Atuagagdliutit - 16.09.1965, Blaðsíða 6
Første afdrag ved underskrift
resten i fogedretten
og
Søndags-Polifikens medarbejder har besøgt en fogedrefsafdeling I en
fire værelsers lejlighed, og hans øjenvidne-beretning har vi fået lov fil
at offentliggøre her i „Grønlandsposlen" — Skyldnerne bliver taget på
sengen — Vekslende stemning af resignation og krigshumør.
Af ERIK NØRGAARD
I en fire værelsers lejlighed i Anker Heegårdsgade i København kan
man hver eftermiddag få anskueliggjort den gamle folkevits om afbeta-
lingshandelen:
FØRSTE AFDRAG VED KONTRAKTENS UNDERSKRIFT OG RE-
STEN I FOGEDRETTEN.
Lejligheden anvendes som fogedret for de mange mennesker, der frem-
stilles for fogden ved politiets foranstaltning, efter at de er blevet tilsagt
til den „normale“ fogedret uden resultat.
Ingen Irirejser til Grønland
Enkelte grønlandske børn I Danmark kan Ikke komme hjem i ferien.
Der er ikke hjemmel for, at de dan-
ske statsbaners frirejser til skolebørn
i ferien også kan gælde børn med
hjemsted i Grønland. De grønlændere,
der går i danske skoler og hvis ophold
vel at mærke er ordnet på privat ba-
sis, har ingen mulighed for at besøge
deres hjem i sommerferien. De falder
ikke ind under den ordning, hvorefter
grønlandske studerende af alle kate-
gorier i Danmark hvert andet år får
frirejse hjem. De 130 skolebørn, der
i år skal gå i danske skoler, og hvis
ophold er formidlet gennem ministe-
riet bliver kun dernede i et år — og
har altså ikke ferieproblemer. Men
overlærer Myrthue Hansen, Varde, er
blevet vred, fordi Lisbeth fra Egedes-
minde der i 2 år har gået i hans skole
i Varde, ikke har mulighed for at
komme til Grønland i ferien. Han siger
til BT, at hvis vi mener noget med,
at Grønland skal betragtes som lige-
stillet med det øvrige land, må denne
form for diskriminering bringes til
ophør.
Kontorchef Deichmann fra Direkto-
ratet for Folkeskolen og Seminarierne
udtaler, at der ikke er hjemmel for
at udstede frirejse til Grønland. Na-
turligvis hører Grønland med til riget,
men så må bestemmelserne for frirej-
serne ændres. Staten havde i år be-
vilget 19 miil. kr. til 675.000 skoleele-
vers frirejse i forbindelse med som-
merferien. Børnene skal rejse på an-
den klasse og må kun benytte DSB og
enkelte private tog- og rutebillinier
— og Grønlandske Handels skibe ind-
går ikke i ordningen. Vi har endnu
aldrig udstedt et fripas til Grønland,
simpelthen fordi der ikke er hjemmel
herfor, siger han.
— Inden for særforsorgen er der i
alle tilfælde ingen diskrimination af
grønlandske børn, udtaler forstanderen
for døveskolen i Fredericia til „Ak-
tuelt“. De otte grønlandske børn vi
har, er lige vendt hjem fra ferie i
Grønland, og vi har ingen vrøvl med
at få dem hjem. Under ledelse flyves
de fra Kastrup til Sdr. Strømfjord og
derfra videre til deres respektive hjem.
BT bemærker iøvrigt i en ledende
artikel om sagen, at der er en stribe
indlysende grunde til, at Lisbeth og
hendes ligestillede skal hjem i ferien.
En af dem er den, at Grønland ikke
er udland, skønt det ofte behandles
som var det en os ret uvedkommende
landsdel. Som dansk skoleelev er det
Lisbeths selvfølgelige ret at komme
på rejse i ferien.
