Atuagagdliutit - 16.09.1965, Side 3

Grønlandske fiskere
(Fortsat fra forsiden)
net med, at vi kunne fiske i ca. 250
dage om året, og hvis vi kunne fange
700,000 kg om året, så skulle vi kunne
klare afdragene. KGH meddeler, at
der er ca. 220 fiskedage om året, selv
trawlerne overstiger kun disse fiske-
dage lidt, og at vi skal fange over
800,000 kg torsk, før vi kan gøre os
håb om at have overskud. Det ser ud
til, at fangstmængden er sat lovlig
højt i KGH.s udregninger med vilje
for at være på den sikre side. Jeg hav-
de nok ikke haft alt for store betæn-
keligheder, hvis kutteren skulle koste
600,000 kr., og hvis jeg kunne fiske
oaed held.
Nu har man pålagt os byrder, vi slet
rkke kan bære, fordi man åbenbart
Ønskede, at vi allerede på nuværende
tidspunkt skal opnå noget, vi ellers
først kan gøre os håb om at nå ad åre.
Mange fiskere, der har mindre både,
°9 som gør alt hvad de kan for at
spare penge til køb af større fartøjer,
har også fået byrder, de ikke kan
7nagte. Udregningerne viser, at der er
lngen, der får større kuttere i åbent-
nnndsområdet, før KGH har drevet
forsøgsfiskeri. Kun ganske enkelte pri-
vate fiskere kan magte opgaven.
mandskabets hyre er for lille
•— Den menige, grønlandske' fiskers
nuværende hyre er meget ringe. Det
er så galt, at vi må tage noget fra bå-
dens part, for at vores folk kan få en
iille smule mere i løn. Til trods herfor
tjener de mindre end landkrabberne.
Efter KNAPPs beslutning er der valg-
frit for bådejere at benytte 35 og 40
Procent til mandskabets hyre. Dette
besluttede man forrige år, og det blev
nævnt, at afgørelsen skulle tages op
rgen, når der er gået et år. Så skulle
man bestemme, hvilken procentsats
der skulle anvendes.
— Da vi ikke kan give vor mand-
skab en større løn, går de mere og
mere over til KGH.s forsøgskuttere.
Eet er heller ikke underligt, for en-
hver søger til et sted, hvor han kan
tjene mere. Dette er anskueliggjort
ved den store grønlandske deltagelse
ombord på færøske og norske fiske-
fartøjer. Flere og flere grønlændere
går ombord på de to nævnte både, for-
di de får garanteret mindsteløn. Vi
får ganske vist tilskud fra staten, når
vi køber en kutter, men i andre ting
får vi meget ringere behandling i for-
hold til de færøske og norske fiskere.
Selv om vi køber fiskeredskaber i sto-
re mængder og betaler dem kontant,
får vi ikke engang rabat, som andre
nationers fiskere får. Nu sælger KGH
selv påhængsmotorer på afbetaling,
men når vi fiskere køber store partier
langliner om vinteren, får vi ingen let-
telser med hensyn til betalingen. Vi
køber bundgarn til ca. 6000 kr. styk-
- kalåtdlit
(Kup. sujugdl. nangitan)
me nutåt taimak akeKåsangatisi-
magaluarpait, aulajangernerånitdle
Kdumat atausetc KångiutOK KGH
nalunaersimavoK piniarniagait
800,000 kr. migssiliordlugit aketcå-
sassut, angatdlatit aggiunigssåt i-
långutdlugo.
— pisiagssavta 200,000 kr-nik aki-
sunerulersimanerisa tigutsisigssatut
sipårsimassavut uvavtinut 10,000 kr-
nik ilassariaKalersipait, pissartutdlo
.nautsorssutigisaguvtigik piniagkavut
inerunik taineKartunit sule akisune-
rusåput. taima pineKarnerput agsut
nuånlpoK, eKungassortitorujugssung-
matigut, Morten Poulsen OKarpoK, na-
ngigdlunilo: — taorsigagssarsiniartar-
fiup KGH Kinuvigisimavå 800,000 kr-
lingnik angatdlatitasaguvta ukiumut
akiliutigissartagagssavut, Kanordlo a-
merdlatigissunik sårugdligkuvta uki-
umut akilertagagssat akilertarsinau-
nerinut nautsorssusior«uvdlugit. mar-
dlungormat sujugdlermik taorsigag-
ssarsiniartarfik OKaloKatigårput, naut-
sorssutit KGH-p nagsiusimassai tu-
Grønlænderne spiser »atomkartofler«
Samarbejde mellem Risø og KGH om forsøg med kartofler, der har
været udsat for bestråling.
