Atuagagdliutit - 25.03.1964, Síða 10

Vi ønsker at arbejde på baser
Jeg har erfaret, ait mange heroppe
er af den opfattelse, at GAS ikke er
interesseret i, at grønlænderne får
adgang til at søge arbejde på militære
baser og vejrstationer 1 Grønland. I
den anledning vil jeg komme med føl-
gende redegørelse:
Da minister M. Garn korn til Hol-
steiinsborg som nybagt minister op-
søgte jeg ham sammen med den .da-
værende formand for arbejderforenin-
gen i Holsteinsborg, Odak Olsen, for
at tale med ministeren. Vi anmodede
dengang ministeren om at undersøge
om grønlænderne kan åbnes adgang
til at søge arbejde på militære baser
og vejrstationer i Grønland. Vi un-
derstregede over for ministeren, at
man fra GAS’ side er intereseret deri.
Minister Garn lovede os at under-
søge sagen og give os besked herom.
Et års tid efter meddelte miniisteren
os, at han havde ladet sagen gå vi-
dere til G-60.
I efteråret 1963 kom minister Garn
•til IHolsteinsborg på rundrejse. På det
tidspunkt var jeg blevet næstformand
i arbejdernes landsorganisation. Mi-
nister Garn holdt dengang offentligt
møde, og jeg benyttede lejligheden til
at rejse spørgsmålet påny. Jeg un-
derstregede over for minister Garn,
at grønlandske arbejdere savner
penge til a't starte på egen hånd, og
at det vil være en god mulighed, hvis
man åbnede grønlandske arbejdere
adgang til at søge arbejde på baserne
og vejrstationerne. Vi har erfaret, at
man også benytter ufaglært arbejds-
kraft på disse steder, og at arbejdet
er vellønnet. Derfor vil jeg gerne vide,
hvorlangt ministeren er kommet med
sine undersøgelser angående denne
sag.
Til denne forespørgsel svarede mi-
nisteren, at sagen var hos G-60.
Jeg var mildest talt skuffet. Jeg fik
det indtryk, at ministeren ikke er så
BETONBLANDER
STETTER betonilidt pi-
neKarsinauvoK F. E.-typenik
tamåkissumik imalflnlt ag-
farmik isumaminérsumik t6r-
slnardlune ingerdlassartOK
motoreKardlunilo elektricite-
timik ingerdlassumik. suliari-
neKarsinauvOK Phistervægti-
mik OKimoilutalerdlugo, ing-
mikortiterissartumik igaler-
dlugo, kiliortfttinik spililer-
dlugo. F.A.O. typet oliemut
misugsimassanik geareKar-
put, elektricitetitortumik,
bensinatortumik imalunit die-
selimik motoreKardlutik. ki-
liorttitinik spileKardlutik be-
tonimutdlo inerigkamut spi-
leKardlutik. — typet tamar-
mik suliarineKarsinåuput a-
ngatdlåtagåungitsOtitdlugit a-
ngatdlåtagautitdlugitdlo åma
nåmagsissaKarsfnåussusigdlit
beton irierigaK 1500 liter ti-
kitdlugo.
BRØNDERSLEV TLF. (0881)450
AALBORG TLF. (081) 2 7455
AARHUS TLF. (061) 3 14 00
KBH. HERLEV TLF. (01) 94 7066
STETTER BETONBLANDER lås i F. E.-typer med hel- eller halvauto-
matisk trykknapbetjening og el-motor. Kan indrettes med Phistervægt,
fordelervæg, skrabespil og spil for færdig blanding. F.A.O.-typerne har
oliebadsvendegear, el-, ben-
zin- eller dieselmotor, skrå-
bespil og spil for færdig be-
ton. — Alle typer i stationær
eller transportabel udførelse
og med kapaciteter indtil
1500 liter færdig beton.
meget for at varetage arbejdernes iin-
tensser, eller at han skubber arbej-
dernes interesser ud til fordel for sin
kongstanke: Uddannelsen. Jeg kan
ikke sige andet end, at ministeren
derved risikerer at miste mange stem-
mer ved næste folketinisgvalg.
Jeg har også ved samme offentlige
møde spurgt minister Garn, hvordan
fremgangsmåden var, når folketings-
mand M. Garn videresender henven-
delser fra vælgerne til minister M.
Garn. Jeg spurgte også minister Garn,
om denne fremgangsmåde ikke var i
strid med de demokratiske principper.
Til dette spørgsmål svarede mini-
steren meget Ikort og ufyldestgørende.
Jeg vil til sidst sige, at en folketings-
mand, som er opsat på at varetage
de grønlandske arbejderes interesser,
må være forvisset om at .blive støttet
ved et valg til folketinget.
Jonas Jeremiassen,
Næstformand i GAS.
