Atuagagdliutit - 25.03.1964, Síða 13

Hvide elefanter
;v Flagrende tanker under anlægsmøde
Hvide elefanter er meget interes-
sante dyr. Alene i kraft af deres
farve er de anderledes end alle andre
elefanter. Disse er jo nemlig som
bekendt grå.
De hvide elefanter anses i Indien
for at være hellige dyr. De er der-
for urørlige, fredet i klasse A. Skal
der være en religiøs procession med
goddag i, anbringes en hvid elefant
i spidsen. Blomsterkranse hænges om
dens hals, folket kaster sig næsegrus
til jorden. Maharajahens pisk vil vide
at garve ryggen på den, der antaster
en hvid elefant.
Jo, hvide elefanter er interessante
dyr, ved det at de er så hellige.
Vi er til anlægsmøde i Godthåb. Så
utroligt det kan lyde, kommer ens
tanker til at flagre lidt under chefin-
geniørens lange og solide tale. De
flyver til Indien, til de hvide elefan-
ter. Her sidder vi: en rad af „lands-
leder“ og landsrådsmedlemmer med
landshøvdingen i spidsen påhører
chefingeniørens appellerende ord om
at vise forståelse for helheden. Riget
fattes penge og teknikere, hvorfor mi-
nister og departementschef har er-
klæret sig indforstået med, at der
skæres ned i anlægsprogrammet som
mérKat nålagauv-
fiup perorsagai?
„Atuagagdliutit“ne nr. 3 1964 mér-
Kanik perorsaineK pivdlugo agdlauti-
gissat pingasusimassut pissutigalugit
uparuarumagaluarpar a a j ornartorsiut
ingmikut itoK kalåtdlit mérartåinik
perorsainermut tungassoK, tåssalo niu-
vertoruseKarfingmiut asimioKarfing-
miutdlo mérartaisa amerdliartuinartut
igdloKarfingne atuariartortut najugag-
ssåinut pisineKartaleriartornigssåt.
pilerssårutauvoK imaKa igdloKar-
fingne tamane atuariartortut najugag-
ssait pilersineKåsassut, najugagssame
atautsime mérKanut 50—60-inut inig-
ssaKåsavdlune. mérKatdlo ukiut atuar-
fiussut tatdlimanit Kulailuånut atuar-
tunut najugagssiane tåukunanitåsav-
dlutik igdloKarfit atuarfine atuarti-
tauneK pitsaunerussoic pigssarsivigi-
niåsavdlugo. pilerssårut tåuna piviu-
ssungortineKåsagpat imåitugssåusaoK
asimioKarfit niuvertoruseKarfitdlo mé-
rartait 10-nik 11-nigdlunit ukioKaler-
nermingnit angajontårnik najugånit
avdlaussume igdloKarfingme avdlame
atuariartortut najugåne angeKissume
najugaKartåsavdlutik ukiup Kåumatai-
ne Kuline. Kanordlime mérKanik atau-
siåkårdlugit perorsaineK isumaging-
ningnerdlo ikumårneripat mérarpag-
ssuit 50—60-inik amerdlåssusigdlit a-
kornåne?
Kanorme tauva ilivdlutik Kulinik ar-
Kanilingnigdlo ukiugdlit asangningne-
rup tungågut pissariaKagait isumagiv-
dluarniarneKarsinåusåpat? atuariar-
tortut najugagssait taima agtigissut
sanåsavdlugit pissariaKarpa? ajornar-
Pa taorsiutdlugit najugagssat mingne-
i'ussut Kavsit sanåsavdlugit mérKat
daKutarlkutårtu tunga j ak ingmikorti-
tersimavdlutik sordlo Kulikutårdlutig-
dlunit ningioKardlutik imaKa anånap
iliortarnerine pingårnerussune taor-
tausinaussugssamik. nerissaKarneK,
evKiarneK errorsinerdlo atuariartortut
najugåinitunut tamanut atautsimortu-
mik ingerdlåneKarsinåuput. imaKale
nperKutit ajornarnerssariumårpåt una:
mérKat Kulinik ukioKalernermingni-
ngånit nålagauvfingmit perorsagaussut
inersimalerunik ilerKumikut pissutsi-
niikutdlo periausé Kanordlime iku-
fnårpat? nunat avdlat mérKanik tai-
niailivdlutik perorsaisimassut misigi-
sséinik tusagagssaKarsinaunerdluta?
