Atuagagdliutit - 16.09.1965, Side 23

FN-generalforsamlingen genoptager sit arbejde
Begrundet håb om at verdensorganisationen har klaret sig igennem den
værste krise, selvom den stadig har et underskud på 700 millioner kroner.
Af Nils Eric Boesgaard
De forenede Nationers generalforsamling trådte onsdag den 1. september
sammen for at fuldende deii 19. generalforsamling, der blev udsat i februar,
efter at forhandlingerne var gået i hårdknude over spørgsmålet om Sovjet-
idonens kontingentrestance og deraf følgende fortabte stemmeret.
Generalforsamlingen trådte sammen
igen med et relativt begrundet håb
°m, at verdensorganisationen har kla-
ret sig igennem den værste krise. De
forenede Stater har ved at opgive sin
kampagne for at få frataget skyld-
nerlandene deres stemmeret påny gi-
vet forsamlingen sin handlekraft til-
bage.
Tilbage står imidlertid verdensorga-
nisationens katastrofale økonomiske
situation. Der er stadig et underskud
På 700 millioner kroner, og det red-
ningsfond som Storbritannien sammen
nied de skandinaviske lande tog ini-
tiativet til, er kun nået op på 126
millioner kroner, og man har endnu
ikke modtaget frivillige bidrag fra de
lande, der har afvist at betale til FNs
fredsbevarende aktioner.
SKYLDNERLANDENE SEJREDE
Hvor store problemer der end fore-
står, så er hårdknudens løsning ble-
vet hilst med befrielse verden over.
Generalforsamlingen har mistet noget
af den effektivitet den opnåede, da
den i 1950 vedtog den amerikansk in-
spirerede „Forenede i fred“-resolu-
tion, der gør det muligt at indkalde
generalforsamlingen med 24 timers
varsel, hvis Sikkerhedsrådet blokeres
af et veto.
Det blev skyldnernationerne, der
gik af med sejren — Sovjet-unio-
nen, Frankrig og de andre, der har
nægtet at betale til de fredsbeva-
rende aktioner, hvad USA nu har
bøjet sig for — og FN er i dag
praktisk taget magtesløs, hvis der
skulle opstå behov for en større
politi-aktion.
I hvert fald i nogen tid fremover
må finansieringen af den påtænkte
FN-styrke, der skal kunne sættes ind
overalt, hvor der måtte opstå et behov,
ske gennem frivillige bidrag, sådan
som det er sket på Cypern.
flere ikke-permanente
SIKKERHEDSRÅDSMEDLEMMER
I praksis har den langvarige krise
styrket Sikkerhedsrådet på bekostning
af generalforsamlingen. Magten er
gået over til stormagterne med veto-
retten. Det vil i længden være godt
for De forenede Stater, da det efter de
sidste års tilstrømning af nye afro-
asiatiske stater, ikke længere beher-
sker et to trediedeles flertal i gene-
ralforsamlingen.
For dog ikke helt at fratage de min-
dre stater deres indflydelse er man i
gang med en revision af FN-pagten,
og det er bl. a. hensigten at forøge
antallet af Sikkerhedsrådets ikke per-
manente medlemmer fra seks til ti
mod de fem permanente medlemmer.
I øvrigt er De forenede Stater det
eneste permanente medlem af Sikker-
hedsrådet, der aldrig har gjort brug
af sin veto-ret.
Det skyldes nok i væsentlig grad
USAs alt overvældende indflydelse på
verdensorganisationens økonomi. USA
betaler, ikke alene en trediedel af bud-
gettet, men yder også jævnligt fri-
villige bidrag og er således i stand til
at holde sig alt for skarp kritik fra
livet.
Selvom præsident Johnson har op-
fordret De forenede Nationer til at
medvirke til en løsning på Vietnam-
krisen, er sagen stadig ikke blevet
behandlet i Sikkerhedsrådet og er ikke
sat på generalforsamlingens dagsor-
den.
VERDENSNEDRUSTNINGS-
KONFERENCE
Hverken USA eller Sovjetunionen
er interesseret i en Vietnam-debat, der
måtte ende i en afstemning om en
resolution.
En resolution, der kritiserede enten
USA eller Nordvietnam, ville ikke
kunne opnå det nødvendige to tredie-
deles flertal og ville blot give Den
kinesiske Folkerepublik en ny lejlig-
hed til at falde Sovjet i ryggen.
