Atuagagdliutit - 29.09.1966, Blaðsíða 14

Nogle næringsdrivende overtager
for mange forretninger heroppe
og afskærer de fastboende grønlændere fra at starte selvstændige er-
hverv, mener flere landsråds-medlemmer og forlanger begrænsninger
ved udstedelse af næringsbreve — Andre medlemmer mener, af fast-
boende danskere og grønlændere må være ligestillet.
Udkast til kgi. anordning om ikrafttræden i Grønland af næringsloven af-
fødte en længere debat i landsrådet. Flere medlemmer mente, at det er for let
for folk, der har fået et næringsbrev, at brede sig ud i forskellige erhvervs-
grene eller fag, og da det er så godt som udelukkende syddanskere, der hidtil
har etableret sig som private næringsdrivende heroppe, mente flere af rådets
medlemmer, at man måtte bremse udviklingen f. eks. ved, at der udstedes et
næringsbrev for hver erhvervsgren eller hvert fag. Som forholdene er i dag,
er der mange, der benytter sig at et enkelt næringsbrev til at starte forskellige
erhvervsgrene, og disse folk, der er kommet til at dominere erhvervslivet, af-
skærer de fastboende grønlændere fra at starte selvstændige erhverv.
BEGRÆNSNINGER VIL
HÆMME UDVIKLINGEN
Under debatten fremhævede for-
manden Grundlovens § 74, der siger,
at „alle indskrænkninger i den fri og
lige adgang til erhverv, som ikke er
begrundede i det almene vel, skal op-
hæves ved lov“. Den tidligere danske
næringslov havde en specifikation
over de forskellige grene af nærings-
former. Der var begrænsede regler for
f. eks. handlende, og loven virkede
standsende for kædeforretninger og
koncerner. Men ifølge den gamle lov
kan industri-drivende sælge deres fa-
brikater. Derfor har fabrikanter, der
har næringsbrev, startet kædeforret-
ninger og etableret flere udsalgssteder
i een kommune, selv om loven sagde,
at der kun måtte være et udsalgssted
i hver kommune for handlende. Det er
fabrikanterne med kædeforretninger,
der har gennemhullet den gamle lovs
bestemmelser, og det har man bøjet sig
for. Nu liberaliserer man næringslov-
givningen i Danmark og får den sam-
me fremgangsmåde, vi hidtil har haft
heroppe, sagde formanden og fortsatte:
— Vi forstår godt Oluf Høeghs og
Ricard Petersens betænkelighed ved,
at nogle næringsdrivende overtager
alt for mange forretninger i det lille
grønlandske samfund og begrænser de
fastboendes, grønlændernes, indtje-
ningsmuligheder. Men man må også
tage hensyn til forbrugerne og til kon-
kurrenceevnen mellem de handlende.
Den nye næringslov fremmer konkur-
renceevnen og nedbringer forbruger-
nes priser. Oluf Høeghs forslag vil
hæmme udviklingen, men muligvis
fremme de fastboendes chancer for
at drive forretning.
DER MÅ VÆRE EN GRÆNSE FOR,
HVOR HURTIGT MAN MÅ SAMLE
SIG FORMUE
Oluf Høegh pegede på det lille grøn-
landske samfund, der har meget større
vanskeligheder at kæmpe med end det
danske. I Danmark plejer f. eks. en
tømrermester ikke at starte som hand-
lende, da han som regel har nok at
lave i det ene erhverv. De private
næringsdrivende heroppe plejer at
starte mange små butikker og lukker
derved de få muligheder, grønlænder-
ne har. Håndværksmestre, der bor i
Grønland, tjener mere end deres kol-
leger i Danmark, og de benytter de
indtjente penge til etablering af bu-
tikker. Når danskere, der har drevet
private virksomheder heroppe, rejser
tilbage til Danmark, bliver deres bu-
tikker købt af grønlændere. Derved
skaber danskerne ganske vist noget,
der er til gavn for Grønland, men der
må være en grænse for, hvor hurtigt
man må samle sig en formue, mente
Oluf Høegh.
