Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 2

Kommer vi til at opføre os
som »riemandsbørn«?

Efter almindelig dansk målestok
skulle Grønland have 700—800 hånd-
værksvirksomheder — men der findes
kun omkring 100. Der skulle findes
ca. 1200 uddannede håndværkssvende
— men skulle man over ti år op på
det tal, skulle der findes ca. 700 lære-
pladser, og der eksisterer kun ca. 130,
skriver J. Søholt Christensen i „Aar-
huus Stiftstidende" bl. a. og fortsæt-
ter:
Firmaerne, der med hjemsted i
Danmark udfører byggearbejder på
Grønland, tager ingen lærlinge.
Disse firmaer udfører godt halv-
Prøv selv
- smag forskellen
caN ESCAFÉ
delen af bygge- og anlægsopgaverne
på Grønland, godt en fjerdedel udfø-
res af GTO, mens kun 15—20 pct. af
arbejderne udføres af lokale mestre.
Ansvaret for denne fordeling er
Ministeriet for Grønlands, i sidste
ende regeringens og Folketingets.
Artiklen fortsætter: Firmaerne (de
danske) tager naturligvis deres for-
tjeneste hjem til Danmark, og det
samme gør de udsendte arbejdere. Det
vil sige, at det er en begrænset aflej-
ring, der sker på Grønland af de løn-
ninger, der udbetales. Det var ellers
penge, som kunne arbejde videre på
Grønland og hjælpe med til, at andre
end dem, der modtager lønningerne,
kunne komme i gang, f. eks. lokale
handlende.
Denne kædevirkning er det netop,
at udviklingseksperter i andre om-
råder af verden søger at fremme for
at få et normalt økonomisk kredsløb
i gang.
Den franske nationaløkonom Pierre
Moussa har i sin bog „U-landene“ (ud-
givet af Det danske Forlag) peget på,
at kædevirkningen af penge i kreds-
løb er godt tre gange det beløb, der
er tale om i primær eller førstehånds
indtægt.
Han har også peget på den psykolo-
giske side af sagen, idet han skriver
følgende:
„Selv om det var muligt, ville det
i det hele taget ikke være ønskeligt,
at alle investeringsbehov dækkedes af
en hjælp udefra. Mennesket er ind-
rettet sådan, at det egentlig kun har
rigtig gavn af det, som koster det
noget. Udviklingen kan ikke komme
fra udlandet. Den må være målet for
en bevidst vilje fra selve det land,
som skal udvikles, og denne vilje må
give sig udslag i en indsats, i ofre,
i en anspændelse af hele nationen.
Landet der kunstigt ophjælpes af rige
formynderstater, vil aldrig komme til
at opføre sig som andet end „rig-
mandsbørn", der er overfladiske og
dårligt opdragne og øder deres midler
væk".
I artiklens sidste afsnit står der:
Herhjemme ville man undre sig, hvis
Wright, Thomsen og Kier skulle bygge
huse i Hirtshals, og man ville lige-
ledes undre sig, hvis der var noget,
der hed Hirtshals’ tekniske Organi-
sation.
Mon ikke folk i Hirtshals selv kan
bygge de huse, de har brug for? Og
mon dog ikke grønlænderne selv
skulle kunne bygge deres egne boli-
ger?
Hjælpen, de i første række behøver,
består i konsulenthjælp og i oprettelse
af lærepladser. Lad dem så indtil
videre bygge træhuse eller mindre
huse af sten, eventuelt på samme
måde som beboere i fjeldterræn andre
steder har gjort det, på terrasser de
selv opførte, eksempelvis ved Middel-
havet.
Pengeinstitutter til udlån og befor-
dring af opsparing er ligeledes et led
i udviklingsarbejdet, man andre ste-
der lægger megen vægt på. De burde
oprettes på Grønland, også selv om
de ikke med det samme giver for-
tjeneste. Vore banker og sparekasser
burde føle et ansvar og finde en form,
der er brugbar i Grønlands overgangs-
tid.