Spørgsmålet om det kommunistiske
Kinas optagelse i stedet for Formosa-
Kina vil igen blive rejst, men De for-
enede Stater er stadig mægtigt nok
til at forhindre, at to trediedele af for-
samlingen stemmer for Kinas opta-
gelse.
Blandt de andre emner, der vil blive
debatteret, er de hidtil mislykkede
nedrustningsforhandlinger i Geneve.
Der er bl. a. planer om at indkalde en
ny verdens-nedrustningskonference.
Konferencen har sandsynligvis ikke
store chancer for at nå nogen vegne,
men ikke mindst de mindre medlems-
lande er ivrige for hele tiden at holde
airustningsgryden i kog.
DEN 20. GENERALFORSAMLING
uypern vil også komme på tapetet.
Både den cypriotiske og den tyrkiske
regering har krævet en debat, selvom
det på forhånd synes givet, at general-
forsamlingen ikke vil nå meget videre
end Sikkerhedsrådet, der for nylig op-
fordrede begge parter i striden til at
udvise tilbageholdenhed.
Endelig venter man sig også meget
af et initiativ til et nyt organ og nye
metoder til fredelig bilæggelse af stri-
digheder.
Den 19. generalforsamlings afslut-
tende fase bliver kun af kort varighed.
Allerede den 21. september indledes
den 20. generalforsamling, og der bli-
ver således ifølge sagens natur kun
tale om en afvikling af de mere pres-
serende forretninger, mens den egent-
lige debat vil blive fortsat under den
20. generalforsamling, der om alt går
vel) nu da USA har opgivet sin kamp
for overholdelsen af FN-pagtens para-
graf 19, vil kunne bringe orden i de
mange problemer, som har hobet sig
op i det forløbne år.
FN-p generalforsam I ingiata sulinine nangemlerpå
neriunauteicartoK silarssuarmiut peKatigigfiata navianartor-
siorneK ajornerpåK anigorå måssa sule 700 millioner kruninik
amigartoruteKaraluardlune
nålagauvfit peuatigit generalforsamlingiat pingasungormat septemberip aut-
dlarKautåne atautsimilerpoK generalforsamlingeKarnerit 19-igssåt februarime
kinguartineKarsimassoK nåmagsiniardlugo, isumaKatigingniarnerit iluarsiniar-
netc ajornarsisimåput Sovjetunionip akiligagssaraluaminik akilingitsorneranik
tamatumalo kinguneranik taiseKatausinaujungnaernigssamik apernut pivdlugo.
generalforsamlinge atautsimérid-
lerpoK tungavigssaKakånersumik ne-
riutigalugo silarssuarmiut peKatigig-
fiata navianartorsdorneK ajornerpåK
anigorsimagå. inunat akiligagssa-
mingnik akilmgitsorsimassuit taisena-
tausinau j ungnaernigssånik sulissuti-
gingningnine Amerikap taimaitika-
miuk atautsimititat kingumut sulisi-
nåussuseKalerserKigsimavai.
amiåkulerpordle silarssuarmiut pe-
Katigigfiata aningaussanut tuingassu-
itigut pissusenisså ilungersunartoru-
jugssuaK. 700 millioner kruninik sule
amigartoruteKarpoK, ånåussiniutig-
ssatutdlo aningaussauteKarfik tuluit-
nunåta nunat avangnardlit peKatiga-
lugit isulissutigilersimasså 126 millio-
ner kruninauteKarpoK, nunanitdlo
FN-ip enKigsineKartitsiniardlune iliu-
serissartagainut akiliumångitsunit
nangmineK kajumissutsimit akiliuti-
nik sule tigussaKartoKarsimångilaK.
nunat akitsugagdlit ajugåuput
ajornartorsiutit KanoK agtigigaluar-
patalunit isumaKatigingniuteKamerit
iluarsiniameK sapilersimassut Kå-
ingerneKarnerat silarssuaK tamåker-
dlugo nuånårutigineKansimavoK. ge-
neralforsamlingip nåmagsissaKarsi-
nauvdluarssutsip ilå ånaisimavå a-
ngussarisimassaraluane 1950-ime a-
kuerssissutigigamiuk amerikamiut su-
lissutigilersimassåt „endgsinerme pe-
Katigingnermik“ — aulajangersagaK
ajornarungnaersitsissoK nal. akuneri-
nik 24-nik sujorKutsivdlune kalerriv-
dlune generalforsamlingimik atautsi-
migiarKussinigssaK Sikkerhedsråde
någgårsmautitaunerup atomeKarne-
ratigut sulisinaujungnåisagaluarpat.
