Atuagagdliutit - 12.05.1966, Blaðsíða 24

Stress lurer overalt
Dagliglivet i et velfærdssamfund er lige så krævende som en tur over
indlandsisen.
Mennesket udsættes i det moderne velfærdssamfund for det samme psykiske
pres, som dets forfædre for århundreder siden i kampen med naturen. Omvendt
har tilværelsen i fortiden stillet de samme psykiske krav til mennesket, som
kampen for succes stiller til det moderne menneske i dag.
Toner fra himlen
En fløjtende månesatellit har givet Sovjet et nyt forspring foran USA i
rumkapløbet.
Søndag den 3. april kl. 15,44 grøn-
landsk tid gik den første satellit af
jordisk oprindelse i kredsløb om Må-
nen. Satellitten er sovjetisk, hvilket
klart fremgik af de første radiobud-
skaber: Under sit kredsløb om Månen
sendte satellitten tonerne af den kom-
munistiske hymne „Internationale".
Men „Luna 10“ blev ikke sendt op,
for at russerne kan modtage musik
fra himlen i den rette ideologiske to-
neart. Under sine omkredsninger sen-
der satellitten en stadig strøm af op-
lysninger til Jorden: Data om meteo-
ritbælteme omkring Månen, tempera-
turerne nær den, dens magnetfelt og
om virkningerne af dens tiltræknings-
kraft på rumfartøjer.
Blandt vestlige eksperter har man
fæstet sig ved, at „Luna 10“s hastig-
hed blev ændret undervejs. Satellit-
ten startede som sædvanlig fra en
jorddrabant med en udgangshastig-
hed af 11 km i sekundet. Under rej-
„Luna 10"-p fitartarneKarnera
fauna Sovjeiime parfif avisiånif
„Pravda"mit pissuvoK. ajoraluar-
tumigdle navsuiautaussut agdla-
garfaif avKufaine fåmarsimépuf.
Denne fegning af „Luna 10"
sfammer fra def sovjefiske par-
tiorgan „Pravda". Signaturforkla-
ringen er desværre gået tabt un-
dervejs.
VEDÉLA
er kvalitet
Skift til Wedéla, så er De
sikker på sko, der sidder..
sko, der holder . fornem-
me sko med bindsål i ægte
læder . . dansk kvalitet, når
den er bedst. Deres skotøjs-
handler viser Dem med
glæde de mange modeller.
... Wedéla’s kæmelædersåler er ved
imprægnering gjort særlig »lidstærke
"sko ‘"-'SKO
FORNEMSTE DANSKE EAEEUCAT
sen bremsede den imidlertid gradvist
ned til 3 km, derefter til 2,5 km for
til slut at gå ind i en bane omkring
Månen med en hastighed af 1,25 km
i sekundet. Med en højere fart ville
den have passeret Månen og være
blevet en solsatellit i stedet for.
1,25 km i sekundet — det er 4500
km i timen — er en meget ringe has-
tighed i rummet, og den 245 kg tunge
„Luna 10“ bruger da også godt tre
timer til hver rejse rundt om Må-
nen. Det sker i en afstand af 350—1000
km fra Månen. t
Med opsendelsen af „Luna 10“ har
de sovjetiske rumforskere påny slået
deres amerikanske kolleger med flere
hestehoveder: Først til næste år har
USA planer om at gennemføre et lig-
nende eksperiment.
Skibsingeniør får legat
til kutter-undersøgelser
Skibsingeniør Kjeld K. Rasmussen,
Humlebæk, har modtaget et legat på
5000 kr. fra Træfonden for at kunne
fortsætte sine undersøgelser vedrø-
rende en rationalisering af træskibs-
byggeriet — specielt med hensyn til
bygning af fiskekuttere.
75 pct. af den samlede pris for det
tomme skrog medgår i dag til færdig-
gørelse af skroget med klædning, dæk
og langskibsstringere samt tætning
ved kalfatring, såfremt køl, stævn,
spanter og bjælker leveres opstillet i
limtræ.
Denne procentsats er for høj, mener
ingeniør Rasmussen. Han søger gen-
nem en rationalisering af arbejdspro-
cessen at reducere den samlede fær-
diggørelsespris til fremme af træ-
skibsbyggeriets konkurrenceevne, også
på verdensmarkedet.
X 1964 modtog ingeniør Rasmussen
8000 kr. fra Træfonden til lignende
undersøgelser.
Denne konklusion er et af resulta-
terne af den skotske læge dr. Hugh
Simpsons ekspedition over indlands-
isen fra Angmagssalik til Sdr. Strøm-
fjord sidste sommer. Formålet med
ekspeditionen, der bestod af dr. Simp-
son, hans hustru og to andre skotter,
var først og fremmets at prøve den
menneskelige udholdenhed under svæ-
re fysiske og psykiske belastninger.
Der blev taget over 300 urinprøver af
deltagerne under turen.
Alle fire ekspeditionsmedlemmer
måtte ofre adskillige kg af deres pri-
vate udrustning til fordel for dr.
Simpsons prøver, der blev indsamlet
på den lange tur. Ægteparret Simp-
son ofrede endda til sidst tand-
børsterne og klippede kanterne af
deres kort og billedet af deres tre
børn for at bringe vægten på udsty-
ret ned.
