Atuagagdliutit - 16.07.1964, Síða 26

STØRSTE I SIN ART
åssiminit angnerpåK
Kimugtuitsut kaligtorujugssue diesel-hydrauliskiussut 15
USA-mut Miinchenime sulivfigssuarmit tuninenarsimåput.
tauko Southern Pacificimit piniarneKarsimåput Kåuane
agssartuinerme atugagssat. maskinat (Kimugtuitsut ka-
ligtue) tamarmik 4000 hcstekræfteKarput, 162 tonsinik oKi-
målssuseuartilutik sukanerpamigdlo ingerdlagångamik na-
lunaerKutap akuneranut 110 kilometerinik stikåssuseKar-
tardlutik. auna silarssuarme Kimugtuitsut kaligtuisa die-
sel-hydrauliskit angnerpåt ilat.
15 store diesel-hydrauliske lokomotiver er afleveret til
USA fra en fabrik i Munchen. Det er Southern Pacific
i Vestamerika, der har hestilt de svære maskiner, der skal
bruges til godstog i bjergegnene. Hver maskine er på 4000
hestekræfter, vejer 102 tons og har en størstehastighed
på omkring 110 kilometer i timen. Her er en af disse
verdens største diesel-hydrauliske lokomotiver.
Nyt laboratorium for hørelidende
tutsardlugtunut misig-
På Statens Hørecentral i Odense er
der oprettet et forskningslaboratorium,
som skal betjene alle hørecentraler i
Danmark. Den nye institution hedder
„Laboratoriet for teknisk-audiologisk
forskning", og til leder er udpeget
civilingeniør S. Christensen-Dals-
gaard, som i 14 år har været svag-
strømscivilingeniør og akustikspecia-
list på Lydteknisk Laboratorium, skri-
ver EBR i „Ingeniør- og Bygnings-
væsens Ugeoversigt", der fortsætter:
— Det bliver laboratoriets ho-
vedopgave at tilrettelægge og gen-
nemføre forskning med henblik på
udviklingen af høreapparater, for-
tæller civilingeniør S. Christensen-
Dalsgaard. Laboratoriet skal også
videreudvikle andre tekniske
hjælpemidler for de hørehandicap-
pede samt prøve at forbedre un-
dersøgelses- og målemetoder. En-
delig skal vi udføre konsultativt
arbejde for døve- og timghørefor-
sorgens institutioner på det forsk-
ningsmæssige og tekniske område.
FORSKNING MED HENBLIK PÅ
UDVIKLING AF HØREAPPARATER
Jeg regner med, at laboratoriet skal
koncentrere sig om forskning, konsul-
tative opgaver, undervisning af pæda-
goger og om administrative opgaver.
Vi skal udføre forskning indenfor
audiometri (høremåling), finde nye
metoder til sporing af høredefekter og
raffinere det medicinske apparatur.
Fejl i transmissionen af lyd til nerve-
impulser og i transmissionen af nerve-
impulser til hjernens hørecenter er
vanskelige at finde, men der kan sik-
kert udvikles nemmere metoder i sam-
arbejde med medicinere.
En meget vanskelig opgave bliver
at finde frem til nye og bedre behand-
lingsmidler. Der er ingen tvivl om, at
udviklingen indenfor høreapparaterne
ikke er afsluttet. I øjeblikket forstær-
ker høreapparaterne blot lyden. Vi
skal finde frem til høreapparater, der
er tilpasset de specielle hørelidelser.
Der er lidelser, hvor patienten ikke
tåler lyde over bestemte styrker. Ly-
den må derfor dæmpes, men apparatet
skal også kunne regulere sig, når der
er tale om almindelige lyde.
VI BLIVER ALLESAMMEN
MERE OG MERE TUNGHØRE
Mange svagthørende kan ikke op-
fatte lyde indenfor visse intensitets-
områder, og vi skal derfor også prøve
at udvikle et høreapparat, som auto-
matisk forstærker lyde fra det inten-
sitetsområde, der ikke kan høres.
