Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 7

fremmede landes fiskere, som det fin-
der af almennyttig værdi og i det
°mfang, biologiske forhold gør det
Påkrævet.
Disse foranstaltninger er hidtil åle-
de gået ud på at beskytte mod rov-
drift (overfiskning), men når de givne
beskyttelsesregler blot følges, må så-
Ve“l landets egne som fremmede fiskere
udøve fiskeri der. Som vigtigste
eksempel herpå kan nævnes: at USA
1 1945 har udstedt en proklamation,
der går ud på, at USA ensidigt kan
udstede kontrolbestemmelser til be-
standens bevarelse ved udover 3-sø-
milegrænsen at oprette beskyttelses-
zoner, i hvilket fiskeriet reguleres.
Der er ikke tale om, at kystbefolk-
uingen har en eneret til fiskeriet;
fremmede må også fiske der. Der er
ikke nogen begrænsning for, hvor
langt til søs zonen må gå, men alene
biologiske hensyn skal være afgø-
rende.
Det nye ved denne proklamation er,
at USA ensidigt proklamerer regler
berom, medens man tidligere havde
den regel, at der krævedes fælles be-
slutning fra samtlige de interesserede
stater. (Sådanne fællesbeslutninger
findes dog, men gives særligt, hvor
det drejer sig om store fiskebanker
langt ude på det åbne hav, hvis fore-
komsten af de frit svømmende fisk
står i fare for udfiskning som følge af
moderne fiskemetoder).
USA har i henhold hertil uden in-
ternational aftale bl. a. lovgivet om
mindstestørrelse på svampe i Mexico
Golf. Forbudet mod, at henkognings-
skibe ikke må arbejde i havet uden-
for Alaskas laksefloder, kan også ses
under denne synsvinkel.
Danmark må kunne følge
USA.s REGULERINGSMÅDE
Nu er jo USA et stort land og kan
bedre tillade sig sådanne ensidige
handlinger, end et lille land som f.
eks. Danmark. Danmark må derfor
uok gå noget varsomt frem, hvis det
ensidigt vil beslutte sig til et trawl-
forbud på Store Hellefiskebanke. Men
På den anden side viser det foran-
stående jo, at en række lande med
held har foretaget sådanne ensidige
handlinger ved at udvide deres be-
føjelser udover det sædvanlige.
Hertil kan iøvrigt føjes, at hyppige
tegn viser sig på, at Europa og USA
begynder at blive forstående overfor,
at verdensressourcerne ikke er ube-
grænsede, og at almennyttig beskyt-
telse af naturrigdomme nu er tidens
tøsen, hvis der fremover skal blive
tilstrækkeligt til verdens stærkt vok-
sende menneskemængde.
Her kan således anføres, at Stor-
britannien — der som nævnt altid
har været den ivrigste forkæmper for
alles ret til det åbne hav (undtagen,
hår det gjaldt Commonwealths sær-
mteresser og Englands egne bugter)
— ikke ses effektivt at have modsat
sig USAs ovennævnte ensidige beskyt-
telsesforanstaltninger.
Endvidere kan fra de seneste år
anføres de nye regler af 1953 om 12
sømils fiskerigrænse. Den er en ikke
Unge indskrænkning i hovedreglen om
havenes frihed. Den øger fiskerigræn-
sen med 9 sømil og giver således kyst-
landet adgang til at give beskyttelses-
regler udover det hidtidige, og er så-
ledes et skridt i retning af at beskytte
ressourcerne.
Endeligt og meget afgørende kan
anføres et rent praktisk forhold. Da
Island i 1948 mod Englands protest
lukkede hele den 60 sømil brede Faxa-
bugt, viste det sig, da nogle år var
gået og torskeyngelen i Faxabugten
havde fået fred for trawlere til at
vokse op, at englænderne da begyndte
at få større udbytte udenfor Faxa-
bugten, end de før fik. Det vil vist
ikke være helt uden interesse, om
rigtigheden af dette blev nærmere be-
lyst. Forholder det sig som dagspres-
sen har fremført, kan det måske mind-
ske de krav til yderligere videnskabe-
lige undersøgelser i denne retning i
Davisstrædet, som Den nordvestatlan-
tiske Fiskerikommission anser for
nødvendig for at kunne fremføre for-
slag om trawlforbudet for internatio-
nalt forum. Dermed kan kostbar tid
spares.