Når man taler om „atomkartofler“
tænkes der på konservering ved hjælp
a£ en atombestråling. Man har i
mange år været klar over, at disse
stråler har en bakteriedræbende virk-
ning, således at de kan forlænge visse
levnedsmidlers holdbarhed.
I Amerika har man siden begyndel-
sen af 1950-erne brugt millioner af
dollars til forsøg indenfor fødevarebe-
strålingen. I Europa har Frankrig,
Tyskland og England udført et stort
forsøgsarbejde. Også i Danmark er
mange forsøg blevet foretaget. Ingen
konserveringsmetode har gennemgået
så intensive og omhyggelige gennem-
prøvninger som strålingskonservering.
Alt dette er gjort, for at sikre befolk-
ningen, at den nye konserverings-
metode ikke frembyder nogen sund-
hedsfare. Metoden må resultere i et
Produkt, der ikke indeholder giftige
eller kræftfremkaldende stoffer — og
Ingen radioaktivitet (ud over den na-
turlige radioaktivitet, der også findes
i ubestålede levnedsmidler). Metoden
må heller ikke resultere i en bety-
dende nedgang i næringsværdien. Tab
af vitaminer må være små.
Efter at sundhedsmyndighederne i
Eanmark har givet tilladelse, indledte
KGH og Risø et samarbejde om forsøg
med kartofler til Grønland, oplyser
kostkonsulent Birgit Esmark.
Kartoflerne blev i første omgang
sendt til forskellige personer i Juliane-
håb, Godthåb og Holsteinsborg. Der er
udsendt dels ubehandlede og dels be-
handlede kartofler. Kartoffelkasserne
er mærkede således, at man i Grøn-
land ikke kan kende forskel på, hvil-
ken art kartofler det er, man står
overfor.
Der føres rapport bl. a. over smag
og holdbarhed. Derefter sendes rap-
porten og en del af kartoflerne til-
bage til Risø, hvor materialet bear-
bejdes.
Det er tanken, når en ny høst fore-
ligger, at gentage forsøgene i den
nordlige del af Grønland, hvor der jo
er større behov for langtidsopbevarin-
gen.
Fordelen ved at anvende bestålin-
gen fremfor den nu anvendte pud-
ringsmetode er, at spiringen hindres
— ved pudringen udsættes spiringen
blot i nogle måneder.
Anvendelsesmulighederne af strå-
lingskonserveringen indenfor levneds-
middelgruppen er talrige. Bestrålingen
må dog ikke forventes at fortrænge
eksisterende konserveringsmetoder;
men der vil være specielle produkter,
til hvilke bestråling vil være velegnet.
Metoden er kostbar, og betingelsen for
at bestråling kan komme på tale er,
at den kan give bedre og billigere re-
sultat end allerede eksisterende suc-
cesser, eller at ingen andre bestrå-
lingsmåder eksisterer.
CALTEX OLIE
DDK
i centrum |
"■-■as

Automatisk
opfyldning:
- i takt med Deres
forbrug leverer vi
CALTEX olie.
lo måneders
brændselskonto.
Skal De have
nyt oliefyr,
kan De fordele
betalingen over
36 måneder.
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • (01)1492 14
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 ■ KØBENHAVN K
magter...
ket, og når de er blevet monteret,
koster de ca. 8000 kr. Køber vi bund-
garnene fra private handlende, får vi
rabat for kontant betaling. Det gør
KGH ikke, og jeg synes, at KGH bør
gå væk fra sine forældede metoder.
KGH bør konkurrere med de private
handlende.
FÅR SIN KUTTER OMBYGGET
— Hvad vil De nu, da De ikke vil
have en 45 tons kutter?
— Jeg agter at få ombygget min 20
tons kutter. Der er kun fire køjer i lu-
kafet, som skal udvides, så at der bli-
ver syv køjer. Vi må være syv mand,
hvis vi skal fiske med langliner eller
sneiler. Og når vi skal fiske ude på
bankerne flere dage i træk, må mand-
skabet have nogenlunde gode forhold
og en lille smule albuerum.
— Min kollega, der også havde pla-
ner om at købe en 45 tons kutter, har
kun en 30 fods båd. Men en så dygtig
fisker som ham — sin dygtighed har
han allerede vist — bør have en større
kutter.
