Atuagagdliutit - 16.09.1965, Blaðsíða 10

Hjem til Grønland
En præsentation af den katolske præst Finn Lynge, der nu bor i Godthåb.
Finn Lynge — nu præst ved Krist Konges Kapel i Godthåb — mana Krist Konges Ka-
pelime, Nungmitume, palase.
For 14 år siden, i sommeren 1951,
travede et par studenter rundt i fjel-
dene omkring Godthåb og diskuterede
mangt og meget. Den ene var nyud-
klækket student og skulle til at på-
begynde sprogstudier ved Københavns
Universitet. Den anden stod umiddel-
bart foran afslutningen af sit teolo-
giske studium ved samme universitet.
Mange af diskussionerne drejede sig
om dette omfattende spørgsmål: er
det i den lutherske kirke eller i den
romersk-katolske kirke, at den sande
kristendomsopfattelse findes. Prote-
stanter eller katolikker: hvem ser ret?
Ofte rullede ekkoet dengang imellem
Dyvelkløernes fjeldmassiver, når den
ene student, den lutherske teolog, „ta-
lede Roma midt imod,“ medens den
anden ikke uden videre kunne se bort
fra det, der forekom ham at være
svagheder i den lutherske kristen-
domsforståelse.
Den ene af de to debattører fra den-
gang er netop ankommet til Godthåb
som katolsk præst ved det derværende
„Krist Konges Kapel“. Den anden, nu
provst for Grønland, besøger den nye
præst, Finn Lynge, for at bede ham
fortælle lidt om sig selv for læserne
af kirkesiden i A/G.
Finn Lynge vil som søn af redak-
tørparret Kristoffer og nu afdøde
Ragnhild Lynge være kendt af mange
i Grønland, vel især i Godthåb. Skønt
pastor Lynge jo ikke er fremmed for
de grønlandske forhold, heller ikke for
de aktuelle kirkelige og samfunds-
mæssige problemer, er vi blevet enige
om — fordi den nye katolske præst
først for så ganske nylig er kommet
hertil — at lade disse ligge i denne
omgang og først og fremmest bede
Finn Lynge fortælle os lidt om, hvad
der er passeret for ham, siden vi sidst
mødtes, i 1951.
— I december 1952 blev jeg optaget
i den katolske kirke. Jeg læste den-
gang ved universitetet i København
og tog forprøve i dansk. Efter at jeg
havde aftjent min værnepligt i Dan-
mark, rejste jeg til Frankrig og ind-
trådte der i den orden, som jeg nu er
medlem af, nemlig oblatfædrene. Efter
et åxs forberedende uddannelse i
Frankrig blev jeg sendt til Rom og
læste der filosofi i 2 år. Fra Rom gik
turen til Amerika, hvor jeg fik en
4-års teologisk uddannelse plus eet
års pastoralteologi. Det sidste års tid
har jeg tilbragt som hjælpepræst ved
den katolske menighed i Randers.
— En så broget studentertilværelse,
med studier henlagt til flere forskel-
lige præsteseminarier under vidt for-
skellige himmelstrøg må have bibragt
Dem lærerige indtryk af andre folke-
slags reaktioner og tankesæt, udover
hvad selve studiet har givet Dem?
I det forberedende år i Frankrig fik
jeg mine første erfaringer i selve dette
at skulle leve sammen med folk fra
andre nationer, idet jeg omtrent var
den eneste ikke-franskmand på det
pågældende præsteseminarium, men i
Frankrig var der ikke lejlighed til for
alvor at lære den brede befolkning at
kende.
Opholdet i Rom var uhyre horisont-
udvidende. Her i kristenhedens hoved-
stad lever man jo iblandt folk af alle
nationer, hudfarver og tungemål. Der
var ca. 70 studenter på vort kollegium
og ialt 22 forskellige sprog var repræ-
senterede. Latin var det eneste sprog,
alle forstod, og al undervisning,
mundtlig og skriftlig, foregik på latin.