Ikke mindst væsentlig bliver den
profylaktiske audiologi. Vi bliver alle
mere og mere tunghøre på grund af
degeneration, på grund af sygdom og
på grund af erhvervsskader. Fyrvær-
keriskader er også en medvirkende
faktor.
Vi kan næppe beskytte os mod de-
generation, men vi kan forebygge og
helbrede sygdom eller lempe på va-
rige skader efter sygdom, og erhvervs-
livets støjkilder kan isoleres, elimi-
neres eller også kan man ignorere
dem ved hjælp af personlig beskyttel-
se i form af ørepropper. Man kan en-
delig også fjerne visse generende to-
ner i støjlyde ved at forbedre akustik-
ken med absorberende materialer.
Støjproblemet er meget rigt facet-
teret i industrien, og der skal sikkert
foretages en stor teknisk og medicinsk
forskning, før problemerne nærmer
sig en løsning. I øvrigt er der også den
ting, at når mennesker kan se et ønsk-
værdigt formål med en støj, så gene-
rer den rent psykisk ikke ret meget,
men den fysiologiske virkning på hø-
relsen udebliver ikke.
På samme måde er der et problem
med lydisolering af huse. Varmeisole-
ring kan man gøre op i penge, men
hvad menneskers velbefindende bety-
der i penge efter lydisolering, kan
næppe gøres op, og derfor er bygher-
rer mest villige til at investere i var-
meisolering.
Da der findes mange hørelidende
i Grønland, håber vi, at det nye
laboratoriums kommende resulta-
ter også vil komme Grønland til
gode.
ssuivigtåK
tusilartut tutsardlugtutdlo isumagi-
neKarfisa Kutdlersaicarfiåne Odense-
mltume nålagauvfingmit ingerdlåne-
Kartume pilersineKarsimavoK misig-
ssuissarfigssaK Danmarkime tamarme
tutsardlugtunik isumagingnigfingnik
sulissussissugssaK. sulivfejcarfik nutåK
ateicarpoK „Laboratoriet for teknisk-
audiologisk forskning" — (icanoK tu-
såsinautiginerup teknik atordlugo ili-
simatusarneKarnigssåne misigssui-
ssarfik), pissortagssåtut Kinemejcarsi-
mavdiuine civilingeniør S. Christen-
sen-Dalsgaard .u'kiume 14-ine svag-
strømimik suliaicautigalune nipip tek-
nik atordlugo misigssorneKartarfiane
akisuanermut tungassunik ingmikut
påsiniagaKarsimassoK. atuagagssiame
„Ingeniør- og bygningsvæsens Uge-
oversigt‘‘ime EBR taimatut agdlagtoK
ima nangigpoK:
tusåniutit pitsaunerussut
navssåriniarneKartugssåuput
— misigssuissarfingme suliagssat
pingåmerssarfsavåt tusåniutit (hø-
reapparatit) pitsångorsameKamig-
ssaisa sujumut åridgssuneKartar-
nigssåt ta i mal o angussaKarniar-
nerme ilisimatusarnerup ingerdlå-
neKamigsså, civilingeniør S. Chri-
stenscn-Dalsgaard OKalugtuarpoK.
tutsardlugtunut ikiorsissutausi-
naussut avdlat misigssuissarfing-
me åma pitsångortiniameKasåput
tutsardlugtunik misigssuissarfing-
me Kanordlo tusåsfnautiginermut
ugtortaissarnerme atortut pitsau-
nerulersinenarsinaunersut misi-
lingneKåsavdlutik. åmåtaoK tusi-
lartut tutsardlugtutdlo sulissune-
Karfinut ilisimatusarnermut tek-
nikimutdlo tungassutigut ilitser-
suissusaugut.
