Atuagagdliutit - 16.09.1965, Side 24

Brevskole uddanner 7 pct.
af alle danske ingeniører
Sverige har 3000 fagingeniører, der er uddannet pr. korrespondance —
Danmark følger nu efter.
Af Ebbe Mørk
København (RB-special).
I Sverige regner man med, at 330.000 mennesker hvert år indtegner sig til et
brevskolekursus. Man kan i Sverige læse til næsten alt pr. korrespondance:
real- og studentereksamen, højere handelseksamen, virksomhedsøkonom — og
ingeniør. I over 25 år har Sveriges største tekniske brevskole, Nordisk Korre-
spondanceinstitut, N.K.I. uddannet ca. 3000 højere fagingeniører, heraf 100
danskere. Men man regner med, at endnu flere danskere i de kommende år vil
erhverve sig ingeniøreksamen gennem denne brevskole, efter at N.K.I-skolen
har oprettet en dansk afdeling med hovedsæde i København.
stillende løst, så der må supplerende
oplysninger til.
—- Omfatter uddannelsen ingen
praktiske eller mundtlige opgaver?
— Der er fjorten dages tvungne la-
boratorieøvelser, som foregår i Stock-
holm, hvor også den endelige eksamen,
der er både mundtlig og skriftlig, fore-
går. Eksamen varer ca. tre uger. Vi
regner med, at det i løbet af få år vil
blive muligt at gennemføre laborato-
rieøvelserne her i Danmark med dan-
ske lærerkræfter.
LÆRER SVENSK SAMTIDIG
Undervisningssproget er svensk,
men det vænner de fleste sig ret hur-
tigt til. De indledende opgaver er
oversat til norsk, som fattes noget let-
tere af danske elever, men efter nogle
få svenske opgaver er der som regel
ingen vanskeligheder. Mange ingeniø-
rer har fået betydelige svenskkund-
skaber i forbindelse med deres korre-
spondanceuddannelse.
— Hvad koster en ingeniøruddan-
nelse pr. brev?
— Selve kurset koster lidt over 5000
kr., hvortil kommer udgifter til papir
og materialer, porto, laboratorieøvel-
ser samt de to rejser til Stockholm.
Hvis der også kommer afbetalings-
tillæg på 10 procent til, hvilket der
som regel gør, kommer uddannelsen
til at koste omkring 9000 kr. Der er
efterhånden mange virksomheder, som
opfordrer deres medarbejdere til at
tage en teknisk uddannelse, og i
disse tilfælde betaler virksomheden i
reglen et væsentligt tilskud.
Man kan vist roligt sige, at uddan-
nelsen er billig, men det skyldes de
fordele, som fjernundervisningen in-
debærer. En lærer kan overkomme at
undervise et langt større antal elever
pr. korrespondance end ved direkte
undervisning, og det er jo i høj grad
lærerkræfter, det skorter på i den tek-
niske uddannelse. Der er ikke udgifter
til lokaler, da eleverne sidder hjemme
hos sig selv med studiet.
POR FÅ FRITIDSMULIGHEDER
— Har De mærket diskussionen om
brevskolernes uheldige egenskaber?
— Debatten om brevskolerne var
på sit højeste, da vi startede her i
Danmark, og det mærkede vi tydeligt,
men vi søgte straks om statskontrol
for at bortvejre enhver mistanke om
„bondefangeri", siger civilingeniør Kaj
Sørensen. Men jeg tror, at de dårlig-
ste af brevskolerne efterhånden vil
falde fra, når der bliver større mulig-
heder for at yde statstilskud til de
brevskoler, som staten også har kon-
trol med.
