Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 4
Fødestedskriteriet: Den mest retfærdige løsning Landsrådel anser indførelse af el fødestedskriterium for den eneste farbare vej i dag for af undgå forskelsbehandling blandf den grøn- landskfødte befolkning i Grønland. Fru Elisabeth Johansen foreslog, at landsrådet påny drøftede bestemmel- sen om fødestedskriteriet. I flere dage ventede man på, at dette vigtige spørgsmål , som optager sindene i Grønland kom til åben debat i lands- rådet. Fra forskellig side var der ble- vet rettet henvendelser til landsrådet herom. I Godthåb havde 330 vælgere og i Holsteinsborg 100 vælgere hen- vendt sig til landsrådet med anmod- ning om at genoptage fødestedskrite- riet i landsrådet. Men der kom ingen åben debat i landsrådet om fødestedskriteriet. Først ved mødets slutning onsdag den 18. marts klokken 14,30, blev offentlighe- den gjort bekendt med en erklæring, hvorefter al diskussion om fødesteds- kriteriet var afsluttet. Erklæringen blev højtideligt læst op, først på grønlandsk af landsrådets stærke mand og den mest indflydel- sesrige grønlandske politiker i dag, Peter Heilmann. Derefter blev erklæ- ringen læst op på dansk af landsrådets formand, landshøvding N. O. Christen- sen. Landsrådets erklæring lyder: Et medlem af landsrådet har øn- sket, at den del af forslaget til en ny tjenestemandslov for Grønland, som omhandler det såkaldte fødestedskri- terium, atter skal drøftes i landsrådet. Dette lovforslags principper er ble- vet behandlet og tiltrådt af landsrådet og alle de grønlandske organisationer i 1963, og landsrådet har konstateret, at lovforslaget, som det nu er fore- lagt folketinget, følger de således ved- tagne principper. Forslaget om at tage fødestedskri- teriet på dagsordenen i dette lands- rådsmøde har været nøje drøftet i rådet i lukket møde, og forslagsstil- leren har herefter, da samtlige andre medlemmer var imod det, selv trukket sit forslag tilbage. Under drøftelsen i rådet har man redegjort for baggrunden for bestem- melserne, som søger at yde retfær- dighed til alle sider. Ingen ansvarlige mennesker vil ud- tale sig imod, at det endnu i en lang tid fremover er nødvendigt, hvis man ikke vil standse udviklingen i Grøn- land, at der beskæftiges et betydeligt antal udsendte fra Danmark. Det aner- kendes tillige, at disse udsendte nød- vendigvis må have højere aflønning under deres tjeneste i Grønland, end de ville kunne opnå for tilsvarende tjeneste i deres hjemstavn i Danmark. Det kan endvidere ikke modsiges, at det vil være umuligt at give alle lønmodtagere i Grønland en afløn- ning af samme højde som de ud- sendte. I så fald ville lønniveauet i Grønland blive langt højere end løn- niveauet i Danmark og andre euro- pæiske lande. Disse kendsgerninger kan ikke mod- siges med vægtige argumenter. Til afgørelse af, hvem der skal kun- ne betragtes som udsendte, har man i nogle år anvendt det såkaldte hjem- stavnskriterium, hvorefter grønlæn- dere efter 10 års bopæl uden for Grøn- land ansås for at have skiftet hjem- stavn med den følge, at de kunne opnå løn som udsendte. Dette kriterium er blevet stærkt kritiseret og efter lands- rådets mening med rette. I landsrådets bestræbelser for at finde en anden løsning har udgangs- ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKuteuar- tarsimavugut! CHRISTGAU god KAFFE gennem generationer Der er mere cigar i kCHURCHILL cerute sikasungnineruvok LEVERANDØR TIL OET KOL. DANSKE HOF Landsrådets formand landsrådip sujuligtaissua N. O. Christensen punktet været, at det ikke kan an- ses for retfærdigt, at en mindre grup- pe grønlændere, som har opnået en højere uddannelse i Danmark, skal kunne få en langt højere aflønning end deres landsmænd, og den grøn- landske befolkning derved deles i 2 grupper. Landsrådet har derefter anset ind- førelse af et fødestedskriterium for den eneste farbare vej i dag til at undgå denne uretfærdighed. Fødestedskriteriet har været beteg- net som forskelsbehanling på grund af afstamning. Landsrådet anser ikke dette for rigtigt, da fødestedskriteriet omfatter alle, som fødes i Grønland uanset afstamning. Hvis