nautsorssutigåra misigssuissarfing-
me suliarinerusavdlugit ilisimatusar-
neK, ilitsersuineK, iliniartitsissunik
atuartitsineK Kutdlersaitarnermilo su-
liagssat.
inuit KanoK tusåsinautiginerisa ug-
tortarneKartarnerat ilisimatusagag-
ssarårput, tusåsinaunerup migdlisar-
neranut pissutaussut påsiniameKar-
tarneråne atortunik nutånik navssår-
niåsavdluta tusilartutdlo (tutsardlug-
tutdlo) nakorsarneKartarnerine ator-
tut pitsångorsarniåsavdlugit. nipit
sianiutinut ingerdlåneKartarnerine ni-
pitdlo sianiutinit Karatsame tusåsi-
naunerup „KutdlersaKarfianut" inger-
dléneKartarnerine ajoKutaussut nav-
ssåriuminaitsuput, nakorsatdle sule-
Katigalugit påsiniaissamerme atortut
pitsaunerussut pilersineKarsinaugu-
narput.
tusilartut tutsardlugtutdlo måna bi-
kitdlugo ikiorserneKartarnerånit pit-
saunerussumik ikiorsissarnigssap a-
nguniarnerane suliagssat ajornaku-
sortorujugssussugssåuput. Kularutigi-
ssariaKångilaK tusåniutit sule pitsau-
nerulersineKarsinaussut. tusåniutit
måna tikitdlugo nipe såkortusisinar-
tarpåt. inuit tusåsinåussutsimikut ing-
mikut ajoKuteKartut nalerKutunik tu-
såniuteKalersinaunigssåt anguniåsa-
varput. tutsardlugtoKarpoK nipit ilåi-
nit nipitunit KOKiångutineKarujug-
ssuartartunik. laimaingmat nipit ko-
Kiångugissat nipikitdlilertariaKartar-
put, nipitdle nalinginaussut såkortu-
ssusiat tusåniumit nangminermit så-
kukitdlineKarsinaussariaKardlunilo
såkortusisinaussariaKarpoK.
tamavta tusitdlagkiartorpugut
tutsardlugtut ilarpagssuisa nipit
ilait tusåneK sapertarpait. taimaing-
mat tusåniutit sanaortorniagagssari-
savavut nangminérdlutik nipinik tu-
såneKarneK ajortunik såkortusaisi-
naussut.
tusilartungortarnermut tutsardlug-
tungortarnermutdlo pissutaussartut
pingitsomeKarsinaunigssåt anguniar-
dlugo sulinigssarput åma pingårutile-
rujugssussugssauvoK. tamavta tutsar-
dlugtikiartuinarpugut aup nutångorti-
neKångipatdlårnera pissutigalugo su-
julivtinit amigauteKarnerujartoravta,
kisalo nåpautinit åmalo sulivfingrne
nipiliortunit tusåsinaunerput migdli-
lerneKartarmat. Kumorortautit Kaer-
tartuancatdlo — ukiutoncame encar-
tameic — åma tutsardlugtungoriartor-
nivtinut pissutåuput.
auvta nutångortineKéngipatdlårne-
ra pissutigalugo sujulivtinit amigau-
teKarnerujartornerput pingitsorsinau-
gunångilarput, nåpaubitdle pingitsor-
niarsinauvavut ajorungnaersisinauv-
dlugitdlunit imalunit nåpautit kingor-
nisigut KaKugumut ajoKutaulersut så-
kukmerulersisi-nauvdlugit, sulivfing-
nilo nipiliortut portordlugit ingmikut-
dlunit iniliordlugit nipikitdlilerneKar-
sinåuput imalunit siutit simigdlugit
KOKiångunavérsårtOKarsinauvoK. nipi"
liortutaoK nipikitdlisineKarsinåuput
inime nipinik „mitdluaissunik" igkat
Kilåtdlo Kagdlernerisigut.
