Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Síða 13

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Síða 13
Hvide elefanter ;v Flagrende tanker under anlægsmøde Hvide elefanter er meget interes- sante dyr. Alene i kraft af deres farve er de anderledes end alle andre elefanter. Disse er jo nemlig som bekendt grå. De hvide elefanter anses i Indien for at være hellige dyr. De er der- for urørlige, fredet i klasse A. Skal der være en religiøs procession med goddag i, anbringes en hvid elefant i spidsen. Blomsterkranse hænges om dens hals, folket kaster sig næsegrus til jorden. Maharajahens pisk vil vide at garve ryggen på den, der antaster en hvid elefant. Jo, hvide elefanter er interessante dyr, ved det at de er så hellige. Vi er til anlægsmøde i Godthåb. Så utroligt det kan lyde, kommer ens tanker til at flagre lidt under chefin- geniørens lange og solide tale. De flyver til Indien, til de hvide elefan- ter. Her sidder vi: en rad af „lands- leder“ og landsrådsmedlemmer med landshøvdingen i spidsen påhører chefingeniørens appellerende ord om at vise forståelse for helheden. Riget fattes penge og teknikere, hvorfor mi- nister og departementschef har er- klæret sig indforstået med, at der skæres ned i anlægsprogrammet som mérKat nålagauv- fiup perorsagai? „Atuagagdliutit“ne nr. 3 1964 mér- Kanik perorsaineK pivdlugo agdlauti- gissat pingasusimassut pissutigalugit uparuarumagaluarpar a a j ornartorsiut ingmikut itoK kalåtdlit mérartåinik perorsainermut tungassoK, tåssalo niu- vertoruseKarfingmiut asimioKarfing- miutdlo mérartaisa amerdliartuinartut igdloKarfingne atuariartortut najugag- ssåinut pisineKartaleriartornigssåt. pilerssårutauvoK imaKa igdloKar- fingne tamane atuariartortut najugag- ssait pilersineKåsassut, najugagssame atautsime mérKanut 50—60-inut inig- ssaKåsavdlune. mérKatdlo ukiut atuar- fiussut tatdlimanit Kulailuånut atuar- tunut najugagssiane tåukunanitåsav- dlutik igdloKarfit atuarfine atuarti- tauneK pitsaunerussoic pigssarsivigi- niåsavdlugo. pilerssårut tåuna piviu- ssungortineKåsagpat imåitugssåusaoK asimioKarfit niuvertoruseKarfitdlo mé- rartait 10-nik 11-nigdlunit ukioKaler- nermingnit angajontårnik najugånit avdlaussume igdloKarfingme avdlame atuariartortut najugåne angeKissume najugaKartåsavdlutik ukiup Kåumatai- ne Kuline. Kanordlime mérKanik atau- siåkårdlugit perorsaineK isumaging- ningnerdlo ikumårneripat mérarpag- ssuit 50—60-inik amerdlåssusigdlit a- kornåne? Kanorme tauva ilivdlutik Kulinik ar- Kanilingnigdlo ukiugdlit asangningne- rup tungågut pissariaKagait isumagiv- dluarniarneKarsinåusåpat? atuariar- tortut najugagssait taima agtigissut sanåsavdlugit pissariaKarpa? ajornar- Pa taorsiutdlugit najugagssat mingne- i'ussut Kavsit sanåsavdlugit mérKat daKutarlkutårtu tunga j ak ingmikorti- tersimavdlutik sordlo Kulikutårdlutig- dlunit ningioKardlutik imaKa anånap iliortarnerine pingårnerussune taor- tausinaussugssamik. nerissaKarneK, evKiarneK errorsinerdlo atuariartortut najugåinitunut tamanut atautsimortu- mik ingerdlåneKarsinåuput. imaKale nperKutit ajornarnerssariumårpåt una: mérKat Kulinik ukioKalernermingni- ngånit nålagauvfingmit perorsagaussut inersimalerunik ilerKumikut