Atuagagdliutit - 16.09.1965, Qupperneq 15

Det grønlandske sprog
er velegnet til digtning
Lærer, digter, forfatter, fhv. politiker, domsmand, radiofonichef m. m.
fylder 60 år, men føler sig endnu ikke træf af livet
Radiofonichef FREDERIK NIEL-
SEN, Godthåb, fylder 60 år mandag
den 20. september. Fare, som han kal-
des i daglig tale, har udført en række
betydningsfulde arbejder for Grøn-
land. Og da han er i bedste velgående,
er der chancer for, at han vil fort-
sætte med at udføre opgaver til gavn
for hele Grønland — også efter sin
tilbagetræden fra sin nuværende stil-
ling — hvis han trækker sig tilbage.
Er den første grønlænder med
seminarieuddannelse i Danmark
Frederik Nielsen blev fød på udste-
det K’ornoK i Godthaabsfjorden, et
udsted, der har opfostret mere end én,
der har fået stor betydning for Grøn-
land. Som den første grønlænder fik
han en seminarie-uddannelse i Dan-
mark da han gik på Tønder Semi-
narium i 1928—31, efter at have fuld-
endt sin uddannelse på det gamle
Godthåb Seminarium. — Jeg var
Prøveklud, gik ikke på præparand-
klasse først, da jeg havde gået på
seminariet her. Det vigtigste var vel
også jeg bestod, siger Frederik Niel-
sen.
I 1931 blev han lærer på efterskolen
i Egedesminde og var der til 1936. De
næste ti år tilbragte han i Godthaab
som seminarielærer, og fra 1947 til
1957 var han efterskoleforstander i
Julianehaab. Efteråret 1956 rejste han
fil Danmark for at forberede sig til
sin nuværende stilling og har virket
som radiofonichef siden Grønlands
Radios start.
Mange offentlige hverv
Som bekendt er radiofonichef-stil-
lingen opslået ledig, og den nye mand
overtager stillingen antagelig den 1.
april næste år. — Da jeg er ansat efter
tjenestemandsloven af 1946, er jeg for-
pligtet til at søge afsked, når jeg fyl-
der 60 år, selv om jeg stadigvæk er
rneget glad for mit arbejde og slet
ikke træt endnu, siger Frederik Niel-
sen til Grønlandsposten.
— Ved siden af lærergerningen har
De også udført arbejde som valgt re-
præsentant for befolkningen.
— Ja, i 1947 blev jeg sysselmand og
arbejdede som sådan, indtil politiet
overtog sysselmændenes arbejde. Det
var vist i 1952. Jeg var medlem af
landsrådet fra 1951 til 1955, valgt i
Julianehaabs landsrådskreds, og i de
samme år var jeg også medlem af
kommunalbestyrelsen. Siden 1958 har
jeg virket som domsmand i Grønlands
Landsret. Derudover er jeg medlem af
Oplysningsrådet og ledelsen for Det
grønlandske Forlag. Jeg er også med-
lem af Retskrivningsudvalget og for-
mand for Gadenavneudvalget i Godt-
haab.
Grønlandsk bør benyttes, sålænge
der er grønlændere
— De er også digter og forfatter.
— Mine arbejder som forfatter og
digter påbegyndte jeg allerede, mens
jeg gik på seminariet her i byen. Ef-
terhånden som jeg blev ældre, er der
sket en ændring af min digteriske
REGARD
pilt Danmarkime tunlneKar-
nerpårtåt n&rtunigssamut né-
pautipilungnutdlo igdlersQ-
tauvoK.
j REGARD
Danmarks mest solgte
mærke 1
HYGIEJNE-GUMMI
— beskytter mod svanger-
skab og sygdomme.