Og endelig er det mindste, man
kan forlange af de syddanske
kæmpefirmaer — så længe de gør
arbejdet for grønlænderne —
de opretter lærepladser.
Her er et felt, hvor ulandskyndige
ikke burde tøve med at gøre deres
indflydelse gældende — og de burde
ikke blot kaste kritiske øjne på GTO,
men også på KGH, der mange steder
i Grønland med selvbetjeningsbutik-
ker suger de penge til sig, der er til-
overs til forbmg, uden synderlig
chance for et grønlandsk initiativ in-
den for detailhandelen^
Indsatsen kunne ske under mottoet,
at en befolkning først er tilfreds, når
den føler fremgang, den selv skaber,
slutter artiklen.
nukagtitatut iliulisaugut?
danskit ugtutigissartagait nali-
nginaussut nåpertordlugit Kalåt-
dlit-nunåne agssagssornikut sutdli-
veKarfit 700—800-ussugssaugaluar-
put — kisiåne 100 emdinåinitut pi-
gineKarput. agssagssornikut svend-
iussut iliniarsimassut 1200 migssåi-
nitugssaugaluarput, ukiutdle nulit
sivnerdlugit kisitsisit pineuartug-
ssat pigssarsiarineudsagpata ilini-
arfiussugssat 700 migssåinitugssau-
galuarput, taimågdlåtdle 130 mig-
ssait navssågssåuput, J. Søholt
Christensen Aarhuus Stiftstidende-
rne ilåtigut taima agdlagpou na-
ngigdlunilo:
firmat Danmarkimitut Kalåtdlit-
nunåne sanaortornermik ingerdlata-
Kartut lærlinginik tigussaKarnøK ajor-
put.
firmat tamåko Kalåtdlit-nunane ig-
dluliagssat sanaortugagssatdlo agfait
sivnerdlugit suliarissarpait, 1/4-é siv-
nerdlugit GTO-mit suliariineKartarput,
suliagssatdle 15—20 procentiat tai-
mågdlåt nunaKarfingne mesterinit su-
liarineKartardlutik.
atuagkat
kalåtdlisut
soKutigineKardluartuarmata akikitdlissanik tuniniaineK Kalåtdlit-nunåta naidterisitsissarfiata
15. oktoberimut sivitsorpå
akikitdlissamik tuniniagkat katitdlutik atuagkat 36-uput, portugkanut pingasunut ukununga ing-
mikortisimassut:
portugan A atuagkanik
måkuninga imaKarpoK:
Mielche: arfersilerpugut.
Johannes V. Jensen: sermeK.
Gad: Kalåtdlit-nunåta historiå-
ne.
Haggard: kungip Sålumup
ujarag9iorfé.
Augo Lynge: ukiut 300-ngor-
nerat.
Lagerløf: Niels Holgersenip a-
ngalanera.
Orczy: Den røde Pimpernel
„ : Eldorado.
„ : Pimpernel perKusersoK.
: Lord Tonyp nulia.
Tutein: sikorssuarsiuatårneK.
Rosing: angåkortaligssuit,
bind 1.
portugaK B atuagkanik
måkuninga imaKarpoK:
Bruhn: ikingutigit arfinigdlit.
Rosing; SuersaK.
Steinbeck: sapangaK.
Gullbransen: avångar orpig-
pagssuarnit sujorss.
Jac. Olsen akilinermiulerss.
Wahl: Islandiliarnilerssårut.
Kirk: aulisartut.
Villadsen: Jense.
Krarup Nielsen: kangiane nå-
lagauvfigssuinik tupingnar-
tuinigdlo.
London: KingmeK amaroK.
Grundtvig: danskit OKalualå-
toKait.
Fleischer: Kåle.
portugan C atuagkanik
måkuninga imaKarpoK:
H. C. Andersen: OKalugpalåt
pingasut.
Gråbner: Robinson Crusoe.
Rosing: Kleinschmidt.
Gunnnarsson: Borgslægten.