pissutsi- niikutdlo periausé Kanordlime iku- fnårpat? nunat avdlat mérKanik tai- niailivdlutik perorsaisimassut misigi- sséinik tusagagssaKarsinaunerdluta? Birthe Heckscher. foreslået. Alle institutioner må ofre noget o.s.v., o.s.v. Men: det er dog resolveret, at der så vidt muligt ikke skal skæres i de poster, der ved- rører skolebyggeri, ja, der er endda puttet et par nye opgaver ind siden anlægsmøderne i fjor, opgaver, som betegnes som „uafviselige": to arbejds- tekniske skoler (skoler til uddannelse af ufaglærte arbejdere). Skolevæsenet i Grønland — den hvide elefant, det hellige, urørlige dyr! Begynder De at ane sammenhængen? Når regeringen meddeler, at man af økonomiske og tekniske årsager bli- ver nødt til at nedskære det grønland- ske anlægsprogram, så må vi jo bide i det sure æble og de forskellige insti- tutioner må finde sig i at få bortam- puteret nogle anlægsønsker. Vi må alle være med til at ofre, også kirken. Kun at det utvivlsomt vil være enhvers ønske, at boligbyggeriet skånes mest muligt, hvis der skal skæres bort. Flere boliger og bedre boliger sna- rest! Men, men, men: når man så opdager, at skolevæsenet ikke ligesom de andre institutioner skal være med til at ofre noget, men tilmed kan få nye op- gaver puttet ind, idet disse betegnes som „uafviselige", ja, så begynder selv et medlem af skoledirektionen at tæn- ke på de hvide elefanter i Indien, de hellige dyr, uantastelige. På den ene side: hvem giver ikke ministeren ret i (hvor uhyre vigtigt det er at få udbygget alle former for undervisning i Grønland! På den an- den side: når man ser, at bare noget kaldes skole kan der skaffes bevilling, uanset at andre institutioners anlægs- ønsker må lide under det, ja, så fa- rer man hen og giver den katolske katekismus en overhaling: katolik- kerne lærer, at misundelse hører til de 7 dødssynder. Man prøver altså at bekæmpe denne væmmelige følelse. Alligevel bliver man ved at spørge sig selv: hvad skal der til, for at en op- gave kan betegnes som „uafviselig"? At folk mange steder i Grønland, så snart det er lidt mere end en almin- delig søndag, må hænge i lysekronerne for at komme til at høre et lille Guds ord, har beklageligvis ikke ført til, at kirkebyggeri anses for at være en „uafviselig" opgave, der ikke tåler ud- sættelse. Derfor er også vore anlægs- ønsker skubbet, omend skånsomt, bl. a. for kunne give plads for arbejds- tekniske skoler, dukket op for ganske nylig. Mahajahens (chefingeniørens? mini- sterens? departementschefens? skole- direktørens?) pisk garve min ryg, om disse linjer opfattes som et forsøg på at lægge den hvide elefant — den grønlandske skoles anlægsprogram — hindringer i vejen. Men alt imens chefingeniøren redegør for planerne om opførelse af en stor centralfagskole (med fiskerfagskole, navigationsskole, fiskeindustriskole, sømandsforskole) samt endvidere de to arbejdstekniske skoler, fødselsmedhjælperskeskole og åndsvageoplæringsskole — alt foruden de almindelige børneskoler, realskoler, skolehjem — med en deraf følgende udskydning af andre, som det synes lige så vigtige samfundsmæssige byg- gearbejder, sniger som sagt den lille- bitte misundelsens oi'm sig ind, trods katekismen. Man sætte skole for