Heller ikke her var der dog lejlighed
til nogen virkelig kontakt med den
lokale befolkning. Bortset fra de korte
sommermåneder levede og åndede man
der i en akademisk atmosfære.
Det var en meget stor omvæltning at
komme til USA, og det tog længere
tid at tilpasse sig der end nogen af
de andre steder. Vort præstesemina-
rium lå i staten Mississippi på kysten
af den mexikanske havbugt i et kli-
ma, der om sommeren må betegnes
som tropisk. Alene en dækkende be-
skrivelse af denne besynderlige del af
De forenede Stater ville kræve flere
artikler, så det går vi ikke nærmere
ind på her. Lad mig blot nævne, at
staten Mississippi jo er en af de sta-
ter, som man læser mest om i verdens-
pressen, da den ubestridt er den stat,
hvor raceproblemet har sine dybeste
rødder.
— Hvorfor opfører de hvide ameri-
kanere sig så fjollet, for os at se gan-
ske umenneskeligt, over for deres far-
vede medborgere?
— Jeg er overbevist om, at det er me-
get vanskeligt, for ikke at sige umu-
ligt, at bedømme forholdene omkring
negerproblemet i Amerika, før man
har levet derovre en årrække. Og det
er i alt fald helt givet, at verdens-
pressens referater og bedømmelse af
situationen ofte er meget uretfærdig.
For det første drejer det sig ikke ude-
lukkende om et raceproblem — det er
det naturligvis også — men det er
tillige et socialt problem. For nu at
foretage en sammenligning, som folk
kan forstå: vi tager en by som
Washington og sammenligner Køben-
havn hermed. I Washington er 50 "/o
af befolkningen negre og disse udgør
virkelig et socialt problem der, lige-
som i alle andre byer i USA. Prøv at
forestille Dem Vesterbro i København
befolket af 500.000 negre, som måtte
tilskrives 80% af kriminaliteten i byen,
folk, som var berygtede for at skabe
slumkvarterer, hvor som helst de flyt-
ter ind, som gjorde store dele af byen
usikre ved nattetid, som havde ufor-
holdsmæssig store problemer med spi-
ritus og kønssygdomme, en befolk-
ningsgruppe, af hvilken mange ikke
kunne læse og skrive. Mon der ikke
under sådanne forhold ville opstå et
socialt problem selv i København? Den
almindelige danske bedømmelse af ra-
ceproblemet i USA præges ganske af-
gjort af, at det er et problem, som
Danmark aldrig selv har stået over-
for. Det, der slår amerikaneren, når
han stilles over for den vesteuropæiske
bedømmelse af Amerikas problemer
af racemæssig art, er et indtryk af en
udpræget europæisk selvretfærdighed.
Der findes en udtalt forskel i den
måde, hvorpå nordstaterne og sydsta-
terne griber negerproblemet an: ne-
gerproblemet findes nok overalt, men
i nordstaterne har man indtryk af, at
problemet gribes an på det kollek-
tivt-sociale plan. Negrenes store so-
ciale problemer skyldes jo ikke, at de
er en mindreværdig menneskegruppe
i sig selv. Deres problemer er historisk
betingede. Dette ser man i øjnene i
nordstaterne og prøver på at forandre
de sociale strukturer således, at pro-
blemet vil eliminere sig selv i årene
fremover. I sydstaterne sidder man
derimod endnu fast i kolonitidens her-
refolk-mentalitet — selv om det nu
må siges, at man i sydstaterne ofte
træffer et hjerteligere personligt, indi-
viduelt forhold hvid og sort imellem,
end tilfældet er i nordstaterne.
— Med en så farverig „løbebane" som
katolsk teologistuderende under frem-
mede himmelstrøg kunne det være
nærliggende at spørge, hvor langt
Grønland, Deres fødeland, har været
borte? Jeg tænker i den forbindelse
også på det grønlandske sprog.
— Det har hele tiden været mit mål
at • vende tilbage til Grønland og jeg
har prøvet på at holde sproget ved-
lige, bl. a. ved en smule læsning, der-
iblandt en ret jævnlig læsning af A/G.