Museet i Godthåb
På trods af at problemerne omkring
og tilstandene i musæet i Godthåb
gentagne gange er blevet trukket
frem for offentligheden, havde jeg
ikke ventet, at mit besøg på musæet
skulle blive en så stor skuffelse, som
det i realiteten blev.
Der er, efter mit sikøn, intet gjort
for at gøre musæet informativt. En,
som ikke er i stand til at skelne de
forskellige kulturperioder ud fra hin-
anden, er fortabt i „junglen", hvorfor
den besøgende andægtigt betragter de
udskårne figurer og harpunerne, og
beder oim at få lov til at se „Tupi-
lakken".
Den eller de, som skal tage 'stilling
til musæets fremtid, må gøre noget
positivt. Det nuværende værelse kan
ikke engang rumme en skoleklasse,
hvorfor musæet til undervisningsbrug
ikke har sitor værdi. Ingen af de ud-
stillede genstande er udstyret med
forklarende tekst: stenredskaberne
ligger sådan, at ikke-fagmanden ikke
registrerer andet end at det er sten
tilhugget af eskimoer, 'kulturperiode
og anvendelse må man gætte sig til.
Som landsimnsæum har musæet i
Godthåb afgjort isin 'berettigelse, men
for at sikre samlingerne, og for i
fremtiden at kunne sikre supplerende
genstande, må musæet ind i ordent-
lige lokaliteter. Eventuelt kan en del
'af udgifterne skaffes ved et vel til-
rettelagt landslotteri eller en indsam-
ling.
Jørgen Busch,
Narssarssuau.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunane reje-
nut ualorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
/»pgifj/iristenaens
Mr^Jfc^VAADBINDERI %
SKAGEN • TELE 414 77 • ETABL.1879
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
A
København Grundlagt 1847 Fredericia
ikårfife-
rineK
Væveri
Kalipauser-
suineK
Farveri
astngar-
saineK
Blegeri
iluarsaineK
Efter-
behandling
eicisaines
Krympning
niorKutigssaf F-imik
nalunaeKufagdlit
sanaorforneKarfiat
Fabrikation af
F-mærkede varer
Organisering af fiskeri
med søgående trawlere
Man har sagt at fiskerne er reak-
tionære, når de er modstandere af
'igangsætning af et storstilet trawl-
fiskeri. Men mon ikke en del af fi-
skernes modstand skyldes en beretti-
get og naturlig frygt for at en pludse-
lig overgang til trawlerdrift på kapi-
talistisk stordriftsbasis vil kunne få
katastrofale følger for fiskerne og
hele kysitbefolkniingen.
Fiskerne ønsker ikke en driftsform
baseret på rederidrift og spekulation
i fiskerierhvervet fra folk udenfor
fiskernes egne kreds. Deres forudsæt-
ning for rationalisering og overgang
'til trawlerdrift, er at man sikrer fi-
skernes medejendomsret til trawlere
og redskaber, og at man også er iså
nogenlunde sikret mod følgerne af en
eventuel overproduktion i forhold til
markederne.
Dette kan gøres ved en eller anden
form for ejendomsfællesskab, da
større trawlere bliver så kostbare, at
en enkelt fisker ikke kan magte at
rejse den nødvendige kapital. Så-
danne former for fælleseje kan være
større sammenslutninger af fiskere,
f. eks. selskaber drevet af fiskernes
organisationer eller andelsforeninger
dannet af de fiskere der vil drive
trawlfiskeri.
En konsekvens af dette standpunkt
er, at samfundet må støtte fiskernes
kamp for økonomisk frihed og tryg-
hed gennem lovgivning og kredit-
ordninger. Der vil til store trawlerfar-
tøjer og til tilsvarende anlæg i land
kræves en betydelig kapital investe-
ring.
Et privatdrevet trawlerfiskeri i stor
stil vil være ødelæggende for fiskerne
af flere grunde. Det må særligt under-
streges, at en sådan drifts- og ejer-
form vanskeligt lader sig regulere ind
i samarbejdet med de andre driftsfor-
mer 'indenfor fiskerierhvervet, men
ikan tænkes at ville udkonkurrere
disse andre former, således at mange
fiskere .i løbet af kort tid vil blive
uden arbejde og udkomme.
Døt er kendt, at andre lande, f. eks.
Tyskland, Island og England har ud-
viklet et betydeligt trawlfiskeri. Det
er derfor nødvendigt — som konse-
kvens af denne udvikling — at man
også il dette land organiserer fiskere
fra istørre trawlere. Dette bør dog af-
passes efter de særegne forhold her,
og organiseres således at fiskerne selv
ihar hånd om udviklingen.
Flere løsninger kan nævnes, her skal
nævnes tre former.