Livingstone: Evelyn Montaultip
issertugå.
H. C. Petersen: nåparsimavik
pissariaKarpoK.
univkårtuartoK Ungåralak.
Kr. Lynge: kalåtdlit OKalug-
tuait OKalugp. bind. 1—3.
Meta Larsen: Kogebog.
Bjørnson: Arne.
Bauer: ujardlersut.
inutigssarsiutit kulturilo
polarkredsip ericåne.
portugaK atauseK 15 kroneKarpoK nagsiuneralo akianut ilånguneKartugssauvdlune, portugkatdle
pingasut atautsikut pisiarigåine
atuagkat 36
40 kronenik akilerdlugit
pisavatit, tamatuma saniatigut nagsiuneKarnerat åma akilisavdlugo. atuagkat taimågdlåt Kalåt-
dlit-nunåta nauiterisitsissarfianit tuninenartarput. pisiniarnerme nalunaerfigssaK imersoriardlugo
piårnerpåmik unga nagsiuniaruk: Kalåtdlit-nunåta naidteritsissarfia, Nuk.
pisiniarnermik nalunaerutit 15. oktober 1965-ip kingornagut tigussat inortuisåput.
Kalåtdlit-nunåta naKiterisitsissarfianut atuagkanik piniarneK.
atågut atsiortunga tigunerine akiligagssatut piniarpåka
portugaK A □ I
portugaK B □ l piumassatit x-likit
portugaK C □ |
atuagkat umiarssuåkut nagsiuterKuneKarput □ |
atuagkat tingmissartukut nagsiuterKuneKarput □ | X”
-ligit
ateK:
najugaK:
taimatut avguainermut akissugssåu-
ssuseKartoK tåssauvoK Kalåtdlit-
nunånut ministeriaKarfik, pingårtu-
migdle nålagkersuissut kiatsissartut-
dlo.
agdlagarissaK ilåtigut nangigpoK: so-
runame firmat (danskiussut) iluanå-
rutitik Danmankimut angerdlåutarpait
sulissartutdlo nunalisitat åma taimai-
siortarput. tåssa iméipoK, Kalåtdlit-
nunane akigssarsiaritiineKartartut Ka-
låtdlit-nunånit åninøKångitsut kigdle-
Karput. tåssaussugssaugaluarput ani-
ngaussat Kalåtdlit-nunane atorneKar-
Kigsinaussut, inuitdlo akigssautinik ti-
gussaKartungitsut, sordlo nunaKarfi-
kutårtumik niuvertut, autdlarnersar-
neKarnigssåinut ikiutugssaugaluit.
åtarmorneK taimåitoK tåssarpiau-
vok silarssuarme nunane avdlane i-
neriartornermik påsisimassaKardluar-
•tut sujuarsarniartagåt aningaussarsi-
ornikut ingerdlaorneK pissusigssami-
sortoK pilersiniardlugo.
aningaussanut tungassutigut ilisi-
matup franskiussup, Pierre Moussap,
atuagkiamine „nunat atugartungorsi-
mångitsut" (Det danske forlagip naKi-
tertitå) uparuarsimavå, aningaussat i-
ngerdlaortut åtarmortineKartamerat
aningaussarsiarissat mangminerissag-
ssat pingasoriautåt sivnerdlugo nale-
Kartartut.