Her mødes en stor del af afbeta-
lingsfamilien Danmark: konen, der
faldt for den veltalende bogagent og
købte en stribe bøger, som hun egent-
lig slet ikke var interesseret i, og som
hun i hvert fald ikke kunne betale;
lærlingen, der købte en knallert på
afbetaling og var mere optimistisk end
hans økonomi tillod og som nu må
finde en „ordning" med firmaet osv.
osv.
MORGENAFHENTNING
Af Københavns ialt ca. 100,000 fo-
gedsager behandles over 16,000 i lej-
ligheden i Anker Heegårdsgade, der
må være et af Danmarks mest travle
og punktløse retslokaler. I over 3.000
tilfælde er skyldneren „skaffet til
veje" af politiet ved afhentning på
bopælen kl. 4—6 om morgenen, og
mange har tilbragt 7—8 timer i politi-
vogne og på Politigården, før de kan
fremstilles for fogden — og måske få
overstået deres sag på få minutter.
Det er et alvorligt spørgsmål, om ikke
hele denne upopulære morgen-afhent-
ning af mennesker kunne gøres mere
human.
MEDANSVAR
Fogedretterne er samfundets nød-
vendige magtmiddel til at holde den
økonomiske karrusel i gang, når den
knirker allerværst, men i adskillige
tilfælde kan man få den tanke, at den
lille skyldner ikke burde stå alene ved
dommerens skranke. Veltalende agen-
ter, farvestrålende brochurer og anden
pågående reklame, der mere har talt
om den lille udbetaling end om den
årelange afbetaling, har et betydeligt
medansvar for, at jævne mennesker
er bragt i et økonomisk uføre, som de
ikke har haft evner eller vilje til at
overskue.
Undertiden kan bølgerne gå højt i
Fogedretten, når folk — endnu med
søvn i øjnene — protesterer mod den
behandling, de har været udsat for,
men stemningen var dog overvejende
afslappet — til tider ligefrem lys og
munter — den eftermiddag, SØN-
DAGS-POLITIKEN’s medarbejder
fulgte slagets gang i Anker Heegårds-
gade. Mange af de fremstillede kendte
lokaliteterne og fogden — dommer-
fuldmægtig Poul Brandin — fra tidli-
gere besøg.
STRAFANSVAR
I en af de første sager møder en
mor med sin lille datter. Hun skylder
413 kr. hos en tandtekniker, 216 kr. i
et persienne-firma og 270 kr. på en
støvsuger.
Hun tilbyder at betale 15 kr. om
ugen på tandtekniker- og persienne-
regningen og det accepterer domme-
ren.
Dommeren: — Har De noget, vi kan
gøre udlæg i til sikkerhed for beløbet?
Kvinden: — Nej!
Dommeren: — Har De ikke fjern-
syn?
Kvinden: — Nej!
Dommeren: — De ved godt, De ud-
taler Dem under strafansvar?
Kvinden: — Ja!
Dommeren: — Har De heller ikke
køleskab?
Kvinden: — Jo, men det er et af de
gamle, De ved, de høje; dem der var
moderne for 6—7 år siden.
Dommeren: — Ja, dem plejer vi jo
ikke at gøre udlæg i.
STØVSUGEREN
Man går derefter over til at tale
nøje om støvsugeren, og en advokat
fra støvsuger-firmaet får nu ordet: —
Ja, vi har jo været ude for at hente
den hos Dem, men den var der ikke ..
Kvinden: — Næh, den står i Århus..
Advokaten: — Jaså, hvordan det..?
Kvinden: — Altså dem, der fik den
lejlighed, vi boede i før ..
Dommeren: — Nu er det vel ikke
sådan frue, at De ligefrem har solgt
den?
Kvinden: — Nej, slet ikke! Og jeg
vil også gerne betale den ..
Advokaten: — Hvordan?
Kvinden: — Med 25 kr. om ugen.
Advokaten: — Skulle vi nu ikke
heller sige 15 kr., så er det vist mere
sikkert.