Jeg har også gennem årene etableret
en kontakt med mine ordensbrødre i
det nordlige Canada, hvor jeg sidste
år på en sommerrejse fik en udmærket
modtagelse netop på grund af min
grønlandske baggrund.
ser.
Kal.-nunanut angerdlarneK
katugdlit palasiånik Firm Lyngemik måna Nungme najugaKar-
tumik ilisarerKuvdlugo erKartuineK
ukiut 14 matuma sujomagut aussa-
me 1951-me iltniarnertut mardluk Kå-
Kane Nup erKånitune angalaorput
Kavsitigutdlo agssortutaKalutik. ar-
dlåt iliniamertungordlånguvoK Kø-
benhavnivdlo universitetiane OKautsi-
mik iliniagaKameK autdlartitugssauv-
dlugo. åipåta universitetime tåssane
palasigssatut iliniarnine nångajag-
dluinalerpå.
agssortutarnerit Kavsit aperKumik
uminga angnertoKissumik autdlaive-
Karajugput: Lutherikut ilagigfiat ka-
tugdlitdlunit rumalerissut ilagigfiat
sordlex kristumiutut påsingningner-
mik ernortumik navssårfigssauva?
någgårtut katugdlitdlunit kikut er-
Kortuliorpat? iliniarnertut ardlåta pa-
lasigssap lutherikussup „Ruma ag-
ssortuatålerångago" Akiortungup iv-
nartakasé xavsitigut akisuassuinå-
ngortarput, åipå lutherikutut kristu-
miussutsimik påsingningnermut Ka-
jangnautigisorissaminik jdmatsina-
vérsårtitdlugo.
talmane agssortutartut ardlåt måna
katugdlit palasiåtut Nungmut pisima-
vok tåssane katugdlit oKalugfinguåne
„Krist Konges Kapel“ime palasiusav-
dlune. åipåta måna Kalåtdlit-nunå-
nut provstiussup, palase nutåx Finn
Lynge pulårpå Atuagagdliutit Kirke-
sideåne atuartugssanut ingminik ojca-
lugtuarilårKuvdlugo.
Finn Lynge redaktør Kristoffer
Lyngep nuliarigaluatalo Ragnhild Ly-
ngep emerigåt kalåtdlit Kavsit pingår-
tumik nungmiut nalusångilåt. naugdlo
palase Finn Lynge kalåtdlit pissusi"
nut åmåtaoK ajornartorsiutinut ila-
gingnut inuiåussutsimutdlo tungassu-
nut takornartåungitdluinaraluaK isu-
maKatigigsimavugut katugdlit pala-
siata tikerKåjuvatdlåmera pivdlugo
taimåitut måna agtunginaratdlaru-
mavdlugit, pingårnerussumigdle Finn
Lynge oKalugtuartinaratdlarumavdlu-
go 1951-ime nåpinivta kimgornagut
KanoK pisimassoK.
decemberime 1952 ilagingnut katug-
dlinut ilångupunga. taimane universi-
itetime Københavnimitume iliniamer-
tujuvunga danskimigdlo misiligting-
nigssap sujuleKutå tigorérdlugo. Dan-
markime såkutujuvfigssåka nåmagsi-
(kup. 14-ime nangisaoK)
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København Grundlagt 1847 Fredericia
ikårtite-
rinex
Væveri
xalipauser-
suineK
Farveri
astngar-
saineK
Blegeri
iluarsainex
Efter-
behandling
exisaineK
Krympning
niorxufigssaf F-imik
nalunaexufagdlit
sanaortornexarfiat
Fabrikation af
F-mærkede varer
Dybfrysning i Grønland
er aktuelt
Gør det hjemme — og vær ikke afhængig af årstiderne. Jeg kan tilbyde
Dem en dybfryser til kr. 588,00, der rummer 115 liter og er af det bekendte
Gram-fabrikat.
De første 50 kr. af fragten er includeret i prisen. Skriv til mig. Jeg
sender også gerne brochurer.
Firma P A H L A, Ægirsgade 36, København N.
10