Atuagagdliutit - 29.09.1966, Blaðsíða 7

forarbejdning, og transport af fiske-
fangster på de nævnte områder inden
for 12 sømilegrænsen.
LAKSEØRRED OG SKÆLLAKS
FORBEHOLDES FASTBOENDE
Den vigtigste bestemmelse for det
grønlandske fiskeri er bestemmelsen
i lovforslagets § 2, og jeg vil derfor
ret indgående kommentere denne be-
stemmelse.
De udtalelser, som sidste år faldt
her i landsrådet under den principielle
drøftelse af bopælskravet, viste nød-
vendigheden af en tid fremover end-
nu at have bestemmelser, som forbe-
holder fiskeri på visse områder for
fastboende fiskere i Grønland. Så
længe det grønlandske fiskeri ikke
har opnået en sådan udvikling, at det
på lige fod kan konkurrere med andre
danske og herunder færøske fiskere,
vil det være en livsbetingelse for det
grønlandske fiskeri, at fastboende fi-
skere får eneret til fiskeri på visse
områder af fiskeriterritoriet, ligesom
der må fastsættes begrænsninger med
hensyn til anvendelse af fiskeredska-
ber, fiskemetoder og fiskeri efter
visse fiskearter.
Med hjemmel i lovforslagets § 2 er
der givet ministeren adgang til at
fastsætte særlige regler for erhvervs-
mæssig fangst, fiskeri og jagt i indre
grønlandske farvande og på havet ved
Grønland indenfor 2 sømil fra kystli-
nien. Det er ministeriets tanke at ud-
færdige en bekendtgørelse, hvori de
områder, som i dag er forbeholdt
grønlandske fiskere i henhold til den
mellem Grønlands landsråd og Fær-
øernes landsstyre trufne aftale, også
fremtidig skal forbeholdes grønland-
ske fiskere.
Ligeledes er det tanken i be-
kendtgørelsen at give regler om,
at fangst efter havpattedyr som
sæler og klapmydser samt fiskeri
efter visse fiskearter som lakse-
ørred og skællaks forbeholdes fast-
boende fiskere. Lovbestemmelsen
giver dog ministeren adgang til at
dispensere fra de her nævnte be-
stemmelser. Dette kan være sær-
lig praktisk, hvor der er tale om
forsøgsfiskeri.
PRODUKTIONSANLÆG I LAND
SIKRES FORNØDNE TILFØRSLER
Som det vil kunne forstås, er det
ikke ministeriets tanke at ændre den
bestående ordning i realiteten, men
formelt imødekommer man de blandt
andet fra danske fiskeriorganisatio-
ners side fremsatte ønsker om en åb-
ning af fiskeriterritoriet indenfor 3
sømil fra land. I praksis vil det bety-
de, at færøske og andre danske fiske-
re, som ikke er bosat i Grønland,
fremtidig kan drive fiskeri indenfor
3 sømilegrænsen — bortset fra de sær-
lige lukkede områder — uden at ind-
hente særlig tilladelse fra rigsom-
budsmanden på Færøerne eller Mini-
steriet for Grønland. I betragtning af
at næsten alle ikke-fastboende danske
fiskere, som har søgt om tilladelse til
at drive fiskeri inden for 3-sømile-
grænse, har opnået en sådan tilladel-
se, vil en overgang til de nye regler,
hvor sådan tilladelse er unødvendig,
betyde en ikke ringe administrativ
besparelse.
Som noget nyt er det i lovforslagets
§ 2, stk. 2 bestemt, at ministeren i be-
370
kendtgørelse kan forbeholde fangst,
fiskeri og jagt på nærmere bestemte
områder for fiskere, der har truffet
aftale med produktionsanlæg i Grøn-
land om hel eller delvis aftagelse af
fangsten. Det er tanken med denne
bestemmelse at sikre produktionsan-
læg i land fornødne tilførsler af fisk
med henblik på en forsvarlig økono-
misk udnyttelse af disse anlæg. Som
bestemmelsen er udformet, kan disse
områder godt strækkes ud over 3-
sømilegrænsen, ligesom det kan be-
stemmes, at begrænsninger i fiskeriet
kun er gældende for visse fiskearter,
f. eks. rejer. Begrænsningen kan på-
lægges ikke blot fiskere, der ikke har
bopæl i Grønland, men også fast-
boende fiskere.
I lovforslagets bemærkinger udtaler
ministeriet, at forslag til bekendtgø-
relse, hvori disse særlige regler om
begrænsning i fiskeriet ved Grønland,
forinden bekendtgørelsen træder i
kraft, vil blive forelagt Grønlands
landsråd i overensstemmelse med
landsrådslovens bestemmelser, og
landsrådet vil således formentlig i næ-
ste samling få lejlighed til nærmere
at drøfte omfanget af de begrænsnin-
ger, som må anses for ønskelige.
