Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 6
Forbud mod trawling på Store Hellefiskebanke Ved Nordgrønlands tidligere landsfoged Ph. Rosendahl. Så tidligt som i 1963 fastslog Norges fiskeridirektør, Sunnanå på den 9. norske fiskerikonference, at torskebestanden i hele Nordatlanten — Davisstrædet inclusive — er i foruroligende aftagen, og at det er traw- lingen, der har skabt dette problem, idet naturgrundlaget i Nordatlanten nu svigter. TORSKEBESTANDEN AFTAGER Direktøren indledte med en over- sigt over trawlfiskeriets historiske ud- vikling. Det blev begyndt af englæn- derne for hundrede år siden med trawling i Nordsøen, først med sejl- skibe efter fladfisk, derpå med ma- skindrevr.e fartøjer. Fra 1920, da mu- lighed for ferskfiskafsætning opstod, fik torsketrawling betydning under Færøerne, Norge og Island. Andre lande var nu også gået over til traw- ling. Øget fart tog det, da ekkoloddet fik indpas. Senere teknisk udvikling muliggjorde, at man efterhånden tog større og større områder ind under trawling. Trawling har således i løbet af de sidste 60 år bredt sig fra Nordsøen til Færøerne, Island, Norskekysten, Vestgrønland og Newfoundlandsban- kerne. Når et nyt felt blev taget i brug, var dette som regel lidet eller helt uudnyttet. Efter nogle år steg udnyttelsesgraden og overfiskning blev følgen. Trawlet medtager altfor stor en part småtorsk. Dette er en uøkonomisk ud- nyttelse af bestanden. Småtorsken går ikke til menneskeføde, men kun til fiskemelsfabrikerne. Bestemmelserne om maskevidde omgås, derfor må der kræves en anderledes streng, inter- national kontrol med alle fartøjer. (Nu er der dog blandt lande, der er til- sluttet Den nordvestatlantiske Fiskeri- kommission, ratificering i gang om større maskevidde bl. a. vedrørende Davisstrædet, — 472“ maskevidde). Efterhånden som bestanden i et om- råde således tog af, sattes effektivi- teten derfor op ved bygning af større og stærkere fartøjer og med nye tek- niske forbedringer. Resultatet er de moderne hæktrawlere. Men alt dette øger kun overfiskningen og truer løn- somt udbytte. Går torskebestanden tilbage, vil det ikke nytte med aldrig så dyre og mo- derne fiskefartøjer, eller med moder- ne udstyr som ekkolod, asdic, pelagisk trawl, kraftblok eller hvad man ellers kan finde frem til, for dette er kun en løsning, der kan øge udbyttet en tid. Naturgrundlaget må bringes i or- den, og bestanden være rettet op, for at teknikken skal kunne komme til sin ret i tiderne fremover. REGULERINGSMÅDER Om hvilke veje man teoretisk kan gå, for at få en rationel regulering af fiskeriet i hele Nordatlanten anfør- tes der følgende: En begrænsning af fiskerflåden fra de om Nordatlanten liggende lande anses ikke for effektiv, da det blot vil øge skibenes størrelse og tekniske ind- retning. En kvotaordning for de kvanta, hvert land må fiske under effektiv, international kontrol, findes derimod at være en brugelig ordning. Derfor må et stort arbejde gøres for at finde frem til effektive former for sådan re- gulering. Dette udtaltes i 1963. Men mulighed for en sådan ordnings praktisering må man sikkert nu anse for overmåde ringe. Man behøver blot at tænke på, at Den internationale Hvalfangstkom- mission, efter mange års beståen, brød sammen i 1964, fordi verdens største hvalfangstlande, Norge og Japan, næg- tede at respektere den kvota, der til- kom dem. Nu trues hvalbestanden i Sydhavet derfor med undergang, i hvert fald de mest værdifulde arter. Sluttelig udtales, at hvis det. af po- litiske grunde ikke skulle være mu- ligt at få gennemført ovenanførte mel- lemfolkelige regulering, da er der kun den udvej, at kyststaterne hver for sig tager sagen i deres egen hånd og selv beslutter regulering helt ud til kon- tinentalsoklens yderrand. Dette begrundes med, at det initia- tiv og de beslutninger, man i verden hidtil har gjort på international ba- sis, ikke har virket efter hensigten. Det varede for længe med at få ført af- talerne ud i livet. Specielt gjaldt dette for det nordlige Atlanterhav, hvor ni år gik uden at regulering blev vedta- get, og derefter ni år med utilstræk- kelige reguleringsregler. Det alvorlig- ste har netop