Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 6

Forbud mod trawling på
Store Hellefiskebanke
Ved Nordgrønlands tidligere landsfoged Ph. Rosendahl.
Så tidligt som i 1963 fastslog Norges fiskeridirektør, Sunnanå på den
9. norske fiskerikonference, at torskebestanden i hele Nordatlanten —
Davisstrædet inclusive — er i foruroligende aftagen, og at det er traw-
lingen, der har skabt dette problem, idet naturgrundlaget i Nordatlanten
nu svigter.
TORSKEBESTANDEN AFTAGER
Direktøren indledte med en over-
sigt over trawlfiskeriets historiske ud-
vikling. Det blev begyndt af englæn-
derne for hundrede år siden med
trawling i Nordsøen, først med sejl-
skibe efter fladfisk, derpå med ma-
skindrevr.e fartøjer. Fra 1920, da mu-
lighed for ferskfiskafsætning opstod,
fik torsketrawling betydning under
Færøerne, Norge og Island. Andre
lande var nu også gået over til traw-
ling. Øget fart tog det, da ekkoloddet
fik indpas. Senere teknisk udvikling
muliggjorde, at man efterhånden tog
større og større områder ind under
trawling.
Trawling har således i løbet af de
sidste 60 år bredt sig fra Nordsøen
til Færøerne, Island, Norskekysten,
Vestgrønland og Newfoundlandsban-
kerne. Når et nyt felt blev taget i
brug, var dette som regel lidet eller
helt uudnyttet. Efter nogle år steg
udnyttelsesgraden og overfiskning blev
følgen.
Trawlet medtager altfor stor en part
småtorsk. Dette er en uøkonomisk ud-
nyttelse af bestanden. Småtorsken går
ikke til menneskeføde, men kun til
fiskemelsfabrikerne. Bestemmelserne
om maskevidde omgås, derfor må der
kræves en anderledes streng, inter-
national kontrol med alle fartøjer. (Nu
er der dog blandt lande, der er til-
sluttet Den nordvestatlantiske Fiskeri-
kommission, ratificering i gang om
større maskevidde bl. a. vedrørende
Davisstrædet, — 472“ maskevidde).
Efterhånden som bestanden i et om-
råde således tog af, sattes effektivi-
teten derfor op ved bygning af større
og stærkere fartøjer og med nye tek-
niske forbedringer. Resultatet er de
moderne hæktrawlere. Men alt dette
øger kun overfiskningen og truer løn-
somt udbytte.
Går torskebestanden tilbage, vil det
ikke nytte med aldrig så dyre og mo-
derne fiskefartøjer, eller med moder-
ne udstyr som ekkolod, asdic, pelagisk
trawl, kraftblok eller hvad man ellers
kan finde frem til, for dette er kun
en løsning, der kan øge udbyttet en
tid. Naturgrundlaget må bringes i or-
den, og bestanden være rettet op, for
at teknikken skal kunne komme til
sin ret i tiderne fremover.
REGULERINGSMÅDER
Om hvilke veje man teoretisk kan
gå, for at få en rationel regulering
af fiskeriet i hele Nordatlanten anfør-
tes der følgende:
En begrænsning af fiskerflåden fra
de om Nordatlanten liggende lande
anses ikke for effektiv, da det blot vil
øge skibenes størrelse og tekniske ind-
retning.
En kvotaordning for de kvanta,
hvert land må fiske under effektiv,
international kontrol, findes derimod
at være en brugelig ordning. Derfor
må et stort arbejde gøres for at finde
frem til effektive former for sådan re-
gulering.
Dette udtaltes i 1963. Men mulighed
for en sådan ordnings praktisering må
man sikkert nu anse for overmåde
ringe. Man behøver blot at tænke på,
at Den internationale Hvalfangstkom-
mission, efter mange års beståen, brød
sammen i 1964, fordi verdens største
hvalfangstlande, Norge og Japan, næg-
tede at respektere den kvota, der til-
kom dem. Nu trues hvalbestanden i
Sydhavet derfor med undergang, i
hvert fald de mest værdifulde arter.
Sluttelig udtales, at hvis det. af po-
litiske grunde ikke skulle være mu-
ligt at få gennemført ovenanførte mel-
lemfolkelige regulering, da er der kun
den udvej, at kyststaterne hver for sig
tager sagen i deres egen hånd og selv
beslutter regulering helt ud til kon-
tinentalsoklens yderrand.
Dette begrundes med, at det initia-
tiv og de beslutninger, man i verden
hidtil har gjort på international ba-
sis, ikke har virket efter hensigten.
Det varede for længe med at få ført af-
talerne ud i livet. Specielt gjaldt dette
for det nordlige Atlanterhav, hvor ni
år gik uden at regulering blev vedta-
get, og derefter ni år med utilstræk-
kelige reguleringsregler. Det alvorlig-
ste har netop været, at landene ikke
i tide har magtet at blive enige om
virkelige effektive regler.
