Atuagagdliutit - 16.09.1965, Side 16

Danske kontra grønlandske laks
i----------
Fra
LÆSERNE
De „grønlandske" skællaks er vist
blevet bange for al den snak, de har
rejst både i det engelske Overhus og
nu i Danmark, at de ikke rigtig vil
fanges heroppe iår. Laksesæsonen er
ganske så småt begyndt, men fang-
sterne er indtil nu meget mindre end
sidste års. Diskussionen om skællak-
sene er ikke slut, og vi regner med, at
også landsrådet kommer til at beskæf-
tige sig med dem i denne samling.
Den bornholmske fisker fortsætter:
Sidste år havde vi på nuværende tids-
punkt (det var den 25. august) fanget
for 36,000 kr., idag er tallet 24,000,
skønt mængden er større, og vi har
anvendt dobbelt så mange redskaber.
Enhver kan se, at den udvikling ikke
må fortsætte.
Nu har vi lige holdt møde om sagen,
og vi har bedt formanden for Dansk
Fiskeriforening, Henry Sørensen, der
også er medlem af Grønlands-udval-
get, om at se på sagen. Fiskeeksportør-
foreningen støtter os og har sendt en
henvendelse til Grønlandsministeriet,
og hjælper det ikke, må vi have sagen
rejst i Folketinget.
Ole Mortensen slutter: Det er jo
ren og skær hård valuta, vi henter op
fra havet uden at bruge ret mange
udenlandske penge på foretagendet.
Min eksportør alene sælger laks til 35
lande, og der kommer mange penge
til landet — penge, som vi slet ikke
nu har råd til at undvære.
Et svar til prof.
Stud. theol. Jonathan Motzfeldt har
i „Berlingske Tidende“s åben debat
svaret prof. dr. polit. Jørgen Peder-
sens dobbeltkronik i samme blad. Han
skriver bl. a.: Man kan egentlig sætte
et spørgsmålstegn ved berettigelsen at
bi-uge udtrykket grønlandspolitik. Man
hører aldrig tale om en fynspolitik
eller bomholmspolitik. Man opstiller
ingen særlige regnestykker over det
offentliges udgifter på Fyn for at
sammenligne dem med udgifterne
andre steder. Det tages som selvfølge
at det offentlige foretager de investe-
ringer, der skal til uden hensyn til om
behovet nu er sådan fordelt mellem
landsdelene, at de altid får lige meget.
Om investeringerne heroppe skriver
Motzfeldt bl. a.: Det er forkert at be-
tragte disse investeringer som noget,
der er helt forskelligt fra investeringer
på Fyn eller på Bornholm, og sige, at
der er tale om noget, der kommer ude-
fra (som prof. Jørgen Pedersen gør).
Det er Danmark, der investerer i Dan-
mark. Når talen er om statens mate-
rielle forpligtelser overfor sine borge-
re, er det forkert at ville betragte
Grønland som noget forskelligt fra
andre landsdele.
Jørgen Pedersen
gen fra den ene samfundsform til den
anden kan blive så kontinuerlig og
smertefri som muligt. Man vil undgå
åndelige brud i det grønlandske folks
udvikling. Man ønsker at den grøn-
landske befolkning skal bevare for-
bindelsen med sin egen fortid, ligesom
f. eks. den danske bondestand har be-
varet forbindelsen bagud trods alle
moderniserede driftsformer.
Ønsket om bevarelsen af det grøn-
landske sprog står i nøjeste sammen-
hæng hermed. Uden at bevare sproget
er de nævnte kulturelle bestræbelser
dømt til at lide skibbrud. Et folks tra-
ditioner er nemlig på det nøjeste for-
bundet med dets sprog. Det lyder som
om Jørgen Pedersen er af den opfat-
telse, at ønsket om bevarelse af det
grønlandske sprog kommer fra dansk
side. Vi grønlændere ønsker nu ikke,
at det skal se ud som om det var
andre, der stod vagt om vores sprog,
ønsket er vort eget.
Der ligger ingen selvmodsigelse i, at
en stat yder sine borgere samme ma-
terielle vilkår, men giver dem frihed
til at dyrke og pleje deres kulturelle
særpræg.
En bornholmsk fisker, Ole Basse
Mortensen, har overfor dagbladet BT
rejst spørgsmålet: de nedadgående
laksepriser. Han siger, at de må holde
op med at fiske laks, hvis priserne
bliver ved at gå nedad.
Årsagen til prisfaldet er frygten for
de store fangster af grønlandske laks,
står der i BT, der fortsætter: Ganske
vist er sæsonen ikke rigtig begyndt
endnu, men alene forventningerne har
påvirket noteringen, og flere born-
holmske laksefiskere tænker på at
lægge op.
— Vi har ikke noget imod, at den
danske stat vil hjælpe laksefiskeriet
ved Grønland, siger Ole Mortensen.