og man sætte skole bag. Vi ville såmænd være kom- met langt videre med vort kirke- byggeri, hvis vi havde smuglet vore anlægsønsker ind på skolens anlægs- program ved ikke at betegne de øn- skede bygninger som kirker, men som søndagsskoler. ser. navguaitsut KaKortut erKarsautit sanaortugagssanik ^atautsiminerme terKalårtut navguaitsut KaKortut umassuput ag- sut soKutiginartut. Kalipautertik pi- nardlugo navguaitsoKatimingnit av- dlanit tamanit avdlautitåuput. avdlå- me Kassertussut naluneKångitdlat. navguaitsut KaKortut Indiame tå- ssautitåuput nerssutit iluartut. taimåi- tumik agtugagssåungitdlat, erKigsisi- matitauvdluinardlutik. ugperissarsior- nerup tungågut perssuarsiornartumik ingerdlaorneKåsagångat navguaitsoK KaKortoK sujulerssortåusaoK. naussut nigaliliat kungasianut nivingarneKar- tarput, tåkutinarångatdlo inuit nuna- mut patdlukåssarput. kinalunitdlo navguaitsumik KaKortumik unigtitsi- niartoK Maharajap (Indiame nunap avgornerisa ilånut nålagaussup, ku- ngérKap) iperautåta erninavik erKor- tugssauvå. ilumume navguaitsunuko KaKortut soKutiginartut uvguna iluartorssuti- taugamik. Nungme sanaortugagssanik atautsi- minerme katerssusimavugut. tusardlu- go erKumiginåsagaluaK chefingeniør Rosendahlip oKalungnerane sivisume pingårtitaussumilo erKarsautit silar- ssuarmut tamanut tamaunga autdla- kångitsungitdlat. erKarsautit Indiamut piput, navguaitsunut KaKortunut. — måne igsiavugut: atorfeKarfit sujuler- ssortait Kavsit — politimestere, han- delsinspektøre, skoledirektøre, lands- dommere, provste, landsrådit forret- ningsudvalgé, landshøvdinge pissorta- ralugo. tusarnårparputdlo chefingeniø- rip oKalungnera nålagtunguvdlune på- singnerKussissoK atautsimut ingerdlå- neKarneK pivdlugo. „Danmarkip ani- ngaussarsiornera pitsauvatdlångilaK, akuerssissutigitiniagaugaluit migdli- lerneKåsåput. åma teknikip tungåtigut nåmagsiniarsinaussat kigdleKarput. ministere departementschefilo migdli- linernut isumaKatauvdlutik nalunaer- put. atorfeKarfit tamarmik pigdliute- KartariaKarput. il. il.“. chefingeniørip ingminerminut tungassut igdlersor- dluarpai. tauvale nangigpoK: „taiméi- tordle aulajangersimavoK sapingisa- mik atuarfiliortiternerup tungåtigut migdlilerineKåsångitsoK. agdlåme su- jorna atautsiminerup kingornagut pi- ssariaKarsimavoK suliagssat atausl- nåungitsut sanaortortitsinermut ilå- ngutisavdlugit. suliagssat „pissaria- Kardluinartutut taissariaKartut, tåssa teknikimut tungassutigut sulissartut atuarfigssait mardluk (atuarfit suli- ssartut iliniarsimångitsut atuarfig- ssait!) Kalåtdlit-nunåne atuarfeKarneK tå- ssa navguaitsoK KaKortoK, iluartoK ag- tugagssåungitsoK! ataKatigingnerat på- silerpiuk? nålagkersuissut nalunaerångata ani- ngaussarsiornikut teknikikutdlo pi- ssutsit pissutigalugit Kalåtdlit-nunåne sanaortugagssat migdlilerivfigineKåsa- ssut, tauva avdlatut ajornartumik nå- magigtarfigissariaKartarpavut. atorfe- Karfitdlo Kutdlersait åssigingitsut nå- magigtartariaKartarput sanågssatut kigsautigigaluatik Kavsit pérneKarti- savdlugit. taimailivdluta tamavta pe- KataussariaKaravta — ilagissusertaoK — pigdliuteKåsavdluta. taimåitoK isu- maKarpunga tamavta isumaKatigissu- tigisinaugigput igdluliortiterneK sapi- ngisamik