Det understregedes endvidere, at de
eksisterende reguleringsaftaler for det
nordlige Atlanterhav ikke er effek-
tive nok til at sikre grundlaget for
dette vigtige fiskeri. Dette vil derfor
føre til en alvorlig situation for flere
kyststater og for flere kystområder.
Således ser Norges fiskeridirektør
på torskebestanden og på Atlant-lan-
denes hidtidige, mangelfulde samar-
bejdsevne. Det eneste, der herefter
synes at kunne føre til realiteter i
Davisstrædet — foruden de nævnte
maskevidde-regler — bliver, at Dan-
mark som Davisstrædets kystland selv
tager sagen i sin hånd.
Det må derfor hilses med glæde og
med opmærksomhed, at landsråds-
medlem, viceskoleinspektør Peter
Heilmann, efter samråd med marine-
biologerne Sv. Aa. Horsted og dr. Paul
M. Hansen, allerede har gjort et første
skridt for Davisstrædets vedkommen-
de, idet han i landsrådet i 1964 har
fremsat forslag til forbud mod traw-
ling på Store Hellefiskebanke.
Store Hellefiskebanke er 180 sømil
i nord-syd og 70 sømil i øst-vest-ud-
strækning. Dybderne er mindre end
50 meter. Kun på bankens østskråning
tillader bundforholdene trawling. Hele
sommeren går torsken højt i vandet
over banken. Der drives da et ud-
strakt fiskeri af langlineskibe og af
GUMMIREDNINGSFLÅDER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiriåde-rad
NR. 2
Ved brug: Kast flåden over bord i
confaineren og træk i udløserlinen.
énangniut gumiussoK - ilitsersussut
NR. 2
atornerane: ånangniuf puanititdlugo
avamut naluguk siårfautålo nusugdlu-
go.
ALFRED RAFFEL A-S
VODROFFSVEJ 46 . KØBENHAVN V.
portugisiske dorryskibes håndsnøre-
fiskere. Men fra begyndelsen af sep-
tember står torsken ved bunden, ind-
til kulden får den til at søge ud i dyb-
dernes varme vand. Der finder da fra
september en meget hårdhændet ud-
nyttelse sted af fremmede trawlere
på østskråningen af Store Hellefiske-
banke til skade for den opvoksende
forekomst af torsk på for tidligt et
alderstrin. I dette tidsrum tages en
fjerde del af Davisstrædets samlede
fangst på Store Hellefiskebanke.
Den største torsk og den største
koncentration af disse findes dog i det
varmere vand på ydersiderne af Da-
visstrædets fiskebanker i maj og juni
på 200—600 meters dybde.
Landsrådet sluttede sig til forslaget,
og ministeriets repræsentant i Den
nordvestatlantiske Fiskerikommission,
dr. Paul M. Hansen, forelagde forsla-
get i kommissionens møde i juni i år.
Forslaget vakte kommissionens til-
slutning, men den fandt, at for at kom-
missionen kunne fremføre forslaget
for et mellemfolkeligt forum måtte
yderligere videnskabelige undersøgel-
ser foretages som kan godtgøre, at
en på Store Hellefiskebanke opvok-
sende yngel kan blive de sydfor lig-
gende banker til effektiv gavn.
Der vil altså gå nogle år før disse
undersøgelser er tilendebragt og nogle
år, før en mellemfolkelig beslutning
kan ventes taget, og derefter 6—8 år,
før det indførte trawlforbud får be-
standen til at vokse.
ANDRE LANDES ENSIDIGE
BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER
Skal der ske noget effektivt i ti-
de, ses derfor ingen anden udvej
end at kystlande selv tager sagen
i deres hånd og regulerer helt ud
til kontinentalsoklens yderkant
samt erklærer trawling efter torsk
på Store Hellefiskebanke forbudt
osten for dens 200 meter kurves
vestkant såvel for egen som for
fremmed fiskerflåde, medens lang-
liner og sneiler fremdeles skal væ-
re tilladt.
Spørgsmålet bliver så, om Danmark
tør foretage dette skridt. Her kan det
sikkert have sin interesse at se lidt
på tidernes og landenes syn på sø-
territoriegrænser og fiskerigrænser,
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
og da særligt på de tilfælde, hvor
lande har handlet egenmægtigt uden
at alvorlige konflikter med andre lan-
de er opstået.
I begyndelsen af 1700-tallet slog
den regel igennem, at det åbne hav
skulle være fælles for alle, idet ingen
stat skulle kunne udstrække sin suve-
rænitet over det åbne hav udenfor
dets søterritoriums tre-sømilegrænse
Men mange brud har der dog altid
været gjort på denne regel.