Man kan kun glæde sig over, at ha-
vets guld fiskes op, men når de grøn-
landske fangster skal sælges på sam-
me marked som Østersølaks, trykkes
priserne. Hvorfor skal man hjælpe
Grønland på bekostning af Bornholm?
Det rigtigste ville naturligvis være at
sælge de grønlandske laks til konser-
vesindustrien i f. eks. England og
USA.
Ole Mortensen fortæller, at hans
små laks blev betalt med syv kroner
og de store med 21 kr. pr. kilo. Nor-
malt plejer priserne at være på hen-
holdsvis 12—15 og 30—32 kr. pr. kilo.
Jonathan Motzfeldt fortsætter:
Grønland er beboet af grønlændere,
og det er et folk for sig med eget sprog
og egen tradition. I den forbindelse
bruger man ofte den vending, at man
vil bevare den grønlandske kultur.
Den tror jeg, prof. Jørgen Pedersen
lægger noget forkert i. Han taler om,
at det kun kan blive tale om „en mu-
seumskultur til brug for turister". Det
tyder på, at han tror, at bestræbelser-
ne går ud på at bevare den materielle
side af fangerkulturen. Hvis det var
rigtigt, har han ret i at Grønland ville
ende å la amerikansk indianerreservat,
og det ville være uhyggeligt og usundt.
Meningen med at man „vil bevare den
grønlandske kultur" er, at man vil
gøre en aktiv indsats for at overgan-
Molybdæn-brydning stillet i bero
Arktisk Minekompagni, der er et
blandet dansk-amerikansk aktiesel-
skab med en aktiekapital på 13 mili.
kr., havde planer om at optage bryd-
ning af molybdæn i egnen omkring
Mestersvig fra næste år, skriver dag-
bladet „Børsen" og fortsætter: Men
man har indtil videre stillet disse pla-
ner i bero, og årsagen er det meget
høje renteniveau.
Der er foreløbig anvendt godt en
halv snes mili. kr. til undersøgelser
og forarbejder med henblik på bryd-
ning af molybdænforekomsten. Da
selskabet blev stiftet, blev det oplyst,
at det ville koste 100 miil. kr. i inve-
steringer, idet brydningen kunne be-
—i Sil—— Hil
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde
kukingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.
Generalrepræsentant
Willy Rasmussen & Co. A/S
Lersø ParkaUé 111 - Kbhv. 0.
gynde, og der regnedes med en ud-
vinding på een miil. tons årlig. Nu
oplyses det, at et sådant projekt vil
være for beskedent til at give ren-
tabel drift. Nu har man planer om at
udvinde tre miil. tons årlig, og at in-
vestere 300 miil. kr. Produktionen
skulle årlig kunne medføre salg for
100 miil. kr., hovedsagelig til eksport.
Man opererede med planer om en ak-
tiekapital på 100 miil. kr. og skulle så
skaffe sig kapital ved at låne 200 mili.
kr. Med den nuværende høje rentefod
vil det ikke være muligt at skaffe
rentabilitet, mens man regner med fin
forrentning ved en rente på 6 procent.
„Børsen"" slutter: Selskabet har nu
iværksat nye undersøgelser, som ven-
tes afsluttet til nytår, og før de fore-
ligger, kan der ikke siges noget om
udsigterne for at komme i gang. I
bedste fald vil udviklingen altså træk-
ke noget mere i langdrag, end man
først regnede med.
tåsséuput Kalfit-
dlit-nunane reje-
nu t Kalorssuit a-
tomeKamerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
vistenseas
•VAADBINDERIa/s
SKAGEN • TELF 41477 • ETABL 1879
en drøj og velsmagende cerut
for den kræsne ryger
sikåvaraK (cerut) mamartoK aungnertdK
narrutup pujortartagå
i WULFF 46
KGL. HOFLEVERANDØR
Om afbetalingshandel
I lederen i „Grønlandsposten" d.
19.8.65 gives der udtryk for betænke-
lighed ved den nye handelsform, som
KGH fra 1. september 1965 indfører i
forbindelse med salget af en række
varige forbrugsgoder, og som allerede
fra 1. juli 1965 har været i kraft for
laksegarns vedkommende. Det oply-
ses i den forbindelse, at priserne ved
køb på afbetaling stiger 18%, og det
påpeges, at sparelysten i Grønland er
lille i forhold til det egentlige Dan-
mark og Færøerne. Lederen slutter
med at udtrykke håbet om, at de
KGH-folk, der i denne forbindelse har
berejst Vestkysten, klart har fremhæ-
vet fordelene og ulemperne ved køb
på afbetaling.
I den anledning skal det fra KGHs
side indledningsvis siges, at vi deler
lederskribentens opfattelse af, at det
er det sundeste at købe varerne kon-
tant — efter at have sparet beløbet op.
