Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 7
fremmede landes fiskere, som det fin- der af almennyttig værdi og i det °mfang, biologiske forhold gør det Påkrævet. Disse foranstaltninger er hidtil åle- de gået ud på at beskytte mod rov- drift (overfiskning), men når de givne beskyttelsesregler blot følges, må så- Ve“l landets egne som fremmede fiskere udøve fiskeri der. Som vigtigste eksempel herpå kan nævnes: at USA 1 1945 har udstedt en proklamation, der går ud på, at USA ensidigt kan udstede kontrolbestemmelser til be- standens bevarelse ved udover 3-sø- milegrænsen at oprette beskyttelses- zoner, i hvilket fiskeriet reguleres. Der er ikke tale om, at kystbefolk- uingen har en eneret til fiskeriet; fremmede må også fiske der. Der er ikke nogen begrænsning for, hvor langt til søs zonen må gå, men alene biologiske hensyn skal være afgø- rende. Det nye ved denne proklamation er, at USA ensidigt proklamerer regler berom, medens man tidligere havde den regel, at der krævedes fælles be- slutning fra samtlige de interesserede stater. (Sådanne fællesbeslutninger findes dog, men gives særligt, hvor det drejer sig om store fiskebanker langt ude på det åbne hav, hvis fore- komsten af de frit svømmende fisk står i fare for udfiskning som følge af moderne fiskemetoder). USA har i henhold hertil uden in- ternational aftale bl. a. lovgivet om mindstestørrelse på svampe i Mexico Golf. Forbudet mod, at henkognings- skibe ikke må arbejde i havet uden- for Alaskas laksefloder, kan også ses under denne synsvinkel. Danmark må kunne følge USA.s REGULERINGSMÅDE Nu er jo USA et stort land og kan bedre tillade sig sådanne ensidige handlinger, end et lille land som f. eks. Danmark. Danmark må derfor uok gå noget varsomt frem, hvis det ensidigt vil beslutte sig til et trawl- forbud på Store Hellefiskebanke. Men På den anden side viser det foran- stående jo, at en række lande med held har foretaget sådanne ensidige handlinger ved at udvide deres be- føjelser udover det sædvanlige. Hertil kan iøvrigt føjes, at hyppige tegn viser sig på, at Europa og USA begynder at blive forstående overfor, at verdensressourcerne ikke er ube- grænsede, og at almennyttig beskyt- telse af naturrigdomme nu er tidens tøsen, hvis der fremover skal blive tilstrækkeligt til verdens stærkt vok- sende menneskemængde. Her kan således anføres, at Stor- britannien — der som nævnt altid har været den ivrigste forkæmper for alles ret til det åbne hav (undtagen, hår det gjaldt Commonwealths sær- mteresser og Englands egne bugter) — ikke ses effektivt at have modsat sig USAs ovennævnte ensidige beskyt- telsesforanstaltninger. Endvidere kan fra de seneste år anføres de nye regler af 1953 om 12 sømils fiskerigrænse. Den er en ikke Unge indskrænkning i hovedreglen om havenes frihed. Den øger fiskerigræn- sen med 9 sømil og giver således kyst- landet adgang til at give beskyttelses- regler udover det hidtidige, og er så- ledes et skridt i retning af at beskytte ressourcerne. Endeligt og meget afgørende kan anføres et rent praktisk forhold. Da Island i 1948 mod Englands protest lukkede hele den 60 sømil brede Faxa- bugt, viste det sig, da nogle år var gået og torskeyngelen i Faxabugten havde fået fred for trawlere til at vokse op, at englænderne da begyndte at få større udbytte udenfor Faxa- bugten, end de før fik. Det vil vist ikke være helt uden interesse, om rigtigheden af dette blev nærmere be- lyst. Forholder det sig som dagspres- sen har fremført, kan det måske mind- ske de krav til yderligere videnskabe- lige undersøgelser i denne retning i Davisstrædet, som Den nordvestatlan- tiske Fiskerikommission anser for nødvendig for at kunne fremføre for- slag om trawlforbudet for internatio- nalt forum. Dermed kan kostbar tid spares. DANMARK MÅ HANDLE SNAREST Samfattende kan foranstående ud- trykkes således: Det vil spare tid, om det danske udenrigsministerium sna- rest vil føle sig for hos de