Atuagagdliutit - 25.03.1964, Blaðsíða 5
sume inungorsimaneK:
amneK nåpertuivdluarnerpaK
sume inungorsimaneK maligdlugo akigssauteKalersitsinigssaK
landsrådip issiga kalåtdlit akornåne åssigingisitsinigssaK pi-
ngitsortiniardlugo avnutausinaussutut napertuivdluarnerpåtut
fru Elisabeth Johansenip sujuner-
sutigisimavå landsrådip OKatdlisiger-
Kisagå sume inungorsimaneK malig-
dlugo akigssauserneKartarnigssamik
aulajangersagaK. uvdlut ardlanartut
Pisångatigineitardlune utarKineKarsi-
niavoK aperKUt tamåna pingånissoK
nunavtine soKutigineKaKissoK lands-
radime angmassumik OKatdlisigineKa-
rumårtOK. åssigingitsut tungånit tamå-
na pivdlugo landsrådimut sagfiging-
nissuteKartoKarsimavoK. Nungme Ki-
nersissut 330 Sisimiunilo Kinersissut
100 landsrådimut sågfigingnissuteKar-
simåput tamåna landsrådime OKafdli-
sigerKingneKarKUvdlugo.
landsrådimile angmassumik oitat-
dlineKångilaK sume inungorsimaner-
mik aulajangersagaK pivdlugo. aitsåt
atautsiminerup nånerane pingasu-
ngornerme martsip 18-iåne nal. 14,30
Inuit tusardlerneKarput, nalunaerute-
KartoKardlune tamåna pivdlugo o-
KatdlineK tamarme måna namagsine-
KartoK.
nalunaerut ilumorsårtumik atuar-
neKarpoK sujugdlermik kalåtdlisut,
landsrådip nukigtortånit uvdlumikut-
dlo kalåtdlit politikerit suniuteKar-
nerssanit Peter Heilmannimit. tauva
nalunaerut atuarneKarpoK Kavdlunå-
fut landsrådip sujuligtaissuanit,
landshøvding N. O. Christensenimit.
landsrådip nalunaerutå OKauserta-
karpoK:
landsrådime ilaussortat ilåta kig-
sautigisimavå Kalåtdlit-nunane tje-
nestemandinut inatsisigssatut suju-
nersutip ila sume inungorsimanermut
tungassoK landsrådime OKatdlisiger-
KingneKåsassoK.
inatsisigssamut sujunersutip tama-
tuma periusigssat tungavigissai 1963-
ime landsrådime OKatdlisigineKarsi-
måput akuerineKarsimavdlutigdlo,
sordlutaoK åssigikutånik inutigssar-
siuteKartut autdlartitåinit tamanit a-
*na akuerineKarérsimassut, lands-
rådivdlo måna påsisimavå inatsisig-
ssap folketingimut måna sarKumiune-
KarKåmersup suliarineKamerane pe-
riausigssatut isumaKatigissutigineKa-
rSrsimassut erKortineuardlutik ma-
UngneKarsimassut.
sume inungorsimanermik ugtute-
Kamigssamik inatsisigssait måna
landsrådip atautsiminerane OKaluseri-
neKartikumavdlugo sujunersut lands-
radip matorKassumik atautsiminera-
ne pendgsårutdlugo OKaluserineKar-
simavoK, taimalo oitaluserinerata ki-
ngunerisimava OKaluserineKarnigssa-
nik sujunersuteKarsimassup sujuner-
sune tunuartingmago påsinarsingmat
ilaussortat avdlat tamarmik tap er -
sersorsinåungikåt.
Landsrådets stærke mand
landsrådip pissartå
Peter Heilmann
inatsisigssap OKaluserinerane pi-
ngårtitdlugit navsuiarneKarsimåput
inatsisigssap tunuleKutai tamaging-
nut nåpertuivdluarniarnermik tunga-
venartut.
in ungnit akissugssåussusermik mi-
sigisimangnigtunit tamanit agssor-
torncKarsinausimångilaK sujunigssar-
taoK imgasingnerussoK erKarsautiga-
lugo Kalåtdlit-nunane ineriartornen
unigtortiniångikåine pissarianartoK
Danmarkimit autdlartitat ikigtungit-
sut suleifatautisavdlugit.
åmåtaoK agssortorneKarsfnausimå-
ngilaK suliartortitat tamåko Dan-
markime sulivdlutik akigssarsiarisi-
naussamingnit angnerussumik Kalåt-
dlit-nunåne suliartornermingne akig-
ssarsiaKartariaKartut.
taimatutaoK agssortomiarneKarsi-
naussugssåungilaK Kalåtdlit-nunane
nunaveKartut aulajangersimassumik
akigssarsiairartut tamarmik Dan-
markimit suliartortitatut agtigissu-
mik akigssauserneKarsinåungingmata.
taimaileraluarpåme Kalåtdlit-nunane
akigssautit Danmarkimingamit åma-
lo nunanit avdlanit Europamitunit
Kagfas ingnerujugssuångusagaluarput.
