme
nutåmik pilersitsissoKarsimåsaoK.
administrationimut ajornakusortu-
vok agdlagfigssanik sanatitsiniaralu-
ardlune aningaussanik atugagssanik
akuerssissuteKartitsinigssair, ajornå-
nginerusagunardlunile ininut åtar-
tugkanut akigssanik akuerssissute-
KartitsinigssaK.
igdlugssaK pingasunik KuleriusaoK
init atdlit niuvertarfiusavdlutik, Kut-
dlitdlo agdlagfiussunik 18-inik ineKå-
savdlutik. igdluliagssap aningaussaler-
neKamigsså sule ersserKigsumik på-
sineKångilaK, sanatitsiniaKatigitdle i-
låt, fabrikiutilik Kaj Narup OKarpoK,
tamåna pislnaussoK nangmineK ani-
ngaussanik pigssarsiniamikut imalu-
nit erhvervstøttemit taorsigagssarsi-
nikut.
agdlagfigssat 18
— månamut akuerssordluarneKar-
simavunga Nungme pissortanit mini-
stereKarfingmitdlo, Kaj Narup OKa»-..
poK. sanatiniagkamik pilerssårut an! -
ngaussarsiornikut ministereKarfing-
mut tuniuneKarsimavoK, neriutigår-
putdlo kinguåutornertaKångitsumik
autdlartmeKarsinaujumårtoK.
agdlagfiliagssaK umiarssualiviup
avKutåne inigssineKåsaoK agdlagkeri-
ssarfiup akiane gasbetonimik sanåu-
savdlune. 30 meterinik takissuseKå-
saoK 12 meterinigdlo silissuseKåsav-
dlune. init atdlit sordlo kæmnereKar-
fingmut atusavdlugit piukunardluar-
tugssåuput, amale inine atdlerne niu-
(Kup. 3-me nangisaoK)