Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 20

TEKNIK og VIDENSKAB
teknik ilisimatusarnerdlo
Verdensrummets gåder udforskes
fra et træskur i Danmark
Et besøg i det primitive rum-laboratorium i Nordsjælland, hvor uløn-
nede idealistiske videnskabsmænd forestår losningen af betydnings-
fulde praktiske opgaver.
Specialopgaver i Rude skov låses ved assistance fra militæret. Her er to
af laboratoriets videnskabsmænd, civilingeniør Poul Linnet og magister
Asger Lundbak fotograferet ved en radar-vogn med antenne vendt mod
solforsknings-satellitten.
Rude skovime ingmikut suliagssat såkutflt ikiortigalugit namagsiniarnekar-
tarput. misigssuissarfingme sulissut ilisimatut ilait mardluk auko åssilisisi-
massut: civilingeniør Poul Linnet ama magister Asger Lundbak, Kamutit
radarekarfit antenne ndumataussiamut sekinermik påsiniainerme atortumut
sågtinekarsimassut saniåne.
Dansk rumforskning tjener, ved si-
den af den rene videnskab, tre me-
get væsentlige praktiske opgaver. Til
løsningen af disse opgaver råder den
danske rumforskning over et lille træ-
skur, godt gemt midt i Rude Skov, i
Nordsjælland. SateUitforskningslabo-
ratoriet i Rude Skov er et rent privat
foretagende, skabt og båret af gan-
ske få idealister, som ikke får nogen
løn for dette ekstra arbejde de har
påtaget sig ved siden af deres sæd-
vanlige. Det lever på gaver fra viden-
skabelige fonds, bidrag, som ikke er
sikre mere end et år ad gangen, og
man har været taknemlig for tilskud
på et samlet beløb af 60.000 kr. på et
år. Da kravene til anskaffelse af in-
strumenter, som nødvendigvis skal
bruges, stiger med opgaverne, har det
private foretagende nu sendt forsvars-
ministeriet et forslag. Det går ud på,
at man med tilskud fra de bevilgende
statsmydigheder kan regne med et års-
budget på 200.000 kr. og snarest ud-
vide apparaturet og arbejdsstaben,
som idag er en eneste lønnet assistent,
og måske endda få råd til at bygge
et nyt hus i stedet for det meget lille
træskur.
Løsningen af de praktiske opgaver
tjener både luftfarten, forsvaret, skibs-
farten, vejrtjenesten og den interna-
tionale rumforskning. Til skuret i den
nordsjællandske skovs dyb er kommet
direkte opfordringer fra USA om at
være med i det internationale rum-
forskningsarbejde. Men amerikanerne
stiller også højst nødvendige apparater
til rådighed.
DE TRE PRAKTISKE OPGAVER
Midt i marts sender amerikanerne
en ny og meget speciel satellit op.
Den har foreløbig fået navnet S-66.
Den vil sende budskaber til jorden
med 20,40 og 41 megahertz. Amerika-
nerne har bedt Rude Skov om at følge
denne satellits virksomhed. Det vil
kræve helt nye apparater, men de
kommer fra USA.
Lederen af den danske satellitforsk-
ning er afdelingsmeteorolog, magister
Asger Lundbæk, som startede satellit-
laboratoriet i Rude Skov sammen med
radiotekniker K. E. Jacobsen og inge-
niør Poul Linnet. De tre praktiske op-
gaver, observatoriet arbejder med kan
forklares således:
Den første opgave er at følge rønt-
genstrålingen fra solen. Det gør man
ved på båndoptager at registrere sig-
nalerne fra en bestemt type solsatel-
litter. Røntgenstrålingen fra solen kan
ikke måles umiddelbart, da den op-
suges af jordens atmosfære. Men strå-
lingen har stor betydning for vejret
og for radioforstyrrelser på jorden.
Røntgenstrålingen måles fra satellit-
terne med bølgelængder på fem mil-
liontedele milimeter eller en millionte-
del millimeters bølgelængde.
De første solsatellitter, hvis udsen-
delser man ville registre i Danmark,
skuffede, men i januar blev der op-
sendt en ny, som man har meget ud-
bytte af at følge i Rude Skov.