pissutsit taimåinerat piviussumik
umiatsiait ipugtarissaf ikutagkanigdlo
motorilertarfssaf
Kissult 7, 8, 9, 10,
ma 16 fodsit —
alluminiut 11 fod
kr. 1450,00. glas-
fiberit 9, 10, 11,
12, 13 åma 14
fodsit. umiatsiait
iluatigut motori-
lertarissat 16 Sma
18 fod. pujortu-
lérKat umiatsiait-
dlo sukasorujug-
ssuit (speedbåd),
motorit ikutari-
ssat Johnsonit.
nutåt pisorKatdlo
pigissavut amer-
dlaKaut. atuagaK
pigissavtinik i-
malik Kinutigi-
niaruk!
Joller for årer og på-
hængsmotorer:
Træ 7, 8, 9, 10, 11
og 16 fod. Allu-
minium 11 fod
kr. 1450,00. Glas-
fiber 9, 10, 11, 12,
13 og 14 fod.
Joller for inden-
bordsmortorer 16
og 18. fod. Mo-
torbåde og speed-
både. Johnson
påhængsmotorer.
Stort lager nyt
og brugt.
Forlang broc-
hure.
BÅDE Greve Strand, Danmark
KOMPLET KVALITETSUDSTYR
TIL ALLE BÅNDAMATØRER!
r
DEN
ORIGINALE
GRATIS MEDFØLGER:
★ 12 timers SUPERTON lydbånd
★ LUXOR mikrofon
★ 30 min. stereobånd
UXOR STEREO BANDOPTAGER
KOSTER STADIG 1395.- kr
AKAI
stereohovedtele-
foner giver Dem
den helt rigtige
musikgengivelse.
2X8 ohm impedans. Pris 138.50 kr.
AKAI TAPE SPLEJSER
De får smukkere og
stærkere splejsninger i
professionel kva-
litet, når De be-
nytter AKAI tape
splejser. 37.50
Ikke alene et nyt lydbånd,
men også et bedre lydbånd.
Passer til alle båndoptagere
og findes i alle typer.
on
Musik og underholdning
i lange baner
Nu findes der ca. 500 forskel-
lige musikoptagelser på bånd
til priser fra 36.50 kr., også
til Deres båndoptager.
Forl. brochure hos radioforh. ell. på vor døgntelefon BY 9850 A
Import: F. H. C. Electronics
Komplet kvalifetsudstyr til alle båndamatører!
båndoptagerinik nuånarissalingnut atortugssat tamaisa pitsauner-
siugåinait pigåvut!
tungavilerdlune akerdlilerneKarsi-
nåungilaK.
lukul suliartortitatut akigssauser-
neKartarnigssånut aulajangissugssatut
sume nunaKarneK ukiorpålungne a-
torneKartarsimagaluarpoK, najontu-
tagssautitardlo tamåna maligdlugo
kalåtdlit ukiut Kulit Kalåtdlit-nunåta
avatåne nunaKarérsimassut suliartor-
titatut akigssauserneKartarsinausimå-
put. akigssausersuinerme tamatuma
najorKutarineKarnera agsut issorini-
arneKartarsimavoK, issoringningner-
dlo tamåna landsrådip tungaveKar-
dluartutut issiga.
tamatumuna avdlatut ånrigssussi-
neKarnigssamik landsrådip naornai-
niarnermine tungavigisimavå nåper-
tuivdluarnertut issigineKarsinåungit-
sok kalåtdlit amerdlångitsut Dan-
markime angnerussumik iliniagaKar-
simassut kalaleKatimingnit angneru-
jugssuarmik aningaussaKartitaunig-
ssåt tamatumunalo kalåtdlit mardlu-
vingordlutik avigsåriartornigssåt.
tamåna tungavigalugo akigssauser-
suinerme najorKutarineKamigsså na-
pertuivdluångitsuliomavérsårnig-
ssamut avKUtausinaussutuatut lands-
rådip issigisimagå.
sume inungorsimaneK tungavigalu-
go akigssausersuilemigssaK inuit i-
låinit sumit naggu venaraeK najor-
Kutaralugo ingmikortitsiniamertut o-
KautiginiarneKarsimagaluarpoK. taima
OKarniartarneK landsrådip erKungit-
sutut issiga, tåssa sume inungorsima-
nermik inatsisigssaK kikunutdlunit
tamanut Kalåtdlit-nunane inungorsi-
massunut tungatinenartugssaungmat,
tåssa åma kalåliungikaluartunut.
sume inungorsimanerup najorKu-
taunigsså inatsisigssame ilångutingit-
sorneKaraluarpat tauva tamatuma ki-
ngunerisagaluarpa kalåtdlit amerdlå-
ngitsut Danmarkime iliniarsimassut
nunamingnutdlo tikernigtut nunavti-
nut suliartortitatut akigssauserneKå-
sangmata. tamatuma nagsatarissagsså
tåssa kalåtdlit avdlat tamarmik aula-
jangersimassumik akigssarsianartut
nangminerssortuvdlutigdlo inutig-
ssarsiortut pissusenatånik aningau-
MALTØL
KINGS ALE
EXP0RT D0BBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
ssarsiaKartitaujumalernerat, tamatu-
malo kingunera tassåusaoK Kalåtdlit-
nunane aningaussarsiornikut ajutdr-
dluinarnigssaK tunissagssiorneruvdlo
tungavianik aseruissugssaK.