Dommeren: — Og nu husker De det,
ikke frue?
Kvinden drager et lettelsens suk, og
dommeren protokollerer om „den i
sagen omhandlede støvsuger".
RADAR
TIL DEN GRØNLANDSKE FISKERFLÅDE
kalåtdlit aulisariutåinut
Del SKAL være
KELVIN HUGHES
Kompakt transistoriseret
MARINE RADAR TYPE 17
med 8 afstandsområder, 24 miles rækkevidde og
9" billedror (med linse 12").
UNÅUSAOK'
KELVIN HUGHES
pQlik translstorlllk
MARINE RADAR TYPE 17
ungasissusla 8-nlk nlkitautillk, angnerpåmlk 24
milesinik takungnlgslnaussoic, bllledrørla 9"
(linsia 12").
Kelvin Hughesip radariliå imåne atortugssiax,
type 17, nutaunerpåK akikitsflvoK, atorsinauv-
dluartoK, transistorilik, OKitsoK, inikitsoK sarfa-
migdlo atuinikitsoK. radar type 17 piukunar-
dluarpoK aulisariutine avdlanilo angatdlatine
inigssineKåsavdlune, tåssa angatdlatine initåju-
ngitsune sarfamigdlo atuinikitsune. suliarine-
KarsimavoK tuluit angatdlåssinikut ministere-
Karfiane piumassarineKartut nåpertordlugit,
ur'iarssuarnilo angnerussune radaritut sitdlima-
tigssatut nalerKutdluinardlune, tåssa ikunerane
aningaussartutit angnikitsugamik, atomeralo
tutsuviginardluinardlune.
type 17 åssinik sukutsinguinut agdlåt ersserKa-
rigsunik takutitsissarpoK, 9 tomminigdlo billed-
røreKardlune. taimaingmat linseKarnigsså pi-
ssariaKångilaK, akornutigssaKångilardle agdli-
sitsissumik linsilisagåine, åssit angissusiat 12
tommingordlugo. takungnigtarfiata angnertussu-
sia 8-nik avdlångortautenarpoK Vi sømilimit 24
sømilisut isorartutigissoK takusinauvdlugo.
sapingisamik tutsuviginarsarnigsså isumagalugo
atortue pitsauvdluinartuput, Kajangnaeidssunik
transistoreKardlune issimit kissamitdlo suner-
neKarsinåungitsunik, taimaingmatdlo sivisoKi-
ssumik piusinaussunik. radarimut atavoK anten-
ne ingmikut sanåK suniuteKardluartOK.
Kelvin Hughes sidste nye marineradar, type 17,
er en prisbillig, ydedygtig, transistoriseret let-
vægts-radar med ringe strømforbrug og små di-
mensioner. Type 17 radaren egner sig overor-
dentligt til installation i coasters, fiskefartøjer,
slæbebåde, lystbåde og andre mindre fartøjer,
der har begrænset strømforsyning og plads. Den
er konstrueret i overensstemmelse med de krav,
der stilles af British Ministry of Transport, og
frembyder som reserve-radar for større skibe
store fordele, derved at installationsomkostnin-
geme er små, samtidig med at man drager fordel
af transistorernes store driftssikkerhed. Type 17
giver fremragende detaljeret billedgengivelse og
er forsynet med ni tommer billedror. Billedrorets
størrelse gør det overflødigt at anvende linse,
men der er dog intet til hinder for, at man på-
monterer en optisk forstørrelseslinse, således at
billedstørrelsen bliver tolv tommer i diameter.
Indikatoren har otte afstandsområder, fra l/i til
24 sømil.
Ud fra ønsket om at opfylde ethvert krav til
driftssikkerhed har Kelvin Hughes lagt vægt på,
at de anvendte komponenter er af høj standard,
og da der desuden anvendes silicone transistorer,
som er ualmindelig robuste og bogstavelig talt
upåvirkede af temperatursvingninger, er drifts-
sikkerhed og lang levetid sikret. Til anlægget
hører den meget effektive „Slotted waveguide"
antenne.
