Atuagagdliutit - 02.09.1965, Side 19

delse af Panbo-husene som bolig-
støttehuse har haft til hensigt at opnå
en hustypegodkendelse i lighed med
den ovenfor skitserede ordning i Dan-
mark.
Det understreges, at GTO’s svar til
grosserer Høegh på ingen måde svarer
td en sådan hustypegodkendelse. Der-
til er grossererens projekter for util-
strækkeligt oplyst med hensyn til
boligkvaliteter, materialekvaliteter,
konstruktioner, udstyr og pris.
Det bør nok for at undgå misfor-
ståelser eller beskyldninger for vrang-
yilje understreges, at GTO’s opgave
i sådanne sager er at sikre, at lån-
søgerens og långiverens interesser bli-
ver tilgodeset. Eller sagt på anden
måde, at ejeren af huset (bygherren)
får et fornuftigt hus til den rigtige
Pris, og at staten (boligstøtteudvalget)
får en rimelig pantesikkerhed i byg-
geriet.
Det angives i artiklen, at materia-
lerne til en Panbo-hustype på 35
kvadratmeter koster 18.000 kr., og at
materialeprisen til en type på 87
kvadratmeter er 27.000 kr. — leveret
På KGH’s plads i København. Ganske
vist står der derefter ganske kort, at
der derudover skal betales grundstøb-
nmg, fragt og opstilling samt kakkel-
ovn eller kamin, men artiklen efter-
lader det indtryk, at disse „ekstra"
omkostninger ikke er nævneværdige,
°g at man faktisk får huse, hvis op-
førelsesudgift ikke er meget større
end materialeprisen.
Det skal da anføres, at materiale-
Prisen for Panbo-husene er lidt højere
end materialeprisen for de kendte
boligstøtte-typehuse af tilsvarende
størrelse.
Por at undgå, at eventuelle interes-
serede skal nære falske forhåbninger
°m, at det er muligt i Grønland at
bygge kvalitetshuse til lave priser,
oplyses, at man i GTO i København
har foretaget beregninger over, hvad
Panbo-huse vil koste, opført af private
håndværksmestre i Grønland. Man
kommer da til det resultat, at de ud-
gifter, der ligger udover selve mate-
rialepriserne udgør ca. dobbelt så me-
get som denne.
Det vil sige, at der med de mulig-
heder, grosserer Høegh har givet for
en økonomisk vurdering, er tale om,
at Panbo-husene koster ca. 3 gange
så meget, som de i annoncerne anførte
materialepriser.
Det har endelig været nævnt, at
Panbo-huset er særlig velegnet for
selvbyggeri, fordi det er præfabrike-
ret.
Panbo-huset er imidlertid kun præ-
fabrikeret i ret beskedent omfang —
hovedsagelig for så vidt angår den ud-
vendige beklædning. De indvendige
og mest komplicerede byggearbejder
udføres efter samme principper som
i de kendte boligstøttehustyper —
altså ganske traditionelt.
Ole Johannessen,
afdelingsarkitekt i GTO.
atuartartut
agdlagait
piniartut pissusiat?
siumångitsuvoK — taimåitumigdlo av-
dlat taimaisiornigssåtaoK ilimagå." o-
Kautsit tåuko pigiliuniartigik. kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo akornåne pissutsi-
nut ajungitsunut ikiutaujumårput.
aulisagkerivit sulissorissaisa suliar-
tungitsortarnerat aulisagkerivit ani-
ngaussarsiornerånut asertaussox a-
perxutauvox avdlauvdluinartox oxau-
tigineKartartututdlo ilumontigalune.
tamånale mauna erKartorniångilara
Atuagagdliutit agdlautigissåine pi-
ingårnerne tamåko ilungersortumik
agdlautiginexartarérmata, agdlaga-
KartOKartarérpordlo angutinit nuna-
icarfingmut ilisimassaxardluartunit si-
latunitdlo suliartungitsortarnermut
tamatumalo nungusarniarnexarnig-
ssånut pissutaussunik, ilåtigutdlo imi-
gagssamik atornerdluineK pissutaussu-
tut pingårtutut taineKarérsimavoK.
kisiåne piniartut inussutigssarsiu-
taitdlo fabnikine sulissartut suliartu-
ngitsortarnerat pivdlugo aperxumit
avigsårsimatiniardlit. tåuko ingming-
nut atåssutexångitdlat!
1930-kune Danmarkime sivisumik
sulivfigssaerusimassut sungiusarne-
xarnigssånut sulissartut tangmårsi-
mavferujugssue tatdlimat pigisimava-
vut. tåuko åssersunerussariaxarpavut
sulivfigssuarne sulissartut suliartu-
ngitsortartuinut, tåssame sulivfigssax
K’asigiånguanitox ukiup ilarujugssua
uningassarmat sulivfigssaerutitsivdlu-
nilo.
tangmårsimavfit tamåko pissortåi-
nit sungiusarnexartamex pivdlugo
sujunersutigssat piviussut pigssarsia-
rinexarsinåusagunarput.