Landsrådet kan naturligvis også selv
tage initiativet over for ministeriet
til indførelse af begrænsende regler —
også senere. I lovforslagets § 11 er
det angivet, at loven træder i kraft
den 1. juli 1967, men ikrafttrædelses-
bestemmelsen vil af ministriet blive
ændret, således at loven træder i kraft
ved en bekendtgørelse. Derved sikres,
at loven ikke træder i kraft, før be-
kendtgørelsen om begrænsningerne i
fiskeriet har været behandlet i lands-
rådet og kan træde i kraft samtidig
med loven.
LANDSRÅDETS ØNSKER
TILGODESET
Med den udformning, som man har
givet lovforslagets § 2 og med de be-
mærkninger, som ministeriet har
knyttet til denne bestemmelse, vil jeg
mene, at de hensyn, som kom frem
ved sidste landsråds-behandling af
disse problemer, kan tilgodeses. Jeg
ved, at man i ministeriet meget nøje
har gennemgået de udtalelser, der
fremkom ved sidste landsråds-be-
handling og forsøgt at nedfælde de
tanker, der ligger bag udtalelserne, i
det foreliggende lovforslag.
Jeg skal derefter knytte et par be-
mærkninger til lovforslagets § 3, der
i stk. 1 opretholder den gældende
retstilstand, hvorefter al fangst og
jagt på det grønlandske landterrito-
rium er forbeholdt danske statsborge-
re med fast bopæl i Grønland samt
andre, der har opnået særlig tilla-
delse hertil. I § 3, stk. 2 bliver det nu
lovfæstet, at Grønlands landsråd og
de grønlandske kommunalbestyrelser
efter ministerens bemyndigelse fort-
sat kan fastsætte fredningsregler for
visse dyre- og fiskearter samt give
bestemmelser om mindstemål for fisk
og anvendelse af bestemte fiskeme-
toder og -redskaber. Med reglen i
stk. 1 har man tilgodeset landsrådets
ønske om at bibeholde denne regel
for landterritoriet, og reglen i stk. 2
opretholder den tilstand, som gennem
en længere årrække har været gæl-
dende. Det må vel også anses for mest
praktisk, at dyre-fredningsbestem-
Forlader færingerne
deres landstationer?
Landsrådets ønsker er blevet fulgt i forslaget fil lov for Grønland om
erhvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt.
melser fastsættes lokalt og ikke forsø-
ges reguleret gennem en særlig fred-
ningslov.
Til lovforslagets øvrige bestemmel-
ser har jeg ingen bemærkninger, idet
disse i det store og hele svarer til de
gældende bestemmelser om sanktio-
ner ved overtrædelse af loven og de
i medfør af denne givne bestemmelse.
Jeg skal til slut oplyse, at forslaget,
som fremlægges af ministeren for
Grønland, har været forelagt Fiskeri-
ministeriet, Forsvarsministeriet og
Udenrigsministeriet til udtalelse, og
bortset fra visse bemærkninger af for-
mel art har ingen haft indvendinger
mod lovforslagets reelle indhold.
Motor-instruktører
To repræsentanter for ingeniørfir-
firmaet Viggo Bendz A/S har besøgt
forskellige byer heroppe som et led
i uddannelsen af GTO.s og private
virksomheders folk.
Lederen af firmaets skandinaviske
afdeling, Werner Ackermann, og fir-
maets generalagent for Danmark og
dermed for Grønland, Erik Christen-
sen, fortalte under besøget i Godthåb,
at de havde besøgt NarssarssuaK, Nar-
ssax, Julianehåb, Frederikshåb og
Godthåb, og at de skulle besøge Hol-
steinsborg, Egedesminde, Jakobshavn,
K’utdligssat og Sukkertoppen, inden
de tager tilbage til Danmark.
— Vi har i gennemsnit undervist 15
mand i hver by, vi har besøgt her-
oppe, i hvordan de kan passe og be-
vare motorerne bedst. Vi startede for
to måneder siden med at give nogle
af GTO.s teknikere et to dages kursus
i København, siger de to repsæsen-
tanter og oplyste, at det er første gang
— men ikke sidste gang — de er i
Grønland.
Det nævnte firma har indtil nu
solgt ca. 250 motorer til Grønland,
heraf ca. 30 luftkølede dieselmotorer
til lastbiler og ca. 20 bådmotorer. En
stor del af entreprenør-materiel her-
oppe er forsynet med firmaets moto-
rer.
— Hvilke indtryk har De fået fra
besøgende i de sydgrønlandske byer?
— I en del af byerne er motorerne
velpassede, men i andre byer er de
elendig passet — ikke alene „vore"
motorer, men også andre motorer,
siger W. Ackermann og E. Christen-
sen.