angnerpåmik assagtutariaKå- sassoK migdlilerivfigineKarnigssamut igdluliortiterneK sapingisamik pitsau- nermik tapersersorniartariaKarpoK. k isiåne, kisiånile, kisiånime, ma- lugigaine atuarfeKarfiup atorfeKarfig- tut avdlatut ilivdlune sanaortugag- ssatut kigsautigissaminik pigdliuteKar- tariaKånginera, agdlåtdlo sanaortugag- ssatut pilerssårutaorérsunut suliag- ssanik nutånik avdlanik ilångussi- ssariaKardlune suliagssat tåuko „pi- ssariaKardluinartutut" OKautigineKar- mata, tauva atuarfiup KutdlersaKar- fianut ilaussugaluaréinilunit Indiame navguaitsut KaKortut encaerKajånar- put: umassut iluartut, agtorneKartug- ssåungitsut, unigtineKartugssåungit- dluinartut. igdluatungågut: kia ministere erKor- tuliorneråsångilå Kalåtdlit-nunåne a- tuartitsinermut tungåssutigdlit åssigi- ngitsut tamarmik piorsaivigineKåsag- porskisiut tuigsiutitågssainnjit sujuinersutit ilagjssugsssiuvait itugsiiMtine ta- ipiiniilo naKiineKarérsimångitsut Kavsit. iporskisinutitut itugsilutiiinuit tignuneKartiugssa'tuf siujuinersu- tauisimaissiut illåt aitaiuisøK måne itiguvarpuit taiigdliiaiuissoK pala- siimit Isalk Duindimilt. erin: Som forårssolen morgenrød 1. upernalåp seuernatut pavuna agdlikåututut makipoK Jiso taima; soraerpoK tauva tårssuax inungnut perdluligssuaK upernalerpoK tauva. 2. upernalåvdlo tingmiai KujdssutigssaKartitai tusamingårput måne; KanortoK tauva taimatut nipit kamångavik pissut pilersitaulit måne. 3. upernalåvdlo naussue nunavta piningårtue tamarmik naujumårput; KanortoK Jisup amagut inussuserneKartugut atortigo inussut. ------------------------------------ pata! igdluatigutdle: suna „atuarfing- mik“ taineKartoK takuinardlugo sa- någssartai akuerssissutaussésagpata nauk tamåko pivdlugit atorfeKarfit avdlat sanaortugagssatut kigsautait tu- nuartitariaKartut, tauva avdlatut a- jornartumik usorulångineK ajorna- KaoK. katugdlit katekismusiat ajoKersuiga- luarpoK usorungneic (singaneK) ajor- tulianut toKussutaussunut arfineK mardlungnut ilaussoK. taimåikaluar- dle usorungneK pérsivingneK ajornar- tuvoK. ingminutdlo aperissariaKartar- Pok: suliagssaK KanoK itusava „pi- ssariaKardluinartumik" taineKåsav- dlune? Kalåtdlit-nunåne OKalugfit i- lait ima mikitigingmata Kavsitigut i- nuit nålagiarnermut inigssaerutardlu- tik. tamatuma ilagisinåunginerdlugo OKalugfiliortiternerup „suliagssamik pissariaKardluinartumik" kinguarteKå- tårtuarneKarsinaujungnaertumik tai- neKarnigsså? ukioK måna kingumut OKalugfiliortiternermut pilerssårutigi- galuit tunuartitåuput, Kajagssuara- luartumik, ilåtigut pissutigalugo suli- ssartut tekninikut atuarfigssaisa piler- ssårusiorneKarnerat inigssalerumav- dlugo. agdlagkat måko påsineKartariaKå- ngitdlat navguaitsoK KaKortoK — Ka- låtdlit-nunane atuarfeKarneK — a- kornuserniarsoralugo. chefingeniørile sanaortugagssanut atautsiminerme navsuiaititdlugo pilerssåruterpagssu- arnik sanaortugagssanik, faginut å- ssigingitsunut atuarfigssarujugssuaK sananeKartugssaussoK (aulisartunut aulisartut iliniarfigtalik, umiartortut nålagagssåtut iliniarfigtalik, aulisag- kanik tunissagssiornermut iliniarfik, umiarssuarmiugssanut iliniarfigtalik) avdlatdlo mardluk sulissartut tekni- kip tungågut iliniarfigssait, ernisug- siortugssat