Atuagagdliutit - 12.05.1966, Qupperneq 16

Deltagerne i martskurset i Godthåb. Afdelingsleder Alfred Nungme marsime kursuseKataussuf. sagdlerne såmerdliu-
Dam ses yderst fil venstre i forreste række. vok pissoriåt Alfred Dam.
Naturligt at tage hensyn
til menneskelige følelser
Det sociale grundsyn og den menneskelige forståelse i Grønland er så
positive, som man kan ønske sig, erklærer lederen af socialkursef i
Godthåb, Alfred Dam.
„Sjældent har jeg oplevet en sådan forståelse for socialhjælpens psykiske
faktorer. Hvad vi i Danmark bruger år til at indprente socialmedarbejderne —
at de skal gå stille med dørene, tage hensyn til menneskelige følelser, ikke
bare trænge sig på og være bedrevidende — alt dette er en selvfølge for de
grønlandske socialmedarbejdere."
Således udtaler afdelingsleder Alfred
Dam fra Danmarks sociale Højskole,
der sammen med hjemkonsulent Anna
Buhi, translatør Guldborg Chemnitz og
I marts afholdtes et treugers so-
cialkursus for medlemmer af forsorgs-
og bømeforsorgsudvalg fra en række
kommuner og funktionærer fra kom-
formål at give de personer, som kom-
munerne agter at ansætte som prak-
tiske socialmedarbejdere, den første
orientering om det arbejde, de skal
udføre.
Undervisningen er samlet om de
opgaver, socialmedarbejderne ventes
at skulle begynde med, nemlig den
direkte vejledning i hjemmene, med
børn under tilsyn af børneforsorgs-
udvalget, med de handicappede, såvel
børn som voksne, med de gamle og
ikke mindst med tilflytterfamilierne.
STOR INTERESSE
Men i sidste ende er det jo social-
medhjælperne, der bærer det hele.
For selv den bedste lovgivning og de
største ressourcer er nytteløse, hvis
kontakten mellem den hjælpende og
den trængende svigter. Og her er det,
en socialmedarbejder får brug for al
sin menneskelige indfølingsevne.
SAMARBEJDE ER MÅLET
I Danmark arbejder man nu med
tilbudstanken. Man betragter det som
ønskværdigt at komme bort fra den
automatiske socialhjælpsreaktion, der
reducerer de trængende til passive og
umyndiggjorte modtagere af hjælp.
Det gælder om at nå frem til et sam-
arbejde mellem dem, der trænger, og
dem, der kan hjælpe. Og begge, både
hjælper og trængende, må forstå, at
hjælpen ikke er en nådesag eller skyl-
des medlidenhed. Det er simpelthen
en nødvendighed for samfundet at
stræbe efter social sundhed i alle
led. Folk må bare ikke påtvinges
hjælp.
Denne indstilling til problemet, som
vi søger at opnå i Danmark, synes at
være en selvfølge her i Grønland. Man
har et naturligt forhold til de sociale
problemer.
MENNESKELIGT HENSYN
Det er også en naturlig ting for
grønlandske socialmedarbejdere — og
det vil i mange tilfælde sige menne-
sker, der på eget initiativ har indledt
et hjælpearbejde — at tage hensyn
til, at menneskene ikke mister deres
følelser, når de kommer i nød. En af
kursusdeltagerne fortalte mig således,
at når hun hører om en familie, der
trænger til hjælp, forsøger hun forsig-
tigt at komme i kontakt med den for
gradvis at blive en god bekendt af
familien, der kan tillade sig at kom-
me med gode råd.
Det gjorde dybt indtryk på mig at
høre det. For det er jo det, vi i Dan-
mark bruger flere år til at indprente
de vordende socialmedarbejdere: at de
skal være tilbageholdende og give sig
tid til at opnå en naturlig kontakt
med dem, de skal hjælpe. Ellers op-
står der let et spændt forhold mel-
lem de to parter med det resultat, at
hjælperen kan komme til at spille rol-
len som den bedrevidende, den mo-
ralsk fordømmende.