DANMARK MÅ HANDLE SNAREST
Samfattende kan foranstående ud-
trykkes således: Det vil spare tid, om
det danske udenrigsministerium sna-
rest vil føle sig for hos de Nordatlan-
ten omgivende lande, der driver fi-
skeri i Davisstrædet, om hvorledes
disse vil se på et evt. trawlforbud på
Store Hellefiskebanke, for at gøre den-
ne til et opvoksningsfelt for torske-
yngel.
Udenrigsministeriet vil da kunne få
et indtryk af hvilken tilslutning og
hvilken evt. modstand, der kan ven-
tes, hvis Danmark vil beslutte sig til
at udstede trawlforbud efter torsk på
Store Hellefiskebanke.
Skulle Danmark ikke tage en sådan
beslutning, kunne man få at vide,
om disse lande vil stille krav om de
anførte videnskabelige undersøgelsers
omfang.
I det mindste kunne henvendelsen
medføre, at de forskellige landes syns-
punkter ligger nogenlunde klar, når
Den nordvestatlantiske Fiskerikom-
mission fremlægger sine endelige un-
dersøgelser for et mellemfolkeligt
forum.
I sin redegørelse til G-60 fremhæver
ministeriets marinebiolog, „at udbyt-
tet pr. fiskeindsats er dalet til ca. det
halve gennem den sidste halve snes
år“, og „at udnyttelsen af fiskefore-
komster fremover vil intensivere i en
grad, man aldrig tidligere har kunnet
forestille sig. Om få år vil fiskeban-
kerne i mange havområder være i
fare, og drastiske fredningsbestem-
melser i form af regulering af fiskeriet
må iværksættes gennem de forskellige
internationale organer".
Der må derfor handles hurtigt i
denne sag, hvis Grønlands fiskefabrik-
kers råvaretilgang skal øges, så disses
kapacitet kan nærme sig rentabel ud-
nyttelse.
Her synes det at være Grønlands-
rådets opgave at forberede sagen for
ministeren, for at han kan forelægge
den for Udenrigsministeriet.
G-60 betænkningen (side 94) hen-
stiller da også, „at de kompetente
myndigheder følger udviklingen af
overfiskningen i Davisstrædet og ved
først givne lejlighed rejser spørgsmå-
let om regulering i dette område ved
internationale aftaler". /
Men Grønlandsrådet bør tillige føl-
ge udviklingen af overfiskningen i he-
le Nordatlanten. Denne kan medføre
yderligere øget intensitet af fremme-
de skibes aktivitet i Davisstrædet.
Øget antal trawlere vil medføre end-
nu hyppigere oversej linger og beska-
digelse af lineskibenes udlagte lang-
liner. Øgede antal af fremmede line-
skibe vil uvilkårlig medføre, at liner
sættes over andres liner, og de stær-
kere liner vil da ødelægge liner af
svagere materiale, hvilket færinger-
ne allerede klager over overfor nord-
mændene.
I det hele taget vil skarp kon-
kurrence for Grønlands egne kom-
mende trawlere og lineskibe opstå
og dermed vanskeliggøre tilstræk-
kelig råstoftilførsel til fabrikkerne.
Dette må anses vigtigt at have for
øje ved beregning af de kommende
fiskefabrikkers størrelse.
Men ikke mindre vigtigt vil det
være, at rådet arbejder hen til, at
Grønlands egne fiskeriundersøgelser
får en sådan videnskabelig stab, at
undersøgelser gives bedst mulige kår.
SPAR
arbejde
penge
i;

f int
inr
P irs
ir«
fr*
irm
lim
*v

- i
SIPÅKIT
pivfigssax,
suliagssa«
aningau-
ssatdlo

HEMPELIp pujortulerårssuamut Kalipautlgsslå — Kalipauiigssiax nutårdluinaK pujorfulérarssuang-
nut xalipautigssat — iluanut avatånufdlo imap kigdlingafa Kulånut.
HEMPELIp pujorfulérarssuarnuf Kalipautigsslå paniassuvoK tarnukuminardlune, kussanartumik
Kivdlernexardlune, piunertoKalune, aungnertoxalune — taimåifumigdlo ilevKårnartorujugssuv-
dlune. tunineKarfarpoK 1, 5 ama 10 liferingordlugo portugauvdlune uko xalipaufigalugit, xaxor-
toK, imungassoK, KassertoK, tungujorioK, tungujortox-KaKortoK, xorsuk, augpalugiox, tarrajug-
toK, xernerfoK.
piniaruk Hempelip pujorfulérarssuarnut Kalipautigsslå tugdliane pujortulérKat xalipangnialerugko
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut
7