Bag afbetalingshandelen ligger imid-
lertid den tanke, at det set fra et fa-
milieøkonomisk synspunkt er bedre at
investere i nyttige, varige forbrugs-
goder, således som afbetalingssalget
fra KGH nu åbner mulighed for, end
at forbruge hele sin indtjening i den
daglige husholdning, og det tror vi
også lederskribenten er enig med os i.
Den der underskriver en afbetalings-
kontrakt, går jo netop i gang med en
opsparing, som, når den er afsluttet,
har givet vedkommende ejendomsret-
ten til en nyttig brugsgenstand, og til-
lægget til kontantprisen, afbetalings-
tillægget er jo bl. a. vederlag for be-
siddelsen og brugsretten, inden den
pågældende genstand er betalt fuldt
ud.
Lederens oplysning om, at prisen
ved køb på afbetaling stiger med 18 %
er kun rigtig, hvis man tænker sig et
afbetalingsforhold, hvor køberen først
et år efter modtagelsen af den om-
handlede genstand præsterer udbeta-
lingen og restsummen, men sådan er
det jo ikke. Afbetalingstillægget be-
regnes ganske vist efter satsen 18%
pr. år eller 1,5% pr. md. eller 0,4%
pr. uge, men da renten kun beregnes
af den til enhver tid stående restsum
= afbetalingspris -f- udbetaling -i- be-
talte rater, bliver prisstigningen i rea-
liteten kun 8—9% af kontantprisen,
hvilket klart fremgår af eksemplet på
side 10—11 i den afbetalingsbrochure,
der er udsendt overalt i Grønland i sa
stort et antal, at enhver husstand, så-
vel i byerne som på udstederne, kan
få sin. Men at det koster penge at købe
på afbetaling fremgår klart af det
motto, hvorunder vort oplysningsar-
bejde er udført: ET GODE, MAN MÅ
BETALE FOR.
Hvad fordelene og ulemperne ved
afbetalingshandelen angår, er vi glade
for at kunne bekræfte, at såvel den
udsendte brochure som de oplysende
foredrag om dette emne ved forbru-
geraftenerne har givet klar besked om
aspekterne i afbetalingshandel. To af
Handelens erfarne medarbejdere har
holdt foredrag om afbetalingshandelen,
en af dem civiløkonom E. Marckmann
har udformet denne artikel, som jeg
synes er værdifuld, eftersom vi er
enige om, at denne oplysning bør vi-
derebefordres til den grønlandske for-
bruger, og vi citerer her ordlyden af
den enes manuskript om fordelene og
ulemperne:
„Inden jeg går over til at fortælle
Dem, hvad KGH fra 1. sept.vil sælge
på afbetaling, vil jeg gerne sige et par
ord om goderne og farerne ved køb pa
afbetaling. Afbetalingssystemet er godt
for dem, der har orden i og oversigt
over deres private økonomi, og som
kan og vil opfylde betingelsen: regel-
mæssig betaling af afdragene. Køb pa
afbetaling giver disse mennesker mu-
lighed for straks at anskaffe og bruge
gode og nyttige ting, som man tidli-
gere måtte spare sammen til, før man
kunne købe dem. Folk med regelmæs-
sige indtægter, som har svært ved at
spare sammen, vil også kunne få glæ-
de af at købe på afbetaling. Men for
dem, der letsindigt forpligter sig til
at betale de regelmæssige afdrag uden
evne eller vilje dertil, vil køb på af-
betaling blive en stor skuffelse. Hvis
man ikke betaler sine afdrag rettidigt,
bliver den købte genstand taget til-
bage, og man risikerer tillige at miste
de penge, man allerede har betalt.
Husk derfor:
Uden oversigt over sine økonomiske
muligheder og vilje til at gennemføre
den aftalte betalingsform, vil det være
meget forkert at købe på afbetaling."
Indholdet af det citerede har været
sagt overalt, selvom ordvalget ikke
har været det samme.
Harry Løvgren.
MASSEY-
FERGUS0N
GRAVE
DEN GULE LINIE
MASKINE
MODEL 220
Til et affektivt, up-to-date entre-
prenørudstyr hører den robuste
og alsidige gravemaskine, model
220 med lyn-side-montering.
Med en brydekraft på 6350 kg laser
Massay-Ferguson 220 de hårdeste
opgaver. Den kompakte konstruktion,
samt sidemonteringsmulighedeme, gi-
ver maksimal bevægelsesfrihed - selv
på minimal plads. Førersædet er be-
kvemt anbragt direkte over drejepunk-
tet. hvilket giver frit udsyn. Tal med
an sut Massey-Ferguson forbandter.
KØSSMHAVN av.
FERGUSON leveres med:
Hydraulisk kran fra 2—5 tons.
2-hjulet entreprenørvogn, 4 tons.
Fejekost, 2 meters bredde.
Reservedele findes 1 alle byer i Grønland.
Aat. Massey-Ferguson forhandler:
INDUSTRIMASKINER v. Preben Lange
Midtager 22, Brøndbyvester.
Telegram-adresse: CUMLANG.
16