KVALIFICERET HJÆLP NOK
Det sociale grundsyn og den men-
neskelige forståelse her i Grønland er
så positive, som man kan ønske sig.
socialstuderende Juliane Jahn leder
det kursus for praktiske socialmed-
arbejdere, der for tiden afholdes i
Godthåb — det første kursus af denne
art i Grønland.
munaladministrationen. Det nuværen-
de kursus, der har samlet 29 deltagere
— 25 kvinder og 4 mænd — fra 12 kom-
muner, blev indledt den 18. april og
varer til den 24. maj. Kurset har til
aparKutlgluéinåklt
fif pltsaunerslugkaf
SINGALWATTE
THE
en god kop
frisklavet Nescafé
koster Dem mindre
end en kop varmekaffe!
- Og tænk så på forskellen:
Nescafé
er ren kaffe, fin kaffe
i noget nær luxusblanding!
De vil nyde den
- frisklavet kop efter kop...!
„Interessen for socialt arbejde er
stor her i Grønland. Kursusdeltagerne
er meget positivt indstillede, og de
sætter meget ind på at lære det, vi
inden for kursets begrænsede mu-
ligheder kan bibringe dem om det
sociale arbejde", udtaler Alfred Dam.
„Kommunerne er også meget posi-
tivt indstillede, og de har forstået at
udnytte landsrådsvedtægterne om det
sociale arbejde — viljen til at hjælpe
er endog mange steder betydeligt
større end de materielle og praktiske
muligheder.
Derfor er jeg heller ikke enig med
fru Karen Bang fra Mødrehjælpen, der
udtalte (Grønlandsposten nr. 8. Red.),
at man simpelthen mangler kvalifice-
rede medarbejdere til at kunne sætte
mødrehjælpsloven i kraft i Grønland.
På kurset her kommer jeg i meget
nær kontakt med deltagerne, og det er
mit indtryk, at der er mange menne-
sker, som i høj grad er kvalificeret til
at hjælpe deres medmennesker. Ikke
på et adminitrativt plan, hvor der
bl. a. kræves en del juridisk viden —
men i det daglige, praktiske arbejde,
hvor det gælder den enkeltes indstil-
ling til arbejdet, evnen til at komme i
Ny læbestift, der tryller
med Deres læber...
læbestift nutaK,
Kardlungnik kussanarssisitsissartoK...
.

Outdoor Giri læbestift —
fra Englands førende make
up-serie — findes i alle de
nye modefarver. Outdoor
Giri læbestift er farveægte,
og har netop den konsi-
stens, som vore dages kvin-
der foretrækker. Findes
også i perlemorsfarver.
Skønhed og økonomi,
hånd i hånd.
Outdoor Gtrtip Kardlunut
tarngutå — Tuluit-nunSne
pfnersautiliorfit tusåmane-
Karnerit ilSnit pissoK Kall-
pautinik modernlussunlk
tamanik Kallpautilik. Out-
door Girtlp Kardlunut tar-
ngutåta Kallpautå avdlå-
ngorneK ajorpoK, arnatdlo
nalivtlne Inussut piumane-
russatut kinlssuseKarpox.
åmåtaoK KassertoK Kauma-
ssumlk Kalipautlgdlit pine-
Karsinåuput.
kontakt med de trængende og viljen
til at hjælpe dem, så de kan tage imod
hjælpen uden at tabe ansigt.
Naturligvis kan manglen på en
grundig teoretisk uddannelse være et
handicap, men det behøver ikke at
være tilfældet i det praktiske ar-
bejde.
løvrigt synes jeg, det er ligegyldigt,
om mødrehjælpsloven kommer til at
gælde for Grønland, blot man gennem-
fører de foranstaltninger, der er an-
vendelige her."
