Atuagagdliutit - 16.09.1965, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årtcigss. Ansvarshavende: Hans Janussen
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ......... kr. 25,00 Nungtne sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup namteriviane
pissartagaKarneK uk........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
En for stor mundfuld
Myndighederne og eksperterne har
bestemt, at de grønlandske fiskere,
der bor i åbentvandsområdet, ikke
længere må købe kuttere til rejefi-
skeri. Der er mere end rigeligt af dem.
Nu er det torskefiskeriet ude på ban-
kerne, man skal koncentrere sig om.
Da denne beslutning blev taget,
skrev vi i „Grønlandsposten", at nu er
det blevet umuligt at se, at fiskeriet
er et frierhverv. Ifølge myndigheder-
nes beslutninger skal fiskerne blot ad-
lyde. De kan ikke længere selv be-
stemme, hvor stor en båd, de vil have.
De første resultater af denne tvang
har nu set dagens lys. To af Godthåbs
bedste fiskere har måttet sige nej til
45 tons kuttere, de ville have anskaf-
fet til næste år. De mener, at der bli-
ver lagt så store byrder på dem, at
de ikke kan klare deres forpligtelser.
Det er prisværdigt, at unge grønland-
ske fiskere kan se frem og undersøge,
om de ikke får en altfor stor mund-
fuld at sluge.
De seneste års udvikling indenfor
fiskeriet heroppe har været glædelig.
Det er et stort spring, der er taget af
de grønlandske fiskere, da de gik over
til rejekuttere fra små 20 fods motor-
både. Denne udvikling, der er sket i
løbet af de sidste halve snes år, har
de allerfleste klaret. Nu forsøger man
at presse den grønlandske fisker til
at gå endnu hurtigere frem, og det går
ikke. Vi tror, at det sundeste er, hvis
ftian lader fiskeren selv bestemme far-
ten. Vi har allerede set, at den grøn-
landske fisker er sin opgave voksen.
Hvorfor skal man tvinge ham til no-
get, han ikke magter endnu?
Grunden til, at den grønlandske fi-
sker ikke magter at købe fartøjer, der
er større end 10—20 tonnere, er bl. a.
de små priser, han får for sin fangst.
En dansk laksefisker har klaget over
det grønlandske laksefisken og har
spurgt om, hvorfor man skal hjælpe
Grønland på bekostning af Bornholm.
Han fortæller, at han får syv kr. for
små laks og 21 kr. for de store pr.
kilo. Den grønlandske fisker får 1,50
kr. for små og 7,50 kr. pr. kilo for
store laks. Når man tænker på, at
den grønlandske fisker skal betale ca.
dobbelt så meget som en dansk fisker
for en kutter af samme størrelse, så
synes vi, at talen om hjælp til grøn-
landske fiskere er overdrevet.
Skal de grønlandske fiskere anskaf-
fe sig større kuttere, må man rette en
del skæve forhold op i første omgang,
bl. a. hæve fiskepriseme, garantere
fiskerne, at de altid kan komme af
med deres fangster, at de altid kan få
is, de har brug for, at de kan provian-
tere, købe brændstof, fiskeredskaber
m. m.; så snart de kommer ind. Ud-
viklingen indenfor landsdelens hoved-
erhverv må og skal fortsætte, og alle
instanser må være med til at løse op-
gaverne så hurtigt som muligt. Alle
faciliteter indenfor fiskeriet må først
bringes i orden, før man fortsætter
med opbygningen af landsdelen.
artorssineKartut
osartugssat ingmikutdlo påsisima-
ssagdlit aulajangernikuvåt ikalåtdlit
aulisartut ukiume sikuneK ajortumi-
tut rejerniutinik aulisariutitårtorung-
håisassut, rejerniutit amerdlavatdlå-
leicingmata. mana ikånerssuarne så-
rugdlingniarneK autdlutariaKalersoK
OKautigineKarpoK.
taimatut aulaj angertonarmat Atua-
gagdliutine agdlagpugut mana taku-
nes ajomarsissoK aulisarnerup nang-
nainerssortutut inutigssarsiutaunera.
okartugssaussut aulaj angernerat ma-
ligdlugo aulisartut nålagkiutinut nå-
låinartugssåuput. nangmingnérdlutik
aulaj angerneK sapilerpåt KanoK a-
Agitigissumik aulisariutitårumaner-
dlutik.