Samtlige 4 ekspeditionsmedlemmer
blev undersøgt og viste normal adrena-
lin-produktion under opholdet i Ang-
magssalik, hvor tiden gik med af-
skedsbesøg og brevskrivning. Denne
adrenalin-produktion blev sat som
norm, d. v. s. 100 pct. (Hormonet adre-
nalin dannes i binyremarven. Det be-
virker en stigning i blodtrykket gen-
nem sammentrækning af de fine puls-
årer og øger energitilførslen til musk-
lerne).
VOLDSOM STIGNING
Under de første fem dages rejise,
hvor ekspeditionen måtte trække slæ-
derne op ad de farlige, isfyldte
gletchere, steg adrealin-produktionen
voldsomt — i gennemsnit for de fire
deltagere 161 pct. Det samme gjaldt
for de næste fem dage, hvor ekspedi-
tionen forcerede det godt 2000 meter
høje isplateau, der udgør den grøn-
landske indlandsis.
I de næste fem dage, hvor rejsen
foregik over et relativt lettilgængeligt
terræn, faldt adrealin-produktionen
til 158, 141 og 133 pct. Stress-virknin-
gerne var på denne del af turen ho-
vedsageligt af fysisk art. Under en ny
nedstigning fra isplateauet steg hor-
mon-produktionen atter, så den lå
noget over normalen ved ankomsten
til Sdr. Strømfjord.
DET STORE PSYKISKE PRES
Dr. Simpson nævner, at ekspeditio-
nens leder og næstkommanderende
begge noterede den højeste hormon-
produktion i den første fem-dages
periode, hvor de begge skulle træffe
afgørende beslutninger, der kunne
blive skæbnesvangre for samtlige del-
tagere. For en af deltagernes vedkom-
mende nåede adrealin-produktionen
sit højdepunkt, da han foretog en fejl-
navigering, der kostede ekspeditionen
en stor omvej.
Som en efterkontrol af undersøgel-
sen foretog dr. Simpson efter hjem-
komsten til Skotland en ny under-
søgelse.
For alle de fire ekspeditionsdelta-
gere gjaldt, at de i deres respektive
stillinger som forfatterinde og hus-
mor, kontormand, læge og skolelærer,
var udsat for konkurrence-faktorer,
og at de i det daglige måtte træffe
stress-fremkaldende afgørelser. Un-
dersøgelserne viste da også tilsvaren-
de høje tal for adrealin-produktionen
som under turen over indlandsisen.
Rekord-j etj ager
Det amerikanske luftvåbens nyeste
jetjager, YF-12 A, der bygges af Lock-
heed-fabrikken, har fået ni højde- og
hastighedsrekorder godkendt som ver-
densrekorder. Jageren nåede op på
3312 kilometer i timen ved ligeud-
flyvning og 2716,5 km/t ved flyvning
i lukket cirkel, og den nåede op i 24,4
kilometers højde.
VÆGTLØS I VANDSENG
sinigfingme imermitume OKimåissuseKångmeK
Den flydende seng blev oprindelig konsfrueret
fil de amerikanske rumpiloters fraening. I sammen-
ligning med en almindelig seng øver vandsengen
nemlig kun et megef ringe tryk mod legemet, hvil-
ket giver forsøgspersonen en vis fornemmelse af
vægtløshed. Tanken om at benytte vandsengen til
hospitalspatienter var naturligvis ikke fjern. Den
ville befri dem for muskelsmerter og liggesår. I
Californien har man derfor gennemført en række
torsøg med sengene til brug for syge. „Patienten”
udtalte, at han ikke mærkede legemets tryk mod
underlaget og følgelig heller ikke havde en for-
nemmelse af at blive båret oppe. Her kontrollerer
opfinderen, dr. R. C. Armstrong, en forsøgspatients
befindende i vandsengen. Knapperne ved foden-
den er til regulering af vandmængde og -tempe-
ratur.
imerme sinigfeKarneK perKautåne amerikamiuf si-
låinarssualiartugssat sungiusarnigssånut sananeKarsi-
magaluarpoK. sinigfingmuf aforneKartartunut sanig-
dliutdlugo imerme sinigfeKarneK timimuf naKitsiner-
mik såkukitsuarånguamik suniuteKartarpoK, tai-
maingmatdlo inuk misiligutaussoK OKimåissuseKå-
ngifsutut misigissaKarfilersardlugo. soruname sinig-
tiup taima itup nåparsimassunut sinigfigtut atorne-
Karnigssånik erKarsauf ungasigkungnaersimavoK.
ujatdlunik åniartarnerit uninganerdlo pissufigalugo
pussorfarnerit nåparsimassunut tamafumuna pingit-
sorneKarsmåusåpuf. taimåifumik Californiame ardla-
lingnik misilineKarsimavoK sinigfit nåparsimassunut
atordlugit. „nåparsimassordlo" OKarsimavoK timip
afdleKutamuf tunganeranik malugissaKarane tai-
maingmatdlo ama kivtsimaneKarnerminik malugissa-
Karsimanane. månilo fakuneKarstnauvoK navssårtup,
dr. R. C. Armsfrongip, sinigfingme imermitume mi-
siligutaussumik nåparsimassup KanoK tnera misig-
ssorå. sinigfiup erKuane åtataussat ervngup ang-
nertussusigssånuf kissåssusigssånufdlo iluarsarfufifuf
atorneKartarput.
24