Atuagagdliutit - 16.09.1965, Page 19

imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
det er Grækenland eller Italien, rejsen
gælder. Hos enhver boghandler kan
De gratis få to udmærkede illustrerede
oversigter over den litteratur, der fin-
des om Grækenland og Italien, først
°g fremmest parlører og rejseførere,
— men også mere specielle bøger om
de to landes kultur, kunst og litteratur
er medtaget.
Skulle De trods alt ikke nå at få
anskaffet nogle af disse bøger inden
rejsen, vil De måske ærgre Dem, når
De overvældes af videbegærlighed
midt på Peterspladsen eller på Akro-
Polis, men har De gemt de små kata-
loger, kan De i hvert tilfælde, når De
kommer hjem, vælge nogle bøger ud,
som får Dem til at genopleve rejsen,
og iøvrigt vil De sikkert forbavses
over, hvor mange forskellige bøger,
der findes om disse lande, lige fra bil-
ligbøger til store pragtfulde illustre-
rede værker.
De to små kataloger er de første i
en serie, der hedder „Ferie i udlan-
det." Næste år vil serien blive fortsat
med endnu et par lande, og vi gætter
På, at Spanien og Frankrig vil komme
På tredie- og fjerdepladsen.
TUREN GÅR TIL ATHEN
64 sider, pris kr. 4,50.
Som den 32. i rækken af de popu-
•lære rejsehåndbøger har Politikens
Forlag udsendt et nyt bind om Athen.
Bogen redegør på en overskuelig
måde for millionbyens mange antikke
seværdigheder, tager turisten med på
rundture gennem det moderne Athen,
Akropolis, Agora-området, Keramei-
kos, Olympieion, det Arkæologiske na-
tionalmuseum, det byzantiske museum
og mange andre af den græske histo-
ries verdensberømte steder. Endvidere
giver bogen historiske udredninger
samt fortæller om alle de praktiske
ting, man skal tage hensyn til inden
rejsen og under opholdet. Overalt led-
sages teksten af Ib Withens oriente-
rende kort og instruktive vignetter.
JEG ER RYTTER
288 sider, ill. Pris: kr. 15,50.
En sportsgren som i de seneste år
fra at være en eksklusiv sport for de
få er blevet til en sport, en fritids-
interesse for de mange, har nu fået
sin lærebog i rækken af praktiske
håndbøger fra Politikens Forlag. Den
er udarbejdet af den landskendte ride-
pædagog Gustav Mårtens, der ved un-
dervisning på sin rideskole Jysk Ride-
Institut i Vejle og ved forskellige ride-
arrangementer, blandt andet hærvejs-
turen, har været stærkt medvirkende
til at ridning i almindelighed og rid-
ning i naturen i særdeleshed har fået
så mange begejstrede tilhængere.
JEG ER RYTTER, som bogen hed-
der, vil uden tvivl yderligere stimulere
interessen, selv om den ikke lægger
skjul på, at det faktisk ikke er så let
at ride, notabene ride rigtigt; men
Gustav Mårtens søger at klarlægge
Problemerne ved i fire store hoved-
afsnit at give en fortløbende rideud-
dannelse lige fra opsadling og opsid-
ning til vanskelige dressurmæssige
Problemer og skoleridning.
Desuden rummer bogen naturligvis
afsnit om hesten, dens udrustning og
dens pasning. Store afsnit fortæller
°m den vel nok populæreste ride-
disciplin springningen og om konkur-
renceridning. Endelig er der også af-
snit om børneridning.
Bogen igennem støttes teksten på
udmærket måde af ca. 200 tegninger
og fotografier.