taimatut pingitsailinerup kingunere
mana takuneicarsmaulerput. Nungme
aulisartut pikoringnerpåt ilait mar-
dluk 45 tonsilingnik åipågumut auli-
sariutitårniaraluartut piumaj ungnaer-
simåput, isumaKaramik artorssineKå-
savdlutik, akilersugagssatik akiler-
neK sapisavdlugit. aulisartut kalåtdlit
indsugtut sujumut takungnigsinaune-
rat artorssineKånginigssamingnigdlo
uiisigssuinerat pivdlugo nersortaria-
karput.
nunavtine aulisarnerup ukiune ki-
ugugdlerpåne ineriartornera tugdlu-
ssutigssauvoK. kalåtdlit aulisartut
angnertoidssumik sujuariarput pu-
jortulérKanit 20 fodilingnit rejemiuti-
nik pisårtoramik. taimatut ineriar-
torneK ukiut Kulit migssiliortut inger-
dlaneråne pissoir amerdlanerpåt sa-
Persimångilåt. måna kalåleK aulisar-
toK pingitsailiniarneKalerpoK sule su-
kanerussumik ineriartornigssamut, ta-
hiånalo ajorpoK. isumaicarpugut pit-
saunerpåusagaluartoK aulisartoK
nangminérdlune aulajangisineicaralu-
arpat Kanos sukatigissumik ineriar-
tornigssaminut. takorérparput kalåt-
dlip aulisartup Kanos iliornigssane
malungtkå. tauva suna pissutigalugo
sule artugånut pingitsailiniarneKåsa-
va?
kalåtdlip aulisartup aulisariutinik
10—20 tonsilingnit angnerussunik pi-
sinigssaminut sapemerariut pissutau-
ssut ilagåt aulisagartaisa akikigpat-
dlårnerat. danskip kapisilingniartar-
tup målaorutigisimavå kalåtdlit kapi-
siligtarnerat aperisimavdlunilo sok
Kalåtdlit-nunåt ikiorneKåsanersoK
Bornholm pigdliutigalugo. OKalugtuar-
poK kapisiligtane mikissut kilomut 7
kr-nik angisutdlo 21 kr-nik akilerne-
Kartartut. kalåleK aulisartoK kapisilé-
rune mikissut kilomut 1,50 kr-sissuti-
gisavai angisutdlo 7,50 kr-sissutigi-
savdlugit. erKarsautigigåine kalåtdlip
aulisartup aulisariut danskip aulisar-
tup pisiåta angerKatå mardloriaut
migssiliortumik akilertarå tauva isu-
maKarpugut kalåtdlit aulisartut ikior-
neKarnerinik OKalungneK ingassåussi-
nerussoK.
kalåtdlit aulisartut anginerussunik
aulisariuteKalisagpata pissutsit eicu-
ngassut ardlagdlit årKerKårtariaKar-
put sordlo aulisagkat aké Kagfatdlu-
git, aulisartut pingitsorane encortitag-
ssamik ilisimatitdlugit pissatik tamai-
sa tunisinåusagait, sikunik pisinau-
juåsassut, nerissagssanik, ingerdlatig-
ssanik, aulisarnerme atortunik il. il.
tikiniariardlutik pisisinåusassut. nu-
nap ilåne inutigssarsiutit pingåmersså-
ta ineriartortineKamera nangigtaria-
KarpoK nangisavdlunilo, aulisarner-
mutdlo tungassunik suliaKartut ta-
marmik namagsissagssanik sapingisa-
mik sukanerpåmik nåmagsingningni-
aKataussariaKarput. aulisarnerup i-
ngerdlåneKarnigssånut tungassut ta-
marmik årirerKårtariairarput rnrnap
ingmikortortåta piorsaivfigineKarnera
nangineKartmago.
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger)
Nyt fra landsrådet ^ landsrådimit
Ministeriet for Grønland er ifærd
med at udarbejde konstruktionsplaner
til en ny hustype, der skal afhjælpe
den alvorlige boligmangel, der her-
sker mange steder. Det bliver et lille,
delvis præfabrikeret hus, der skal
kunne opføres med et minimum af
faglært arbejdskraft. Der vil blive søgt
midler til disse huse uden for bolig-
støtte-fonden til udsteder og boplad-
ser. En sådan boligstøtte vil også være
en god hjælp for unge fåreholdere i
Sydgrønland, der har vanskeligt ved
at klare sig økonomisk i starten. Min-
dre landskasselån til selvbyggere og
fåreavlere, som foreslået af Oluf
Høegh, kan medføre en sænkning af
boligbyggeriets standard, fordi ikke
alle selvbyggere er i besiddelse af den
nødvendige kunnen, erklærede for-
manden. Elisabeth Johansen påpegede,
at det sundhedsmæssigt ville være et
tilbageskridt at bygge huse med kun
ét rum.