1. Staten overtager alle fiskefar-
tøjer over en hvis størrelse. Denne
udvej virker meget lidt tiltalende på
de fleste fiskere. Dat er en udbredt
opfattelse, at statsdrift på dette om-
råde ikke vil være hensigtsmæssig.
2. Mandskabet på fartøjerne ejer
fartøjerne i fællesskab. Heller ikke
denne løsning er ideel efter de flestes
mening. Finansieringen vil støde på
store vanskeligheder, som det vil blive
umuligt at overvinde uden gennem
'samfundets medvirken i form af an-
delstegning e. 1. Dette vil også kunne
føre til, at enkelte grupper af fiskere
ville opnå fordele fremfor andre. Det
kan også blive en vanskelighed at
blive enige om, hvem der skal betale
og hvem lystre.
3. Fartøjer — over en fastsat stør-
relse — ejes af andelsforeninger på
bred't grundlag.
Det er denne Isøndmg man må blive
stående ved, når italen er om drift af
store trawlere. Det er en almindelig
opfattelse, at andelsvejen er den mest
ideelle og den som vil have lettest
ved at vinde genklang hos fiskerbe-
folkningen. Produktionsforeniinger må
organiseres distriktsvis, således at fi-
skere der bor i eet område, der natur-
ligt hører sammen, bliver medlemmer
af samme forening. Distrikterne bør
ikke være større end, at medlemmerne
har mulighed for at komme til for-
eningens møder.
Andelssamarbejdøt må også anses
for den bedste løsning, når det gælder
tilvirkning, forædling og salg af fisk.
En ordning med små og umoderne
enkel'tmaindsejede virksomheder, kan
ikke tilfredsstille de krav, der d dag
må stilles.
En afgørende forudsætning for sti-
gende eksport af fiskeprodukter er,
at imam magter at fremstille kvalitets-
varer til rimelige priser. Dette kan
kun iske ved rejsning af store, mo-
derne anlæg, der kam udnytte alle
muligheder i fiskeforædlingen. Så-
danne anlæg bør ejes og drives af or-
ganisationer og ikke af enkeltperso-
ner. Kun på denne måde vil det blive
muligt at udbygge en fiskeindustri,
efter en samlet landsomfattende
pian, og således at udbyttet kan
ikomime fiskerne, fiskeriarbejdeme og
forbrugerne fil tgode.
Ovemtåemde kan på mange punkter
ipasise i dagens Grønland, man dein
mening, der her er fremkommet, er
fremsalt af Norges Fiskeriforening i
en udtalelse allerede i slutningen af
1945.
Sidan er der i Norge arbejdet af
fuld kraft, og det norske samfund
har støttet fiskernes egen indsats. Der
er måske noget her at se på for det
(grønlandske fiskerierhverv. Det ba-
ster. — Nordimæmdeme begyndte i
1945 — hvornår sker det i Grønland.
Sven Tomsen.
Grønlands flag
Jeg vil herved rejse spørgsmålet
om, man i fremtiden skal beholde det
danske flag, Dannebrog, her i Grøn-
land. Alle nationer uden for Grønland
har deres eget flag. Jeg er af den op-
fattelse, at det danske flag burde er-
stattes af Grønlands eget flag. Det
må være på tide, at Grønland får sit
eget flag. Det danske flag har vajet
her i Grønland, siden kolonitiden be-
gyndte, men Grønland er i dag ikke
mere en koloni.
Grønland er anderledes end andre
lande. Vore forfædre har boet her-
oppe i umindelige tider. De var et
ukueligt folk. Det havde deres eget
sprog og egen kultur, som ikke stod
tilbage for andre kulturer i verden.
Men den oprindelige grønlandske
kultur er i dag ved at blive fortrængt
af europæisk kultur, og sproget på-
virkes også af det europæiske sprog.
Det ender nok med, at vi glemmer
respekten for vort sprog og vor kul-
tur. Derfor er det nødvendigt, at vi
skaber et symbol, som vi kan samles
om.
Man må endelig ikke tro, at jeg
dermed mener, at Grønland burde
løsrive sig fra Danmark eller, at jeg
ikke kan lide det danske flag. Jeg vil
hermed blot understrege, at vi ikke
må glemme vor egen oprindelse, og
vi må ære og respektere vore forfædre
ved at skabe et symbol, som kende-
tegner det grønlandske folk.
Hvis Grønland får sit eget flag, tror
jeg, at samhørigheden mellem danske
og grønlændere i Grønland bliver
større. De vil føle sig som borgere
i samme land.
Jeg håber, at andre kommer med
deres mening over for det rejste
spørgsmål. Jens Olsen.
Godthåb.
silarssuarme tamarme
pilerngtineKartoK ama
mSne KalSIdllt-nunSne
Extra size 45 øre pr. stk.
Standard size 35 øre pr. stk.
10