maskinat atordlugit niorKutigssior-
fingne nipiliortorpagssuaKarpoK, tåu-
kulo ajoKusissarnerat anigorniardlugo
teknikikut nakorsaissarnikutdlo ang-
nertorujugssuarmik ilisimatusarnerup
kingorna aitsåt ajugauvfigineKariar-
tulisagunarput. erKaineKarsinauvoK
inuit nipimik soKutigissaKarpatdlår-
nen ajortut nipiliortoK kigsautigissa-
mik angussaKartitsisassoK ilisimagå-
ngamiko, nipitdle tusåsinaunermut a-
kornusingitsorneK ajorput.
igdlutaoK nipimit pitarneKarsinau-
j ungnainga j agdlugit sananeKartångi-
nerat erKumipoK. igdlo kiagsarumi-
narKuvdlugo kivfiuteKartarnera ani-
ngaussanik KanoK amerdlatigissunik
naleKartoK nautsorssorneKarstnauvoK,
inuitdle KasorKanatik KOKiångunatig-
dlo ineicarKuvdlugit igdlut avatånit
nipimit pitarneKarsinåunginerat ani-
ngaussanik KanoK naleKarnersoK ilua-
mik nautsorssorneKarsinaugunångi-
laK, laimaingmat igdlunik sanassar-
tut igdlup kiagsaruminarnigsså kisiat
erKarsautigalugo kivfiuteKartitsissar-
put.
nunavtine siutimikut ajoKutig-
dlit amerdlaKingmata neriutigisa-
varput misilissarfigssame angu-
ssarineKarumårtut kalåtdlinutaoK
iiuaKutaujumårtut.
IANCO
Kr. 85,00 og kr. 130,00
med dato 165,00
John Grauting
Specialforretning
for ure og opfik
TORVET 1 - LEMVIG
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbsve) 104 — København F.
Tlgr.adr.: BYGHANS
VØLVNS DIESEli
VØLUND marine dieselmotor téssauvoK trunkmotore 4-taktlussoK arrltsumlk IngerdlassoK, nalornl-
naltsumlk sullssartOK cyllnderlata sanlmut slllssusia 300 mm stempellvdlo nlklssartarfla 410 mm-luv-
dlune, motorllo sullarineKartarpoK 3-nlt 8-nut cyllndereKarttldlugo Sma turbo-mlk imertagautltdlugo.
ImalOnIt lmertagautlnago. motorlt plssarnertut Imertagkat cyllnderlmut atautslmut såkortussuserl-
ssartagfit 75 ehk-uvoK motorlnllo turbo-mlk Imersagkane cylinderime atautslme 110 ehk-uvdlune, ta-
marmik 375-inlk mlnutlmut kaujatdlagtartut. motore matorKassumlk sanauvoK, silålnaup naKltsinera-
nlk autdlartitagaK, naKltslnlkutdlo orssua pujoralaussångortltagaK naKltslnlkutdlo Ollatertagaic kSvl-
lukårtitamlk. motorip kåvlngnermlne sangmlvla nalunaeKutaussamut llfirtitauvoK, tåssa lmåipoK
krumtapaksellp Kumut Isua talerplngmflrpoK.
Vølund marine dieselmotor er en langsomtg&ende, enkeltvirkende 4-takts trunkmotor med cylinder-
diameter 300 mm og slaglængde 410 mm, og den fremstilles med 3—8 cylindre samt med og uden
turboladning. Ydelsen er for normalladede motorer 75 ehk pr. cylinder og for turboladede motorer
110 ehk pr. cylinder, begge ved 375 omd/mln. Motoren er 1 lukket udførelse med trykluftstart, tryk-
forstøvning og trykomløbssmøring. Motorens omdrejningsretning er med uret, det vil sige top af
krumtapaksel går til styrbord.
ØRESUNDSVEI 147 . KØBENHAVN S . TLF ASTA 5522
26