Atuagagdliutit - 25.03.1964, Page 6

landsrådip atautsimmeranit
landsrådip akuerå augtitagssarsior-
neK pivdlugo nunavtine inatsisigssaK
åma nunavta ujaragsiunit misigssuiv-
figineKarnera pivdlugo inatsisigssaK.
peKatigalugo akuerineKarpoK augtitag-
ssarsiornermik inatsisigssamut avdlå-
ngutigssatut sujunersut. inuit pisinau-
tinenåsåput atortugssanik augtitag-
ssarsiornerme atorneKarsinåungitsunik
pilersornigssamut. åmåtaoK landsrådip
kigsautigå misigssuinigssamut augti-
tagssanigdlo iluaKuteKarnigssamut mi-
nisteriaKarfingmit akuerssissutaussu-
nik tusardlerneKartarnigssaK. kisalo
landsrådip kigsautigå nunavtine aug-
titagssarsiornerme iluanårutaussunik
landskassip pigssarsisinaulernigsså.
Thuleme imigagssaK pivdlugo
nutåmik årKigssussinigssaK
imigagssaK pivdlugo Thuleme åndg-
ssussineK sujorna atulersoK oxatdlisi-
gineKarérmat landsrådip akuerå nutå-
mik årKigssussinigssaK, inoKutigit u-
kiumut atausiardlutik imigagssamik
pisinautitausimagaluartut, måna inuit
atausiåkårdlutik Kåumatikutårtumik
imigagssamik pisinautitaulisavdlutik.
Thulemingånit sujunersutigineKarpoK
inuit avatånit tikiutut ingmikut imi-
gagssamik pisinautitaunigssåt, tamatu-
munale ingmikortitsissoKarnigssaK
landsrådip kigsautigingilå. akuerine-
Karpordle aussaunerane suliartortut
mardloriåumik pisinautitåusassut. u-
kiumut atausiardlune imigagssamik
pisinautitauneK sujorna Thuleme Sco-
resbysundimilo atulerpoK nåmagig-
taitdliutigineKarsimavdlunile, maligti-
nangajagdlugo Scoresbysundime Kåu-
matit pingasut Kångiuneråne imigag-
ssamik pisinautitaussoKalersimang-
mat.
ningiut sivnissugssait
Erik Egede sujunersuteKarpoK nu-
navtine ningiut sivnissoKartalernig-
ssånik oKardlune taimailiornigssaK pi-
ssariaKartineKaKissoK. igdlOKarfit i-
nugtusiartornerat peKatigalugo ningiut
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
ikiortigssaileKiartuinarsimåput ikiuiu-
matussuseK tåmariartuinarsimavdlune.
sujunersutigå ningiut nåparsimassut
kisimik pinatik åmale sulivfeKartut
sivnissoKartarnigssåt. sujuligtaissoK o-
KarpoK socialinspektøre taimatut suju-
nersuteKarsimassoK tamånalo lands-
høvdingeKarfingme sulissutigineKar-
toK. taimale årKigssussinigssaK ang-
nertumik suliagssaKautaussugssauvoK)
sujuligtaissuvdlo sujunersutigå tamå-
na landshøvdingeKarfingme sulissuti-
gineKåinåsassoK aussamutdle atautsi-
minigssamut kinguartineKardlune. ta-
måna ilaussortat ardlaKartut akueråt.
radiot savautilingnut
Erik Egede aperKuteKarpoK radio-
nik autdlakåtitsissuteKarnigssamut sa-
vautigdlit akuerineKarsinaunerånik.
taména iluaKutåusanerarpå savautig-
dlit avåmut atåssuteKarsinaulisang-
mata. sujuligtaissoK nalunaerpoK inat-
sisit nåpertordlugit taimailiorniartut
tamarmik ingmikut akuerineKartaria-
Kartut. aperKutdle tamåna sujuligtai-
ssup iluaKutåusangatipå neriorssuiv-
suna, kinalunit
akigiga
agdlauserput pivdlugo sai'Kumiu-
ssissarnerit Kangale pissarput. pimo-
russinerussoK: „Omkring den grøn-
landske retskrivning" ukiune Kavsine
agdlautsivtinik maleraringnigsima-
ssunit suliaussoK, Københavnime, de-
cember 1962, tåkupoK sujorna misi-
ligutigssiaussutut. nalautsortumik ret-
skrivningsudvalgimut ilaussortångor-
simavunga toncarneKaratdlardlunga.
atuagardlo pivarput.
isumaga avdlaussoK takussagssiare-
rusugdlugo A/G-me 21/10-63 sancu-
miusimavara, anginarneK saperavko.
agdlagårara tuniuterigaK sule sarKU-
mingitsoK „Jens Adolf“ip „agdlausi-
liå“ sarKiimerpoK, nåmagtuivdlune.
