Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 19
delse af Panbo-husene som bolig- støttehuse har haft til hensigt at opnå en hustypegodkendelse i lighed med den ovenfor skitserede ordning i Dan- mark. Det understreges, at GTO’s svar til grosserer Høegh på ingen måde svarer td en sådan hustypegodkendelse. Der- til er grossererens projekter for util- strækkeligt oplyst med hensyn til boligkvaliteter, materialekvaliteter, konstruktioner, udstyr og pris. Det bør nok for at undgå misfor- ståelser eller beskyldninger for vrang- yilje understreges, at GTO’s opgave i sådanne sager er at sikre, at lån- søgerens og långiverens interesser bli- ver tilgodeset. Eller sagt på anden måde, at ejeren af huset (bygherren) får et fornuftigt hus til den rigtige Pris, og at staten (boligstøtteudvalget) får en rimelig pantesikkerhed i byg- geriet. Det angives i artiklen, at materia- lerne til en Panbo-hustype på 35 kvadratmeter koster 18.000 kr., og at materialeprisen til en type på 87 kvadratmeter er 27.000 kr. — leveret På KGH’s plads i København. Ganske vist står der derefter ganske kort, at der derudover skal betales grundstøb- nmg, fragt og opstilling samt kakkel- ovn eller kamin, men artiklen efter- lader det indtryk, at disse „ekstra" omkostninger ikke er nævneværdige, °g at man faktisk får huse, hvis op- førelsesudgift ikke er meget større end materialeprisen. Det skal da anføres, at materiale- Prisen for Panbo-husene er lidt højere end materialeprisen for de kendte boligstøtte-typehuse af tilsvarende størrelse. Por at undgå, at eventuelle interes- serede skal nære falske forhåbninger °m, at det er muligt i Grønland at bygge kvalitetshuse til lave priser, oplyses, at man i GTO i København har foretaget beregninger over, hvad Panbo-huse vil koste, opført af private håndværksmestre i Grønland. Man kommer da til det resultat, at de ud- gifter, der ligger udover selve mate- rialepriserne udgør ca. dobbelt så me- get som denne. Det vil sige, at der med de mulig- heder, grosserer Høegh har givet for en økonomisk vurdering, er tale om, at Panbo-husene koster ca. 3 gange så meget, som de i annoncerne anførte materialepriser. Det har endelig været nævnt, at Panbo-huset er særlig velegnet for selvbyggeri, fordi det er præfabrike- ret. Panbo-huset er imidlertid kun præ- fabrikeret i ret beskedent omfang — hovedsagelig for så vidt angår den ud- vendige beklædning. De indvendige og mest komplicerede byggearbejder udføres efter samme principper som i de kendte boligstøttehustyper — altså ganske traditionelt. Ole Johannessen, afdelingsarkitekt i GTO. atuartartut agdlagait piniartut pissusiat? siumångitsuvoK — taimåitumigdlo av- dlat taimaisiornigssåtaoK ilimagå." o- Kautsit tåuko pigiliuniartigik. kalåt- dlit Kavdlunåtdlo akornåne pissutsi- nut ajungitsunut ikiutaujumårput. aulisagkerivit sulissorissaisa suliar- tungitsortarnerat aulisagkerivit ani- ngaussarsiornerånut asertaussox a- perxutauvox avdlauvdluinartox oxau- tigineKartartututdlo ilumontigalune. tamånale mauna erKartorniångilara Atuagagdliutit agdlautigissåine pi- ingårnerne tamåko ilungersortumik agdlautiginexartarérmata, agdlaga- KartOKartarérpordlo angutinit nuna- icarfingmut ilisimassaxardluartunit si- latunitdlo suliartungitsortarnermut tamatumalo nungusarniarnexarnig- ssånut pissutaussunik, ilåtigutdlo imi- gagssamik atornerdluineK pissutaussu- tut pingårtutut taineKarérsimavoK. kisiåne piniartut inussutigssarsiu- taitdlo fabnikine sulissartut suliartu- ngitsortarnerat pivdlugo aperxumit avigsårsimatiniardlit. tåuko ingming- nut atåssutexångitdlat! 