været, at landene ikke i tide har magtet at blive enige om virkelige effektive regler. Det understregedes endvidere, at de eksisterende reguleringsaftaler for det nordlige Atlanterhav ikke er effek- tive nok til at sikre grundlaget for dette vigtige fiskeri. Dette vil derfor føre til en alvorlig situation for flere kyststater og for flere kystområder. Således ser Norges fiskeridirektør på torskebestanden og på Atlant-lan- denes hidtidige, mangelfulde samar- bejdsevne. Det eneste, der herefter synes at kunne føre til realiteter i Davisstrædet — foruden de nævnte maskevidde-regler — bliver, at Dan- mark som Davisstrædets kystland selv tager sagen i sin hånd. Det må derfor hilses med glæde og med opmærksomhed, at landsråds- medlem, viceskoleinspektør Peter Heilmann, efter samråd med marine- biologerne Sv. Aa. Horsted og dr. Paul M. Hansen, allerede har gjort et første skridt for Davisstrædets vedkommen- de, idet han i landsrådet i 1964 har fremsat forslag til forbud mod traw- ling på Store Hellefiskebanke. Store Hellefiskebanke er 180 sømil i nord-syd og 70 sømil i øst-vest-ud- strækning. Dybderne er mindre end 50 meter. Kun på bankens østskråning tillader bundforholdene trawling. Hele sommeren går torsken højt i vandet over banken. Der drives da et ud- strakt fiskeri af langlineskibe og af GUMMIREDNINGSFLÅDER ANANGNIUTIT KUMIUSSUT Gummiriåde-rad NR. 2 Ved brug: Kast flåden over bord i confaineren og træk i udløserlinen. énangniut gumiussoK - ilitsersussut NR. 2 atornerane: ånangniuf puanititdlugo avamut naluguk siårfautålo nusugdlu- go. ALFRED RAFFEL A-S VODROFFSVEJ 46 . KØBENHAVN V. portugisiske dorryskibes håndsnøre- fiskere. Men fra begyndelsen af sep- tember står torsken ved bunden, ind- til kulden får den til at søge ud i dyb- dernes varme vand. Der finder da fra september en meget hårdhændet ud- nyttelse sted af fremmede trawlere på østskråningen af Store Hellefiske- banke til skade for den opvoksende forekomst af torsk på for tidligt et alderstrin. I dette tidsrum tages en fjerde del af Davisstrædets samlede fangst på Store Hellefiskebanke. Den største torsk og den største koncentration af disse findes dog i det varmere vand på ydersiderne af Da- visstrædets fiskebanker i maj og juni på 200—600 meters dybde. Landsrådet sluttede sig til forslaget, og ministeriets repræsentant i Den nordvestatlantiske Fiskerikommission, dr. Paul M. Hansen, forelagde forsla- get i kommissionens møde i juni i år. Forslaget vakte kommissionens til- slutning, men den fandt, at for at kom- missionen kunne fremføre forslaget for et mellemfolkeligt forum måtte yderligere videnskabelige undersøgel- ser foretages som kan godtgøre, at en på Store Hellefiskebanke opvok- sende yngel kan blive de sydfor lig- gende banker til effektiv gavn. Der vil altså gå nogle år før disse undersøgelser er tilendebragt og nogle år, før en mellemfolkelig beslutning kan ventes taget, og derefter 6—8 år, før det indførte trawlforbud får be- standen til at vokse. ANDRE LANDES ENSIDIGE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER Skal der ske noget effektivt i ti- de, ses derfor ingen anden udvej end at kystlande selv tager sagen i deres hånd og regulerer helt ud til kontinentalsoklens yderkant samt erklærer trawling efter torsk på Store Hellefiskebanke forbudt osten for dens 200 meter kurves vestkant såvel for egen som for fremmed fiskerflåde, medens lang- liner og sneiler fremdeles skal væ- re tilladt. Spørgsmålet bliver så, om Danmark tør foretage dette skridt. Her kan det sikkert have sin interesse at se lidt på tidernes og landenes syn på sø- territoriegrænser og fiskerigrænser, ESBJERG MUSIK IMPORT TORVEGADE 6 . ESBJERG og da særligt på de tilfælde, hvor lande har handlet egenmægtigt uden at alvorlige konflikter med andre lan- de er opstået. I begyndelsen af 1700-tallet slog den regel igennem, at det åbne hav skulle være fælles for alle, idet ingen stat skulle kunne udstrække sin suve- rænitet over det åbne hav udenfor dets søterritoriums tre-sømilegrænse Men mange brud har der dog altid været gjort på denne regel. Enkelte lande har således hævdet og hævder stadig, at staten som sådan kan tillægge