Atuagagdliutit - 12.05.1966, Qupperneq 14

En anstrengende - men
spændende tilværelse
En lille samtale med fiskeribiologen, dr. Paul Hansen, som den 17. maj
kan fejre 40 års jubilæum for sin ansættelse i Grønlands tjeneste.
Om hundrede år er alting glemt,
siger man, i vore dage glemmes ofte
hurtigere, men mon ikke det alligevel
vil blive husket og måske endog finde
sin plads i Grønlands historie, at det
var fiskeribiologen dr. Paul Hansen
og hans medarbejdere, der i årene
1946 og 1948 lokaliserede de store
grønlandske rejefelter, hvis betydning
de grønlandske fiskere mere end no-
gen andre kan snakke med om.
Engang var Christianshåb en by,
der var dømt til at dø i skønhed, men
fundet af rejefelterne medførte, at
byen fik en anden skæbne. Man ved
dette i Christianshåb, og man gav
GAVE-RADIO
Vort katalog er fyldt med gode
gaveideer og forefindes på alle
telegrafstationer i Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO.
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
GAVE-RADIO
katalogiuterput tunissutigssanik
isumagssarsinartorujugssuvoK
Kalåtdlit-nunånilo nalunaera-
suartauserivingne tamane taku-
neicarsmauvdlune. — telegram-
emiaråine: GAVERADIO peru-
sugtut katalogimik akenångitsu-
mik nagsineKarsinauput.
GAVE-RADIO
Østbanegade 17 . København 0.
udtryk for sin forståelse heraf og
sin taknemlighed over for dr. Paul
Hansen ved i 1961 at udnævne ham
til byens æresborger.
Den 17. maj har dr. Paul Hansen
været ansat 40 år i Grønlands tjene-
ste, og grønlandspostens redaktion har
ønsket, at dette jubilæum ikke skulle
gå ubemærket hen.
Vi sidder i Grønlands Fiskeriunder-
søgelser i Charlottenlund, dr. Paul
Hansen og Grønlandspostens medar-
bejder, videnskabsmanden har forladt
sit arbejde i en times tid for denne
lille samtales skyld, men han har be-
holdt sin hvide kittel på. Fra arbejds-
værelset er der udsigt over det blå
Øresund, til skibe der sejler sundet
ud. Det er forår uden for med sol
og fuglesang. ,
— Det må jo så have været i 1926
De begyndte?
— Nej, det var det nu ikke, for jeg
var allerede året før som ung student
blevet ulønnet assistent hos profes-
sor Adolf Jensen på det gamle „Dana".
Lad mig lige nævne i forbifarten, at
det i år er 100 år siden, Adolf Jen-
sen blev født. Han var en genial
forsker, der fik stor betydning for
den senere udvikling i Grønland.
BESKEDEN BEGYNDELSE
Men det var ganske rigtigt i 1926,
jeg blev fast ansat og med fast løn på
8 kr. om dagen og 4 kr. i kostpenge,
og min opgave blev at samle materi-
ale til aldersbestemmelsere af torsk
og studere tonskeyngel, to videnska-
belige arbejdsgrene, der er lige så
nødvendige den dag i dag, som de var
dengang, hvis man vil vide noget om
årgangenes fordeling og størrelse.
— Var det noget nyt dengang?
— Man kan i hvert fald sige, at vi
før „Dana“s besøg i 1925 så at sige
intet vidste om den grønlandske torsk.
Forholdene for forskningsarbejdet i
Grønland i årene 1926 og 1927 var
ikke gode, jeg måtte låne mig frem
hvad motorbåde angik, og det betød,
at vi ustandselig måtte skifte fra et
fartøj til et andet og således være
flyttemænd af al vort materiale og
uden fast bopæl i land. Heldigvis var
kolonibestyrerne i Grønland umådelig
gæstfri og hjælpsomme, de forstod
vore vilkår, og vi følte os hjemme
hos dem. Man kendte hinanden på en
helt anden måde i gamle dage, end
man gør i dag.
— Hvornår var det De var på eks-
pedition?
— Det var i 1928, da jeg kom med
på Godthåbsekspeditionen. Det gamle
skib „Godthåb" var blevet gjort til
ekspeditionsskib med Riis-Carstensen
som chef. Jeg arbejdede sammen med
magister Kramp og indsamlede mate-
riale i det nordlige Grønland. Turen
varede fra maj til midt i november,
og vi var helt oppe i Melvillebugten
og også i Baffinland.