Ph. Rosendahl,
Avangnåne nålagausimassox.
Atuagagdliutine nr. 14-ime 8. juli
xupernex 2-me RB-me sulexataussox
Torben Østerby agdlagpox inuit suli-
sinaussut navssågssaugaluartut Ka-
låtdlit-nunåne igdloxarfingne ardla-
lingne tunissagssiorfit nåmagtunik a-
merdlåssusilingnik aulajaitsunik suli-
ssugssaKarnigssartik nautsorssutigisi-
nåungikåt, tamånalo ilåtigut K’asigiå-
nguane rejelerivfingme artorssauteru-
jugssuartut ersserKigsarsimavdlugo,
tåssane „aulajangersimassumik suli-
ssorinexartut" aggertarnerat 75—80
procentinaungmat „aulajangersimå-
ngitsumigdlo sulissorinexartut" agger-
tarnerat 35—40 procentinauvdlune.
hr. Østerbyp tamatumunga pissu-
taussutut piniartut pissusitoxåt pissu-
ssutut isumaKarfigisimavå. piniartox
Kajortordlune autdlaru-ne puissimik
pissaxåsaox — tauvalo nåmagtumik
nerissagssaxalerpox ilaKutaringnut,
erxardlinut nunarxatinutdlo tamanut.
puisse nungutordlo piniartox autdlar-
xisaox. taimalo piniartup inunera tå-
ssauvoK agssangmit Kanermut. hr.
Østerby isumaxarpox inussausex tåu-
ina atutortaox Kalåtdlit-nunåne sut-
dlivit sulissugssanik aulajaitsunik a-
migautexarneråne. piåralutik tåkuti-
ngitsortarput, taima agdlagpox. angu-
tip timimut akigssarsiagssane påsini-
artarpå. 42 krunit aningaussarsiarigu-
nigit nungutinagit suliartorxisångilax.
tåssame oxauserissat taima itut tu-
sarnexartuartarput danskinit sivikit-
suinarmik Kalåtdlit-nunånisimassunit
imalunit ukiune ikigtuinarne Kalåt-
dlit-nunanisimassunit, tåssa igdloxar-
fik najugarissartik kisiat ilisimassara-
miko, xaxutigumardlo ilisimassardlu-
go niuvertorusexarfingne inunex nu-
naxarférxanilo innex sule ilisimassa-
xarfiginginerussardlugo — kisiåniuna
nunaxarfingne tainexartune kingug-
dlerne piniartox nåpitagssaussoK, ig-
dloxarfime erxait piniarfiuvatdlårsi-
magamik umassukitsuput taimaing-
matdlo ikigtuinarnik piniartortaxar-
dlutik.
agdlagtup oxautigissåtut pissutsit i-
simagaluarpata, tåssa piniartup „axa-
gugssax erxarsautiginago“ tauva es-
kimut ukiut tusintiligpagssuit matuma
suj ornatigutdle nungorérsimåsagalu-
arput. puisse pissarinexartox nungu-
aperxut:
igdlora ikuatdlåsagaluarpat inigssaxarumav-
dlunga nutåmik igdluliortariaxåsaunga. igdlu-
liornex akisåvox. aningaussat sumit pisavåka?
akissut:
ikuatdlagtOrnigssamut sitdlimaserniarit! tau-
va igdlut ikuatdlåsagaluarpat akigssaxalisau-
tit. kæmnerimukarasuarniarit, „Kgl. Brand"-
ime sitdlimasertinigssangnut ikiorsinauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kaiatdlit-nunSne 1882-imtl sitdlimasIssarloK

[HUlillilHil::. ' ■ ■■
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tamutip
læbestiftivdlo kalipautait
iugmingnut tugdluarkckate-
kdngitsut.
1

kångat aitsåt piniartox autdlarxigta-
ringilax. pissagssat nunaxarfingme u-
kiup ingerdlausianut avdlångorartu-
issarput. ukiup ilåtigut piniagagssarig-
sårtarpox, ukiuvdlo ilåtigut piniagag-
ssardliornartardlune. piniagagssarig-
sårfiup nalå piniartup atordluångig-
pago piniagagssardliorfiup nalåne ila-
xutarit kågtugssåusagaluarput, :xing-
mitdlo perdlerdlutik toxusagaluarput.
