Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 4

Fødestedskriteriet:
Den mest retfærdige løsning
Landsrådel anser indførelse af el fødestedskriterium for den eneste
farbare vej i dag for af undgå forskelsbehandling blandf den grøn-
landskfødte befolkning i Grønland.
Fru Elisabeth Johansen foreslog, at
landsrådet påny drøftede bestemmel-
sen om fødestedskriteriet. I flere dage
ventede man på, at dette vigtige
spørgsmål , som optager sindene i
Grønland kom til åben debat i lands-
rådet. Fra forskellig side var der ble-
vet rettet henvendelser til landsrådet
herom. I Godthåb havde 330 vælgere
og i Holsteinsborg 100 vælgere hen-
vendt sig til landsrådet med anmod-
ning om at genoptage fødestedskrite-
riet i landsrådet.
Men der kom ingen åben debat i
landsrådet om fødestedskriteriet. Først
ved mødets slutning onsdag den 18.
marts klokken 14,30, blev offentlighe-
den gjort bekendt med en erklæring,
hvorefter al diskussion om fødesteds-
kriteriet var afsluttet.
Erklæringen blev højtideligt læst
op, først på grønlandsk af landsrådets
stærke mand og den mest indflydel-
sesrige grønlandske politiker i dag,
Peter Heilmann. Derefter blev erklæ-
ringen læst op på dansk af landsrådets
formand, landshøvding N. O. Christen-
sen. Landsrådets erklæring lyder:
Et medlem af landsrådet har øn-
sket, at den del af forslaget til en ny
tjenestemandslov for Grønland, som
omhandler det såkaldte fødestedskri-
terium, atter skal drøftes i landsrådet.
Dette lovforslags principper er ble-
vet behandlet og tiltrådt af landsrådet
og alle de grønlandske organisationer
i 1963, og landsrådet har konstateret,
at lovforslaget, som det nu er fore-
lagt folketinget, følger de således ved-
tagne principper.
Forslaget om at tage fødestedskri-
teriet på dagsordenen i dette lands-
rådsmøde har været nøje drøftet i
rådet i lukket møde, og forslagsstil-
leren har herefter, da samtlige andre
medlemmer var imod det, selv trukket
sit forslag tilbage.
Under drøftelsen i rådet har man
redegjort for baggrunden for bestem-
melserne, som søger at yde retfær-
dighed til alle sider.
Ingen ansvarlige mennesker vil ud-
tale sig imod, at det endnu i en lang
tid fremover er nødvendigt, hvis man
ikke vil standse udviklingen i Grøn-
land, at der beskæftiges et betydeligt
antal udsendte fra Danmark. Det aner-
kendes tillige, at disse udsendte nød-
vendigvis må have højere aflønning
under deres tjeneste i Grønland, end
de ville kunne opnå for tilsvarende
tjeneste i deres hjemstavn i Danmark.
Det kan endvidere ikke modsiges,
at det vil være umuligt at give alle
lønmodtagere i Grønland en afløn-
ning af samme højde som de ud-
sendte. I så fald ville lønniveauet i
Grønland blive langt højere end løn-
niveauet i Danmark og andre euro-
pæiske lande.
Disse kendsgerninger kan ikke mod-
siges med vægtige argumenter.
Til afgørelse af, hvem der skal kun-
ne betragtes som udsendte, har man i
nogle år anvendt det såkaldte hjem-
stavnskriterium, hvorefter grønlæn-
dere efter 10 års bopæl uden for Grøn-
land ansås for at have skiftet hjem-
stavn med den følge, at de kunne opnå
løn som udsendte. Dette kriterium er
blevet stærkt kritiseret og efter lands-
rådets mening med rette.
I landsrådets bestræbelser for at
finde en anden løsning har udgangs-
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteuar-
tarsimavugut!
CHRISTGAU
god KAFFE
gennem
generationer
Der er mere cigar i
kCHURCHILL
cerute sikasungnineruvok
LEVERANDØR TIL OET KOL. DANSKE HOF
Landsrådets formand
landsrådip sujuligtaissua
N. O. Christensen
punktet været, at det ikke kan an-
ses for retfærdigt, at en mindre grup-
pe grønlændere, som har opnået en
højere uddannelse i Danmark, skal
kunne få en langt højere aflønning
end deres landsmænd, og den grøn-
landske befolkning derved deles i 2
grupper.
Landsrådet har derefter anset ind-
førelse af et fødestedskriterium for
den eneste farbare vej i dag til at
undgå denne uretfærdighed.
Fødestedskriteriet har været beteg-
net som forskelsbehanling på grund
af afstamning. Landsrådet anser ikke
dette for rigtigt, da fødestedskriteriet
omfatter alle, som fødes i Grønland
uanset afstamning.