Alt i alt føler man, at man har fået
det hele med, at der er skabt et teore-
tisk hjælpemiddel, der ved siden af
den praktiske optræning kan være
med til at give rytterne den dygtighed
og sikkerhed, der er en nødvendighed,
hvis man skal have det fulde udbytte
af at ride.
landsrådip isumaicatigissutigå nu-
navtine igdloKarfingne trikinit pingit-
sailissumik nåkutigineKalernigssånik
nalunaerut. nånut aorfitdlo pissarine-
Kartut tamarmik neKimernge misig-
ssugagssat pigingnigtumit trikineKar-
nersut misigssugagssat nåparsimavi-
liåuneKartåséput. neKe tuniorarneKå-
sångilaK tuniussuneKåsananilunit mi-
sigssorneKarérsimatinane, tunissaKar-
tuvdlo oKautigissåsavå misigssuiner-
me KanoK påsissaKartOKarsimanersoK.
umassut taineKartunit avdlåtaoK åma
taimatut årKigssussivigineKarsinåu-
put. niuvertoruseKarfingne asimio-
Karfingnilo misigssuivfigineKarsinåu-
ngitsune najugagdlit kajumigsårne-
Karput trikininik nåpauteKalertameK
pingitsorniarKuvdlugo neidmik OKå-
ngitsortornavérsårnikut, neicip utdlu-
artarneragut — ontivingmik utarne-
ragut — imalunit sivisumik Keriteru-
lortarneragut, mingnerpåmik minus
10 grader Celsiusime uvdlune Kuline.
Kingmit perdlerornerånik nåpåu-
mut akiussutigssamik Kalåtdlit-nu-
nåne kapuissarnigssamik nalunaerut
åma landsrådimit akuerssissutigine-
KarpoK. nalunaerut maligdlugo King-
mit tamarmik 7—8-nik Kåumatigdlit
kapineKartåsåput utorKaunerussutdlo
kapineKarKigtåsavdlutik oxartug-
ssaussut isumaKarångata taimailior-
nigssaK pissariaKartoK. politit inung-
nut pingitsailisinåuput Kingmisa ka-
pineKarniigssåinut, kapuinigssamutdlo
akerdliussoKarpat Kingmit tOKuneKar-
tåsåput taorsissutigineKaratik. nalu-
naerut 1. januar 1966 atulisaoK.
Anda Nielsenip sujunersutigå nalu-
naerut 25. maj 1936-mérsoK, Kingmi-
nik perdlerortoKartitdlugo Kingmit
tOKUtat taorsivfigineKartarnigssånik
maligtarissagssaK, nutångortineKar-
Kugaluardlugo isumaicarame nalunae-
rut nunaKarfingne mingnerussune i-
lisimaneKarKalårpatdlårtoK. itamatu-
ma erKartorneKarnerane Erik Egede
aperKuteKarpoK umassutit Kingmit
perdleromerånit nåpartut taorsivfigi-
neKartarnigssånik misigssuinerme Ka-
noK angussaKartoKarsimanersoK. må-
na tikitdlugo umassutit amerdlaKissut
toKunexarput pigingnigtutdlo taorti-
serusugkaluarput. sujuligtaissoK isu-
maKarpoK umassutit nåpautinit tunit-
dlangnartunit erKorneKartut taorsiv-
figineKartamigssait pivdlugit danskit
inatsisåt maligdlugo månisaoK atorti-
neKarsinaussoK. KanoK iliortariaKar-
nersoK misigssordluarumavå ersser-
Kigsardlugulo Kingmit taorsivfigine-
Karitarnerat avdlaussoK, taimatut
taorsissarnerit kalåtdlit inatsisåt ma-
ligdlugo pissarmata.
Jørgen Olsenip sujunersutigå uper-
nåK ingmikut itumik atautsimmerme
oKatdlisigineKartut ilåta, oKaluseri-
ssagssat ingmikortut 20-ata nanger-
KingneKarnigsså: ajunårnigssamut
sitdlimasissamerme uvdlormusiaKa-
lernigssamut utarKivfigssautitaussup
sivikitdlineKarnigssånik sujunersut i-
laussortanit ardlalingnit OKausexarfi-
gineKarpoK. ardlagdlit kigsautigåt uv-
dlut utarKivfiussartut Danmarkimi-
sut sivikitsigilemigssåt, tåssa uvdlut
arfineK-mardlungordlutik. sapåtitdle
akunere arfinigdlit unigfigineKarput
— matuma sujornagut 13-ugaluara-
mik — ilaussortat ardlagdlit sujulig-
taissuvdlo isumakulutigingmåssuk
taimak sivikitsigissumik utarxissar-
nerup atornerdlungneKarsinaunera,
pingårtumik nunaKarfingne nakorsi-
arfiusinåungitsune.