.sila piniarnermut akornutåungikångat
uvdlut tamardluinaisa piniamiardlu-
ne ilimgersuanerujugssuaxartarpox
perxumautit nåmåusmauniåsagpata.
tamåko tamaisa itsarssuardle eskimup
kialunit nalungilai, kalåtdlitdlo pini-
artuvdluartup kialunit nalungilai, tåu-
kulo nåpertordlugit inuvox.
agdlagarissame kukunex avdla tå-
ssauvox K’asigiånguane fabrikimut
sulissugssarsiarinexartartut tåssauti-
nexarmata piniartut. piniartuviusso«
K’asigiånguane fabrikimut nåmik ti-
kiutingisåinarpox. angutit piniarto-
xarfingne niuvertorusexarfingnit nu-
naxarférxanitdlo aggersinexartartut
tåssåuput inuit sumigdlunit pissute-
xardlutik .piniartutut nåmagtumiik i-
nuniarsinéungitsut. kisalo angutit ig-
dloxarfingnit Omånamit Uperniving-
mitdlo pissut, tåukule åma piniartu-
viungitdlat. suliartortitat amerdlaner-
ssait arnåuput.
kisalo „aulajangersimassumik suli-
ssorinexartut" aggertarnerånut pro-
cent angnertungåtsiaxissox tåssar-
piåuput avangnånit suliartortitat, ag-
gertartutdle procentiat angnikineru-
-ssox „aulajangersimångitsut" tåssauv-
dlutik nunaxarfiup imalunit erxåmio-
xarfiata inue.
taimåiiumik tamanut atuagagssamik
taimatut agdlagaxarnex piniartunik
narrunarsainermik taiumavara, tåssa
piniartut agssamingnit xanermingnut
taimågdlåt inussut, åmalo agdlangnex
aulisagkanik suliaxartartut exiagtar-
tunerat tåssauvox piniartunit kingor-
nutax. Grønlands Styrelsep direktøri-
toxå, Daugaard-Jensen, xavsériardlu-
nga tusarsimavara ima oxartox: „ka-
lålex inunguserissaminik ajuatdlagtit-
mérKat sulivfiessuitdlo
.sulivfigssuiit akilersinaussumik i-
ngerdiasinåusagpata månåkutut suli-
ssugssarsiortarnerme pissutsit avdlå-
ngordlugit årKigssussinexartariaxar-
pox.
igdloxarfingne sulivfigssuaxarfiu-
ssune sulissugssat ima amigautigine-
xartigingmata nunaxarfingne mingne-
russune najugagdlit, inuniutigisinau-
ssamingnik sulivfigssaxångitsut suli-
ssugssarsiarinexarcalerput. taimailior-
tannex mérxat peroriartomerånut su-
niutugssamik kingunexartugssångor-
pox, mérarpagssuit perorsaissugssara-
luamingnit ukiup ilangåtdlugssua xi-
måsimanexartalermata. ilaxutaussut
isumagissagssaxaréxissut avdlatut a-
jornartumik mérxanik ximåinagkanik
ilåtigut ukiox sivnernagulunit utor-
xåussusilingnik nåkutigingnigtungor-
tarput.
nalivtine åma ilerxuliunexåinarpox
mérax inungortordlo ilaxutaussunut
(utorxartaussunut) mérxissautigilersi-
tardlugo. anånax piumagune autdlar-
sinauvox xitorne ximatdlugo xanox
sivisutigissumik mulusagaluarune so-
xutiginago, nauk nalungikaluardlugo
nangminex mérxaminut akissugssauv-
dlune.
sulivfigssuarnut sulissugssarsiortar-
nerme piumassarinexartarpox suliar-
tortugssat mérxissånginigssåt. suliar-
torumassut tåssaugajugput ikiorte-
ixångitsut ilåne ardlalingnik mérag-
dlit. tauva mérxat pårinexarnerat
pitsaujungnaertarpox mérxatdlo ava-
timingnit sunernerdlugaunigssåt ili-
magissariaxalersarpoK.
tamåko pissutigalugit sulivfigssuit
ilaxutaringnut suliartorumassunut uv-
dlune aggersune :inigssaxartitsilemig-
ssåt piumassarinexartariaxarpox.
nuånernaviångilax nunagissax ximat-
dlugo autdlarsimåsagåine ilaxutat er-
xarsautitigut unigfigiuartardlugit su-
linerup nalåine. inunex sulinerdlo pit-
saunerussumik ingerdlånexåsagpata
månåkomit avdlaunerussumik årxig-
ssussinexartariaxarpox.
sujumukarnerujugssup pitsaussui-
nåungitsunik timiorarpåtigut. asimio-
xarfit niuvertorusexarfitdlo utorxar-
nik mérxanigdlo iluamik pisinåungit-
sunik inoxarnerulerput inusugtut piu-
måssusexarnerussut pingitsailissau-
ssututdlusox autdlararalugtuinarma-
ta. inuiaxatigigtut ingerdlautsivtine
oximaexatigingexissunik pissoxarta-
lerpox. mérxat ximagåinagkat anger-
dlarsimavfiuvdlo erxigsinartuanik a-
migautexangårtut uvdlut moderniu-
ssunik tainexartartut sumiginagag-
ssarirmgnaerpai.
Jonathan Joelsen,
Agdluitsup-på.
atuartartut agdlagait
Kup. tugdlerme nangisåput
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Uklorpagssuarne Handelimut
pisisitsissartOsiinassok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. grønlandske Handel
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussox inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat oxinerussoK sipårnarne-
russox
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitautexarpox kob-
lingexardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik xitscrar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO til den nye båd
xineruk DAN-NORMO pujorfulérKamut nufåmuf
l/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
19