Der mangler i høj grad muligheder
for fritidsuddannelse i Danmark. Der
foregår en del på det supplerende
plan, men en konkret uddannelse i
fritiden som f. eks. i Sverige er der
kun få muligheder for. Der kræves for
mange forkundskaber. Men man må
ikke glemme, at mange mennesker
ikke har energi til først at tage „ad-
gangseksamen", inden de begynder en
videre uddannelse. Jeg tror, at der på
mange flere områder kan tilrettelæg-
ges uddannelsesmuligheder, som byg-
ger på folkeskolekundskaberne. Der
vil blive tale om en større specialise-
ring, men det er også det, man i stadig
højere grad kræver fra industriens
side.
Efter et års virke ser det ud til, at
korrespondanceskolen er kommet for
at blive, idet nu syv procent af alle
danske ingeniører uddannes pr. korre-
spondance — dog suppleret af enkelte
praktiske prøver og en afsluttende
mundtlig eksamen.
N.K.I.-skolen søger i øjeblikket om
at blive statskontrolleret brevskole,
hvilket vil medføre, at dens elever vil
kunne få statstilskud til uddannelsen.
Der åbnes bl. a. muligheder herfor i
den nye betænkning om voksenunder-
visning.
PÅ FOLKESKOLEGRUNDLAG
Et korrespondancestudium er et me-
get frit studium, som kræver en god
portion energi gennem 4—6 års kon-
centreret fritidsstudier. N.K.I.-skolen
arbejder også med en række tekniske
kurser, der alle bygger på folkeskole-
grundlag. Kurserne indledes med en
grundig repetition af de grundlæggen-
de fag. Godt halvdelen af de N.K.I.-
ingeniører, der hidtil er uddannet, er
startet på det grundlag, de havde fra
folkeskolen, 30 procent har haft real-
eksamen, og 12 procent har været stu-
denter.
Der kræves dog mindst et års god-
kendt praktik inden for det område,
man ønsker at specialisere sig på.
I Sverige er korrespondanceinge-
niørerne blevet accepteret uden be-
tænkeligheder, og ca. 40 procent
af dem sidder i dag på ledende
stillinger. De øvrige er enten selv-
stændige ingeniører eller sidder i
assisterende stillinger. Der er fjor-
ten tekniske specialer at vælge
imellem.
STIGENDE FJERNUNDERVISNING
På spørgsmålet om, hvorvidt det er
forsvarligt at uddanne højere fag-
ingeniører pr. korrespondance, svarer
lederen af N.K.I’s danske afdeling,
civilingeniør Kaj Sørensen:
— Det er et spørgsmål, som andre
lande har stillet og fået bekræftende
svar på. Fjernundervisningens fordele
er blevet mere indlysende, efter som
kravene til uddannelse er steget stær-
kere end lærerkræfterne og de øvrige
muligheder har kunnet følge med.
I dag uddannes en trediedel af
Sovjetunionens ingeniører pr. korre-
spondance.
— Hvor mange breve omfatter en
ingeniøruddannelse?
— Ingeniøruddannelsen omfatter 600
breve, og det vil sige 1200 sider lære-
bogsstof, som eleven skal igennem,
inden han kan gå op til eksamen, bort-
set fra, at man vel kan sige, at han er
til skriftlig eksamen 600 gange i sin
studietid. Hvert af brevene slutter med
opgaver, som skal løses på grundlag
af det stof, der er gennemgået. De
løste opgaver sendes til skolen i Stock-
holm, hvor de bliver rettet og sendt
tilbage til eleven. Det hænder natur-
ligvis, at opgaverne ikke er tilfreds-
danskit ingeniørisa 7 pct.
agdlagkatigut ilmiarsimassut
Sverige 3000-inik fagingeniøreKarpoK agdlagfigeKåtåuneK av-
Kutigalugo iliniartitausimassunik — Danmark mana maling-
naujartorpoK
Sverigeme nautsorssutiginenartarpoK ukiut tamaisa inuit 330.000-it atuarfing-
me agdlagkatigut ingerdlåneuartartume kursusenartitsinermut nalunaertartut.