tugdlianilo agdlagårara sujugdleK. ta-
putartussineKarKunago agdlarKilårpu-
nga Kulåne taerigara akisimassaralo
tungavigalugo. agdlagåncavnilo ki-
ngugdlerme naggatågut OKardlunga:
„.. inuit atausiåkåt agdlauserput piv-
dlugo KanoK isumaKarnermingnik ag-
dlangniartartut tupigineKartariaKar-
sorinångitdlat, sordlo „Rasmussen" i-
liortoK. taimåitumik „Omkring den
grønlandske retskrivning“imut aki-
ssutitut agdlagsimavunga.. “ — ag-
dlagårara kingugdleK ima KuleKuta-
KaraluarpoK: „Q K-mut, aa å-mut, 11
dl-imut, il. il... Q-me K-mut uvanga
ungasigtiveKigavko. imaKale pårdlåu-
ssinikut avdlangorsimavdlune avKu-
mine.
neriugpunga suna, kinalunit akigi-
ga påsinarsissoK. atuagagssiat-uko i-
marissaitdlo ingmikortikuminåisinau-
ssartut sumut kigdleKamere atorne-
rilo.
A. Kristiansen,
Nuk.
Columbus Emballage als
Holmbladsgade 126 København S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i alle størrelser til alle formål
Båd og motor
MUNSALA
RUNSALA
PENTALA
PIKKALA
JOLLER
umiatsidricat
Båden, De sejler i
fra 12 tU 23 fod
GULFIN
HEISALA
BAYFIN
SEAFIN
MOTORBADE
pujorfulérKat
HANS LEHRMANN
Hellerupvej 67 . Telf. Hellerup 3533
Importør af »Vire* 6 HK indenbordsmotor
dlunilo tugdlianik atautsimitoKalersi-
nago misigssuivfigiumavdlugo.
aulisartut suniufcKarnigssål
landsrådip forretningsudvalg^
KNAPP-imit sågfigingnissuteKarfigi-
neKarpoK aktieselskabiliornigssamik
Claus Sørensenip pilerssårutai pivdlu-
git, tamatumane sujunertarineKardlu-
ne Napassume nerpiliorfiliordlunilo
KerititsiviliornigssaK. KNAPP-ip er-
sserKigsarpå aulisartut pigingneKatau-
nigssåt taimalo suniuteKarnerunigssåt
pingårutenartoK. KNAPP aperKute-
KarpoK landskasse tapissuteKarsinau-
nersoK imalunit aningaussanik tama-
tumunga aulisartunut atugkisinauner-
sok. Claus Sørensenip pilerssårutå tå-
ssångåinaK tåkusimavoK taimalo auli-
sartut ilevKågaKarnigssamut pivfigssa-
Karsimanatik.
bilit aké assigit
Jørgen Olsen aperKuteKarpoK lands-
rådip sulissutigisinaunerå igdloKar-
fingne bilinut ilaunerme akit åssiging-
nerulernigssåt. taivå igdloKarfingme a-
tautsimilunit bilimut ilaunerup aké
åssigigtångitsut. sujuligtaissoK isuma-
KarpoK tamåna forbrugerudvalgip su-
lissutigissariaKarå. Jørgen Olsenip n§-
maginartinerarpå tamåna sarKumissu-
mik tusardliuneKarmat, biliutigdlit på-
sisangmåssuk nåkutigineKardlutik.
ilångauserissoKarneK
Hans Lynge sujunersuteKarpoK nu-
navtine ilångauserissoKalernigssamik.
Kanigtukut atulerpoK landsrådip iler-
KorerKussaliå niorKutigssat ilaisa er-
KuneKarnermingne akitsuserneKartar-
nigssånik. tamåna erKortineKésagpat
angalassut umiarssuitdlo sukumissu-
mik nåkutigineKartugssåuput. KGH
nåkutigdlissusaoK tamatumanile ajor-
nartorsiuteKardlune. sujuligtaissoK na-
lunaerpoK ministereKarfik handelilo
atautsimissuteKartut Danmarkime ma-
ligtarissagssat måne atulernigssånik,
tåssa umiarssuit umiarssualivingnut
pigångata niorKutigssat akitsutigssag-
dlit pigissait misigssorneKartåsavdlu-
tik. handelip piumassarå nåkutigdline-
rup akilerneKartarnigsså, tamåna aki-
sungåtsiartugssauvdlune. sujuligtai-
ssoK OKarpoK imigagssanik tupanigdlo
issertortumik erKussissarneK KanoK
agtiginersoK ilisimaneKångitsoK, ku-
larnångitsordle taimailiortoKartartoK.
nåkutigdlineK iluamérsusagpat åma
nuname nåkutigdlineKartariaKarpoK,
polititdle taimailiornigssamut inugtag-
ssaKångitdlat. Anda Nielsenip måna
pivfigssångornerarpå suniuteKardluar-
tumik ilångauserissoKalernigssamut.
tamåna landshøvdingeKarfingme åma
sulissutigineKåsaoK inernerilo aussa-
mut ataut'åminigssame sarKumiuneKå-
savdlutik.