iliniarfigssåt, mérKanut si- lamikut amigauteKartutut itunut ilini- arfigssaK, — tamåko tamarmik mérKat atuarfisa nalinginaussut realskolitdlo atuariartortartugssatdlo asimioKar- fingnérsut najugagssaisa saniagut — tamékulo pissutigalugit suliagssat av- dlat pingåraluartut inuiaKatigingnut- dlo tamåkututdle pingåruteKartigisi- naussut tunuartitåsavdlugit, tauva u- sorulångineK ajornaKaoK nauk katdg- dlit katekismusiata usorungneK ajortu- liatut toKussutaussutut taigaluarå. atuarfit, atuarfit, atuarfit! OKalug- filiortiterniarnivtinik ingerdlaneru- ngårsimåsagaluarpugut sanaortortini- ardlugit kigsautivut atuarfiup sanaor- tugagssanut pilerssårusiartainut ilå- ngusimagaluaruvtigik sanågssat kig- sautigissavut OKalugfingnik tainagit søndagskolenigdle taivdlugit. ser. Statsopdragede børn? I -anledinilng af de tre antilkler om børneopdragelse, der stod i AJG nr. 8, 1964, vil jeg hermed igøre opmærk- som ipå et problem, der er særegent for opdragelsen af de grønlandske børn, nemlig at udsteds- og boplads- børn i stigende antal vil blive an- bragt på skolehjem i byerne. Det er planen, at der skal oprettes skolehjem i evt. alle byerne med plads til 50—60 børn på hvert skole- hjem. Børnene dkal bo på disse skole- hjem fra det 5. til det 9. skoleår for at nyde godt af den antagelig bedre lundervisning i byskolen. Bliver denne plan realiseret, vil det sige, at bo- plads- og ludstedsbømene fra de er 10—11 år skal bo på et stort skole- hjem i en anden by end forældrene de 10 af årets måneder. Hvordan vil opdragelsen af og omsorgen for det enkelte barn blive i en stor flok på 50—60 børn. IHvordan kan main honorere især de 10—11-åriges behov for kærlighed? Er det nødvendigt at bygge så store skolehjem? Er der ikke mulighed for ii stedet at bygge et antal mindre hjem, hvor børnene bor i familielig- mende grupper på f. eks. 10 børn med deres plejemor, der så eventuelt har en mulighed for at erstatte en mor i nogle af hendes væsentligste funk- tioner. Mad og rengøring og vask kan jo godt være fælles for alle skole- hjemsbørnene. Men måske det alvor- ligste 'spørgsmål: Hvordan bliver .ad- færdsformen som voksne hos de børn, der er opdraget af staten fra deres 10 dr? Har man mon nogen er- ring fra andre lande, der har opdra- get børn under samme forhold? Birthe Heckscher. møbeltransport Danmark Rådhuspladsen 16, København V. — C. 1773 — Ml. 1773. Telex 5381 — Telegram: Flyttedan. Flytninger til og fra alle pladser i verden. Opbevaring — Spedition — Toldklarering — Pakning — Emballering — Forsendelse. A/s" Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmofor. DAN-NORMO semi DIESEL type T og Z leveres fra 80 til 280 HK som 2, 3 eller 4 cylinder motorer. nukik angnerussoK inigssame mingneru- ssume lettere BETJENING bedre ØKONOMI suliarinerat OKine- russoK sipårnarnerussoK Vælg DAN-NORMO til den nye båd. Kineruk DAN- NORMO pujortulér- Kamut nutåmut. Prisliste og brochure på motordepotet akit agdlagsimavfiat nalunaerssdtitdlo motorinik uningatit- sivingme. type T åma Z tuniniarneKartarput 80-init 280 hk-nut motorit 2-nik, 3-nik imalunit 4-nik cyllinderigdlit. Større KRAFT på mindre PLADS 13

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.