Birthe Heckscher.
foreslået. Alle institutioner må ofre
noget o.s.v., o.s.v. Men: det er dog
resolveret, at der så vidt muligt ikke
skal skæres i de poster, der ved-
rører skolebyggeri, ja, der er endda
puttet et par nye opgaver ind siden
anlægsmøderne i fjor, opgaver, som
betegnes som „uafviselige": to arbejds-
tekniske skoler (skoler til uddannelse
af ufaglærte arbejdere). Skolevæsenet
i Grønland — den hvide elefant, det
hellige, urørlige dyr! Begynder De at
ane sammenhængen?
Når regeringen meddeler, at man af
økonomiske og tekniske årsager bli-
ver nødt til at nedskære det grønland-
ske anlægsprogram, så må vi jo bide
i det sure æble og de forskellige insti-
tutioner må finde sig i at få bortam-
puteret nogle anlægsønsker. Vi må alle
være med til at ofre, også kirken. Kun
at det utvivlsomt vil være enhvers
ønske, at boligbyggeriet skånes mest
muligt, hvis der skal skæres bort.
Flere boliger og bedre boliger sna-
rest!
Men, men, men: når man så opdager,
at skolevæsenet ikke ligesom de andre
institutioner skal være med til at
ofre noget, men tilmed kan få nye op-
gaver puttet ind, idet disse betegnes
som „uafviselige", ja, så begynder selv
et medlem af skoledirektionen at tæn-
ke på de hvide elefanter i Indien, de
hellige dyr, uantastelige.
På den ene side: hvem giver ikke
ministeren ret i (hvor uhyre vigtigt
det er at få udbygget alle former for
undervisning i Grønland! På den an-
den side: når man ser, at bare noget
kaldes skole kan der skaffes bevilling,
uanset at andre institutioners anlægs-
ønsker må lide under det, ja, så fa-
rer man hen og giver den katolske
katekismus en overhaling: katolik-
kerne lærer, at misundelse hører til de
7 dødssynder. Man prøver altså at
bekæmpe denne væmmelige følelse.
Alligevel bliver man ved at spørge sig
selv: hvad skal der til, for at en op-
gave kan betegnes som „uafviselig"?
At folk mange steder i Grønland, så
snart det er lidt mere end en almin-
delig søndag, må hænge i lysekronerne
for at komme til at høre et lille Guds
ord, har beklageligvis ikke ført til, at
kirkebyggeri anses for at være en
„uafviselig" opgave, der ikke tåler ud-
sættelse. Derfor er også vore anlægs-
ønsker skubbet, omend skånsomt, bl.
a. for kunne give plads for arbejds-
tekniske skoler, dukket op for ganske
nylig.
Mahajahens (chefingeniørens? mini-
sterens? departementschefens? skole-
direktørens?) pisk garve min ryg, om
disse linjer opfattes som et forsøg på
at lægge den hvide elefant — den
grønlandske skoles anlægsprogram
— hindringer i vejen. Men alt imens
chefingeniøren redegør for planerne
om opførelse af en stor centralfagskole
(med fiskerfagskole, navigationsskole,
fiskeindustriskole, sømandsforskole)
samt endvidere de to arbejdstekniske
skoler, fødselsmedhjælperskeskole og
åndsvageoplæringsskole — alt foruden
de almindelige børneskoler, realskoler,
skolehjem — med en deraf følgende
udskydning af andre, som det synes
lige så vigtige samfundsmæssige byg-
gearbejder, sniger som sagt den lille-
bitte misundelsens oi'm sig ind, trods
katekismen.
