Atuagagdliutit - 16.07.1964, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiul 104-af sisaméngorncK 16. juli 1964 nr. 15
KununguaK er
nu i Grønland
Det nye kyslskib med plads til 175 passagerer og 45 mands besætning
skal besejle hele Vestgrønland — Ved indsættelsen af det nye kystskib
bliver det muligt af udveksle grønlandsk proviant mellem byerne
I disse dage bliver det nye kystskib M/S „KununguaK" indsat 1 sin
fremtidige rute, der vil strække sig fra Upemivik i nord til Julianehåb
i syd. Der er plads til 106 kahytspassagerer og til 69 dækspassagerer.
Der er spise- og rygesaloner og selvbetjeningscafeteria.
Skibets skrog er bygget af Frede-
rikshavns Værft og Tørdok, medens
det øvrige byggearbejde er udført af
Aalborg Værft. Skibet blev afleve-
ret til den fastsatte tid. Hovedmaski-
Ueriet udvikler 1960 BHK, og ser-
vicefarten er 12 knob. Skibet er 74,50
meter langt og på 2200 bruttotons. Til
mindre godsforsendelser er der i for-
skibet indrettet lastrum på ca. 7000
kubikfod stykgods, og i agterskibet
findes to fryselastrum på tilsammen
Skibet har 45 mands besætning og
bliver ved jomfrurejsen ført af skibs-
fører J. B. Junker.
„KununguaK" bliver indsat i kyst-
trafikken omkring den 23. juli. ,,'CTmå-
naK“ der erstattede kystskibet „Di-
sko", da det led havari sidste år, gen-
indsættes i Atlant-farten. „TikeråK"
fortsætter i kystfarten.
»KununguaK« angalalerpoK
sinerssortautitåK 175-inik ilaussoKarsinaussoK 45-nigdIo inug-
talik Kitå tamåkerdlugo angalassåsaoK sinerssortautitåp atu-
lerneragut kalalimemit igdloitarfingnit igdloKarfingnut nag-
siuneKarsinaulerput
uvdlune måkunane sinerssortautitåK M/S „KununguaK" matuma kingor-
na angatdlavigissartagagssamine angalaortangajalerpoK — Upernivinginit
K’aKortoK tikitdlugo. umiarssuaK ilaussunut inilingnut 106-inut inigssaKar-
poK, ingmikutdlo ineKångitsunut 69-inut. nerissarfeKarpoK, pujortartarfe-
xardlune åmalo nangmineK tigdraiginardlune pisiortortarfingmik kavfi-
somiartarfeKardlune.
ca. 3500 kubikfod.
Som bekendt har man indtil nu
kun lejlighedsvis kunnet sende fryse-
lust mellem de grønlandske byer. Ved
indsættelsen af „KununguaK" i kyst-
trafikken bliver der mulighed for at
sende de enkelte distrikters produkter
til andre distrikter. For tiden opbyg-
ger KGHs forsyningstjeneste en fryse-
kæde i hele Vestgrønland, og med det
nVe bliver det muligt at sende sæl-
spæk, sælkød, hvalkød, fugle, måtak,
lammekød og renskød til andre byer,
hvor de er en mangelvare. KGH med-
deler, at kun indfrosne varer modtages
til forsendelse.
Ved indsættelsen af „KununguaK" i
kysttrafikken vil KGH slå fast, at hver
Passagerer har mulighed for fragt-
frit at medtage uindskrevet rejsegods
til en samlet vægt af 50 kilo. Den del
af håndbagagen, der ikke ønskes med-
taget i kahytten, vil passagererne få
lejlighed til aflevere i land, inden
skibets ankomst. Denne bagage brin-
ges ombord ved KGHs foranstaltning,
men passagererne har adgang til ba-
gagen under rejsen. Dette rejsegods
vil også blive bragt i land i ankomst-
havnene ved KGHs foranstaltning.
Som meddelt et andet sted i bladet
har skibet eget postkontor.
Skibets redningsmateriel består af
to almindelige redningsbåde af alumi-
nium til 32 personer hver, to lukkede,
overdækkede redningsbåde af glas-
fiber, hver med plads til 60 personer.
Alle redningsbåde er udstyret med
motorer. Og der er seks oppustelige
gummiflåder, hver beregnet til 20 per-
soner, som kan udsættes med passa-
gerne ombord fra skibet ved hjælp
af en speciel kran.
umiarssuaK Frederikshavns Værft
og Tørdokime sananeKalentårpoK,
Aalborg Værftime pisatsersorneKar-
dlune, tuniuneKarfigssanilo aulaja-
ngerneKarsimassoK erKordlugo tuniu-
neKardlune. umiarssup motoria 1960
BHK-KarpoK, nalinginaussumik i-
ngerdlatitdlune 12 knobinik sukåssu-
seKardlune. umiarssuaK 74,50 mete-
rinik takissuseKarpOK 2200 brutto-
tonseKardlune. nagsiussanut angner-
torssungitsunut umiarssup sujorna’tu-
ngåne lasteKarpoK 7000 kubikfodit
migssiliordlugit imaKarsinaussumik,
umiarssuvdlo aKuata’tungåne mar-
dlungnik KerititsiveKarpoK katitdlutik
3500 kubikfodit migssiliordlugit ima-
Karsinaussunik.