Enkelte lande har således hævdet
og hævder stadig, at staten som sådan
kan tillægge sig en egentlig ejendoms-
ret til faunaen på havbunden. Sagt
med andre ord: hverken fremmede
eller statens egne fiskere har her ret
til at udnytte den pågældende, natur-
lige erhvervskilde som områdets bund-
dyr udgør. Disse stater har som sådan
gennem tiderne høstet fordelen til
egen lomme, og fra fremmede staters
side har disse lande ingensinde mødi
modstand.
Som eksempler herpå kan nævnes,
at Storbritannien hævder statsejen-
domsret til selve havbunden, ved
Bahrein og mellem Ceylon og Indien
hvor der findes perler, skønt banker-
ne strækker sig 6—21 sømil fra kysten,
og hævder at kunne lovgive for den
således ejede havbund. Loven, der er
fra 1811, gælder også udlændinge-
Vestaustralien hævder disse love om
perlefiskeri langt ud over 3-milegræn-
sen, skønt loven tilsyneladende kun
er rettet mod britiske undersåtter.
Tilsvarende lov er givet i 1888 for
Queenslands perlefiskeri i Torresstræ-
det, og beyen af Tunis kræver bl. a.
eneret til svampe på en banke uden-
for 3-milegrænsen for Tunis’ kyst,
som følge af fortsat og ubestridt ud-
nyttelse gennem mange år, Mexico og
Columbia har på samme måde lovgi-
vet angående perlefiskeriet ud for de-
res kyster.
Endvidere kræver visse lande ret
til faunaen i de frie vandmasser over
havbunden foran deres kystlinie, fjor-
de og bugter udenfor den sædvanlige
søterritoriegrænse. Sagt med andre
ord: fremmede får ikke ret til at fiske
der, kun landets egne fiskere.
Som eksempler kan nævnes, at
Storbritannien, skønt den hidtil har
været den stærkeste tilhænger af 3-
milegrænsen, ikke desto mindre hæv-
der talrige undtagelser for egne far-
vande. Disse gælder hovedsagelig ude-
lukkelse af fremmede fiskere i de
brede bugter rundt om de britiske øer
også udenfor 3-milegrænsen. Norge
hævder lignende regler og lukker bug-
ter på indtil 44 sømils bredde (fig- 2
og 3), Island har i 1948 proklameret
lignende regler, og lukkede i 1950 og
1952 bugter indtil 60 sømils bredde
(fig. 4), Mexico, Argentina, Chile og
Peru har proklameret højhedsret (alt-
så udelukkelse af fremmede fiskere)
langt udenfor deres kyster; Chile end-
også 200 sømil udenfor disse. Peru
har gjort det samme under påberå-
belse af, at det er en nødvendighed
for de gødningsmidler, som guanofug-
lene efterlader på øer udenfor dets
kyst, idet den fiskebestand, som disse
fugle opretholder livet ved, er en for-
udsætning for gødningens aflejring, og
denne er af stor økonomisk værdi for
landet. Det er dog den almindelige
mening, at disse sydamerikanske lan-
de er gået for vidt.
Endelig har i nyeste tid visse lande
tiltaget sig jurisdiktionsret udenfor
kystens sædvanlige søterritoriegrænse.
De pågældende stater forbeholder sig
ret til at kunne håndhæve sådanne
reguleringsregler og beskyttelsesfor-
anstaltninger såvel overfor egne som
Jeg er også uvanga
gået over åma
til PRINCE PRINCEtulerama

Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide
fiberfilter, der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk...
Filtercigaretten med fuld tobakssmag.
tåssame, sikarititordluartut Prince Kinertarpåt, sikarite imuvdlua-
gaK nåmaginardluartumik tupasungnitsoK whitroniussumigdlo
Kaugdlorigsumik, tupasungnigtitsivdluartumik najukuminartumig-
dlo kingmivilik... sikarite kingmivilik tupasungnigdluartOK.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
Norge har ensidigt proklameret Eoppahavets lukning mellem Fugloy og Soroya, langt
udenfor den grundlinie England ville tillade. Den internationale domstol i Haag afviste
Englands protest. Bugtens grundlinie er 44 somil, medens den sædvanlige for bugter er
10 sømil.
Norge nangminerssuinardlune nalunaersimavoK Loppahavet Fugloyip Soroyavdlo akornå-
nitOK matuneKartOK, taimailiornikut kigdligssatut Tuluit-nunåta issigisså avamut Kånger-
neKarujugssuardlune. inuiaitatigit tamalåt Ilaagime erKartussiviata Tuluit-nunåta nåma-
gigtaitdliornera atortugssautingilå. kangerdliumanerme nuggersimanerit avatdlit mardluk
tungånut nardluinardlugo titarnera 44 sømilinik takissuseuarpoK, kangerdliumarnernut
atorneKarajugtoit 10 sømiliussaraluardlune.
6