Nordatlan- ten omgivende lande, der driver fi- skeri i Davisstrædet, om hvorledes disse vil se på et evt. trawlforbud på Store Hellefiskebanke, for at gøre den- ne til et opvoksningsfelt for torske- yngel. Udenrigsministeriet vil da kunne få et indtryk af hvilken tilslutning og hvilken evt. modstand, der kan ven- tes, hvis Danmark vil beslutte sig til at udstede trawlforbud efter torsk på Store Hellefiskebanke. Skulle Danmark ikke tage en sådan beslutning, kunne man få at vide, om disse lande vil stille krav om de anførte videnskabelige undersøgelsers omfang. I det mindste kunne henvendelsen medføre, at de forskellige landes syns- punkter ligger nogenlunde klar, når Den nordvestatlantiske Fiskerikom- mission fremlægger sine endelige un- dersøgelser for et mellemfolkeligt forum. I sin redegørelse til G-60 fremhæver ministeriets marinebiolog, „at udbyt- tet pr. fiskeindsats er dalet til ca. det halve gennem den sidste halve snes år“, og „at udnyttelsen af fiskefore- komster fremover vil intensivere i en grad, man aldrig tidligere har kunnet forestille sig. Om få år vil fiskeban- kerne i mange havområder være i fare, og drastiske fredningsbestem- melser i form af regulering af fiskeriet må iværksættes gennem de forskellige internationale organer". Der må derfor handles hurtigt i denne sag, hvis Grønlands fiskefabrik- kers råvaretilgang skal øges, så disses kapacitet kan nærme sig rentabel ud- nyttelse. Her synes det at være Grønlands- rådets opgave at forberede sagen for ministeren, for at han kan forelægge den for Udenrigsministeriet. G-60 betænkningen (side 94) hen- stiller da også, „at de kompetente myndigheder følger udviklingen af overfiskningen i Davisstrædet og ved først givne lejlighed rejser spørgsmå- let om regulering i dette område ved internationale aftaler". / Men Grønlandsrådet bør tillige føl- ge udviklingen af overfiskningen i he- le Nordatlanten. Denne kan medføre yderligere øget intensitet af fremme- de skibes aktivitet i Davisstrædet. Øget antal trawlere vil medføre end- nu hyppigere oversej linger og beska- digelse af lineskibenes udlagte lang- liner. Øgede antal af fremmede line- skibe vil uvilkårlig medføre, at liner sættes over andres liner, og de stær- kere liner vil da ødelægge liner af svagere materiale, hvilket færinger- ne allerede klager over overfor nord- mændene. I det hele taget vil skarp kon- kurrence for Grønlands egne kom- mende trawlere og lineskibe opstå og dermed vanskeliggøre tilstræk- kelig råstoftilførsel til fabrikkerne. Dette må anses vigtigt at have for øje ved beregning af de kommende fiskefabrikkers størrelse. Men ikke mindre vigtigt vil det være, at rådet arbejder hen til, at Grønlands egne fiskeriundersøgelser får en sådan videnskabelig stab, at undersøgelser gives bedst mulige kår. SPAR arbejde penge i; f int inr P irs ir« fr* irm lim *v - i SIPÅKIT pivfigssax, suliagssa« aningau- ssatdlo HEMPELIp pujortulerårssuamut Kalipautlgsslå — Kalipauiigssiax nutårdluinaK pujorfulérarssuang- nut xalipautigssat — iluanut avatånufdlo imap kigdlingafa Kulånut. HEMPELIp pujorfulérarssuarnuf Kalipautigsslå paniassuvoK tarnukuminardlune, kussanartumik Kivdlernexardlune, piunertoKalune, aungnertoxalune — taimåifumigdlo ilevKårnartorujugssuv- dlune. tunineKarfarpoK 1, 5 ama 10 liferingordlugo portugauvdlune uko xalipaufigalugit, xaxor- toK, imungassoK, KassertoK, tungujorioK, tungujortox-KaKortoK, xorsuk, augpalugiox, tarrajug- toK, xernerfoK. piniaruk Hempelip pujorfulérarssuarnut Kalipautigsslå tugdliane pujortulérKat xalipangnialerugko HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå- de indenbords og udenbords over vandlinien. HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold- barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk. Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak, sort. Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males. Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.