ilisimaneKartutut måna tikitdlugo
KaKutiguinaK Kalåtdlit-nunåta kimut
sineriane igdloicarfingnit igdloKar-
fingnut Kerititanik nagsitsissoKarsi-
nauvoK. „KununguaK" sinerssortau-
taulerpat igdloKarfingnit erKdinitdlo
avdlanut kalåliminemik nagsitsisso-
KarsinaulisaoK. uvdlune måkunane
KGH Kerititsivingnik igdlonarfingne
pilersuivoK, Kalåtdlit-nunåta kimut
sineriåne igdlonarfit tamarmik keri-
titsiveKartiniagauvdlutik. sinerssor-
taut atuleriarpat puissip orssua, pui-
ssip netcd, arferit nenåt, tingmiarussat,
måtak, savåruat nenåt tugtutdlo ne-
Kåt igdloKarfingnut tamåkOKångitsu-
nut nagsiuneKarsinaulisåput. KGH-p
nalunaerutigå nagsiuniagkat k erite-
rérsimassut kisimik nagsiuneKarsinau-
ssut.
„KununguaK" sinerssortautitut a-
torneKalermat KGH-p ersserKigsarpå
ilaussut tamarmik ingmikut akilina-
tik agdlagartalinatigdlo katitdlugit 50
kilunik oKimåissusilingnik nagsarsi-
naussut. nagsatat ilait umiarssuarme
inigissamisinåungitsut umiarssuaK
sule tiikitiinago igdløKarfingme aut-
dlarniarfingme tuniuneKarsinåusåput.
nagsatat tåuko KGH-mit isumagiti-
neKardlutik umiarssuarmut ikineKar-
tåséput, umiartorneruvdlo nalåne ti-
gusivfigineKarsinåusavdlutik. nagsa-
tat tåuko ama tikivfingme KGH-p i-
sumagingningneragut nunamut niu-
neKartåsåput. avdlame nalunaeruti-
gineKartutut umiarssuarme agdlag-
kerissarfeKarpoK.
umiarssup ånangniutai mardluk alu-
miniuput tamarmik 32-nik ilausso-
Karsinaussut, avdlat mardluk Kalig-
dlit matorKassut glasfiberinit sanåt
tamarmik 60-inik inoKarsinåuput; å-
nangniutitdlo tamarmik motoreKar-
put. tåuko saniatigut ånangniutit
gummit putdlagtagkat arfinigdlit pi-
gineKarput tamarmik 20-nut nautsor-
ssussat. tåuko imånut pisinagit ilau-
ssut igssorariardlugit kranimik ing-
mikut itumik atortoKardlune imånut
avalagtineKarsinauput.
I-----------------------------
Landsrådet
samles i år
31. august
Landsrådet er nu indkaldt til
ordinært møde. Møderækkerne
begynder mandag d. 31. august.
Endnu kan man ikke sige, hvor
længe mødet kommer til at
vare. Af større sager, der skal
fremlægges for landsrådet, kan
man bl. a. nævne beretningen
fra G-60 og skolelovene.
—---------------------------J
umiarssup inugtai 45-put, umiar-
ssuvdlo angalarKårnerane umiarssup
nålagå J. B. Junker nålagauvoK.
„KununguaK" julip 23-ata migssåne
sinerssordlune autdlartisaoK. „Umå-
naK“ „Disko“mut sujoma ajutortumut
taortauvdlune sinerssortautaulersoK
kingumut imarpikortautaulisaoK.
„TikeråK" sinerssortamerminik inger-
dlatsinåsaoK.
Nuk uranitortumik
el-værkeKalisava?
taimåitumik ingnåtdlagialiorfiliornigssaK 1970-ip migssåne pi-
ssariaKalersinauvoK ^ ingnåtdlagiaK Nungme atomeKartoK
ukioK kingugdleK 31,1 procentimik agdleriarpoK atomip nu-
kinganik ingerdlatilingmik ingnåtdlagialiorfeKalerpat aitsåt ig-
dloKarfik fjernvarmeKalersinauvoK
Planerne om et atomkraftværk
i Godthåb tages nu op igen
Kan blive akluell omkring 1970. — El-forbruget i Godthåb steg sidste
år med 31,1 pct. — Atomværk eneste mulighed for fjernvarme i byen.
Noget tyder på, at Godthåb alligevel bliver valgt til stedet for det første
danske atomkraftværk. Planer herom var tremme for nogle år siden men blev
skrinlagt igen. I sidste uge oplystes det imidlertid, at der er nedsat en arbejds-
9ruppe bestående af repræsentanter for atomenergikommissionen og GTO,
men øvrige oplysninger om planerne har været sparsomme.