— KGH.s priser for fiskekuttere,
der skal til Grønland, synes at ligge
alt for højt. „David Olsen”, der er
på 80 tons, kostede ca. 1,3 mili. kr.
Men 45 tons kutterne kommer nok
til at koste ca. een miil kr., når man
tager de tekniske udstyr med. Vi
synes, at de er for dyre. Bare vi
kan få bygget kuttere, der er ikke
så stærke og robuste som kuttere
til issejlads, kuttere, der kun må
bruges i åbentvandsområdet, uden
om KGH, så kunne vi måske få
nogle billigere fartøjer.
Hans Janussen.
aulisariutit 45...
K’asigiånguane...
(kup. 1-imit nangitax)
Karsautigisångikåine rejemiutit pi-
ssatik tamaisa tunisinausimavait. su-
lissugssaitameK sujornarnit pitsaune-
rungåtsiarpoK, tamatumunga pissu-
taunerugunardlune sulissunut inig-
ssiat biokit nutåt lcanganit pitsaune-
runerat. tåukunane arnanut 80-inut
inigssaicarpugut. avdlatutdle ajornar-
mat tupiutivut baråkiutivutdlo inigi-
titariaKartarpavut, angnermik suli-
ssunut angutinut .igdloKarfit Scores-
bysund, Thule K’eKertarssuardlo ki-
sisa erKarsautigisångikåine sulissuvut
nunaicarfingnit avdlanérsut Kalåtdlit-
inunånit tamarmit pissuput, nalunae-
rasuåume taineKarpoK.
— ukiioK måina rejet maskinamik
Kaleruaiagkat nutåmik niorKUsiat
pernåumik ingerdlatiligkavut Kivdler-
tussanik pingasunik teKerKulingnik
poKarput 100 graminik imalingnik.
Kivdlertussat taimåitut ilisimassavut
maligdlugit nunarssuarme avdlane
nåmagtugagssåungitdlat.
— uvdlormut rejet suliarineKångit-
sut tuninenartartut 20 tonsinit 30
MAMARTAK’AOK'
Sma pftrtugkat iluine méricanut
frimærkinik navssågssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
AMON6
THE
ngavigalugit. uvagut nautsorssutigi-
■simagaluarparput uvdlune 250 mig-
ssiliortune ukiume atautsime aulisa-
ruvta ukiumutdlo 700,000 kg sårug-
dlitåsaguvta akiligagssavut akilertar-
sinåsagivut. KGH nalunaerpoK ukiu-
mut uvdlut aulisarfiussut 220 migssi-
liortartut, kilisauterssortut agdlåt uv-
dlut tåuko sivningåmeK ajordlugit, å-
malo 800,000 kg sivnerdlugit sårug-
dligtaruvta aitsåt iluanåruteKarnig-
ssavtinik llimasugtariaKåsassugut.
KGH-p nautsorssusiai sapingisamik
pissagssat amerdlanårniagausimagu-
naraluarput. aulisariut 600,000 kr-nik
akexåsagpat, iluamigdlo ingerdlatsisi-
nåusaguma pisiarinigsså merserivat-
dlångikaluarpara.
måna artorssitdluta pinialerpåtigut,
ukiut sujunivtimtut ornitavut måna-
mit anguterériarunaraluaramikik. au-
lisartorpagssuit angatdlatéragdlit sa-
pingisartik nåpertordlugo aningau-
ssanik katerssiniaraluartut angineru-
ssunik angatdlatitårniåsagamik artor-
ssineKarput. nautsorssusiat takutipåt
KGH misiligtårnårtinago nunavta xer
Kane angisunik angatdlatitårtOKarna-
viångikatdlartOK, nangminerssortut a-
tausiåkånguit erKarsautigisångikåine.
— månåkut angatdlatine inugtau-
ssut akigssarsialugtorujugssuput, av-
guagarsiagssait anginerne inugtaussut
agdlilårniardlugit pujortulériKap pi-
ssagssaraluinit ilatemeKartarput. tai-
måikaluartoK nuname sulissunit inug-
tavut akigssarsiakineruput. KNAPPip
aulajangemera maligdlugo 35 åma 40
procent kivfat aningaussarsiagssåinut
pigingnigtut nangmingneK idnigag-
ssaråt. tamåna sujoma aulajangeme-
KarpoK, taineKardlune ukioK atauseK
Kångiugpat misigssuerérnikut aulaja-
ngmiartOKarumårtOK sordleK atusa-
nersok.