Man sætte skole for og man sætte
skole bag. Vi ville såmænd være kom-
met langt videre med vort kirke-
byggeri, hvis vi havde smuglet vore
anlægsønsker ind på skolens anlægs-
program ved ikke at betegne de øn-
skede bygninger som kirker, men som
søndagsskoler.
ser.
navguaitsut KaKortut
erKarsautit sanaortugagssanik ^atautsiminerme terKalårtut
navguaitsut KaKortut umassuput ag-
sut soKutiginartut. Kalipautertik pi-
nardlugo navguaitsoKatimingnit av-
dlanit tamanit avdlautitåuput. avdlå-
me Kassertussut naluneKångitdlat.
navguaitsut KaKortut Indiame tå-
ssautitåuput nerssutit iluartut. taimåi-
tumik agtugagssåungitdlat, erKigsisi-
matitauvdluinardlutik. ugperissarsior-
nerup tungågut perssuarsiornartumik
ingerdlaorneKåsagångat navguaitsoK
KaKortoK sujulerssortåusaoK. naussut
nigaliliat kungasianut nivingarneKar-
tarput, tåkutinarångatdlo inuit nuna-
mut patdlukåssarput. kinalunitdlo
navguaitsumik KaKortumik unigtitsi-
niartoK Maharajap (Indiame nunap
avgornerisa ilånut nålagaussup, ku-
ngérKap) iperautåta erninavik erKor-
tugssauvå.
ilumume navguaitsunuko KaKortut
soKutiginartut uvguna iluartorssuti-
taugamik.
Nungme sanaortugagssanik atautsi-
minerme katerssusimavugut. tusardlu-
go erKumiginåsagaluaK chefingeniør
Rosendahlip oKalungnerane sivisume
pingårtitaussumilo erKarsautit silar-
ssuarmut tamanut tamaunga autdla-
kångitsungitdlat. erKarsautit Indiamut
piput, navguaitsunut KaKortunut. —
måne igsiavugut: atorfeKarfit sujuler-
ssortait Kavsit — politimestere, han-
delsinspektøre, skoledirektøre, lands-
dommere, provste, landsrådit forret-
ningsudvalgé, landshøvdinge pissorta-
ralugo. tusarnårparputdlo chefingeniø-
rip oKalungnera nålagtunguvdlune på-
singnerKussissoK atautsimut ingerdlå-
neKarneK pivdlugo. „Danmarkip ani-
ngaussarsiornera pitsauvatdlångilaK,
akuerssissutigitiniagaugaluit migdli-
lerneKåsåput. åma teknikip tungåtigut
nåmagsiniarsinaussat kigdleKarput.
ministere departementschefilo migdli-
linernut isumaKatauvdlutik nalunaer-
put. atorfeKarfit tamarmik pigdliute-
KartariaKarput. il. il.“. chefingeniørip
ingminerminut tungassut igdlersor-
dluarpai. tauvale nangigpoK: „taiméi-
tordle aulajangersimavoK sapingisa-
mik atuarfiliortiternerup tungåtigut
migdlilerineKåsångitsoK. agdlåme su-
jorna atautsiminerup kingornagut pi-
ssariaKarsimavoK suliagssat atausl-
nåungitsut sanaortortitsinermut ilå-
ngutisavdlugit. suliagssat „pissaria-
Kardluinartutut taissariaKartut, tåssa
teknikimut tungassutigut sulissartut
atuarfigssait mardluk (atuarfit suli-
ssartut iliniarsimångitsut atuarfig-
ssait!)
Kalåtdlit-nunåne atuarfeKarneK tå-
ssa navguaitsoK KaKortoK, iluartoK ag-
tugagssåungitsoK! ataKatigingnerat på-
silerpiuk?
nålagkersuissut nalunaerångata ani-
ngaussarsiornikut teknikikutdlo pi-
ssutsit pissutigalugit Kalåtdlit-nunåne
sanaortugagssat migdlilerivfigineKåsa-
ssut, tauva avdlatut ajornartumik nå-
magigtarfigissariaKartarpavut. atorfe-
Karfitdlo Kutdlersait åssigingitsut nå-
magigtartariaKartarput sanågssatut
kigsautigigaluatik Kavsit pérneKarti-
savdlugit. taimailivdluta tamavta pe-
KataussariaKaravta — ilagissusertaoK
— pigdliuteKåsavdluta. taimåitoK isu-
maKarpunga tamavta isumaKatigissu-
tigisinaugigput igdluliortiterneK sapi-
ngisamik angnerpåmik assagtutariaKå-
sassoK migdlilerivfigineKarnigssamut
igdluliortiterneK sapingisamik pitsau-
nermik tapersersorniartariaKarpoK.