Danmarkip iluane ingnåtdlagialiorfit atomip nukinganik ingerdlatigdlit su-
jugdlersåt Nungme sananeKarsinaussoK ilimanarpoK. ukiut ardlalialuit matu-
ma sujornatigut taimatut pålerssåruteKartoKaraluarpoK, KimåinameKartunik.
sapåtivdle akunerane kingugdlerme nalunaerutigineKarpoK atomip nukingata
'HuaKutigineKamigssånik sulissuteKartut kommissionimut ilaussortat GTO-lo tci-
nigkanik sulisitaKalersimassut påsiniaisitanik. avdlanigdlo angnertunerussunik
nalunaeruteKartoKångilaK.
■— Det ser ud til, at udvidelsen af
Godthåb er gået hurtigere end bereg-
net, siger sekretariatschef Chr. Thom-
sen, der er valgt til arbejdsgruppens
leder. Den beregnede udvidelse af
elektricitetsforsyningen i 1966—67 vil
formentlig blive efter traditionelle
linier. Vi skal nu se på, om atomerne
han komme ind i billedet inden næste
udvidelse i 1970.
SPRÆNGES IND I KLIPPEN
På nuværende tidspunkt kan der
ikke siges noget om, hvorvidt man
vil vælge den fremgangsmåde, der
tidligere har været fremme, nem-
lig at placere en atomreaktor
sprængt ind i klippen ved flyve-
rampen i Skibshavnen. Under alle
omstændigheder skal man dog reg-
ne med, at reaktoren skal spræn-
ges ind i klippen, da det er en for-
udsætning, at der skabes tilstræk-
kelig sikring mod strålefare. Det
vil forholdsvis nemmere kunne
lade sig gøre at sikre en reaktor
i Godthåb end i Danmark, hvor
sikringen skal skabes ved hjælp
af beton og måske med en under-
jordisk reaktor.
Formålet med at lave en forsøgs-
reaktor i Godthåb er at skabe erfarin-
ger for industrien både i Danmark,
Norge og Sverige. Og da der er tale
om et forsøg, skal man ikke forvente,
at den økonomiske rentabilitet alene
tages i betragtning. Formentlig vil en
reaktor i en by af Godthåbs størrelse
(Fortsættes side 3)
---------------------------------
landsråde
augustip 31-ane
autdlartisaoK
landsrådimut ilaussortat må-
na atautsimigiarKuvdlugit nalu-
naerfigineKarsimåput, atautsi-
mitarnerit atausingornerme au-
gustip 31-åne autdlartisavdlu-
tik. atautsimlneK KanoK sivisu-
tigiumårnersoK sule OKautigi-
neK ajornarpoK, erKartorneKar-
tugssanitdle pingårnernit tai-
neKarsinaussut ilagait G-60-ip
nalunaerutå atuarfitdlo pivdlu-
git inatsisigssat.
________________________________
påsiniaisitanut Kutdlersatut KinigaK
sekretariatschef Chr. Thomsen OKar-
simavoK: — nautsorssutigissamit ang-
nerussumik Nuk agdliartorunarpoK.
ilimagineKartut maligdlugit 1966—67-
ime igdloKarfingme ingnåtdlagialior-
fik agdlineKåsaoK, ilimanardlune mo-
torit solaritortut måna tikitdlugo a-
torneKartut agdlissutigineKarumår-
tut. måna påsiniåsavarput 1970-ime
ingnåtdlagialiorfiup tugdliane agdli-
neKarnigsså tikitinago atomip nuki-
ngata atorneKarnigsså aulajangiune-
KarsinåunginersoK.
Kaersup iluanisaoic
måna OKautigineK ajornarpoK
matuma sujornagut pilerssårutigi-
neKaraluartutut atomip nukinga-
nik pilersitsiniartarfik Nup umiar-
ssualiviata Kingua’tungåne måna
tingmissartunut amutsiviussartup
erKåne icåicap iluagut sananeKaru-
mårnersoK. pingitsorane nautsor-
ssutigissariaKarpoK atomip nuki-
nga atordlugo ingnåtdlagialiorfik
Kaertiterinikut Kaersup iluanut i-
nigssineKåsassoK, taimailiornikut
Kingornerit ulorianartut navianar-
torsiortitsinerat mingnerulersug-
ssaungmat. atomip nukinganik pi-
lersitsiniartarfiup Nungme navia-
naitdlisarnigsså Danmarkime na-
vianaitdlisarnigssånit ajornångi-
nerungåtsiåsaoK — Danmarkime
cementimik portariaKåsangmat i-
maKalunit nunap iluanut agssåu-
tariaKåsangmat.
atomip nukinganik pilersitsiniumik
OKåtårutaussumik Nungme sanasso-
icarnigssånik kigsauteKarnermut pi-
ssutauvoK Danmarkime, Norgeme
Sverigimilo nioreutigssiortunit kig-
sautigineKarmat tamatumunga tu-
(Kup. 3-me nangisaon)