FORRETNING
forretning gennem den diskrete og
reelle fagmand med 50 års erfaring.
Anbefalet af flere grønlandsfarere.
INDUSTRI- OG
FORRETNINGSSPECIALISTEN
Thorsvej 29, Fredericia (05) 2 06 66.
— Efter at have talt med repræsen-
tanter fra Handelsministeriet, mener
flertallet af rådets medlemmer, at vi
kan gå ind for forslaget. De aller-
fleste af rådets medlemmer har gang
på gang fremhævet, at udefra kom-
mende fiskere, der kommer for at
fiske i vore farvande og får større
rettigheder end andre fiskere efter de
for tiden gældende regler, må sælge
deres fangster til de grønlandske pro-
duktionsanlæg. Under samtalen med
Handelsministeriets udsendinge har
vi forstået, at lovforslaget i realiteten
betyder en uforandret videreførelse af
de hidtil gældende regler, sagde Pe-
ter Heilmann om forslag til lov for
Grønland om erhvervsmæssig fangst,
fiskeri og jagt og fortsatte bl. a.:
— Ligeledes synes vi at være sikker
på, at loven — hvis den tidligst træ-
der i kraft næste år — ikke vil hæm-
me forhandlingerne med færinger, for
færingerne skal man forhandle med
igen tidligst næste år. Målet er, at
alle fiskefangster indenfor vort fiske-
riterritorium bliver solgt til grøn-
landske produktionsanlæg. Hvis vi
benytter denne fremgangsmåde, har
vi ikke et andet synspunkt end andre
danske statsborgere, og dette vil re-
sultere i en økonomisk fremgang for
vort land — dette kan vi opnå grad-
vis gennem produktionsforøgelse.
— Fiskeribiologerne er bekym-
ret i disse år, fordi torsken kan
forsvinde pludselig. Derfor må vi
kunne forlange, at al fangst fra
vore nærmeste farvande bliver
solgt til de grønlandske produk-
tionsanlæg. Vi tror, at vi må for-
lange, at færingerne forlader de-
res landstationer, som de fisker fra
efter en særlig tilladelse, og at
færingerne begynder at levere de-
res fangster til vore produktions-
anlæg.
— Vi har hørt, at forskellige danske
fiskeriforeninger har gjort sig store
anstrengelser for at få lov til at fiske
i alle vore farvande uden indskrænk-
ninger. Jeg undrer mig over, at de
har kunnet stille et sådant krav, for
de har hidtil kunnet fiske uhindret.
I slutningen af 1940-rne fiskede flere
danske fiskere heroppe, og selv om
der var flere fisk dengang end for
øjeblikket, kunne de ikke drive et
rentabelt fiskeri. Hvis de skulle be-
gynde at fiske heroppe, kunne de
ikke tjene mere end de kan derhjem-
me. Men nu skal vi se, om der kom-
mer danske fiskere, der kan fiske ren-
tabelt, sluttede Peter Heilmann.
Alibak Josefsen mente bl. a., at
Peter Heilmanns ord må betragtes
som tilkendegivelser fra den samlede
landsråd. Oluf Høegh bekræftede
Alibak Josefsens ord om, at lands-
rådets synspunkter er blevet fulgt i
lovforslaget. Efter kun en halv times
generel drøftelse blev forslaget vide-
resendt til udvalgsbehandling.
GRENAA
MOTOREN
angatdlatinut tamanut
• til alle formål
atorsinaoK
nakuaK isumangnait-
sok CliatungitsoK
ikussflkuminartOK
sivisOmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
slkunik ajoraartorsluteKar-
sinaunex pissutigalugo mo-
torlt åsslglngltaut tamar-
mik plsiaritlneicarslnåuput
slsangmlk mångertomiuit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til tsvanskelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
pineKarsinauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringillk — 2 takts
Seml-Diesel, lngnfitdlagfssamlk autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpillk. — akikltsut nfivferardlugltdlo akllersomeKarsinaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENAA MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Cecil er altid
ensartet rullet.. /
Cecil naligingmik imussau■
ssarput . . !

»•* — og sd lean **
man smage den gode
tobak i Cecil. . !
— tamatumUnalo tupa
pitsaussoK Cecilime
pineKarsinauvoK . . 1
— derfor er der •.
bedre træk i Cecil . . !
- taimåitumigdlo Cecil mit-
dlukuminartussarpoK . . /
En lille pause. . . en hyggelig sludder . . . ild på en Cecil: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker . . .
...så er der tid til en Cecil
uningalåmeK .. . OKalOterujdrneK . . . Cecil kukutdlugo: imuvdluagaic
tupanik pitsaussunik tupalik .. .
— CecilitorfigsséngorpoK