I 1929 tog jeg min naturvidenska-
belige embedseksamen og hele denne
sommer var jeg i den lykkelige situa-
tion at have båd til egen rådighed
til undersøgelserne i Grønland. I 1930
fik vi båden „MissilissoK", som vi
brugte til vore undersøgelser, der
strakte sig fra Julianehåb og op til
Sukkertoppen. Skipper var den senere
udstedsbestyrer Toftum. Det var lange
og besværlige togter for en så lille
og dårlig udstyret båd, formålet ta-
get i betragtning, derfor fik vi i 1931
„UmiarssoK, som vi brugte lige op
til 1939. Stor var den ikke, men den
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil
og det rigtige tilbehør
Danmarks mest solgte
BEDFORD
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
DEFA elektriske
motorvarmere
køler jalousier, auto-
matiske og håndbetjente
varmeapparater
solskærme
de kraftige,økonomiske lastbilerfra 1-7tons nytte-
last med det store modeludvalg - deriblandt
4-hjulstrukne - mestrer de sværeste transport-
opgaver. Derfor arbejder der også mange Bedford
lastbiler - privat og offentligt - i Grønland, leveret
af Hans Lystrup.
dæk med snepigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
originale GM reservedele
Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne uforbindende tilbud. Vi yder Dem til-
lige individuel vejledning i alle spørgsmål ved-
rørende opbygning af hensigtsmæssig vognpark,
kørselsregnskab, kørsel og udrustning. Skriv eller
telegrafer til os.
Bedford, Vauxhall, Opel m. m.
Vor velassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramadresse: AUTOLYSTRUP, KØBENHAVN
Ønsker De yderligere
oplysninger om et eller
flere emner så udfyld og
indsend venligst (ufor-
bindende) vedhængen-
de kupon.
I
Emne:
Navn:
I
Stilling:.......
eller virksomhed.
Adresse: .......
KLIP HER.
Fiskeribiologen, dr. Paul Hansen.
var et godt fartøj, især efter at den
udmærkede Pavia Høegh i Juliane-
håb havde bygget om på den.
GODE VENNER LANGS KYSTEN
Når jeg tænker på den tid, må jeg
med glæde og taknemmelighed min-
des mange gode venner langs kysten,
jeg tænker på de gamle kivf at og de
gamle fangere, som levede en ganske
enkel og beskeden tilværelse, men som
dog var gæstfri og udmærkede sig
ved at være tillidsfulde og hjælpsom-
me.
— Så kom krigen?
— Da det skete var jeg i Juliane-
håb, hvorfra jeg tog hjem med
„Disko". Jeg husker, at vi havde del-
tagere fra en engelsk ekspedition om
bord som blinde passagerer, de var alt
andet end glade for situationen men
slap dog helskindede hjem. Besættel-
sesårene blev brugt til forskning på
laboratoriet og mine ledige stunder til
arbejdet med min disputats. Den 17.
maj 1949 blev jeg dr. phil., så man
vil forstå, at datoen den 17. maj —
Norges nationaldag — indtil nu et par
gange har været mærkedag i min til-
værelse. Jeg var inden da, det var i
1946, blevet tjenestemand, det var
dengang noget meget fint, og det kneb
da også for mig at nå så vidt. Man
ikke blot tænkte men også sagde: Når
torsken i Grønland er kommet så
pludselig, så kan den vel også for-
svinde lige så pludselig, og hvad skal
man iså stille op med tjenestemanden
Paul Hansen derefter, for tjeneste-
mænd af skediger man jo ikke sådan
uden videre.
— Torsken var med andre ord også
en livsbetingelse for Dem?
— Det kan man godt sige, men vi
prøvede nu også fiskeri på både hajer
og hellefisk, for at fiskerne kunne
have noget andet at falde tilbage på,
hvis torsken skulle svigte. Vi lagde
sandelig ikke hænderne i skødet.