Sverigeme sutdlunit tamangajaisa iliniarneKarsinåuput agdlagfigeKåtåuneK a-
tordlugo: realskolerne soraerumérneK, iliniamertugssatut soraerumérnek, niu-
vernermut tungassutigut soraerumérneK angnerussoK, sutdlivingne aningau-
ssarsiornermut tungassutigut UisimassaKarneK åma ingeniør. Sverigeme tekni-
kimut tungassutigut atuarfiussut agdlagkat atordlugit ingerdlånenartartup ang-
nerssåta, Nordisk Korrespondanceinstitut-ip, N. K. l.-p, ukiut 25 Kångerdlugit
ing er dianer mine fagingeniørit iliniagaKarnerussut 3000 migssait iliniartitari si-
mavai, tåukunånga danskit 100-t. nautsorssutigineKarpordle ukiune aggersune
danskit sule amerdlanerussut atuarfik tåuna agdlagkatigut ingerdlåneuartoK
avKUtigalugo ingeniørigssatut soraerumértarumårtut, atuarfiup tåussuma ing-
mikortoKarfigsså danskinut atortugssau Københavnime pilersineKarérmat.
ukioK atauseK sulerémikut ilima-
narsivoK agdlagfigeKåtautdlune atu-
arfik atåinartugssångortoK danskit
ingeniørit tamarmiussut 7 procenté
mana agdlagfigeKåtåuneK avicutigalu-
go iliniartitaussalermata tapemeKar-
dlutik misiligutinik piviussunik atau-
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som
2, 3 eller 4-cylinder motorer.
luniuneKarsInauvoK moforilut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
210-nik 280-nigdlo hk-icartltdlugo, 2-nlk, 3-nik ImalQnlt
4-nik cylinderiligluf.
DAN-NORMO
Større KRAFT
på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKfneruSBOK sipåmarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteKarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatisklmik adtserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO fil den nye båd
Kineruk DAN-NORMO pujortulérKamut nuiåmut
L/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
siåkånik åmalo OKalugtariarssordlune
naggatårutaussumik soraerumémer-
mik.
N. K. I.-p atuarfia måna idnuteKar-
simavoK atuarfingorumavdlune nåla-
gauvfingmit nåkutigineKartoK, tama-
ituma nagsatarissugssaungmago ilini-
artussut iliniartitaunermingnut nåla-
gauvfingmit tapivfigineKartamigssåt.
tamatumunga tungassumik ilåtigut
periusigssaKalisaoK inersimassunik i-
liniartitsineK pivdlugo isumaliutigssl-
ssume nutåme.
mérKat atuarfiåmsimancK
tungavigalugo
agdlagfigeKåtåunikut iliniartitauneK
iliniarneruvoK nangminerssorneru-
jugssuarmik ilalik ukiut 4—6 inger-
dlanerine sungivfingme ilungersor-
dlune iliniarfigissarialik. atuarfiup å-
ma ingerdlatarai kursuseKartitsinerit
teknikimut tungassut ardlagdlit ta-
marmik mérKat atuarfiåne atuarti-
tausimanermik tungaveKartineKartut.
kursuseKartitsinerit autdlarnerneKar-
itarput fagit pingåmerussut tungaviu-
ssutdlo perKigsårtumik erucaerKigti-
nerinik. N. K. I.-p måna tikitdlugo
ingeniørit iliniartitaisa agfait sivnig-
dlit mérKat atuarfiåne atuarsimaneri-
narmik tungaveKardlutik autdlartisi-
måput, 30 procenté realskolerne so-
raerumérsimåput, 12 procentilo ilini-
arnertujusimavdlutik.
taimåitoK suliamut ingmikut ilinia-
gaKarfigiumassamut tungassup iluane
sivikinerpåmik ukioK ilivitsoK akue-
rineKarsimassumik sulisimanigssaK
piumassarineKarpoK.