pitsagtåt
landsrådimit
L. r r ^
landsrådip atautsimitalivingnere a-
tausingornerme septemberip arfernå-
ne autdlarnerput. telegramitigut inuv-
dluarKussutit sujuligtaissup atuagai
ardlaKarput, ilåtigut atarKinartorssu-
armit kungimit ima OKausertaxartut:
landsråde KinuvigineKarpoK inuvdlu-
arKUSSumut inugsiarnersumut Kuja-
niangårnera ilagserKUvdlugo. tamatu-
munga peKatigititdlugo kigsautigåra
Kalåtdiit-nunånut iluaKutigssamik
sulinerme iluanårnigssaK iluagtitsi-
nigssardlo. nalunaerasuaut atsiorsi-
mavoK Frederik Rex.
Grønlandsrådip sujuligtaissua, de-
partementschef H. H. Koch, ministe-
riusimassoK M. Garn, nunavtine sa-
vautigdlit peKatigit sulexatigigsut O-
månamilo kommunalbestyrelse åma
inuvdluariKiissuteKarput. Reykjaviki-
me danskit generalkonsuliat Ludvig
Storr KujåssuteKarsimavoK nånup a-
mianut savauteKarfingne landsrådi-
mut ilaussortat pingasut Islandime ti-
kerårnermingne ingminut nuliaminut-
dlo tunissutåt pivdlugo. landsråde
aulajangersimavoK generalkonsule tu-
nissuteKarfigiumavdlugo kalåtdlinik
nåparsimavdlutik Reykjavikime nå-
parsimavingme uningassunik isu-
magingnigdluartarsimanera pivdlugo.
uvdlormut oKaluserissagssanik su-
liaKartut sujunersutigåt uvdlormut
OKaluserissagssat 60-iusassut aperKU-
titdlo 29-uvdlutik. sujunersut ardla-
Kångitsimit oKauseKarfigineKardlune
akuerssissutigineKarpoK. sujoma uv-
dlormut oxaluserissat 67-duput, aper-
Kutitdlo 15-iuvdlutik.
nalunaerutit navsuiautitdlo ardlag-
dlit saniatigut soKutiginartunik ardla-
lingnik sujiinersuteKartoKarpoK, sor-
dlo landsrådimut, kommunalbestyrel-
sinut folketingimutdlo Kinersissarner-
me maligtarissagssat avdlångutigssåi-
nik sujunersutit, landsrådip Kinigka-
mik sujuligtaissoKalernigssånik nang-
.minerissamimigdlo agdlagfeKarfeKa-
lemigssånik aperKutip OKaluserine-
Karnigsså, kommuneingeniøritut ator-
fingnik pilersitsinigssamik sujunersut,
inutigssarsiutinut ikiorsissarnermik
nalunaerume avdlångutigssanik su-
junersut, nunavtine sårugdlérukiar-
tuinarnerata oKaluserineKarnigsså,
niuvertoruseKarfingnut savautiling-
nutdlo igdluliornigssamut landskassi-
mit angnertungikaluartumik taorsi-
gagssarsisinaulernigssamik sujuner-
sut, Kalåtdlit-nunåne sulivfit ikiui-
niarfiussut KanoK pissariaKartigineri-
sa OKaluserineKamigssåt, inutigssar-
siuteaarneK pivdlugo inatsisip nutar-
terneKarnigsså, Kalåtdlit-nunåta
niorKUtigssanik tuniniainermut rådia
pivdlugo inatsisigssatut sujunersut å-
malo atuarfeKarneK pivdlugo Kalåt-
dlit-nunåne inatsisigssatut sujunersut.
nakorsaunerup nalunaerutånut tu-
ngatitdlugo Peter Jensenip aperKutigå
nakorsaKarfit åssigingitsut Kingmit
perdlerornerånut kaputigssamik uni-
ngassuteKarsinåunginersut sitdlima-
tigssanik. nakorsaunea akivoa nakor-
saKarfit atausiåkåt nangminérdlutik
isumagissagssarigåt kaputigssamik
nåmagtumik sitdlimateKarnigssartik.