Generalrepræsentant:
S. Smith & Sons (England) Lfd.
KELVIN HUGHES DIVISION
St. Clare Minorles London, E. C. 3
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
AMALIEGADE 33 — KØBENHAVN K — TLF. MINERVA 7282 — TELEX 5258
SALG og SERVICE: O. WINSTEDT . GODTHÅB . TELEFON 1233
TOMMERNE
Næste gæst i retten er en yngre
kvinde med sort hår og sort spadsere-
dragt. Hun har ligeledes et mellem-
værende på 231 kr. med et støvsuger-
firma.
— Jeg har overhovedet ikke kunnet
betale før nu, siger hun. Men i dag
var det meningen, at jeg ville have
sendt nogle penge ..
Dommeren: — Så har De måske ta-
get penge med?
Kvinden: — Næh, det har jeg nu
ikke. Men jeg kan sende dem, når jeg
kommer hjem.
Dommeren: — Har De noget, vi kan
gøre udlæg i?
Kvinden: — Jeg har et fjernsyn,
men det har De gjort udlæg i én gang.
Dommeren: — Ja, det er rigtigt. De
var her jo i marts. Hvor meget kostede
fjernsynet?
Kvinden: — Det var min mand, der
købte det, og nu er vi separeret, og
den slags hænger man sig jo ikke i-
Jommeren: — Hvor mange tommer
er det?
Kvinden: — Aner det ikke!
Dommeren: — Er det et af de små
17 tommers?
Kvinden: — Jo, det er et af de
mindste ..
Dommeren: — Det mindste er 14
tommers ..
Diskussionen ender med, at værdien
sættes til 400 kr.
Med hensyn til stridens genstand
— støvsugeren — er den ligeledes ble-
vet forgæves eftersøgt af støvsuger-
firmaet, og kvinden kan nu oplyse, ot
hendes mand tog den med, da han
rejste.
Mens dommeren protokollerer, for-
klarer kvinden nærmere om mandens
bratte afsked med hjemmet medbrin-
gende støvsugeren, og dommeren ind-
skyder: — Jamen, der er da heller
ingen, der sigter Dem for at have af-
hændet den ..
FUP OG SVINDEL
Alt har været lutter smil og vel-
vilje på begge sider af skranken, men
nu trækker mørke skyer op.
Den næste fremstillede er en ung
mand på en snes år med viltert lyst
hår — og han er tydeligt i krigshumør-
— De har jo et mellemværende med
to grosserere, indleder dommeren.
Manden: — Det kan jeg ikke tænke
mig.
Dommeren: — De har købt en bil
af de herrer — har De glemt det?
Manden: — Den har de sgu’ da taget
igen!
Dommeren: — De må ikke bande i
retten!
Manden: — Undskyld, men det hele
er fup og svindel!
Dommeren: — De har været stævnet
til at møde i Byrettens 17. afdeling;
dér kunne De have fortalt det hele!
Det fremgår af sagen, at der skyldes
på en veksel, som De har accepteret!
Manden: — Jeg har aldeles ikke
accepteret noget!
Dommeren: — Så må der jo fore-
ligge noget ulovligt, noget strafbart • ■
Manden: — Det gør der sgu’
undskyld — også! Det er som sagt
svindel fra ende til anden!
Dommeren: — Jamen, Deres navn
står på vekslen ..
Manden: — Den kender jeg ikke
noget til; det er stensikkert!
Dommeren: -— Kender De slet ikke
de to grosserere?
Manden: — Om jeg gør? Den ene
sidder i øjeblikket i spjældet, og den
anden kan ryge ind når som helst!
Det er rene forbrydere! Men sig mig;
simpelthen
en bedre kaffe
ebNeSCAFE
6
I