reglen om fødestedskriteriet ikke optages i loven, vil følgen blive, at den lille gruppe grønlændere, som har fået deres uddannelse i Danmark og vender tilbage til deres eget land, bliver aflønnet som udsendte. Det vil ATLAS ATLAS Crystal Queen Det moderne køleskab med de mange kvalitetsfordele, rummer 120 liter. Mål: Højde 90 cm Bredde 55 cm Dybde 54,5 cm ATLAS Crystal Queen nigdlatårtitsivik nutåliaK pit- saoKissunik atortulik imaKarsi- naussoK 120 liter, angnertussusé: portussusia 90 cm siiissusia 55 cm atitussusia 54,5 cm cigar cerute CIGAR- & TOBAKSFABRIKKER 53 atlas l(VUUNDRR TIL DET K(>1 OANSRC KOf A/S Dansk glasuldfabrikimit lgalåmerngit amutdlarnerinik uvsigsausiat Issimut, kfssamut nlpimutdlo pitarnavérsautigissarniåkit Aktieselskabet Dansk Glasuldfabrik (Aktieselskabet for Kemisk Industri) medføre, at alle andre grupper i Grøn- land, lønmodtagere såvel som fri- erhververe, vil stille krav om tilsva- rende aflønning, hvilket vil være øde- læggende for Grønlands økonomi og slå grundlaget bort under erhvervs- livet. Landsrådet finder også selv, at be- tegnelsen fødestedskriterium har en ilde klang, men hverken i landsrådet eller fra anden side er der hidtil frem- sat forslag til en løsning, som er mere retfærdig. Da der heller ikke ved denne lej- lighed er fremsat noget nyt forslag, finder landsrådet det nytteløst at tage spørgsmålet på dagsordenen. Landsrådet understreger i øvrigt, at den lønskitse hvori tjenestemandslov- forslaget med fødestedskriteriet er et led, og som netop i denne tid fø- res ud i livet, væsentligt formind- sker svælget imellem de udsendtes og de fastboendes økonomiske vilkår; samt at den investeringsplan, som er under udarbejdelse i G-60, og for hvis hovedlinjer der er redegjort under dette landsrådsmøde, yderligere vil nærme de to grupper til hinanden. Landsrådet vil træffe foranstalt- ninger til, at de her omtalte forhold yderligere belyses igennem radio og presse. Landsrådet vil købe en trawler til 4 mili. kr. Besætning på 18—20 mand fra Færøerne og andre fiskeri- nationer 6 grønlændere til oplæring om bord på trawleren ★ Skal fiske 300 dage om året og sikres service og reparation i havn for ikke at spilde tid Trawlerudval-get, som landsrådet nedsatte på sin ordinære samling sid- ste år, afgav på det ekstraordinære møde i didste uge sin første rapport. Man indstillede, at landsrådet købte en norsk hæktrawler på 450 tons. Trawleren vil koste omkring 4 mill. kroner og vil 'kunne udnyttes effektivt til fiskeri på bankerne. Baggrunden for udvalgets indstilling var en række forhandlinger mad bl. a. Ebbe Groes, fuldmægtig Anker 'Knudsen fra det af G-60 nedsatte fiskeriudvalg samt driftsleder Munch Eliimgsen fra Godt- håb Fiskeindustri. I første omgang fik forretningsudvalget af landsrådet bemyndigelse til at disponere over 100.000 kr. til det videre arbejde, og trawlerudvalget vil formentlig på den ordinære samling i år kunne fremlægge nye oplysninger om rederi- planerne, som hele landsrådet tilslut- tede sig. Lånemulighederne Udvalget blev isom nævnt nedsat sidste efterår, men da G-60 nedsatte sit fiskeriudvalg, afventede trawler- udvalget de resultater, der ville kom- me fra fiskeriudvalget under G-60. Man har tilsyneladende også draget en række erfaringer herfra. Efter trawlerudvalgets mening Skal der ta- ges hensyn til fire spørgsmål: 1. F'inanoieringen. 2. Besætningen på trawleren. 3. Uddannelsen af grønlandske fi- skere om bord. 4. Reparation og service på land. Der er enighed i udvalget om, at 'landsrådet 'bar stå som ejer af denne første store trawler til Grønland. Selvom landsrådet ville være i stand til at betale skibet kontant, vil man søge at opnå den (bedst mulige be- låning. Dette vil have betydning, når ag hvis trawleren senere Skal over- drages til private. 