FRYGT FOR ANDRES DOM
„Har De sporet fordomme hos kur-
sisterne:?“
„Egentlige fordomme har jeg ikke
bemærket men nok en vis ængstel-
se for de store problemer heroppe,
først og fremmest det store alkohol-
forbrug og de mange enlige mødre.
Men jeg har på fornemmelsen, at det
snarere er angst for, at disse ting
skal blive betragtet som nedværdi-
gende.
De grønlandske problemer er jo af
ret speciel art — men dog ikke ene-
stående. Samfundsudviklingen har væ-
ret fantastisk hurtig, og vi ved fra
mange andre samfund, at en ændring i
livsformen meget hyppigt medfører
store vanskeligheder for de menne-
sker, som har levet isoleret i små
samfund, hvor livsrytmen, familieli-
vet, arbejdet o.s.v. har været helt i
overensstemmelse med samfundet. Når
alt dette væltes omkuld i løbet af så
kort tid, som det er sket i Grønland,
stilles der enorme psykiske krav til
enkeltmennesket. Nogle har simpelt-
hen ikke den psykiske ballast til at
klare det — og det behøver ikke nød-
vendigvis være de uintelligente — og
de bliver let bytte for sociale pro-
blemer. I de fleste tilfælde vil de
forsøge at flygte fra problemerne —
og alkohol er en af flugtmulighederne.
— Dette er faktisk kernen i hele det
sociale problemkompleks".
DET NATIONALE SPILLER KUN
EN MINDRE ROLLE
„Har det efter Deres mening nogen
indfydelse, at samfundsomvæltningen
her i Grønland dikteres udefra?"
„Problemerne ville være nøjagtig
de samme, hvis udviklingen var grøn-
landsk inspireret og blev ledet af
grønlændere. Vi kender noget lignende
f. eks. fra Danmark i 20’erne og
30’erne, da landbefolkningen strøm-
mede til byerne Det skabte enorme
sociale problemer. Men kløften mel-
lem dansk og grønlandsk i dag spil-
ler vel en vis rolle, også for de sociale
problemers vedkommende.
Desuden har man naturligvis også
haft sociale problemer før samfunds-
omvæltningen. Men vanskelighederne
blev accepteret, de handicappede blev,
hjulpet af deres bopladsfæller. Disse
mennesker har det imidlertid vanske-
ligere i det moderne samfund, hvor det
enkelte individ bliver del af en større
gruppe og derfor føler mindre per-
sonligt ansvar over for f. eks. handi-
cappede medmennesker."
GÆLDER OM AT FÅ DET, DER ER
BEHOV FOR
„Er det tanken at anvende den dan-
ske sociallov?"
„Den danske sociallov er under æn-
dring. Den har vist sig at være for
kompliceret og for specialiseret, og
den stiller ikke det nødvendige ser-
viceapparat til rådighed. Den indde-
ler de trængende efter handicap, i
stedet for efter behov. — Det ville
blive vanskeligt at overføre den til
grønlandske forhold. Men det må vel
også, her som andre steder, gælde om
at få det, der er behov for, ikke det,
andre har.
Det, man kan opnå, og det, man
ønsker at opnå, har sin rod i de kræf-
ter og menneskelige ressourcer, man
har i kommunerne. Kurset skal her
være med til at give et grundlag, der
kan arbejdes videre på. De fleste af
deltagerne har jo allerede høstet vær-
difulde erfaringer i omgangen med
trængende.
Men jeg vil fremhæve, at deres ar-
bejde ikke vil overflødiggøre den so-
ciale indsats, der i øjeblikket gøres
af skolefolk, præster, politifolk, udvalg
og andre. Der vil i lang tid fremover
være behov for et frivilligt og enga-
geret arbejde for samfundets svage."
----------------------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugfartut angatdlétagkaf
afornikut — OKalugtartuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagslunerata akia ilångut-
dlugo tigunerane aklligagssångordlugit
nagsluneKåsåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
1---------------------------------I
16