Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 20

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 20
TEKNIK og VIDENSKAB teknik ilisimatusarnerdlo Verdensrummets gåder udforskes fra et træskur i Danmark Et besøg i det primitive rum-laboratorium i Nordsjælland, hvor uløn- nede idealistiske videnskabsmænd forestår losningen af betydnings- fulde praktiske opgaver. Specialopgaver i Rude skov låses ved assistance fra militæret. Her er to af laboratoriets videnskabsmænd, civilingeniør Poul Linnet og magister Asger Lundbak fotograferet ved en radar-vogn med antenne vendt mod solforsknings-satellitten. Rude skovime ingmikut suliagssat såkutflt ikiortigalugit namagsiniarnekar- tarput. misigssuissarfingme sulissut ilisimatut ilait mardluk auko åssilisisi- massut: civilingeniør Poul Linnet ama magister Asger Lundbak, Kamutit radarekarfit antenne ndumataussiamut sekinermik påsiniainerme atortumut sågtinekarsimassut saniåne. Dansk rumforskning tjener, ved si- den af den rene videnskab, tre me- get væsentlige praktiske opgaver. Til løsningen af disse opgaver råder den danske rumforskning over et lille træ- skur, godt gemt midt i Rude Skov, i Nordsjælland. SateUitforskningslabo- ratoriet i Rude Skov er et rent privat foretagende, skabt og båret af gan- ske få idealister, som ikke får nogen løn for dette ekstra arbejde de har påtaget sig ved siden af deres sæd- vanlige. Det lever på gaver fra viden- skabelige fonds, bidrag, som ikke er sikre mere end et år ad gangen, og man har været taknemlig for tilskud på et samlet beløb af 60.000 kr. på et år. Da kravene til anskaffelse af in- strumenter, som nødvendigvis skal bruges, stiger med opgaverne, har det private foretagende nu sendt forsvars- ministeriet et forslag. Det går ud på, at man med tilskud fra de bevilgende statsmydigheder kan regne med et års- budget på 200.000 kr. og snarest ud- vide apparaturet og arbejdsstaben, som idag er en eneste lønnet assistent, og måske endda få råd til at bygge et nyt hus i stedet for det meget lille træskur. Løsningen af de praktiske opgaver tjener både luftfarten, forsvaret, skibs- farten, vejrtjenesten og den interna- tionale rumforskning. Til skuret i den nordsjællandske skovs dyb er kommet direkte opfordringer fra USA om at være med i det internationale rum- forskningsarbejde. Men amerikanerne stiller også højst nødvendige apparater til rådighed. DE TRE PRAKTISKE OPGAVER Midt i marts sender amerikanerne en ny og meget speciel satellit op. Den har foreløbig fået navnet S-66. Den vil sende budskaber til jorden med 20,40 og 41 megahertz. Amerika- nerne har bedt Rude Skov om at følge denne satellits virksomhed. Det vil kræve helt nye apparater, men de kommer fra USA. Lederen af den danske satellitforsk- ning er afdelingsmeteorolog, magister Asger Lundbæk, som startede satellit- laboratoriet i Rude Skov sammen med radiotekniker K. E. Jacobsen og inge- niør Poul Linnet. De tre praktiske op- gaver, observatoriet arbejder med kan forklares således: Den første opgave er at følge rønt- genstrålingen fra solen. Det gør man ved på båndoptager at registrere sig- nalerne fra en bestemt type solsatel- litter. Røntgenstrålingen fra solen kan ikke måles umiddelbart, da den op- suges af jordens atmosfære. Men strå- lingen har stor betydning for vejret og for radioforstyrrelser på jorden. Røntgenstrålingen måles fra satellit- terne med bølgelængder på fem mil- liontedele milimeter eller en millionte- del millimeters bølgelængde. De første solsatellitter, hvis udsen- delser man ville registre i Danmark, skuffede, men i januar blev der op- sendt en ny, som man har meget ud- bytte af at følge i Rude Skov. FARLIGE KOMPASMISVISNINGER I FLY KAN UNDGÅS Man følger satellitterne med om- drejelige antenner, som kan indstil- les direkte på