tamatumåtaoK perorsainermut tu-
ngassortå uparuarsimavå imåitunik
agdlagkame:
„ajorndngikaluarpatdlunit kigsauti-
gindngilaK aningaussalissutigssanik
pissariaicartitat tamarmik avatånit i-
kiuinikut matunendsassut inungme
imatut pissuseuarpoK nangmineu ilu-
ngersutigissane aitsåt iluamik iluauu-
tigssarsivfigissardlugit. ineriartorneic
nunanit avdlanit tikiunavidngilaK. nu-
nap ineriartortitagssap nangmineu a-
nguniagaKarnigssamut piumdssuse-
Karneu erssemigsou takutitagssarå,
piumassuseuarnerdlo tamåna ersser-
tugssauvoK sulinikut, pigdliuteKarni-
kut inuiaKatigitdlo tamarmik tama-
viårneratigut. nunat ingmikut iliuse-
uarnikut nålag auvfingnit ouartug-
ssauvfigissamingnit pisunit ikiorne-
kartut avdlaunerussutut ineriartorsi-
ndungivigput taimågdlåt „pisut uitor-
naisut“ uagdlinarsiortutut perorsar-
KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssuau
Vlmmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
nerdlugaussututdlo ikiutigissagssa-
mingnigdlo asule atuissunut."
agdlagkap ingmikortuane kingug-
dlerme agdlagsimavoK: Danmarkime
tupigusutigineKåsagaluarpoK Wright,
Thomsen og Kier Hirtshalsime igdlu-
liusagaluarpata, taimåtaordlo tupigu"
sutigineKåsagaluarpoK ateKartoKåsa-
galuarpat Hirtshals’ tekniske Organi-
sation.
Hirtshalsime inuit igdlut atorfigss0"
Kartitatik nangmingneK sanasinåusa-
nginerpait? kalåtdlitdlo nangmingneK
igdlugssatik nangmingnérdlutik sana-
sinåusånginerpait?
kalåtdlit sapersorineKarnerat ilu"
mortusagunångilaK.
ikiuineK pissariaKartinerpaussåt ta-
ssauvoK sujunersuissartutigut ikiui-
neK iliniarfigssatdlo pilersineKarnig-
ssåt. nangmingnérdlutik sanatitarnia-
ratdlardlit igdlunik Kissussunik irna-
lunit igdlunik mingnerussunik uja-
raussunik, iimaxa nunane avdlane Ka-
KaKartune pissartut åssigalugit, sag-
dliarnaussane nangmingneK sanassar-
tagåitut, sordlo Akugdlerssup sineriai-
ne.
aningaussauteKarfit taorsigagssarsi-
viussugssat sipårniagkanigdlo inigssi-
vigssat ineriartortitsiniardlune suli-
nerme ilåuputaoK nunane avdlane pi"
ngårtineKartoruj ugssuit. Kalåtdlit-
nunane åma pilersinøKartariaKarput
erngerdlutik iluanårutåusångikaluar-
patalunit. bankerissavut sparekasse-
vutdlo akissugssåussuseKarnermik rm-
sigissariaKarput navssåralugulo Pe'
riausøK ukiune ikåriarfiussune Kalåt-
dlit-nunane atorneKarsinaussoK.
kisalo danskit kujatdlit firmaru-
jugssuinit piumassarissariaKartoK
mingnerpåK tåssauvoK — kalåtdU-
nut suligatdlartitdlugit — iliniarfi-
ussugssanik pilersitsinigssåt.
tamåna tåssauvoK nunat atugartu-
ngorsimångitsut pivdlugit sianigissa-
Kartut nangånatik suniniarfigissaria-
Kagåt — GTO kisiat issornartorsior-
niardlugo issiginiartariaKångilåt, å"
måtaordle Den kongelige grønlandske
Handel, Kalåtdlit-nunane nunaKar-
figpagssuarne nangmineK tigoraigi-
nardlune niuverniarfigssanik pisiniar-
filiortiternermigut aningaussanik ni-
orKutigssanik atuinermut sivnerutu-
nik tigoraissussoK, angnikitsutigut m-
uvernerup iluane kalåtdlit suliniar-
nigssåt ilimanautøKarpatdlårungnaer-
sitdlugo.
sulineK ingerdlåneKarslnåusaoK a-
nguniagaK måna sujunertaralugo, su-
jumukarneK nangmingneK pilersitar-
tik misigigångamiko nunap inue ait-
såt iluarusulersinåuput, taima agdla-
garissaK naggasivoK.
ATLAS PELIKAN
Det nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af .den hvide linie'. Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisontallodning. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
2