FARLIGE KOMPASMISVISNINGER
I FLY KAN UNDGÅS
Man følger satellitterne med om-
drejelige antenner, som kan indstil-
les direkte på satellitten og følge dens
baner. Den amerikanske ambassade
giver observatoriet i Rude Skov op-
lysninger fra USA om satellitternes
baner, så de danske rumforskere kan
vide, hvor de skal stille ind for at
„fange" satellitten.
I Rude skov beskæftiger man sig
især med en satellit, som kun vejer
20 kilo. Der findes mange, som er
større, men fra det danske iagttagel-
sespunkt er denne særlig god at følge,
og den har betydning for Meteorolo-
gisk Instituts magnetiske undersøgel-
ser.
Magnetisk uvejr fremkaldes af stærk
røntgenstråling fra solen, og strålin-
gen virker forstyrrende på kompas-
ser på jorden. Det er meget ubehage-
ligt, for ikke at sige farligt, når dette
hænder med kompasser i flyvemaski-
ner og på skibe.
Kompasser skal justeres, men ju-
sterer man, mens et magnetisk uvejr
raser oppe i atmosfæren, er justerin-
gen intet værd.
I Danmark er luftfartselskabet SAS
i øjeblikket stærkt interesseret i et
samarbejde med satellitforskerne. De
kan fortælle luftfarten, når et magne-
tisk uvejr er i udbrud. Så er det klo-
gest ait vente med at justere flyvema-
skinernes kompasser, til uvejret er
overstået.
SKYERNE, FOTOGRAFERET
OVENFRA
De vigtigste praktiske opgaver, som
Rude Skov-laboratoriet løser, er at
modtage billeder af skydækket oven-
fra. Vejrsatellitterne fotograferer, og
hernede kan man modtage og fortolke
fotografierne — hvis man da har den
særlige videnskabelige uddannelse og
de apparater, der skal til. For et al-
mindeligt øje er fotografierne fuld-
stændig uforståelige.
I Rude Skov modtager man nu fo-
tografier fra den amerikanske satellit
Tiros VIII, som blev opsendt lige før
jul. Det sker på en telefax-modtager,
et meget dyrt apparat, som satellitob-
servatoriet ikke selv har penge til at
anskaffe. Men man har lånt et af luft-
våbnet.
Først fra midten af februar har der
været rigtig gang i denne del af ob-
servatoriets virksomhed. Indtil da var
der en tvungen pause, fordi omstæn-
dighederne ude i rummet var ugun-
stige.
Tiros VIII er en stor og dyr strøm-
forbruger, men det er så heldigt, at
iman nede fra jorden kan igive den
ordre til at „hvile sig" for at spare
på strømmen, og igen give den start-
signal, når den skal sende påny. Den
skal dog have besked en halv time
før, ellers gør den det ikke i rette tid.
Disse fotografier af skydækket oven-
fra har praktisk betydning for vejr-
forudsigelserne. I Amerika er man
helt og fuldt gået ind for denne an-
vendelse af dem. I Danmark vil man
først eksperimentere lidt mere, før
man føjer dem ind i vejrtjenesten.
1968 — ET FARLIGT ÅR
Den tredie praktiske opgave er man
i Danmark først ved at begynde på at
give sig i lag med. Det er registre-
ringen af radiosignaler fra satellitter,
som sender med forskellig frekvens. I
denne forbindelse bliver satellitten
S-66 meget vigtig. Amerikanerne har
bedt danskerne være med til at holde
øje med, hvad der sendes fra denne
nye satellit.
Der er så mange nyheder fra satel-
lit-fronten, at det virker næsten over-
vældende, og efter al sandsynlighed
er programmet for virkeliggørelsen af
alt det nye ude i verden lagt så opti-
mistisk, at man for en stor del af
nyhederne må regne med en forsin-
kelse i den praktiske udførelse på et
par år.
I visse tilfælde vil det ikke være
nogen skade til — tværtimod. USA
har planer om at lade to mennesker
i rumskib lande på månen i slutningen
af 1960’erne. Nu kan imidlertid mete-
orfologerne, også i Danmark, forudsige,
at man helst skal lade være med at
sende rumskibe op i 1968. Det vil
blive et år med meget stærke røntgen-
strålinger fra solen. Og disse strålinger
er farlige for rumskibe og især for de
mennesker, som opholder sig i dem.