satellitten og følge dens baner. Den amerikanske ambassade giver observatoriet i Rude Skov op- lysninger fra USA om satellitternes baner, så de danske rumforskere kan vide, hvor de skal stille ind for at „fange" satellitten. I Rude skov beskæftiger man sig især med en satellit, som kun vejer 20 kilo. Der findes mange, som er større, men fra det danske iagttagel- sespunkt er denne særlig god at følge, og den har betydning for Meteorolo- gisk Instituts magnetiske undersøgel- ser. Magnetisk uvejr fremkaldes af stærk røntgenstråling fra solen, og strålin- gen virker forstyrrende på kompas- ser på jorden. Det er meget ubehage- ligt, for ikke at sige farligt, når dette hænder med kompasser i flyvemaski- ner og på skibe. Kompasser skal justeres, men ju- sterer man, mens et magnetisk uvejr raser oppe i atmosfæren, er justerin- gen intet værd. I Danmark er luftfartselskabet SAS i øjeblikket stærkt interesseret i et samarbejde med satellitforskerne. De kan fortælle luftfarten, når et magne- tisk uvejr er i udbrud. Så er det klo- gest ait vente med at justere flyvema- skinernes kompasser, til uvejret er overstået. SKYERNE, FOTOGRAFERET OVENFRA De vigtigste praktiske opgaver, som Rude Skov-laboratoriet løser, er at modtage billeder af skydækket oven- fra. Vejrsatellitterne fotograferer, og hernede kan man modtage og fortolke fotografierne — hvis man da har den særlige videnskabelige uddannelse og de apparater, der skal til. For et al- mindeligt øje er fotografierne fuld- stændig uforståelige. I Rude Skov modtager man nu fo- tografier fra den amerikanske satellit Tiros VIII, som blev opsendt lige før jul. Det sker på en telefax-modtager, et meget dyrt apparat, som satellitob- servatoriet ikke selv har penge til at anskaffe. Men man har lånt et af luft- våbnet. Først fra midten af februar har der været rigtig gang i denne del af ob- servatoriets virksomhed. Indtil da var der en tvungen pause, fordi omstæn- dighederne ude i rummet var ugun- stige. Tiros VIII er en stor og dyr strøm- forbruger, men det er så heldigt, at iman nede fra jorden kan igive den ordre til at „hvile sig" for at spare på strømmen, og igen give den start- signal, når den skal sende påny. Den skal dog have besked en halv time før, ellers gør den det ikke i rette tid. Disse fotografier af skydækket oven- fra har praktisk betydning for vejr- forudsigelserne. I Amerika er man helt og fuldt gået ind for denne an- vendelse af dem. I Danmark vil man først eksperimentere lidt mere, før man føjer dem ind i vejrtjenesten. 1968 — ET FARLIGT ÅR Den tredie praktiske opgave er man i Danmark først ved at begynde på at give sig i lag med. Det er registre- ringen af radiosignaler fra satellitter, som sender med forskellig frekvens. I denne forbindelse bliver satellitten S-66 meget vigtig. Amerikanerne har bedt danskerne være med til at holde øje med, hvad der sendes fra denne nye satellit. Der er så mange nyheder fra satel- lit-fronten, at det virker næsten over- vældende, og efter al sandsynlighed er programmet for virkeliggørelsen af alt det nye ude i verden lagt så opti- mistisk, at man for en stor del af nyhederne må regne med en forsin- kelse i den praktiske udførelse på et par år. I visse tilfælde vil det ikke være nogen skade til — tværtimod. USA har planer om at lade to mennesker i rumskib lande på månen i slutningen af 1960’erne. Nu kan imidlertid mete- orfologerne, også i Danmark, forudsige, at man helst skal lade være med at sende rumskibe op i 1968. Det vil blive et år med meget stærke røntgen- strålinger fra solen. Og disse strålinger er farlige for rumskibe og især for de mennesker, som opholder sig i dem. Stærke røster har i USA hævet sig for at råde fra, at man sender rum- skibe op, før faren i 1968 kan anses A/S Dansk Ilt- og Brint- fabrik