k isiåne, kisiånile, kisiånime, ma-
lugigaine atuarfeKarfiup atorfeKarfig-
tut avdlatut ilivdlune sanaortugag-
ssatut kigsautigissaminik pigdliuteKar-
tariaKånginera, agdlåtdlo sanaortugag-
ssatut pilerssårutaorérsunut suliag-
ssanik nutånik avdlanik ilångussi-
ssariaKardlune suliagssat tåuko „pi-
ssariaKardluinartutut" OKautigineKar-
mata, tauva atuarfiup KutdlersaKar-
fianut ilaussugaluaréinilunit Indiame
navguaitsut KaKortut encaerKajånar-
put: umassut iluartut, agtorneKartug-
ssåungitsut, unigtineKartugssåungit-
dluinartut.
igdluatungågut: kia ministere erKor-
tuliorneråsångilå Kalåtdlit-nunåne a-
tuartitsinermut tungåssutigdlit åssigi-
ngitsut tamarmik piorsaivigineKåsag-
porskisiut
tuigsiutitågssainnjit sujuinersutit
ilagjssugsssiuvait itugsiiMtine ta-
ipiiniilo naKiineKarérsimångitsut
Kavsit. iporskisinutitut itugsilutiiinuit
tignuneKartiugssa'tuf siujuinersu-
tauisimaissiut illåt aitaiuisøK måne
itiguvarpuit taiigdliiaiuissoK pala-
siimit Isalk Duindimilt.
erin: Som forårssolen
morgenrød
1. upernalåp seuernatut
pavuna agdlikåututut
makipoK Jiso taima;
soraerpoK tauva tårssuax
inungnut perdluligssuaK
upernalerpoK tauva.
2. upernalåvdlo tingmiai
KujdssutigssaKartitai
tusamingårput måne;
KanortoK tauva taimatut
nipit kamångavik pissut
pilersitaulit måne.
3. upernalåvdlo naussue
nunavta piningårtue
tamarmik naujumårput;
KanortoK Jisup amagut
inussuserneKartugut
atortigo inussut.
------------------------------------
pata! igdluatigutdle: suna „atuarfing-
mik“ taineKartoK takuinardlugo sa-
någssartai akuerssissutaussésagpata
nauk tamåko pivdlugit atorfeKarfit
avdlat sanaortugagssatut kigsautait tu-
nuartitariaKartut, tauva avdlatut a-
jornartumik usorulångineK ajorna-
KaoK.
katugdlit katekismusiat ajoKersuiga-
luarpoK usorungneic (singaneK) ajor-
tulianut toKussutaussunut arfineK
mardlungnut ilaussoK. taimåikaluar-
dle usorungneK pérsivingneK ajornar-
tuvoK. ingminutdlo aperissariaKartar-
Pok: suliagssaK KanoK itusava „pi-
ssariaKardluinartumik" taineKåsav-
dlune? Kalåtdlit-nunåne OKalugfit i-
lait ima mikitigingmata Kavsitigut i-
nuit nålagiarnermut inigssaerutardlu-
tik. tamatuma ilagisinåunginerdlugo
OKalugfiliortiternerup „suliagssamik
pissariaKardluinartumik" kinguarteKå-
tårtuarneKarsinaujungnaertumik tai-
neKarnigsså? ukioK måna kingumut
OKalugfiliortiternermut pilerssårutigi-
galuit tunuartitåuput, Kajagssuara-
luartumik, ilåtigut pissutigalugo suli-
ssartut tekninikut atuarfigssaisa piler-
ssårusiorneKarnerat inigssalerumav-
dlugo.