Erik Egedep oaautigå kommunit
kujatdlit pingasut ungasingitsukut a-
tautsimordlutik atautsimineråne o-
KautigineKartoK inuit umassunit King-
mit perdlerornerånik nåpauteKartunit
kineKartut kåputigssait inungnut
mardluinarnut nåmagtut pigineKar-
tut. nakorsaunea akivoK inuk uma-
ssumit Kingmit perdlerornerånik nå-
pautilingmit kineKartoK Københavni-
me suliarineKartariaKartoK, inuit u-
massunit taimåitunit kineKarsima-
___________
ssut suliarineKartarnerat navianait-
sumåungingmat.
Oluf Høegh aperivoK inungnik na-
jorneKartut sordlit Kingmit perdleror-
nerånik nåpauteKarfiunersut. OKauti-
gå ungasingitsunguåkut teriangniaK
taineKartutut itumik nåpauteKarsori-
ssaussoK K’aKortup igdloKarfiata ava-
teralånguane toKuneKarsimassoK.
nunavta ministeniaKarfiata uma-
ssut nåpautait pivdlugit sujunersui-
ssartua, dr. K. Wamberg, avisimut
„Aktuelt“imut OKarsimavoK, Kalåt-
dlit-nunavta kimut sineriå tamarme
Kingmit perdlerornerånik nåpautexar-
fiussutut issigissaniaKalersoK. — isu-
maKarpunga teriangniat nungusame-
Kalersinagit — tåukutuaungmatame
umassunit nåpautip Kalåtdlit-nunåne
tunitdlåutarneranut siaruariartorne-
ranutdlo pissutaussut — Kingmit per-
dlerornerata nungutitaunigsså ilima-
narpatdlångitsoK, imalunit OKardluåi-
nartariaKarpoK: nåpautip nungutitau-
nigssåta ilimanarnera mikissuarar-
issuvok, dr. Wamberg nalunaerpoK
naggatågutdlo OKardlune teriangniat
piniarKussaujungnaertarnerat måna
taimaitikatdlartariaKalersoK.
Anda Nielsenimut akissumine na-
korsauneK oKarpoK nunaKarfit iking-
nerpåmik 70-inik inugdlit nunavtine
ernisugsiortoKartitaussut. nunaKar-
fingne mingnerussune najugagdlit
nakorsautinik sitdlimatinik tunine-
Kartarput, tåukulo atornigssåinik ilit-
sersuneKartardlutik.
matuma sujornagut OKatdlisigine-
Karsimassut navsuiarneKarneråne er-
KartorneKartut ilagåt nåpautipilup
gonorrhoep akiorniarneKamera.
landsrådip sujoma isumaKatigissutiga
inåssutigiumavdlugo nalunaerutau-
gatdlartugssaK nåpautip nungusarne-
Kamigssåne ingmikut iliuseKarnigssa-
mik. KanoK iliusigssatut sujunersuti-
gineKartut atulersineKarnigssåt Dan-
.markime perKingnigssåkut Kutdler-
saussunit inåssutigineKarsinåungit-
dlat. Kalåtdlit-nunavtine peridngnig-
ssamik isumagingnigtut KUtdlersait
Danmarkime perKingnigssåkut Kut-
dlersaussunik isumaKateKamiarner-
mik kingorna aulajangersinåuput ig-
dloKarfingne najugagdlit nåpautipilo-
Karnertik pivdlugo sap. ak. arfinig-
dlit imalunit Kåumatit pingasut suju-
singnerussukut nakorsarneKarsima-
ssut tamarmik misigssorterKingnig-
ssamingnut pingitsailineKåsanersut.