taimalo nålagauvfit akitsugdlit a-
jugåuput — Sovjetunionen, Fran-
krig avdlatdlo errcigsinermik ata-
titsiniardlune iliflserissanut akiliu-
masimångitsut, månalo tamåna
USA-p akuennarsimavdlugo —
uvdlumikutdlo polititigut akuliu-
nigssat angnertunerussut pissaria-
Kdlisagaluarpata FN soriusigssa-
Kångitsutut OKautigigåine ajungi-
neruvoK.
tåssame sujunigssame sumungåtsi-
arssuaK FN-ip såkutoKamigssånik su-
mutdlunit autdlartmeKarsmaussunik
isumaliutigineKartunik aningaussali-
nigssaK akilerneKartåsaoK nangmineK
kajumissutsimit akiliutinit, sordlo
Cypernime taima pissoKarsimassoK.
sikkerhedsrådime ilaussortat
ata j uar tugssåungitsut
amerdlanerussut
nalominartorsiornérup sivisup sik-
kerhedsråde nakussagtinarsimavå ge-
neralforsamlinge ajoKuserdlugo. nå-
lagauvfigssuarnut någgårsinåussuse-
Kartunut pissauneK pisimavoK. tamå-
nalo Amerikame nålagauvfingnut pe-
Katigingnut iluamutauginartugssauvoK
ukiune kingugdlerne nålagauvfit A-
frikamit Asiamitdlo pissut nutåt ilå-
ngussorneratigut generalforsamlingi-
me %-inik amerdlanerussarneK nåla-
gauvfigiungnaerérsiimangmago.
taimåitordle nålagauvfit mingneru-
ssut suniutigissartagåinik arsårdlui-
narumanagit FN-ip isumaKatigissutå
iluarsartuniameKalersimavoK, ilåti-
gutdlo sujunertanineKarpoK sikker-
hedsrådip ilaussortaisa atajuartungit-
isut amerdlineKarnigssåt arfinilingnit
Kulinut ilaussortat atajuartut tatdli-
mauvdlutik.
kisalo Amerikame nålagauvfit pe-
Katigit tåssatuåuput sikkerhedsrådime
atajuartumik ilaussortat någgårsi-
nåussutsimik atuingisåinarsimassut.
tamatumane pissutaunerugunar-
poK silarssuarmiut peKatigigfiata
aningaussaKarneranut USA-p su-
niuteKarnerujugssua. aningaussat
atortitagssamautit %-iat USA-p a-
kilertarpå, dmale nangmineK ka-
jumissutsimit akiliuteKartardlune
taimaisivdlunilo såkortumik issor-
nartorsiugaunigssaugaluaK inga-
lagsimatitardlugo.
Vietnamime navianartorsiornerup i-
luarsineKarnigssånut nålagauvfit pe-
acatigit ikiuterKuvdlugit præsident
Johnsonip kajumigsårsimagaluarai
tamåna sikkerhedsrådime sule OKalu-
serissagssainut ilånguneKarsimanane.
silarssuarme såkugssat ikilisar-
neKarnigssanik atautsimlncK
USA Sovjetunionilunit kigsautigi-
ssaKångitdlat Vietnam pivdlugo OKat-
dlineKåsassoK OKauseKautigssat piv-
dlugit taisinermik naggateKartugssa-
mik.
OKauserissagssat USA-mik Nord-
vietnamimigdlunit issornartorsiuissut
%-imik amerdlanerunigssaK pissaria-
KartoK angussarisinåungilåt Kinalo
pissutigssarsinåsavdlugo Sovjetimut
såssusserKingnigssånut.