København ilt- åma brintiliorfigssuaK danskit pexatigit piat København for helt overstået. Den vil komme tilbage elleve år efter. Hvert ellevte år er „det farlige år". I mellemtiden kan man måske prøve at nå månen i større sikkerhed. Der er imidlertid mulighed for, at man slet ikke vil sende mennesker til månen. Forskerne i USA og Sovjet er meget i tvivl om, hvor vidt der kan opnås så meget ved at lade menne- sker lande på månen, at det er risi- koen, umagen og udgifterne værd. ET NYT HJEM — RUNDT OM JORDEN I stedet, siger disse videnskabs- mænd, bør de midler, der kan skaf- fes, bruges til virkeliggørelsen af en endnu mere fantastisk tanke. USA og Sovjet vil, hver for sig, opsende satel- litter, som er så rummelige og mage, lige at de kan benyttes som arbejds- rum og bolig for videnskabsmænd. Under turen rundt om jorden kan for- skerne, påstår man, arbejde lige så behageligt, som hvis de sad i labora- torierne nede på jorden. Når de skal have ferie, haler man satellitten ned til jordoverfladen, og derpå sendes den igen op i rummet med et nyt hold videnskabsmænd. Dette synes at skulle blive næste store fremskridt i rumforskningen. Forskerne skal kunne få både hjem og arbejdsplads i satllitter, som kred- ser om jorden, og ikke føle sig væ- sentlig anderledes tilpas, end de gjorde, da de levede som almindelige mennesker ned på jorden. FRA RUDE SKOV TIL GRØNLAND I hele dette perspektiv, der blev indgående drøftet på en international rumforsker-kongres i Italien, hvori også danske videnskabsmænd deltog, spiller også det primitive træskur i Rude Skov en rolle. Til det vil ameri- kanerne sende en kostbar forsyning af nye apparater til efterprøvning. Efter prøvetiden er det sandsyligt, at en del af apparaterne vil blive flyt- tet til Grønland. De er særlig egnet til målinger i et nordlysområde. Og både for forbedringen af vejrmeldin- ger og forståelsen af radioforstyrrelser er det vigtigt, at man får klarhed over, hvad der sker, netop der, hvor nordlysene flammer. SKOVENSOMHED I KONTAKT MED VERDENSRUMMET Trods de primitive forhold hygger man sig i dag i træskuret i Rude Skov. Skuret er alt for lille, men træet lu- ner, og man har elektrisk varmeovne. Centralvarme kan der ikke være tale om, selvom man får bygget et større og mere hensigstmæssigt hus. Statio- nen ligger nemlig ved siden af den magnetiske meteorologiske station, og dens fintmærkende funktioner tåler ikke, at man anbringer jerninstallatio- ner i jorden. Den afsides beliggenhed er også et nødvendigt gode, fordi både den mag- netiske station og satellitstationen kan mærke forstyrrelser, når biler kører forbi, selvom det sker i stor afstand. Man kan føle sig lille og ensom i skovens dyb, sagde magister Lund- bak om livet i træskuret. Til gengæld oplever man i træskuret døgnet rundt hele verdensrummet. e SKYTTEGADE 7- KØBENHAVN N • LUNA2500 - Tt“HlSKE flflriKlEfl OG VÆRKTØJ FOR 06 ' elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortomer- mutdlo tungassut. Dub ar, - system i Deres skønhe Bliv smukkere med DUBARRY, den dejlige serie af cremer, skin- tonics og modens nyeste make-upl pinernerulerumaguvit DUBARRY atoruk, cremet pitsagssuit, imerpalassoK amermut saligut kTnamutdlo pinersautit pitsaunerpåt. orssugssax slpårsiuk silarssuarme tamarme B & W ALPHA-t, totaktit ventilexångitsut dieselmotdrit, tu- såmassarujugssunerisa uko pissutigait: aserortfljuissusé orssugssartungingajang- nerilo. — motårit angissusé: 100 HK-nit 1000 HK-nut. Spar brændselsolie. B & W ALPHA totakts ven- tilløse dieselmotorer er kendt over hele verden på grund af: Den store driftssikkerhed og dens lave brændstof- forbrug. — 100—1000 HK. ALPHA DIESEL A/S FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA 20

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.