1
virksomhed. Dette kan ses ved at læse
mine digte. Nogle af dem er trykt i
den grønlandske sangbog og andre i
„Kilak —■ nuna — imardlo", der ud-
kom i første omgang i 1943 og anden
Frederik Nielsen
gang — en anden udvidet udgave —
i 1963. Min første bog „Tumarse" be-
gyndte jeg at skrive, mens jeg gik på
seminariet, men først da Knud Ras-
mussen hjalp mig, blev den udgivet i
1933. „ArnajaraK" blive udgivet i 1947,
og derudover har jeg lavet flere lære-
bøger, og min oversættelsesvirksom-
hed kan jeg nok benytte som en slags
undskyldning for, at jeg ikke har ud-
givet endnu flere bøger. I anledning
af min 60 års fødselsdag udgiver Det
grønlandske Forlag „OKalugiautit sar-
Kumissatdlo avdlat“. Bogen indeholder
en del af de ting, jeg har skrevet i
løbet af årene — en række foredrag
og essays.
— Er det svært at benytte det grøn-
landske sprog i digtningen?
— Da jeg var yngre, beskæftigede
jeg mig mest med naturlyrik i mine
digte, men de senere års produktion
bleve mere og mere hjemmearbejde.
Vort grønlandske sprog er velegnet til
digtning. Man kan finde meget ram-
mende ord, når man skal udtrykke
sine oplevelser eller meninger pr. vers.
Desværre bliver vore digtere færre og
færre, selv om befolkningstallet øges.
Jeg tror, at dette skyldes en alt for
stor interesse for fremmede sprog.
Nogle digtere starter som regel med
flyvende start, men går i stå, fordi de
har for store vanskeligheder med at
udgive deres arbejder.
— Vi er de eneste eskimoer, der
ejer egen litteratur, og denne litte-
ratur bør gøres endnu større. Den
grønlandske litteratur vil også
være medvirkende til bevarelsen af
det grønlandske sprog. Man bør be-
nytte det grønlandske sprog, så-
længe der findes grønlændere.
Pan-eskimoisme
— De har også arbejdet for en nær-
mere tilknytning fra Grønland til an-
dre eskimoiske stammer.
— Ja, det har jeg. Det er længe si-
den, at jeg begyndte på dette arbejde
som jeg kaldte for pas-eskimoisme.
Det er glædeligt at erfare, at den ca-
nadiske regering er meget positiv ind-
stillet overfor tanken. Jeg har altid
været interesseret i mindretallets kår.
Deraf er opstået min interesse for vore
stammefrænder. Jeg har besøgt Fær-
øerne og samerne, og jeg har besøgt de
nordcanadiske eskimoer to gange.
Vores forbindelse med Nordcanadas
eskimoer var nok blevet bedre, hvis
vore frænder på den anden side af
Davisstrædet havde opnået lige så stor
et kulturel stade, som vi har gjort
her i Grønland. Nordcanadas eskimoer
er ynkelige på visse områder, fordi de
er ved at blive rodløse. De er ved at
glemme deres eget sprog og arven fra
deres forfædre. Hvis vi ikke har haft
en åndelig udvikling, er vi nok også
kommet i uføre efter den nye kulturs
opdukken.
Frederik Nielsen er een af de få
grønlændere, der skriver fejlfrit grøn-
landsk, og eet af sine store arbejder
udførte han under sin mangeårige
medvirken ved udarbejdelsen af
„Dansk-grønlandsk ordbog". Han un-
derviser stadigvæk i faget grønlandsk
på seminariet i Godthåb.
— Hvad så, når De bliver pensio-
nist?
— Jeg kommer aldrig til at mangle
arbejde. Jeg ved endnu ikke, om jeg
bliver pensionist. Vi ved endnu heller
ikke, om vi forbliver i Grønland eller
om vi rejser til Danmark — hvis jeg
bliver pensioneret. Men mit arbejde
som pensionist kan jeg udføre hvor
som helst.
Hans Janus sen.
OKautsivut taigdliutitut
ajukunauteKangitdlat -
ilmiartitsissoK, taigdliorton, atuagkiortoK, politikeriusimassoK,
erKartusseKataussartoK, radiofonime pissortaic il. il. 60-inik
ukionalersoK, sulile inunermik natsussissutut misigisimanane
atausingornerme septemberip 20-å-
ne Kalåtdlit-nunåta radioata pissortå
Frederik Nielsen Nuk, 60-inik ukio-
KalisaoK. Fare, uvdluinarne taimatut
ilisarisimanerussarput angnertoKissu-
mik nunavtinut suniuteKartoK åssi-
gingitsorpagssuarnik suliaKarsimavoK,
sulilo peridgsorssugame nunavtinut i-
luaKutigssanik suliuarnigsså ilima-
nauteKarpoK, måna atorfingminit u-
pernåmut tunuaraluarunilunit — tu-
nuésagune.