Stærke røster har i USA hævet sig
for at råde fra, at man sender rum-
skibe op, før faren i 1968 kan anses
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit pexatigit piat
København
for helt overstået. Den vil komme
tilbage elleve år efter. Hvert ellevte
år er „det farlige år". I mellemtiden
kan man måske prøve at nå månen i
større sikkerhed.
Der er imidlertid mulighed for, at
man slet ikke vil sende mennesker til
månen. Forskerne i USA og Sovjet er
meget i tvivl om, hvor vidt der kan
opnås så meget ved at lade menne-
sker lande på månen, at det er risi-
koen, umagen og udgifterne værd.
ET NYT HJEM — RUNDT OM
JORDEN
I stedet, siger disse videnskabs-
mænd, bør de midler, der kan skaf-
fes, bruges til virkeliggørelsen af en
endnu mere fantastisk tanke. USA og
Sovjet vil, hver for sig, opsende satel-
litter, som er så rummelige og mage,
lige at de kan benyttes som arbejds-
rum og bolig for videnskabsmænd.
Under turen rundt om jorden kan for-
skerne, påstår man, arbejde lige så
behageligt, som hvis de sad i labora-
torierne nede på jorden. Når de skal
have ferie, haler man satellitten ned
til jordoverfladen, og derpå sendes
den igen op i rummet med et nyt hold
videnskabsmænd.
Dette synes at skulle blive næste
store fremskridt i rumforskningen.
Forskerne skal kunne få både hjem
og arbejdsplads i satllitter, som kred-
ser om jorden, og ikke føle sig væ-
sentlig anderledes tilpas, end de
gjorde, da de levede som almindelige
mennesker ned på jorden.
FRA RUDE SKOV TIL GRØNLAND
I hele dette perspektiv, der blev
indgående drøftet på en international
rumforsker-kongres i Italien, hvori
også danske videnskabsmænd deltog,
spiller også det primitive træskur i
Rude Skov en rolle. Til det vil ameri-
kanerne sende en kostbar forsyning af
nye apparater til efterprøvning.
Efter prøvetiden er det sandsyligt,
at en del af apparaterne vil blive flyt-
tet til Grønland. De er særlig egnet
til målinger i et nordlysområde. Og
både for forbedringen af vejrmeldin-
ger og forståelsen af radioforstyrrelser
er det vigtigt, at man får klarhed
over, hvad der sker, netop der, hvor
nordlysene flammer.
SKOVENSOMHED I KONTAKT MED
VERDENSRUMMET
Trods de primitive forhold hygger
man sig i dag i træskuret i Rude Skov.
Skuret er alt for lille, men træet lu-
ner, og man har elektrisk varmeovne.
Centralvarme kan der ikke være tale
om, selvom man får bygget et større
og mere hensigstmæssigt hus. Statio-
nen ligger nemlig ved siden af den
magnetiske meteorologiske station, og
dens fintmærkende funktioner tåler
ikke, at man anbringer jerninstallatio-
ner i jorden.
Den afsides beliggenhed er også et
nødvendigt gode, fordi både den mag-
netiske station og satellitstationen kan
mærke forstyrrelser, når biler kører
forbi, selvom det sker i stor afstand.
Man kan føle sig lille og ensom i
skovens dyb, sagde magister Lund-
bak om livet i træskuret. Til gengæld
oplever man i træskuret døgnet rundt
hele verdensrummet.
e SKYTTEGADE 7- KØBENHAVN N • LUNA2500
- Tt“HlSKE flflriKlEfl OG VÆRKTØJ FOR 06 '
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortomer-
mutdlo tungassut.
Dub ar,
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
orssugssax slpårsiuk
silarssuarme tamarme B & W ALPHA-t,
totaktit ventilexångitsut dieselmotdrit, tu-
såmassarujugssunerisa uko pissutigait:
aserortfljuissusé orssugssartungingajang-
nerilo. — motårit angissusé: 100 HK-nit
1000 HK-nut.
Spar brændselsolie.
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer er
kendt over hele verden på
grund af:
Den store driftssikkerhed
og dens lave brændstof-
forbrug. — 100—1000 HK.
ALPHA DIESEL A/S
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
20