Sverigeme agdlagfigeKåtåuneK
atordlugo ingeniøringortut nangå-
ssuteKarane akuerineKarsimåput,
40 procentisalo migssait uvdlumi-
kut Kutdlersauvfiussunik atorfe-
Karput. sivnere ingeniøriuput
nangminerssortut imalunit ikior-
tauvdlutik. teknikimut tungassuti-
gut ingmikut iliniagagssatut Kini-
gagssat 14-iuput.
ungasigsumikaluanik
iliniartitsineK agdliartortoK
aperKuteKarfigineKarmat faginge-
niørit Kutdliunerussut agdlagfigeKå-
tåunikut iliniartitaussarnerat igdler-
sorneKarsinaunersoK N. K. I.-ip dan-
skinut ingmikortoKarfiane sujuler-
ssuissoK, civilingeniør Kaj Sørensen,
ima akivoK:
aperKut tåuna nunat avdlat aper-
Kutigissarsimavåt angerneicartarsi-
mavdlutigdlo. ungasigsurrukaluanut
iliniartitaunigssamut piumassarissat
iliniartitsissunut piumassarissanit
angnerulersimaKingmata periusig"
ssausinaussutdlo avdlat malingnausi-
nausimangmata.
Sovjetunionip ingeniørisa %-é uv-
dlumikut agdlagfigeKåtåuneK ator-
dlugo iliniartitaussarput.
— ingeniøritut iliniartitåusagåine
agdlagkat KanoK amerdlatigissut a-
tortariaKarpat?
ingeniøritut iliniartitauneK agdlag-
kanik 600-nik ilaKarpoK, tåssalo atua-
gagssatut iliniagagssat iliniartup ilt"
niagagssai — soraerumérnigssane su-
jorKUtdlugo — Kupernerit 1200-uput,
ima OKåsångikåine iliniarnerme nalå-
ne 600-riardlune agdlagtariarssordlu-
ne soraerumérsimassoK. agdlagkat ta-
marmik naggaserneKartarput imersu-
gagssanik iliniarsimassat najoricuta-
ralugit akissagssanik. imersugkat a-
merdlanerssait atuarfingmut Stock-
holmimitumut nagsiuneKartarput, tå-
ssane kukunersiorneKartardlutik ilt"
niartumutdlo utertineKartardlutik. so-
runame ilåne imersugagssat nåmagi-
nartumik imersorneKarneK ajormata
navsuiautaussunik tapertaKartitaria-
Kartarput.
— iliniartitauneK sulivigdlune -ima-
lunit OKalugtariarssordlune nåmagsi-
niagagssanik ilaKartineKarpa?
pingitsailissumik uvdlune 14-ine
misigssuissarfingme sungiusarneKar-
tarpoK Stockholmime, tåssanilume å-
ma agdlagtariarssordlune OKalugtari-
arssordlunilo inissutaussumik sorae-
rumérneK pissardlune. soraerumérneK
sapåtip ak. pingasut migssane sivisu-
ssuseKartarpoK. nautsorssutigårput u-
kiut ikigtut Kångiugpata misigssui-
FISKEFARTØJER
KØB OG SALG
Søger De fiskefartøjer 1 størrelsen fra 8 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer
1 denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnageilsttr med tilbud.
Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. VI ordner alle lånesa-
ger 1 forbindelse med nybygning.
AULISARIUTIT pisissarneK funissaKarfarnerdlo
aullsarlutlgssarsloruvlt 5-lnlt 100 ton-lnut anglssuslllngnlk angatdlatlnlk talma
anglssuslllngnlk Ingmikut tunlssagssaitarpugut. tunlasaKartamermut agdlagartat
nalunaerssdtltagdllt plnlamléklt.
umiarssuallorflt pltsaunerpårtlllnlt nutållagssat lsumaKatlgissuteKarflglssarpavut.
taorslgagssarslnernut tungassut tamaisa lluarsartOtarpavut, nutållanut atatltdluglt.
Firma N. B. FERDINANDSEN
GILLELEJE — TELF. 150
24