☆
Kalåtdlit-nunavta ministeriaKarfia-
ta igdlup nutåliap titartarnera inger-
dlåpå amerdlaKissune igdlugssaileKi-
nerujugssuaK Kångerniardlugo sa-
naortugagssat ilagssåt. igdlo mikissu-
ngusaoK ilåtigut katiteriåinagagssåu-
savdlune, iliniarsimångitsunik ardla-
Kångitsunguanik sulissoKardlune sa-
naneKarsinaussugssaK. igdlut taimåi-
tut sanaortomeKarnigssånut igdlulior-
nerme taorsigagssarsiniartarfiup ani-
ngaussauteicarfiata pigingisainik ani-
ngaussanik atugagssanik pigssarsini-
artoKartugssauvoK, igdlut niuvertoru-
seKarfingne asimioKarfingnilo sanaor-
tomeKartugssauvdlutik. igdlo taimåi-
:toK åma Kujatåne savautilingnut inu-
sugtunut piiikuneicarpoK, tåuko aut-
dlarterKårångamik aningaussatigut a-
jomartorsiuteiKartarmata. landskesse-
mit angnertungikaluanik taorsigag-
ssarsivdlutik nangmineK igdluliomi-
artut savautigdlitdlo pisinautitaunig-
ssånik Oluf Høeghip sujunersutå ig-
idluliarineKartartut ajornerulernerånik
kinguneKåinarsinaussoK isumaKarfigi-
neKaipoK, tåssa nangminérdlutik ig-
dluliortartut ilåmait iluamik sanasi-
naungmata, sujuligtaissoK oKarpoK.
Elisabeth Johansenip tikuarpå per-
Navnlig navne — ukupungdK
Forhenværende jordemoder fru Apollonie
Simonsen, Frederiksdal, fyldte 70 år tirsdag
den 7. september. Fru Simonsen virkede
som jordemoder i 22 år fra 1918 til 1940, og
havde udført et stort arbejde — særlig
før Nanortalik fik egen læge.
emisugsiortasimassoK fru Apollonie Si-
monsen, NarssaK kujatdleK, mardlungor-
nerme septemberip arfineK-åipåne 70-inik
ukiOKalerpoK. fru Simonsen ukiune 22-ne
1918-imit 1940-mut ernisugsiortutut angner-
tOKissumik sulisimavoK. pingårtumik Na-
nortalik nakorsaKångikatdlarmat.
Overformand Emil Lindenhann, Godhavn,
havde 40 års jubilæum i teletjenesten man-
dag den 6. september.
overformand Emil Lindenhann, K’eKer-
tarssuaK, radioKarfingme sulinermlne ukiut
40-ngordlugit atausingornerme septemberip
arfemåne nagdliutorsiorpoK.
Fhv. fanger, den næstældste indbygger
af Arsuks mandlige befolkning Otto Larsen
og hustru Marie holder 40-års bryllupsdag
mandag den 20. september.
piniartusimassoK månalo Arsungme angu-
tine utoncaunertap tugdlia Otto Larsen nu-
lialo Marie atausingornerme septemberip
20-åne åiparingnermingne ukiut 40-ngor-
dlugit nagdlidtorsiiisåput.
Lorentz Sørensen og hustru Margrethe,
Arsuk, holdt 35 års bryllupsdag søndag
den 12. september.
KGH-me atorfilik Lorentz Sørensen nu-
lialo Margrethe, Arsuk, sapåme septembe-
rip arKaneK-åipane åiparingnermingne
ukiut 35-ngordlugit nagdllutorsiorput.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerlssagssal — slkdt — tupat
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
A TUKIT!
Kingnigssap tungå erKarsautigalugo
igdlut atausmarmik initagdlit sanaor-
tulemigssåt kinguariarnenisassoK.
☆
Statens skoleskib „Kaskelot" tages
ud af drift på grund af alder, oplyste
formanden på landsrådsmødet. Skole-
direktøren har imidlertid allerede an-
søgt om midler til at give 40 sømands-
elever uddannelse på en søfartsskole
i Danmark.