Noter
fra
LANDSRADET
Landsrådet har vedtaget at tilslutte
sig lovforslaget om minelov for Grøn-
land, der tidligere er omtalt her i
bladet, samt lov om de geologiske
undersøgelser. Det vedtoges samtidig
at stille ændringsforslag til mineloven.
Disse går ud på at give befolkningen
ret til at forsyne sig med råstoffer,
som ikke tidligere har været anvendt
og som ikke kan bruges til minedrift.
Desuden ønsker landsrådet at blive
underettet om de tilladelser til forun-
dersøgelser og udnyttelse, ministeriet
giver. Endelig ønsker landsrådet en
mulighed for, at landskassen kan få
del i udbyttet af minedrift i Grønland.
NY SPIRITUSORDNING FOR THULE
Efter en debat om den sidste år
indførte spiritusordning i Thule ved-
tog landsrådet en ny ordning, hvor-
efter spiritusrationen uddeles hver
måned og pr. person i stedet for en
gang om året og pr. husstand. Fra
Thule var det foreslået at give sær-
lig ration til folk, der kom ude fra,
men landsrådet ønskede ikke at gå
med til nogen forskelsbehandling i den
retning. Det vedtoges dog, at sæson-
håndværkere får dobbelt ration, mens
den fastboende befolkning må dele
samme kår. Sidste efterår indførtes
den gamle ordning fra Scoresbysund
med helårsuddeling i Thule, hvilket
vakte utilfredshed i distriktet. Ikke
mindst da Scoresbysund omtrent sam-
tidig gik over til at uddele spiritus-
rationen hvert kvartal.
HUSMODERAFLØSNING
Erik Egede stillede forslag om ind-
førelse af husmoderafløsning i Grøn-
land og sagde, at der var stort behov
for en sådan ordning. Tilvæksten i
byerne i disse år
medfører forskellige
vanskeligheder ikke
mindst for husmød-
rene. Den gode skik
fra gamle dage, at
alle hjalp hinanden,
er snart ved at for-
svinde. Han foreslog
at danne et korps af
husmoderafløsere i de
større byer. Den skal
ikke alene gælde for
svage og syge, men
også for udearbej-
dende husmodre. For-
manden bemærkede, at socialinspek-
tøren også har foreslået en sådan
ordning og at man har arbejdet med
sagen på landshøvdingeembedet. Hus-
moderafløsning kræver en hel del ad-
ministration, men formanden foreslog
at udsætte sagen til næste møde og
at embedet arbejder videre med sa-
N. O. Chri-
stensen.
Mangel på teknikere
sinker anlægsarbejder
En række faktorer er skyld i, af nogle af anlægsarbejderne ikke kan
færdiggøres til tiden.
GTO har udsendt sin årsrapport for
1963. Det erklæres heri, at en række
arbejder i 1964 ikke kan færdiggøres
til de aftalte tidspunkter. Årsagen er
bl. a. mangel på kvalificeret mand-
skab til projekteringen. Chefingeniør
Gunnar Rosendahl fremhæver, at det
har været næsten umuligt at øge sta-
ben af kvalificerede tekniske medar-
bejdere, bl. a. på grund af Dansk In-
geniørforenings blokade mod alle
statsinstitutioner. I den senere tid er
staben af teknikere endda formind-
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sflt-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pjne-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby
Pollen-tabl.
med den enestående virkning. Natur-
produkt. Indsamlet af bierne. Giver
Dem ungdomsvitalitet og energi —
forhindrer forårstræthed. Gør som
tusinde af andre, tag daglig de ori-
ginale anerkendte.
tyske APl-Pollen fabl.
hvis værdifulde virkestoffer er fri-
gjort til fuld udnyttelse i den men-
neskelige organisme. Kl. 9,10 pr. 100
tabl. (ca. 30 dages forbrug). Fås hos
apotekere og materialister.
Generalagentur Honning-Depotet
Nr. Søgade 39, K. CE 8176
--- Forlang de tyske API-Polen -
sket, fordi der ikke kan skaffes er-
statning for naturlig afgang. Desuden
forstyrrer det GTOs arbejdsrytme, at
fem-års-planerne til stadighed må re-
videres.