— kivfarissavtinut angnerussumik
akilineK saperavta inugtagssaralua-
vut KGH-p misiligtautainut kivfau-
jartulisåput. akigssarsiarigsårname-
russorme ujarneKartarmat tupingnå-
ngilaK. tamåna takuvdluarsinauvar-
put savalingmiormiunut norgemiu-
nutdlo kalåleicativut amerdliartui-
nartut aulisaKataussalermata. tåuko
tamarmik mingnerpåmik akigssarsiv-
figinigssåt sujumut neriorssutigineKa-
rértarpoK. uvagut angatdlatitårnivti-
ine nålagauvfingmit tapivfigineKarta-
raluarpugut, avdlatigutdle sordlo sa-
valingmiormiunut norgemiunutdlo å-
ssersutdluta pineKarnerput ajomeru-
vatdlåicaoK. atortugssavut amerdla-
nårdlugitdlunit pisigaluaruvta, tamai-
salo atautsikut akileraluaruvtigik su-
mininguamigdlunit ilångaivfigineKar-
neic ajorpugut, nauk nunat avdlat au-
lisartue taima pineKartaraluartut.
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
f og madlavning I — Sig navnet: OMA margarine! ^
OMA margarine kulfiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpokl OKautlgiuk atex:
O M A margarinel
måna KGH aKuteralakasingnut agdlåt
akilersugagssatut tuniorauvoK, uva-
gutdle aulisartut ukiomerane ningita-
gartårtulerångavta taimatut OKili-
saivfigineKarneK ajorpugut. bundgar-
nisissarpugut 6000 kr. migssiliortunik
akilingnik atautsikut akilertagkavti-
nik, atortulersornerilo ilångutdlugit
8000 kr-lingnik, niuvertunitdle nang-
minerssortunit pisiariguvtigik akikit-
dlilivfigineKartarpugut. KGH-p su-
jornatigut pissutsine KimagtariaKale-
raluarmagit, nangminerssortunut u-
nangmigdlernerulerdlune.
— 45 tonsilingmik piniarungnaera-
vit Kanon pisavit?
— uvanga pujortulérara 20 tonsiUk
avdlångortitertiniarpara sinigfit sisa-
maugaluartut arfineK-mardlungu-
sangmata initå agdlisitdlugo. ningita-
garssordluta snellerssordlutalunit au-
lisåsaguvta arfineK-mardlussariaKa-
ravta. åma sapingisamik ajungitsumik
ineKartitariaKaramik uvdlut ardlag-
dlit avatånitésagavta tåtordliupat-
dlårtariaKånginavta.
— 45 tonsilingmik piniaKatigssara-
luara 30 fodinanmik angatdlateKar-
poK, aulisartordle taimak pikorigtiga-
lune takutitserérniko pingitsorane a-
■ngincrussumik aulisariuteKartariaKa-
raluarpoK.
— aulisariutinut nunavtinukar-
tugssanut KGH-p akigititai inga-
ssagpatdlårsorinartaramik. „David
Olsen“ 80 tonsilik 1,3 mili. kr. mig-
ssiliordlugit akeKarpoK, 45 tonsig-
dlitdle atortorigsårutit ilångutdlu-
git 1 miil. migssiliordlugit akeKå-
sagunarmata aké ingassagauvut.
KGH-jungitsoK avKUtigalugo måne
sikuneK ajortume atugagssamik si-
kusiutigssatut Kajangnaitsigingit-
sumik sanatitsisinaugaluaråine i-
mcra akikinerussumik aulisariuti-
tårneK ajornångikaluarpoK.
tonsinut amerdldssuseKartarput, uv-
dlormutdlo tunissat amerdlanerpau-
gamik 34 tonsiuput. sapåtit akunere
pingasut migssiliortut Kångiugpata
niorKUtigssianut inigkanut Kue nater-
migut 230 kvadratmeterinik angissu-
silik atorneKalersugssaussoK nalunae-
rasuautip naggatågut taineKarpoK.
For kvaliteten« skyld
— Kivdlertflssat tamarmik
6rtanik C-vltamineKardluar-
tunik nunlangnlutå aser-
dlortlgaussunik imaKarput
FOTO 10»/o = OMS-FRI
til Grønland, farve og sorthvid.
Film, kamera, lydbånd.
FOTOHUSET
Tarphagevej 54, box 210,
Esbjerg.