☆
umiarssuaK nålagauvfiup umiartor-
tungornianut iliniarfiutå „Kaskelot"
atorungnaertugssångorpoK pisoKau-
vatdlålernine pissutigalugo, sujulig-
taissoK lands rådip atautsiminerane
nalunaerpoK. skoledirektørile ani-
ngaussanik KinuteKarérsimavoK umi-
artortungorniardlutik iliniartugssat 40
Danmarkime umiartortungorniartut
atuarfine iliniamigssåne atugagssa-
nik.
☆
Landsrådet tilsluttede sig Peter Jen-
sens forslag om at tillempe den grøn-
landske kriminallov efter den danske
på grund af det stigende antal alvor-
lige forbrydelser. Oluf Høegh gjorde
dog gældende, at det var tvivlsomt, om
straffeforanstaltningerne var gennem-
førlige. Han mente, at landsrådet bur-
de sørge for, at der var grundlag for
at nuancere dommene og gennemføre
dem.
☆
Flere medlemmer beskæftigede sig
med overgreb fra politiets side over-
for privatpersoner. Formanden gjorde
opmærksom på, at man i Grønland
har de samme muligheder for at klage
over politi-overgreb, som man har i
Danmark. I første omgang kan man
klage til politimesteren, dernæst til
rigspolitichefen, til justitsministeren
og i sidste instans til ombudsmanden.
☆
Der skal oprettes et jagtpoliti i Søn-
dre Strømfjord for at sikre, at jagt-
lovens bestemmelser overholdes. Man-
ge steder i området er der fundet rens-
dyrkroppe, hvor kun køllerne var skå-
ret af. Lokale jægere vil blive udpeget
af politimesteren og skal så, efter ju-
stitsministerens godkendelse, holde op-
syn i området. Samtidig henstiller
landsrådet til politiet at starte en op-
lysningsvirksomhed blandt jægerne
om jagtlovens bestemmelser.
☆
Kangerdlugssuarme autdlainiat po-
litive pilersineKåsåput, tåuko isuma-
gisavdlugo autdlainiartamerme inat-
sisine aulaj angigkat malingneKamig-
ssåt. Kangerdlugssuarme ardlaKai-d-
ssune navssårineKartarsimåput tugtut
timait Kugtoraiåinagkat. Kangerdlug-
ssuarmut auvartartut ilait politime-
sterimit KinerneKartåsåput erKartu-
ssissoKarnermutdlo ministerip akuer-
ssinerata kingoma tåvane auvarto-
Kartitdlugo nåkutigdlissussåsavdlutik.
tamatumunga peKatigititdlugo lands-
rådip politinut inåssutigå autdlainiar-
nermik inatsisine aulaj angersagkanik
påsisitsiniarneK .autdlamerKuvdlugo.
☆
Peter Jensenip sujunersutå nunav-
tine pinerdlugtorsiomermik inatsisip
danskit inatsisånut nalencusamig-
sså, angnertunik pinerdluteKartartut
amerdliartuinarmata, landsrådimit i-
lalerneKarpoK. Oluf Høeghivdle er-
ssendgsarpå pitdlaissarnerit piviussu-
ngortineKarnigssåt KulamartoK. isu-
maKarneraripoK landsrådip isumager-
KårtariaKaraluarå erKartussissamerit
åssigiårpatdlånginerunigssånut tunga-
vigssaKarnigssaK, erKartussissamerit-
dlo piviussungortineKarsinaulemig-
ssåt.
☆
ilaussortat ardlagdlit OKautigåt po-
litit dinungnut peKarnisårtarsimassut.
sujuligtaissup eriKaisitsissutigå politit
perKamisåmere pivdlugit Kalåtdlit-
nunane Danmarkimisutdle målaoru-
teKamigssamut periarfigssaKartoK. su-
jugdlermik politimesterimut målaor-
toKarsiniauvoK .tugdliane politit Dan-
markime Kutdlersånut, encartussisso-
Karnermut ministerimut ikingugdler-
migdlo nålagauvfiup atorfeKartitånut
målaorfiussartumut (ombudsmand-
imut).
tuberkulose akiornlardlugo sullnlarfut tapersersukit
'k'b'k RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De luberkulosebekæmpelsen I Grønland
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit penusiainik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutlsavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SK1NDERGADE 28-32. KØBENHAVN K. H
LEV. TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDELIMUT NIORKUTEKARTARTOK
TØRGÆR
TIIi BAGNING
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PA ANVENDELSE PA STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES.
AKTIESELSKABET
DAN I SCO
8. KRISTIAN I AGADE, KØBENHAVN
11