igdloKarfit avatåine inuit 15-init 30-
nut ukiugdlit nåpautipiloKarnertik
pissutigalugo nakorsarneKarsimassut
ukiut tamaisa pmgitsailineKardlutik
misigssortitarsinåuput nåparsimassu-
tut misigisimagunik misigisimångiku-
nigdlunit aperKutiginago. taimatutdle
misigssuissarneK inuit ilåinut kå-
ngugtiatdlangnartutut itarmat misig-
ssortinigssaraluamut taorsiutdlugo a-
tausiåinardlune penicillinamik kapiti-
tOKarsinauvoK. taimatut kapitisima-
gåine måna gonorrhoeraluaråine ajo-
rungnaertariaKarpoK syfilisersimaga-
luaråinilo tunitdlaisinaujungnaerta-
riaKardlune. tamåna nunavtine nå-
pautipiluit nungusarniarneKarneråne
angnertumik suniuteKartugssatut o-
KautigineKarpoK.
HER ER DENI tåuna auna
SIMRAD’s
NYE RADIOTELEFON
SIMRADip radiolelefonlutå
nutdK
portussusia = 46 cm
silfssusia = 36 cm
tukimornera = 24 cm
60 w. (12 v.) krystalit 4 ilångut-
dlugit.............. kr. 7600,-
80 w. (24 v.) krystalit 4 ilångut-
dlugit.............. kr. 8650,-
Højde = 46 cm
Bredde = 36 cm
Dybde = 24 cm
60 w. (12 v.) incl. 4 krystaUer
Kr/ 7600,-
80 w. (24 v.) incl. 4 krystaller
Kr. 8650,-
tamarme atautsimul pOgax
(sitsiuitsumik Silumin-imik)
angatdlatinut mikissunut åma
piukunartoK.
modulatore sarfalersdtdlo a-
ngatdlåtagkat.
sarfatomikitsut.
atoruminartut.
ALT I EET KABINETI
(Af søvandsbestandigt Silumin.)
Velegnet også i mindre både.
Transistoriseret modulator og
strømforsyning.
Lavt strømforbrug.
Let at betjene.
autdlakatitsfssut:
1605—3800 kc/s 12-inik kanalilik
Kagdlerautinardlune oKalflssisi-
naussoK.
malungnamera 100 pct-imit 10
pct-imut nikerartoK.
kalerrisårutinik nangminérdlu-
ne tigusissartOK.
SENDER:
1605—3800 kc/s i 12 kanaler.
Simplex og duplex.
Omskifter mellem 100 pct. og
10 pct. udgangseffekt.
Automatisk alarmsignalgiver.
nålaorut:
4-nik båndilik = 150- 370 kc/s
525- 1600 „
1600- 4400 „
4400-13200 „
150—370 kc/s sumissusersiniar-
nerme atorneKarsinauvoK.
ujardliutå erssendgsoK malug-
ssarigsorujugsshvoK.
nålaorutip malugtarissusiata
nangminårtungordlugulo suliari-
nerata kalerrisåmtit såkukitsut
såkortåtdlo åssigingmik tigu-
ssarpai.
højttalere angisfix nipigigsoK 4
wattiussoK.
MODTAGER:
4 bånd = 150— 370 kc/s.
525— 1600 „
1600— 4400 „
4400—13200 „
150—370 kc/s kan anvendes til
consolpejling.
Den tydelige lineal-skala har
stor indstillingsnøjagtighed.
Modtagerens følsomhed og auto-
matik er valgt, så den klarer
såvel svage som kraftige sig-
naler godt.
4 watt lydeffekt i stor højttaler.
Importør:
fikisItsissartoK:
Ewald Steensen
HJØRRING — DANMARK
RADIO SERVICE
H. Rasmussen
Julianehåb
RADIO SERVICE
Ole Winstedt
Godthåb
Radiotekniker Burnæs
Egedesminde
19