1930-kune Danmarkime sivisumik sulivfigssaerusimassut sungiusarne- xarnigssånut sulissartut tangmårsi- mavferujugssue tatdlimat pigisimava- vut. tåuko åssersunerussariaxarpavut sulivfigssuarne sulissartut suliartu- ngitsortartuinut, tåssame sulivfigssax K’asigiånguanitox ukiup ilarujugssua uningassarmat sulivfigssaerutitsivdlu- nilo. tangmårsimavfit tamåko pissortåi- nit sungiusarnexartamex pivdlugo sujunersutigssat piviussut pigssarsia- rinexarsinåusagunarput. Ph. Rosendahl, Avangnåne nålagausimassox. Atuagagdliutine nr. 14-ime 8. juli xupernex 2-me RB-me sulexataussox Torben Østerby agdlagpox inuit suli- sinaussut navssågssaugaluartut Ka- låtdlit-nunåne igdloxarfingne ardla- lingne tunissagssiorfit nåmagtunik a- merdlåssusilingnik aulajaitsunik suli- ssugssaKarnigssartik nautsorssutigisi- nåungikåt, tamånalo ilåtigut K’asigiå- nguane rejelerivfingme artorssauteru- jugssuartut ersserKigsarsimavdlugo, tåssane „aulajangersimassumik suli- ssorinexartut" aggertarnerat 75—80 procentinaungmat „aulajangersimå- ngitsumigdlo sulissorinexartut" agger- tarnerat 35—40 procentinauvdlune. hr. Østerbyp tamatumunga pissu- taussutut piniartut pissusitoxåt pissu- ssutut isumaKarfigisimavå. piniartox Kajortordlune autdlaru-ne puissimik pissaxåsaox — tauvalo nåmagtumik nerissagssaxalerpox ilaKutaringnut, erxardlinut nunarxatinutdlo tamanut. puisse nungutordlo piniartox autdlar- xisaox. taimalo piniartup inunera tå- ssauvoK agssangmit Kanermut. hr. Østerby isumaxarpox inussausex tåu- ina atutortaox Kalåtdlit-nunåne sut- dlivit sulissugssanik aulajaitsunik a- migautexarneråne. piåralutik tåkuti- ngitsortarput, taima agdlagpox. angu- tip timimut akigssarsiagssane påsini- artarpå. 42 krunit aningaussarsiarigu- nigit nungutinagit suliartorxisångilax. tåssame oxauserissat taima itut tu- sarnexartuartarput danskinit sivikit- suinarmik Kalåtdlit-nunånisimassunit imalunit ukiune ikigtuinarne Kalåt- dlit-nunanisimassunit, tåssa igdloxar- fik najugarissartik kisiat ilisimassara- miko, xaxutigumardlo ilisimassardlu- go niuvertorusexarfingne inunex nu- naxarférxanilo innex sule ilisimassa- xarfiginginerussardlugo — kisiåniuna nunaxarfingne tainexartune kingug- dlerne piniartox nåpitagssaussoK, ig- dloxarfime erxait piniarfiuvatdlårsi- magamik umassukitsuput taimaing- matdlo ikigtuinarnik piniartortaxar- dlutik. agdlagtup oxautigissåtut pissutsit i- simagaluarpata, tåssa piniartup „axa- gugssax erxarsautiginago“ tauva es- kimut ukiut tusintiligpagssuit matuma suj ornatigutdle nungorérsimåsagalu- arput. puisse pissarinexartox nungu- aperxut: igdlora ikuatdlåsagaluarpat inigssaxarumav- dlunga nutåmik igdluliortariaxåsaunga. igdlu- liornex akisåvox. aningaussat sumit pisavåka? akissut: ikuatdlagtOrnigssamut sitdlimaserniarit! tau- va igdlut ikuatdlåsagaluarpat akigssaxalisau- tit. kæmnerimukarasuarniarit, „Kgl. Brand"- ime sitdlimasertinigssangnut ikiorsinauvåtit. KGL. BRAND KØBENHAVN Forsikring I Grønland siden 1882 Kaiatdlit-nunSne 1882-imtl sitdlimasIssarloK [HUlillilHil::. ' ■ ■■ - den kysægte læbestift... Fås i modens bedste farver. Fra den sarteste pastel til den rødeste røde. kukingnut tamutip læbestiftivdlo kalipautait iugmingnut tugdluarkckate- kdngitsut. 1 kångat aitsåt piniartox autdlarxigta- ringilax. pissagssat nunaxarfingme u- kiup ingerdlausianut avdlångorartu- issarput. ukiup ilåtigut piniagagssarig- sårtarpox, ukiuvdlo ilåtigut piniagag- ssardliornartardlune. piniagagssarig- sårfiup nalå piniartup atordluångig- pago piniagagssardliorfiup nalåne ila- xutarit kågtugssåusagaluarput, :xing- mitdlo perdlerdlutik toxusagaluarput. .sila piniarnermut akornutåungikångat uvdlut tamardluinaisa piniamiardlu- ne ilimgersuanerujugssuaxartarpox perxumautit nåmåusmauniåsagpata. tamåko tamaisa itsarssuardle eskimup kialunit nalungilai, kalåtdlitdlo pini- artuvdluartup kialunit nalungilai, tåu- kulo nåpertordlugit inuvox. agdlagarissame kukunex avdla tå- ssauvox K’asigiånguane fabrikimut sulissugssarsiarinexartartut tåssauti- nexarmata piniartut. piniartuviusso« K’asigiånguane fabrikimut nåmik ti- kiutingisåinarpox. angutit piniarto- xarfingne niuvertorusexarfingnit nu- naxarférxanitdlo aggersinexartartut tåssåuput inuit sumigdlunit pissute- xardlutik .piniartutut nåmagtumiik i- nuniarsinéungitsut. kisalo angutit ig- dloxarfingnit Omånamit