Hvis reglen om fødestedskriteriet
ikke optages i loven, vil følgen blive,
at den lille gruppe grønlændere, som
har fået deres uddannelse i Danmark
og vender tilbage til deres eget land,
bliver aflønnet som udsendte. Det vil
ATLAS
ATLAS Crystal Queen
Det moderne køleskab med de
mange kvalitetsfordele, rummer
120 liter.
Mål: Højde 90 cm
Bredde 55 cm
Dybde 54,5 cm
ATLAS Crystal Queen
nigdlatårtitsivik nutåliaK pit-
saoKissunik atortulik imaKarsi-
naussoK 120 liter,
angnertussusé:
portussusia 90 cm
siiissusia 55 cm
atitussusia 54,5 cm
cigar
cerute
CIGAR- & TOBAKSFABRIKKER
53 atlas
l(VUUNDRR TIL DET K(>1 OANSRC KOf
A/S Dansk glasuldfabrikimit lgalåmerngit amutdlarnerinik uvsigsausiat Issimut, kfssamut nlpimutdlo pitarnavérsautigissarniåkit
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri)
medføre, at alle andre grupper i Grøn-
land, lønmodtagere såvel som fri-
erhververe, vil stille krav om tilsva-
rende aflønning, hvilket vil være øde-
læggende for Grønlands økonomi og
slå grundlaget bort under erhvervs-
livet.
Landsrådet finder også selv, at be-
tegnelsen fødestedskriterium har en
ilde klang, men hverken i landsrådet
eller fra anden side er der hidtil frem-
sat forslag til en løsning, som er mere
retfærdig.
Da der heller ikke ved denne lej-
lighed er fremsat noget nyt forslag,
finder landsrådet det nytteløst at tage
spørgsmålet på dagsordenen.
Landsrådet understreger i øvrigt, at
den lønskitse hvori tjenestemandslov-
forslaget med fødestedskriteriet er et
led, og som netop i denne tid fø-
res ud i livet, væsentligt formind-
sker svælget imellem de udsendtes og
de fastboendes økonomiske vilkår;
samt at den investeringsplan, som er
under udarbejdelse i G-60, og for hvis
hovedlinjer der er redegjort under
dette landsrådsmøde, yderligere vil
nærme de to grupper til hinanden.
Landsrådet vil træffe foranstalt-
ninger til, at de her omtalte forhold
yderligere belyses igennem radio og
presse.
Landsrådet vil købe
en trawler til 4 mili. kr.
Besætning på 18—20 mand fra Færøerne og andre fiskeri-
nationer 6 grønlændere til oplæring om bord på trawleren ★
Skal fiske 300 dage om året og sikres service og reparation i
havn for ikke at spilde tid
Trawlerudval-get, som landsrådet
nedsatte på sin ordinære samling sid-
ste år, afgav på det ekstraordinære
møde i didste uge sin første rapport.
Man indstillede, at landsrådet købte
en norsk hæktrawler på 450 tons.
Trawleren vil koste omkring 4 mill.
kroner og vil 'kunne udnyttes effektivt
til fiskeri på bankerne. Baggrunden
for udvalgets indstilling var en række
forhandlinger mad bl. a. Ebbe Groes,
fuldmægtig Anker 'Knudsen fra det af
G-60 nedsatte fiskeriudvalg samt
driftsleder Munch Eliimgsen fra Godt-
håb Fiskeindustri. I første omgang
fik forretningsudvalget af landsrådet
bemyndigelse til at disponere over
100.000 kr. til det videre arbejde, og
trawlerudvalget vil formentlig på
den ordinære samling i år kunne
fremlægge nye oplysninger om rederi-
planerne, som hele landsrådet tilslut-
tede sig.
Lånemulighederne
Udvalget blev isom nævnt nedsat
sidste efterår, men da G-60 nedsatte
sit fiskeriudvalg, afventede trawler-
udvalget de resultater, der ville kom-
me fra fiskeriudvalget under G-60.
Man har tilsyneladende også draget
en række erfaringer herfra. Efter
trawlerudvalgets mening Skal der ta-
ges hensyn til fire spørgsmål:
1. F'inanoieringen.
2. Besætningen på trawleren.
3. Uddannelsen af grønlandske fi-
skere om bord.
4. Reparation og service på land.
Der er enighed i udvalget om, at
'landsrådet 'bar stå som ejer af denne
første store trawler til Grønland.
Selvom landsrådet ville være i stand
til at betale skibet kontant, vil man
søge at opnå den (bedst mulige be-
låning. Dette vil have betydning, når
ag hvis trawleren senere Skal over-
drages til private.