taigut „sume inungorsimaneK"
landsrådip nangmineK åma siutinut
ånernartutipå, kisiåne landsrådime
landsrådivdlunit avatåne måna tikit-
dlugo sule årKiniumik tamatumunga
nåpertuivdluamerussumik sujunersu-
teKartoKarsimångilaK.
månåkutaoK sujunersumik nutåmik
sarKumersoKångingmat landsrådip i-
luaKutausoringilå aperKut uvdlormut
OKaluserissagssanut ilångutisavdlugo.
landsrådip erssentigsarumavå a-
kigssautinut migssangersusiaK tjene-
stemandinut inatsisigssamik sume i-
nungorsimanermik najorKutaKarnig-
ssamik imanartOK månalo piviussu-
ngortineKalersoK malungnauteKardlu-
artumik suliartortitat månilo nuna-
vigdlit akigssautåinik ingminut Ka-
nigdlisitsissugssaungmat. åmåtaoK
landsrådip tikuarumavå sanaortor-
nigssamik pilerssårusiap G-60-ime
suliarineKardlune autdlartitaussup
månalo landsrådip atautsiminerane
naitsumik navsuiameKartup suliar-
tortitat månilo nunavigdlit aningau-
ssarsiornikut ingmingnut uanigdlisi-
kiartornerujumårmagit.
landsrådip isumaginiarpå pissutsit
mauna erKartornenartut radiukut na-
Kitigkatigutdlo angnerussumik ersser-
KigsameKarumårmata.
Danmarkime aulisagartat
sujorna amerdleriartut
aulisartut ukiut mardluk ingerdlaneråne 400-nik ikileriarsi-
måput — aulisariutit nalingisa 500 miil. kr. angungajalerpait
danskit aulisartuisa 1963-ime auli-
sagartait katitdlutik 805.000 tonsiu-
put 468 mili. kr-nik nalenardlutik.
„Dansk Fiskeritidende" taima nalu-
naeruteKartoK agdlagpoK ukiumut
sujulianut nalerKiutdlugo pissarine-
Kartut 26.000 tonsinik 5 miil. kr-nig-
dlo amerdleriartut. 1962-imut naler-
Kiutdlugo nunanut avdlanut tunissat
32.000 tonsinik 22 miil. kr-nigdlo a-
merdleriarput 351.000 tonsiugamik 615
miil. kr-nigdlo naleKaramik.
nunane avdlamiut, pingårtumik
svenskit, aulisartuisa Danmarkime
sujorna tunissait 135.000 tonsiuput 77
miil. kr-nik naljgdlit — 1962-imut na-
lerKiutdlugit 28.000 tonsinik amerdle-
riartut akile 7 miil. kr-nik ikileriar-
tut.
danskit aulisartuvit 1963-ime
13.280-uput, ukiumut sujulianut
nalerKiutdlugo 135-nik ikileriartut
1961-imutdlo nalerKiutdlugo 400-
nik ikileriartut. tamatigut tamau-
na aulisartartut 30-nik amerdle-
riarput 4370-nut.
aulisariutit nalingat 454 miil. kr-u-
tineKarpoK — ukiumut sujulianut na-
lerKiutdlugo 16 mili. kr-nik imalunit
4 procentimik agdleriartoK. angatdla-
tit 7 katitdlutik 140 bruttotonsigdlit
sujorna umiuput, angatdlatit 23 ka-
titdlutik 200 bruttotonsigdlit pisoKau-
vatdlålernere pissutigalugit inguvter-
neKardlutik, ukiume sujuliane 19 tai-
matut tonsigdlit inguvterneKardlutik.
nutåliat 5 bruttotonsinit angnerussut
73-iuput katitdlutik 1600 bruttotonsig-
dlit, ilåt atauseK tåssauvdlune sisang-
mik sanåK. 1962-ime angatdlatit nu-
tåt 83 sananeKarput katitdlutik 2030
bruttotonsigdlit, tåuko ilagalugit si-
sangmit sanåt sisamat.
aulisarnerme atortut 117 miil. kr-
nik nalilerneKarput — ukiumit su-
julianit 8 miil. kr-nik angnerussumik,
Hundested Motor,0_300
Vore motorer leveres nu med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunérungårtumik
ilevKårneKartalernerat,
oliemik atuinikineruler-
neK, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lernera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.
Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
— det smager
dobbelt så godt med
SMØR
— punilerdlugo mardloriéumik
mamarnerulersarpoK
Smør
på brødet.
det er
mejerigtigt
puneK
igflame . . .
mamaKaoK
5