Uperniving- mitdlo pissut, tåukule åma piniartu- viungitdlat. suliartortitat amerdlaner- ssait arnåuput. kisalo „aulajangersimassumik suli- ssorinexartut" aggertarnerånut pro- cent angnertungåtsiaxissox tåssar- piåuput avangnånit suliartortitat, ag- gertartutdle procentiat angnikineru- -ssox „aulajangersimångitsut" tåssauv- dlutik nunaxarfiup imalunit erxåmio- xarfiata inue. taimåiiumik tamanut atuagagssamik taimatut agdlagaxarnex piniartunik narrunarsainermik taiumavara, tåssa piniartut agssamingnit xanermingnut taimågdlåt inussut, åmalo agdlangnex aulisagkanik suliaxartartut exiagtar- tunerat tåssauvox piniartunit kingor- nutax. Grønlands Styrelsep direktøri- toxå, Daugaard-Jensen, xavsériardlu- nga tusarsimavara ima oxartox: „ka- lålex inunguserissaminik ajuatdlagtit- mérKat sulivfiessuitdlo .sulivfigssuiit akilersinaussumik i- ngerdiasinåusagpata månåkutut suli- ssugssarsiortarnerme pissutsit avdlå- ngordlugit årKigssussinexartariaxar- pox. igdloxarfingne sulivfigssuaxarfiu- ssune sulissugssat ima amigautigine- xartigingmata nunaxarfingne mingne- russune najugagdlit, inuniutigisinau- ssamingnik sulivfigssaxångitsut suli- ssugssarsiarinexarcalerput. taimailior- tannex mérxat peroriartomerånut su- niutugssamik kingunexartugssångor- pox, mérarpagssuit perorsaissugssara- luamingnit ukiup ilangåtdlugssua xi- måsimanexartalermata. ilaxutaussut isumagissagssaxaréxissut avdlatut a- jornartumik mérxanik ximåinagkanik ilåtigut ukiox sivnernagulunit utor- xåussusilingnik nåkutigingnigtungor- tarput. nalivtine åma ilerxuliunexåinarpox mérax inungortordlo ilaxutaussunut (utorxartaussunut) mérxissautigilersi- tardlugo. anånax piumagune autdlar- sinauvox xitorne ximatdlugo xanox sivisutigissumik mulusagaluarune so- xutiginago, nauk nalungikaluardlugo nangminex mérxaminut akissugssauv- dlune. sulivfigssuarnut sulissugssarsiortar- nerme piumassarinexartarpox suliar- tortugssat mérxissånginigssåt. suliar- torumassut tåssaugajugput ikiorte- ixångitsut ilåne ardlalingnik mérag- dlit. tauva mérxat pårinexarnerat pitsaujungnaertarpox mérxatdlo ava- timingnit sunernerdlugaunigssåt ili- magissariaxalersarpoK. tamåko pissutigalugit sulivfigssuit ilaxutaringnut suliartorumassunut uv- dlune aggersune :inigssaxartitsilemig- ssåt piumassarinexartariaxarpox. nuånernaviångilax nunagissax ximat- dlugo autdlarsimåsagåine ilaxutat er- xarsautitigut unigfigiuartardlugit su- linerup nalåine. inunex sulinerdlo pit- saunerussumik ingerdlånexåsagpata månåkomit avdlaunerussumik årxig- ssussinexartariaxarpox. sujumukarnerujugssup pitsaussui- nåungitsunik timiorarpåtigut. asimio- xarfit niuvertorusexarfitdlo utorxar- nik mérxanigdlo iluamik pisinåungit- sunik inoxarnerulerput inusugtut piu- måssusexarnerussut pingitsailissau- ssututdlusox autdlararalugtuinarma- ta. inuiaxatigigtut ingerdlautsivtine oximaexatigingexissunik pissoxarta- lerpox. mérxat ximagåinagkat anger- dlarsimavfiuvdlo erxigsinartuanik a- migautexangårtut uvdlut moderniu- ssunik tainexartartut sumiginagag- ssarirmgnaerpai. Jonathan Joelsen, Agdluitsup-på. atuartartut agdlagait Kup. tugdlerme nangisåput SLAGTERIERNES CENTRAL Uklorpagssuarne Handelimut pisisitsissartOsiinassok Mangeårig leverandør til Den kgl. grønlandske Handel leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik, 2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit 4-nik cylinderiligtut. DAN-NORMO Større KRAFT på mindre PLADS DAN-NORMO nukik angnerussox inigssame ming- nerussume DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre ØKONOMI DAN-NORMO suliarinerat oxinerussoK sipårnarne- russox DAN-NORMO har hydraulisk omstyring og kobling DAN-NORMO hydrauliskimik nikitautexarpox kob- lingexardlunilo DAN-NORMO har fuldautomatisk regulering af indsprøjtningsspidserne. DAN-NORMO Kitserartue automatiskimik xitscrar- tarput. Vælg DAN-NORMO til den nye båd xineruk DAN-NORMO pujorfulérKamut nufåmuf l/s Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.