agdlagkat måko påsineKartariaKå-
ngitdlat navguaitsoK KaKortoK — Ka-
låtdlit-nunane atuarfeKarneK — a-
kornuserniarsoralugo. chefingeniørile
sanaortugagssanut atautsiminerme
navsuiaititdlugo pilerssåruterpagssu-
arnik sanaortugagssanik, faginut å-
ssigingitsunut atuarfigssarujugssuaK
sananeKartugssaussoK (aulisartunut
aulisartut iliniarfigtalik, umiartortut
nålagagssåtut iliniarfigtalik, aulisag-
kanik tunissagssiornermut iliniarfik,
umiarssuarmiugssanut iliniarfigtalik)
avdlatdlo mardluk sulissartut tekni-
kip tungågut iliniarfigssait, ernisug-
siortugssat iliniarfigssåt, mérKanut si-
lamikut amigauteKartutut itunut ilini-
arfigssaK, — tamåko tamarmik mérKat
atuarfisa nalinginaussut realskolitdlo
atuariartortartugssatdlo asimioKar-
fingnérsut najugagssaisa saniagut —
tamékulo pissutigalugit suliagssat av-
dlat pingåraluartut inuiaKatigingnut-
dlo tamåkututdle pingåruteKartigisi-
naussut tunuartitåsavdlugit, tauva u-
sorulångineK ajornaKaoK nauk katdg-
dlit katekismusiata usorungneK ajortu-
liatut toKussutaussutut taigaluarå.
atuarfit, atuarfit, atuarfit! OKalug-
filiortiterniarnivtinik ingerdlaneru-
ngårsimåsagaluarpugut sanaortortini-
ardlugit kigsautivut atuarfiup sanaor-
tugagssanut pilerssårusiartainut ilå-
ngusimagaluaruvtigik sanågssat kig-
sautigissavut OKalugfingnik tainagit
søndagskolenigdle taivdlugit.
ser.
Statsopdragede børn?
I -anledinilng af de tre antilkler om
børneopdragelse, der stod i AJG nr.
8, 1964, vil jeg hermed igøre opmærk-
som ipå et problem, der er særegent
for opdragelsen af de grønlandske
børn, nemlig at udsteds- og boplads-
børn i stigende antal vil blive an-
bragt på skolehjem i byerne.
Det er planen, at der skal oprettes
skolehjem i evt. alle byerne med
plads til 50—60 børn på hvert skole-
hjem. Børnene dkal bo på disse skole-
hjem fra det 5. til det 9. skoleår for
at nyde godt af den antagelig bedre
lundervisning i byskolen. Bliver denne
plan realiseret, vil det sige, at bo-
plads- og ludstedsbømene fra de er
10—11 år skal bo på et stort skole-
hjem i en anden by end forældrene
de 10 af årets måneder. Hvordan vil
opdragelsen af og omsorgen for det
enkelte barn blive i en stor flok på
50—60 børn.
IHvordan kan main honorere især de
10—11-åriges behov for kærlighed?
Er det nødvendigt at bygge så store
skolehjem? Er der ikke mulighed for
ii stedet at bygge et antal mindre
hjem, hvor børnene bor i familielig-
mende grupper på f. eks. 10 børn med
deres plejemor, der så eventuelt har
en mulighed for at erstatte en mor
i nogle af hendes væsentligste funk-
tioner. Mad og rengøring og vask
kan jo godt være fælles for alle skole-
hjemsbørnene. Men måske det alvor-
ligste 'spørgsmål: Hvordan bliver .ad-
færdsformen som voksne hos de
børn, der er opdraget af staten fra
deres 10 dr? Har man mon nogen er-
ring fra andre lande, der har opdra-
get børn under samme forhold?
Birthe Heckscher.
møbeltransport Danmark
Rådhuspladsen 16, København V. — C. 1773 — Ml. 1773.
Telex 5381 — Telegram: Flyttedan.
Flytninger til og fra alle pladser i verden.
Opbevaring — Spedition — Toldklarering —
Pakning — Emballering — Forsendelse.
A/s" Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmofor.
DAN-NORMO semi DIESEL
type T og Z leveres fra 80 til 280 HK som 2, 3 eller 4 cylinder motorer.
nukik angnerussoK
inigssame mingneru-
ssume
lettere BETJENING
bedre ØKONOMI
suliarinerat OKine-
russoK
sipårnarnerussoK
Vælg DAN-NORMO
til den nye båd.
Kineruk DAN-
NORMO pujortulér-
Kamut nutåmut.
Prisliste og brochure
på motordepotet
akit agdlagsimavfiat
nalunaerssdtitdlo
motorinik uningatit-
sivingme.
type T åma Z tuniniarneKartarput 80-init 280 hk-nut motorit 2-nik, 3-nik
imalunit 4-nik cyllinderigdlit.
Større KRAFT
på mindre PLADS
13