'Der er ito muligheder rent økono- Folk har Pip, sier Frederik „De har glemt at leve. De tænker kun på TV, bil, køle- skab og penge. Solen skinner — de ser den ikke. Luften er la- det med ozon — de ænser det ikke... og deres ben bruger de aldrig. Kære ven, begynd da- gen med en dosis Kruschen Salt — bare så meget, som der kan ligge på en 2-øre ... træk så vejret dybt — frisk luft smager godt — og skridt ud! Godt hu- mør kommer af indre velvære —og velvære kommer af Kru- schen Salt! Værs’go spis!" inuit silaKardluéngitdlat, Frederik oxarpoK „inunertik puiorsimavåt. er- Karsautituarait bilit, TV, nig- dlatårtitsivit aningaussatdlo. se- KineK KingorpoK — takungilåt- dle. silåinaK iltimik ulivkårpoK — n,alugingilåt.... niutigdlo atungisåinarpait. asassara iki- ngut, uvdloK autdlarneruk Kru- schen Saltimininguanik — ima angnikitsigissunik 2 ørep Kåva- nisinauvdlutik... anertereru- lorit — silåinarik inumaringna- KaoK — pisungniaritdlo. nuanår- neK ilukut inumaringnermit pi- ssarpoK — inumaringnerdlo pi- ssarpoK Kruschen Saltinit! Kå, neriniåkit!" mis'k. Den ene er at søge særbevil- ling til erhvervsstøttelån. Her ville man kumme opnå en billig renteord- mimig. Den anden mulighed er lån gen- nem Danmarks Fiskeribank, som ef- ter en lovændring kan udlåne op til 10 mliill. kr. til Grønlands fiskerier- hverv. (Her må landsrådet dog regne med at skulle betale 7—8 pct. i rente, og lånet skal afdrages over 15 år. Til trawleren vil man kunne låne op til 3,4 mill. kr., så landsrådets eget indskud bliver på 600.000 kr. Det sid- ste vil medføre en merudgift på 120.000 kr. på driftsregnskabet årligt. Indtil videre står begge lånemuligheder åbne, og der skål forhandles med for- iSkellige, bl. ia. ministeriet, om spørgs- målet. Kun faglige hensyn Både fra fuldmægtig Anlker Knud- sen og driftsleder Munch Elliinigsens side er der peget på, at det er nød- vendigt kun at tage faglige hensyn, hvis der skal komme et økonomisk forsvarligt resultat ud af rederi-pla- nerne. I første omgang ønsker man derfor hovedsagelig at antage 'besæt- ningen blandt fiskere fra Færøerne og andre nationer med eksperter på dette område, hvilket udvalget tilslut- ter sig. En vis del af den menige be- sætning vil dog (kunne blive grøn- lændere. Derudover er der planer om a't give plads til 6 lærlinge, som skal uddannes li den særlige teknik på en trawler. Disse lærlinge på trawleren vil dog blive holdt udenfor trawlerens driftsregnskab, og man vil gerne have opstillet et rigtigt uddannelses- program for lærlinge om bord, så der er mulighed for, at grønlændere se- nere kan overtage vigtige stillinger på trawleren. Udvalget ønsker at bringe uddannelsesrådet og statslige uddanmelsesmiidler ind i løsningen af dette spørgsmål, da denne form for fiskerSudannelse kal bllive ret kost- bar. Effektiv service og reparation i land For af gøre driften på fisiketrawle- ren så effektiv som overhovedet mu- lig, har de sagkyndige også peget på nødvendigheden af, at der sørges for reparations- og serviceapparat i land på det eller de steder, hvor trawleren (Skal indhandle fanigslt. Man stiler efter .art have trawleren beskæftiget med fi- skeri på bankerne i 300 idage hvert år, og for at dette skal -kunne virkelig- gøres, må der ikke spildes unødvendig itid. Når besætningen går i land, må -der være folk til at overtage skibet og gå det efter samt reparere. Des- uden skal trawleren en gang om året have et gennemgribende eftersyn, og indtil dette kan sikres i Grønland, skal den sælttes på land andetsteds, f. eks. i Island. Formanden udtalte, at service i land var meget vanskelig at løse, men det skulle dog ikke være umuligt at over- komme. Den norske hæktrawler er på 150 fod forsynet med 1400 HK fordelt på to motorer. Som dan står på et norsk værft i dag, kræver dan en besætning på 31 mand. Til brug i Grønland skal apteringen ændres, da den norske båd er lagt ain på saltfiskeri. Heroppe vil dan ton kræve en (besætning på 18—20 mand til ferskfisk-fiskeri. Trawleren er indrettet til alt laste fisken uden hoved. Hoveder og andet affald op- bevares I særligt lastrum som salg- bart materiale til fiskemel. Fangsten beregnes itil 10—15 Itons i døgnet. Da trawleren skal opholde sig på søen 300 dage om året, skal der sørges for bekvemme forhold til mandskabet, hvilket denne type også muliggør. Den påtænkte norske trawler vil kurane leveres på 15 måneder. 1 i 4 !

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.