Danmarkime seminariamitut
kalåtdlit sujugdlersaråt
Nup kangerdluane niuvertoruse-
starfingme K’omume inungortut ar-
dlagdlit nunavtinut angnertoKissumik
suniuteKarsimassut Frederik Nielsen
ilagåt. kalåleKativtinit sujugdlersauv-
dlune OKåtårutitut 1928-mit 31-mut
Danmarkime semmardamitineKarpoK
— Tønder seminariame, måne semi-
nariatorKame atuarnerme kingorna
præparantklassemitmemarKårane
angussivdluardlunilo.
1931-me Ausiangnut pivoK efter-
skolerne iliniartitsissuvdlune tåssa-
nitdlunilo 1936-mut. 1936-me Nungme
seminariame iliniartitsissungorpoK, u-
kiutdlo KUlit Nungmitdlune. 1947-mit
57-imut K’aKortume efterskolerne su-
juligtaissuvoK, 1956-imilo ukiåkut nu-
navtine radiofonigssamut pissortå-
ngornigssane pissutigalugo piarérsa-
riartordlune Danmarkiliardlune —
radiofonip autdlarnemeranit måna-
mut pissortauvdlune.
uinigkatut atorfigpagssuit
ilisimaneicartutut radiofonime pi-
ssortagssarsiortOKarpoK, imaxa uper-
nåro aprilip autdlarKautånit suliler-
sugssamik. — atorfigdlit inatsisåt
1946-mérsoK tungavigalugo atorfexa-
rama 60-inik ukionaleruma soraeru-
mavdlunga uinuteKartugssaugama so-
raerniartugssauvunga, nauk atorfiga
sule nuånarivdluaraluardlugo åmalo
sule Kasungikaluardlunga, Frederik
Nielsen Atuagagdliutinut OKarpox.
— iliniartitsissutut sulinerpit sani-
atigut inuit Kinigåtut avdlatutdlo åma
suliaicarsimavutit.
— åp, 1947-me sysselmandingorpu-
nga 1952-imiugunartoK politéKaleme-
ra tikitdlugo sysselmanditut sulivdlu-
nga. landsrådimut ilaussortauvunga
K’aKortup Kinersiviane 1951-imit
1955-imut. åma ukiut tåuko kommu-
nalbestyrelsimut ilaussortauvfigåka.
1958-imit landsretime erKartusseita-
taussalerpunga måna tikitdlugo tai-
matut suliaitardlunga, tåuko saniati-
gut oplysningsrådimut Kalåtdlit-nu-
nåne naidterisitsissarfiuvdlo Kutdler-
såinut ilaussortauvunga, åmalo ret-
iskrivningsudvalgimut ilaussortauvu-
nga Nungmilo avKusernit arue piv-
dlugit udvalgimut sujuligtaiissuvdlu-
nga.
kalåleicartitdlugo OKautsivut
atorneKartuartariaKarput
— atuagkiorneu taigdliornerdlo å-
ma suliavit ilagait.
— atuagkiomiameK taigdliorniar-
nerdlo seminariame måne atuaratdla-
ramale autdlartipåka. taigdliortame-
ra utorKaliartortitdlunga avdlångori-
artorpoK, taména taigdliavne ilåtigut
„erinarssutit“nitune ilåtigutdlo „Kilak
— nuna — imardlo“me, sujugdlermik
1943-me kingugdlermigdlo ilaterdlugo
1963-ime sarKumersune takuneK ajor-
nångilaK. atuagkiara „Tumarse" semi-
nariamititdlungale autdlartipara,
Knud Rasmussenivdlo ikiorsinera i-
luaKutigalugo 1933-me inerpara. „Ar-
najaraa" 1947-me sarKumerpoK, tåu-
ko saniatigut iliniusiarpålugssuaKar-
punga, nugterissaramalo atuagkiama
amerdlanerunginerånut utoncatsissu-
tigisinauvara. 60-inik ukioKalernera
eraordlugo Kalåtdldt-nunåne nauite-
risitsissarfiup saruumersisavå „OKa-
lugiautit sarKumissatdlo avdlat". atu-
agkap imarai ukiut ingerdlaneråne
agdlautigissarsimassåka — OKalugiau-
tit åmalo nangmineiK encarsauterssu-
tit.