sig en egentlig ejendoms- ret til faunaen på havbunden. Sagt med andre ord: hverken fremmede eller statens egne fiskere har her ret til at udnytte den pågældende, natur- lige erhvervskilde som områdets bund- dyr udgør. Disse stater har som sådan gennem tiderne høstet fordelen til egen lomme, og fra fremmede staters side har disse lande ingensinde mødi modstand. Som eksempler herpå kan nævnes, at Storbritannien hævder statsejen- domsret til selve havbunden, ved Bahrein og mellem Ceylon og Indien hvor der findes perler, skønt banker- ne strækker sig 6—21 sømil fra kysten, og hævder at kunne lovgive for den således ejede havbund. Loven, der er fra 1811, gælder også udlændinge- Vestaustralien hævder disse love om perlefiskeri langt ud over 3-milegræn- sen, skønt loven tilsyneladende kun er rettet mod britiske undersåtter. Tilsvarende lov er givet i 1888 for Queenslands perlefiskeri i Torresstræ- det, og beyen af Tunis kræver bl. a. eneret til svampe på en banke uden- for 3-milegrænsen for Tunis’ kyst, som følge af fortsat og ubestridt ud- nyttelse gennem mange år, Mexico og Columbia har på samme måde lovgi- vet angående perlefiskeriet ud for de- res kyster. Endvidere kræver visse lande ret til faunaen i de frie vandmasser over havbunden foran deres kystlinie, fjor- de og bugter udenfor den sædvanlige søterritoriegrænse. Sagt med andre ord: fremmede får ikke ret til at fiske der, kun landets egne fiskere. Som eksempler kan nævnes, at Storbritannien, skønt den hidtil har været den stærkeste tilhænger af 3- milegrænsen, ikke desto mindre hæv- der talrige undtagelser for egne far- vande. Disse gælder hovedsagelig ude- lukkelse af fremmede fiskere i de brede bugter rundt om de britiske øer også udenfor 3-milegrænsen. Norge hævder lignende regler og lukker bug- ter på indtil 44 sømils bredde (fig- 2 og 3), Island har i 1948 proklameret lignende regler, og lukkede i 1950 og 1952 bugter indtil 60 sømils bredde (fig. 4), Mexico, Argentina, Chile og Peru har proklameret højhedsret (alt- så udelukkelse af fremmede fiskere) langt udenfor deres kyster; Chile end- også 200 sømil udenfor disse. Peru har gjort det samme under påberå- belse af, at det er en nødvendighed for de gødningsmidler, som guanofug- lene efterlader på øer udenfor dets kyst, idet den fiskebestand, som disse fugle opretholder livet ved, er en for- udsætning for gødningens aflejring, og denne er af stor økonomisk værdi for landet. Det er dog den almindelige mening, at disse sydamerikanske lan- de er gået for vidt. Endelig har i nyeste tid visse lande tiltaget sig jurisdiktionsret udenfor kystens sædvanlige søterritoriegrænse. De pågældende stater forbeholder sig ret til at kunne håndhæve sådanne reguleringsregler og beskyttelsesfor- anstaltninger såvel overfor egne som Jeg er også uvanga gået over åma til PRINCE PRINCEtulerama Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine, afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter, der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk... Filtercigaretten med fuld tobakssmag. tåssame, sikarititordluartut Prince Kinertarpåt, sikarite imuvdlua- gaK nåmaginardluartumik tupasungnitsoK whitroniussumigdlo Kaugdlorigsumik, tupasungnigtitsivdluartumik najukuminartumig- dlo kingmivilik... sikarite kingmivilik tupasungnigdluartOK. SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI Norge har ensidigt proklameret Eoppahavets lukning mellem Fugloy og Soroya, langt udenfor den grundlinie England ville tillade. Den internationale domstol i Haag afviste Englands protest. Bugtens grundlinie er 44 somil, medens den sædvanlige for bugter er 10 sømil. Norge nangminerssuinardlune nalunaersimavoK Loppahavet Fugloyip Soroyavdlo akornå- nitOK matuneKartOK, taimailiornikut kigdligssatut Tuluit-nunåta issigisså avamut Kånger- neKarujugssuardlune. inuiaitatigit tamalåt Ilaagime erKartussiviata Tuluit-nunåta nåma- gigtaitdliornera atortugssautingilå. kangerdliumanerme nuggersimanerit avatdlit mardluk tungånut nardluinardlugo titarnera 44 sømilinik takissuseuarpoK, kangerdliumarnernut atorneKarajugtoit 10 sømiliussaraluardlune. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.