Det bemærkes også, at den tid,
der er afsat til projekteringsarbejdet,
er knapt tilmålt. Enhver uforudset
hændelse medfører derfor en over-
skridelse af tidsfristen. En række vig-
tige opgaver, der skal løses i år, blev
først afklaret på anlægsmøderne i
Godthåb i maj sidste år. Det gælder
bl. a. det store skoleprogram og hoved-
parten af boligstøttebyggeriet. Det op-
lyses også, at der måtte skæres ca. 20
mili. kr. ned i finanslovforslaget for
i år, for at man kan komme igang med
helikopterlandingspladserne i år. Pla-
nerne for 1965—67 må derfor revideres
påny.
Efter ti-års-planen skal der bygges
for to milliarder kr. indtil 1975. Det er
ca. 70 pct. mere end der blev investe-
ret for sidste år, men forøgelsen kan
ske gradvis i løbet af de ti år, og man
regner med vidtgående standardisering
af skolebyggeriet og boligbyggeriet.
GTO beskæftigede 577 udsendte og
900 grønlandske arbejdere sidste år.
Det drejer sig om en forøgelse på hen-
holdsvis 100 og 150 mand. GTO ind-
ledte sidste år et fremstød for at
skaffe mere grønlandsk arbejdskraft
i sommersæsonen. Fremstødet blev
startet for sent, og man fik kun ca.
70. Erfaringerne med hensyn til sæson-
arbejdskraft har stort set været gode,
men en del af sæsonarbejderne rejste
hjem, før kontraktperioden udløb. I
år regner man med at ansætte mellem
150 og 200 grønlandske sæsonarbejdere.
gen indtil da, Flere medlemmer gik
ind for tanken,
RADIOSENDERE TIL FÅREHOLDERE
Erik Egede rejste spørgsmålet om
tilladelse til at bruge radiosendere i
land. Han henviste til, at det ville
være til gavn for bl. a. fåreholdere,
at de er i stand til få kontakt med
omverdenen. Formanden oplyste, at
ifølge loven skal der indhentes tilla-
delse i hvert enkelt tilfælde. Forman-
den fandt dog spørgsmålet nyttigt og
lovede at undersøge mulighederne in-
den næste møde i landsrådet.
FISKERNES MEDINDFLYDELSE
Landsrådets forretningsudvalg mod-
tog henvendelse fra KNAPP i anled-
ning af Claus Sørensens planer om at
oprette et aktieselskab med henblik på
at opføre filetfabrik og fryseri i Napa-
ssok. KNAPP understregede betydnin-
gen af, at fiskerne bliver aktionærer i
fabrikken og derved får medindflydel-
se. KNAPP spurgte, om landskassen
kan yde et beløb eller låne fiskerne
penge til formålet.
Claus Sørensens planer er kommet
så pludseligt, at fiskerne ikke har haft
mulighed for at spare beløbet sammen.
ENSARTEDE TAXA-PRISER
Jørgen Olsen stillede forespørgsel
om, at landsrådet ville medvirke til
at indføre mere ens-
artede priser for
taxakørsel i byerne.
Han oplyste, at man
selv i samme by har
været ude for, at
hyrevogne tog for-
skellige priser for at
transportere folk.
Formanden mente,
at dette var en sag,
som forbrugerudval-
gene kunne tage op.
Jørgen Olsen bemær-
kede, at han alligevel var tilfreds med,
at sagen var kommet offentligt frem.
Så vidste taxa-vognmændene, at de
var under observation!
DER SMUGLES
Hans Lynge fremsatte forslag om
indførelse af toldvæsen i Grønland.
For kort tid siden trådte en lands-
rådsvedtægt i kraft om opkrævning af
afgifter ved indførsel af visse varer.
Hvis den skal overholdes, kræver det
en effektiv kontrol med de rejsende
og skibene. KGH skal føre kontrollen,
men har vanskeligt ved at overkomme
det. Formanden
oplyste, at der fø-
res forhandlinger
mellem ministeriet
og KGH om at
indføre regler som
i Danmark, hvor
skibenes behold-
ninger af afgifts-
pligtige varer bli-
ver kontrolleret og
låst inde, når de
kommer i havn.
KGH. har forlangt
et beløb for dette arbejde, og det fore-
kommer ret højt. Vi ved ikke, hvor
stor indsmugling der foregår, men der
er næpe tvivl om, at der foregår no-
get, sagde formanden. Hvis kontrollen
skal være effektiv, kræver det også
kontrol i land, men politiet har ikke
mandskab til det. Anda Nielsen fandt
det også på tide, at man begynder at
tænke på at oprette et toldvæsen.
Landshøvdingeembedet skal nu arbej-
de videre med sagen og forelægger
resultatet i den ordinære samling.
Jørgen Olsen.
Hans Lynge.
6