— kalatdlit OKautsivut taigdliorner-
me atusavdlugit KianoK ipat?
— inusungnerugatdlarama natur-
lyrik — pingortitap kussanåssusiata
taigdlatigut oKautiginiartarpara —
.sangminerugaluarpara, taigdliarissar-
tagkåkale kingorna eruarsautersisuti-
ngoriartorput. kalåtdlit OKautsivut
taiigdliuserisavdlugit ajukunångitdlat,
OKardluartårutigisavdlugit ajornara-
tik. ajoraluartumigdle taigdliortuvut
ikiliartorput, nauk inuit amerdliarto-
raluartut. OKautsiinik avdlanik pingår-
titsivatdlålernerput tamatumunga pi-
ssutauvoK. taigdliiortut ilait autdlar-
titdluaraluardlutik unigtarput, tama-
tumunga ilåtigut pissutauvdlune su-
liarissat sarKumersiniartarnerisa a-
jomakusorpatdlårnerat.
— eskimune kisiartauvdluta lit-
teraturimik pigissauarpugut, agdli-
artortitariaicagkavtinik. kalåtdlit
OKautsivta piginarnigssånut litte-
ratur eKarérnerput ilapigtutåusaoK,
kalåleKartitdlugume kalåtdlit o-
Kausé atassariaKarput.
eskimot ingmingnut
atåssuteKarnerat
— eskimoKativtinut atåssuteuar-
nigssaK åma ilungersutigissavit ilagåt.
— taimåipoK, eskimut ingmivtinut
atåssuteKarnigssarput paneskimoiske-
mik taivdlugo Kangale sulissutiginia-
lerpara. KujanarpoK Canadame nå-
lagkersuissut isumamut tamatumunga
agsut ilaleringmata. inugtaussune
ingmikortut avdlanit ikingnerussut
Kangale soKutigissarigavkit eskirnu-
taoK soKUtigissaKarfigåka. savaling-
miormiut samitdlo takuniamikuvåka,
nagguveKativutdlo akivtinitut mar-
dloriardlugit tikitaravkit nuånåruti-
gåra. åtaveKaKatigingniarnerput ima-
Ka kinguneKamerusagaluartoK Cana-
dap avangnåmiue uvavtitut sujuarsi-
matigigaluarpata. tåuko ilåtigut nag-
dlingnarput, sordlaerutilersutut ika-
mik — tåssa oKautsitik sujuliming-
nitdlo kingornussatik puiguleramikik.
anersakut ineriartorérsimångikalua-
ruvta uvagutaoK kulturip nutåp tå-
kuneragut nåkarsimåsagaluarpugut.
Frederik Nielsen kalåleuativta ku-
kuneKångitsunik agd.lagtartut amer-
dlångeicissut ilagåt, suliarpagssuisalo
ilagåt ukiune ardlaicaKissune „Dansk-
grønlandsk ordbog“ime suleKatauner-
mine angnertumik nåmagsiissaKarne-
ra. Nungme seminariame kalåtdlisut
OKautsivtinik iliniartitsiuarpoK.
— tauvame soraerningusaguvit?
— suliagssaileKilemaviångilanga,
sulile naluvara soraerningusanerdlu-
nga. åma sule naluvarput Kalåtdlit-
nunavtiniginåsanersugut imalunit
Danmarkimut nunasisanersugut —
soraerningoruma. soraernertutdle su-
liariumågkavnut sume najugaKarnera
aperKutaunaviångilaK.
Hans Janussen.
aJOtid
Kaffe os Rith-
OG
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo,kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør lil
Sci. Georgs Gilderne
Skriv efter brochurel
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
15