'Der er ito muligheder rent økono-
Folk har
Pip,
sier
Frederik
„De har glemt at leve. De
tænker kun på TV, bil, køle-
skab og penge. Solen skinner —
de ser den ikke. Luften er la-
det med ozon — de ænser det
ikke... og deres ben bruger de
aldrig. Kære ven, begynd da-
gen med en dosis Kruschen
Salt — bare så meget, som der
kan ligge på en 2-øre ... træk så
vejret dybt — frisk luft smager
godt — og skridt ud! Godt hu-
mør kommer af indre velvære
—og velvære kommer af Kru-
schen Salt! Værs’go spis!"
inuit silaKardluéngitdlat,
Frederik oxarpoK
„inunertik puiorsimavåt. er-
Karsautituarait bilit, TV, nig-
dlatårtitsivit aningaussatdlo. se-
KineK KingorpoK — takungilåt-
dle. silåinaK iltimik ulivkårpoK
— n,alugingilåt.... niutigdlo
atungisåinarpait. asassara iki-
ngut, uvdloK autdlarneruk Kru-
schen Saltimininguanik — ima
angnikitsigissunik 2 ørep Kåva-
nisinauvdlutik... anertereru-
lorit — silåinarik inumaringna-
KaoK — pisungniaritdlo. nuanår-
neK ilukut inumaringnermit pi-
ssarpoK — inumaringnerdlo pi-
ssarpoK Kruschen Saltinit! Kå,
neriniåkit!"
mis'k. Den ene er at søge særbevil-
ling til erhvervsstøttelån. Her ville
man kumme opnå en billig renteord-
mimig. Den anden mulighed er lån gen-
nem Danmarks Fiskeribank, som ef-
ter en lovændring kan udlåne op til
10 mliill. kr. til Grønlands fiskerier-
hverv. (Her må landsrådet dog regne
med at skulle betale 7—8 pct. i rente,
og lånet skal afdrages over 15 år.
Til trawleren vil man kunne låne op
til 3,4 mill. kr., så landsrådets eget
indskud bliver på 600.000 kr. Det sid-
ste vil medføre en merudgift på 120.000
kr. på driftsregnskabet årligt. Indtil
videre står begge lånemuligheder
åbne, og der skål forhandles med for-
iSkellige, bl. ia. ministeriet, om spørgs-
målet.
Kun faglige hensyn
Både fra fuldmægtig Anlker Knud-
sen og driftsleder Munch Elliinigsens
side er der peget på, at det er nød-
vendigt kun at tage faglige hensyn,
hvis der skal komme et økonomisk
forsvarligt resultat ud af rederi-pla-
nerne. I første omgang ønsker man
derfor hovedsagelig at antage 'besæt-
ningen blandt fiskere fra Færøerne og
andre nationer med eksperter på
dette område, hvilket udvalget tilslut-
ter sig. En vis del af den menige be-
sætning vil dog (kunne blive grøn-
lændere. Derudover er der planer om
a't give plads til 6 lærlinge, som skal
uddannes li den særlige teknik på en
trawler. Disse lærlinge på trawleren
vil dog blive holdt udenfor trawlerens
driftsregnskab, og man vil gerne
have opstillet et rigtigt uddannelses-
program for lærlinge om bord, så der
er mulighed for, at grønlændere se-
nere kan overtage vigtige stillinger
på trawleren. Udvalget ønsker at
bringe uddannelsesrådet og statslige
uddanmelsesmiidler ind i løsningen af
dette spørgsmål, da denne form for
fiskerSudannelse kal bllive ret kost-
bar.
Effektiv service og reparation i
land
For af gøre driften på fisiketrawle-
ren så effektiv som overhovedet mu-
lig, har de sagkyndige også peget på
nødvendigheden af, at der sørges for
reparations- og serviceapparat i land
på det eller de steder, hvor trawleren
(Skal indhandle fanigslt. Man stiler efter
.art have trawleren beskæftiget med fi-
skeri på bankerne i 300 idage hvert år,
og for at dette skal -kunne virkelig-
gøres, må der ikke spildes unødvendig
itid. Når besætningen går i land, må
-der være folk til at overtage skibet
og gå det efter samt reparere. Des-
uden skal trawleren en gang om året
have et gennemgribende eftersyn, og
indtil dette kan sikres i Grønland,
skal den sælttes på land andetsteds,
f. eks. i Island.
Formanden udtalte, at service i land
var meget vanskelig at løse, men det
skulle dog ikke være umuligt at over-
komme.
Den norske hæktrawler er på 150
fod forsynet med 1400 HK fordelt på
to motorer. Som dan står på et norsk
værft i dag, kræver dan en besætning
på 31 mand. Til brug i Grønland skal
apteringen ændres, da den norske båd
er lagt ain på saltfiskeri. Heroppe vil
dan ton kræve en (besætning på 18—20
mand til ferskfisk-fiskeri. Trawleren
er indrettet til alt laste fisken uden
hoved. Hoveder og andet affald op-
bevares I særligt lastrum som salg-
bart materiale til fiskemel. Fangsten
beregnes itil 10—15 Itons i døgnet. Da
trawleren skal opholde sig på søen
300 dage om året, skal der sørges for
bekvemme forhold til mandskabet,
hvilket denne type også muliggør.
Den påtænkte norske trawler vil
kurane leveres på 15 måneder.
1
i
4
!