Kinap kommunistiussup Formosa-
Kinamut taorsiutdlugo ilaussortå-
ngortineKarnigssånik aperaut kingu-
mut sarKumiuneKarKigtugssauvoK,
kisiåne Amerikame nålagauvfit peKa-
tigit nåmagtumik pissauneKarunarput
Kinap ilaussortångortineKamigssånut
atautsimitut %-isa taisinerme amer-
dlanerunigssåt akomusisavdlugo.
OKaluserineKartugssat avdlat ila-
gait Geneverne såkugssanik ikilisai-
niameK pivdlugo isumaKatigingniar-
nerit måna tikitdlugo dluagtingitsor-
tarsimassut. ilåtigut pilerssårutigine-
KarpoK såkugssanik ikilisainigssaK
pivdlugo atautsimlnigssamut nutå-
mut silarssuarmiut KaerKuniardlugit.
atautsiminigssaK angussaKautau-
nigssånik ilimanauteKarpatdlårunå-
ngilaK, mingnerungiitsumigdle nunat
ilaussortaussut mingnerussut ilu-
ngersortuput såkugssanik ikilisainiar-
nermik suliniarneic ingerdlåinartini-
ardlugo.
generalforsamlingeKarnerit
20-gssåt
Cypern åma OKaluserissagssanut i-
lauvoK. Cypernime nålagkersuissut §-
ma tyrkit nålagkersuissuisa OKatdli-
neKarnigssaK piumassarisimavåt må-
ssa sujumut OKautigineKarsinaugalu-
artOK generalforsamlinge sikkerheds-
rådimingamit angussaKarnerungåma-
viångitsoK, sikkerhedsrådivme Kanig-
tukut isumaKatiginginerme akerdlerit
tunuarsimårniarKuvdlugit kajumig-
sårsimangmagit.
kisalo akerdleringnerit erKigsinar-
tumik iluarsineKartarnigssanut ilio-
riautsinik nutånik pissortaKarfing-
migdlo nutåmik pilersitsiniarnigssa-
mut suliniarnerit isumavdluarfigine-
Kartoruj ugssuput.
generalforsamlingeKarnerit 19-ig-
ssåta nåneranit pivfigssaK sivikitsui-
naK Kångiugpat 21. september gene-
ralforsamlingit 20-gssåt autdlarner-
neKarisaoK, tamatumanilo suliagssat
tuaviunarnerussuinait OKdluserine-
Kartugssåusåput, OKatdlinigssavigdlo
nangineKarumårdlune generalfor-
samlingeKarnerit 20-gssåne tamarmik
p issusigssamigsut ingerdlåsagpata,
månalo FN-p isumaKatigissutåta pa-
ragraf 19-iata maleruarneKarnigsså-
nut USA-p ilung er suanine taimaiting-
mago ukiune kingugdlerne ajomar-
torsiuterpagssuit katerssutinarsima-
ssut iluarsineKarsinaunigssåt ilima-
nauteKalersimavoK.
Langbølge — Mellembølge —
Kortbølge — Fiskerbølger
Et RADIONETTE produkt
Kurér Transi AM
Fremstillet med særligt vanskelige
modtagerforhold for øje.
Bedre transistormodtager til grøn-
landske forhold findes ikke.
Spørg hos Deres lokale radio-fagmand
vi om nærmeste forhandler.
Kvalitet på
langdistance
UNGASIGSUNUT
NÅLAORNIUTIGSSARK'IGSOK'
Kurér Transi AM
nålaomiarfilugtut encarsautigalu-
git suliaK.
nålaorutinit transistoriussunit tå-
ssånga Kalåtdlit-nunåne nalencu-
nerussoKångilaK.
RADIONETTEmit suliaK
eller skriv til os, s& oplyser
radio-nik iluarsaissartorse aperiniaruk — imaldnit uvavtinut agdlagit,
‘ tauva niorautilik KaningneK nalunaerutigisavarput.
pineKarsfnauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/5, Krystalgade 3, Kbh. K.
WEDELA
er kvalitet
Skift til Wedéla, så er De sikker
på sko, der sidder... sko, der
holder ... fornemme sko med
sål og bindsål i ægte læder...
dansk kvalitet, når den er bedst.
Deres skotøjshandler viser Dem
med glæde de mange modeller.
WEDELA kamigpaif
ilumut pitsåussusiånui KularnavérKutigssauvoKl
SKO —SKO
FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT
Med lædersål, der holder dobbelt så længe
23