Lige efter krigen fik vi båden
„Adolf Jensen", og jeg var selv med
■til at sejle den op til Grønland. Den
har tjent os tro, men er lidt efter lidt
blevet for lille og for utidsvarende,
sådan kan det jo også gå både, der
engang var gode nok. Nu er den helt
uforsvarlig ikke mindst hvad beboel-
sesforholdene for mandskabet angår,
og vi håber derfor at få et fartøj med
plads til mere end undersøgelsernes
leder og en assistent og med de lov-
befalede mandskabsforhold.
Det var andre tider, og der var den-
gang sket en enorm udvidelse af tor-
skebestandene overalt, og torsken for-
holdt sig ganske anderledes end i dag.
Sammenholder vi forholdene i dag
med forholdene dengang, så må vi
sige, at man aldrig ved, hvad der kan
ske.
ET PERSPEKTIV
— Er De pessimistisk?
— Vi må i hvert fald være indstillet
på, eftersom fiskeriet er blevet så in-
tenst, at der skal øves en meget større
indsats for at torskefiskeriet kan be-
tale sig. Vi ved for eksempel, at fiske-
riet i Barentshavet ikke mere betaler
sig, og så må man jo ængstes for
andre områder, især når vi ved i
hvilken grad fiskebestandene omkring
Island og Grønland beskattes i disse
år.
Direktør Hans C. Christiansen og
jeg var i januar i år til den første
deciderede torskekonference. Den
holdtes i Rouen, og den omfattede
først og fremmest forretningsfolk in-
den for fiskeriet, trawlerbyggere, stor-
fiskere og redere og kun et par bio-
loger, og det bestandige omkvæd, der
hørtes, var: Småfiskene udgør for stor
en procentdel af fangsten.
Og rigtigt er det jo, det ved vi alle,
der har kendskab til torskefiskeri, at
de gamle dages virkelig store torsk,
de mangler i vore dage.
Den tyske forsker Arno Meyer, en
af de fineste torskespecialister i ver-
den, siger, at fiskerne ikke mere synes
om fiskeriet ved Grønland. Fiskerne
udtaler: „Det er ikke fiskeri, det er
udryddelse", og rigtigt er det, at to
tredjedele af fangsten er under målet.
Enhver kan sige sig selv, hvordan
dette skader bestandene.
— Hvilken værdi tillægger De det
internationale samarbejde på dette
felt?
— Vi er med i et godt og solidt in-
ternationalt samarbejde, som giver os
indblik i andres fiskeri på områder,
der interesserer os, og gode kontakter
med videniskabsmænd og med fagets
praktiske folk. Jeg er formand for en
lille gruppe, der beskæftiger sig med
biologiske undersøgelser, og som søger
at skaffe et fælles overblik over situa-
tionen. Vi drøfter problemerne og ud-
veksler erfaringer, inden vi lader ud-
arbejde en endelig rapport.
Tør De tegne noget perspektiv for
fremtidens fiskeri?
— Det tør jeg knap nok, men lad
mig i denne forbindelse nævne, at jeg
netop har fået oplysning om, at rus-
serne vil intensivere deres fiskeri ud
for både Vest- og Østgrønland. Vi
må derfor allerede i sommer vente
denne udvidelse, som set med mine
øjne kan få alvorlige følger.
En ting er ganske sikker, der vil
blive større svingninger i fiskeriets
udbytter, end der tidligere har været,
fordi de gode årgange fiskes for tid-
ligt op. Er der så flere år mellem de
rige årgange, vil der mellem disse
blive nedgang i fiskeriet.
— Når De nu ser tilbage på årene,
der gik?
— Så vil jeg gerne erkende, at jeg
har haft en både spændende og in-
teressant tilværelse, men den har nu
ikke været nogen dans på roser. Jeg
plejer at sige, at jeg har haft en lys
tilværelse med små sorte prikker i.
Det lykkeligste øjeblik i mit liv var,
da man i 1961 gjorde mig til æresbor-
ger i Christianshåb, det må De gerne
skrive, for det lunede og glædede mig
usigeligt.
— Et jubilæumsønske?
— Et tidssvarende laboratorium i
Grønland og et nyt og effektivt under-
søgelsesfartøj med plads til både
videnskabsmænd og mandskab og na-
turligvis ønsker jeg frem for alt, at
det må gå de grønlandske fiskere godt,
og at udviklingen vil føre til gode
resultater til gavn for den grønland-
ske befolkning.
sic.
14