Jørgen Olsen sagde bl. a., at han
mange gange i de forløbne år havde
peget på, at det bliver vanskeligere
og vanskeligere for grønlænderne at
etablere sig som erhvervsdrivende,
fordi ude fra kommende personer star-
ter flere og flere forretninger. — Men
mine synspunkter har ikke mødt sym-
pati. Særlig A/G har været imod mig,
og mine modstandere siger bl. a., at
mit standpunkt vil skade grønlænder-
nes større indtjeningsmuligheder og
den prismæssige konkurrence. Jeg vil
ikke kritisere sådanne udtalelser, da
de indeholder sandhed. Til trods her-
for kan jeg ikke opgive mine syns-
punkter, og grunden hertil er, at der
hidtil ikke findes fuldstændig klare
eksempler, der viser rigtigheden af
mine modstanderes meninger, sagde
Jørgen Olsen.
GLÆDE OVER DE PRIVATE
NÆRINGSDRIVENDES INDSATS
Erik Egede pegede bl. a. på den til-
bagestående stade, vi grønlændere har
nået i økonomisk henseende. — Når
man tænker på statens handelsvirk-
somhed i tidligere år,' kan man ikke
lade være med at glæde sig over de
hidtil opnåede resultater gennem de
private næringsdrivendes indsats. Vi
kan også se, at grønlænderne opnår
større og større selvstændighed bl. a.
ved at stå i lære hos de private næ-
ringsdrivende, og deres antal vil vok-
se i de kommende år. Jeg vil advare
imod alt for store begrænsninger ved
udstedelser af næringsbreve, fordi
konkurrencen har haft heldige virk-
ninger. Vi må ikke glemme, at dan-
skere, der har bosat sig i Grønland,
må have samme rettigheder som vi
grønlændere, sagde Erik Egede.
Formanden understregede, at der
var sket misforståelser bl. a. hos kom-
munalbestyrelser og landsrådet. Næ-
ringsbrev er ikke en bevilling, men et
bevis. Næringsbrev er et bevis for, at
man har anmeldt, at man agter at
starte et eller andet erhverv, og op-
fylder ansøgeren betigelserne, har han
krav på at få et næringsbevis.
GRØNLÆNDERNE MÅ HAVE
FØRSTERET TIL ÅLLE
INDTJENINGSMULIGHEDER
Jørgen Olsen pegede på, at de fast-
boende grønlændere må have første-
ret til alle former for indtjeningsmu-
ligheder. Han kritiserede ude fra kom-
mende personer, der arbejder i en kort
årrække, tjener store penge og rejser
fra Grønland. — Vi mener, at disse
folk hindrer grønlænderne i at star-
te erhverv. Og det er dette, som bliver
betragtet som værende i orden af pres-
sen, sagde han.
Alibak Josefsen kritiserede rådets
medlemmer, der kræver forskelsbe-
handling mellem danskere og grøn-
lændere og undrede sig over, at Jør-
gen Olsen, der arbejder for afskaffelse
af fødestedskriteriet, bliver ved med
Udvalget har gennemgået lovforsla-
get og bemærket, at ministeriet ved
udarbejdelsen har lagt den af landsrå-
det på dets ordinære samling i 1965
afgivne udtalelse til grund, hvilken
udtalelse senere blev tiltrådt af det af
folketinget nedsatte udvalg angående
forslag til lov for Grønland om er-
hvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt
ved behandlingen i folketinget i for-
året 1966.
Udvalget har foreslået, at lovforsla-
get fastlægger principperne for ad-
gangen til at drive erhvervsmæssig
fangst, fiskeri og jagt indenfor 12 sø-
mile-grænsen og at de nærmere en-
keltheder, herunder hvilke områder
indenfor 3 sømile-grænsen der fremti-
dig skal forbeholdes fastboende at
drive erhvervsmæssig fangst, fiskeri
og jagt på samt bestemmelser om ind-
handling til anlæg i land, vil blive
fastlagt i en bekendtgørelse, der, for-
inden den sættes i kraft, vil blive fo-
relagt Grønlands landsråd. I bekendt-
gørelsen vil ligeledes blive fastsat
hvilke dyr, fugle og fiskearter, der
kun må fanges og jages af fastboende
samt hvilke fiskeredskaber, der må
anvendes i de særlig forbeholdte om-
råder.
Udvalget har bemærket, at det er
ministeriets hensigt ved udarbejdelsen
af forslag til de nærmere regler for
de områder, der fortsat skal være
lukkede, at lægge de mellem landsrå-
det og Færøernes landsstyre trufne
aftaler til grund.
Udvalget har gennemgået forslagets
bestemmelser og har fundet anled-
ning til at fremkomme med følgende
bemærkninger:
ad § 1 stk. 2:
Det må formentlig anses for prak-
tisk, at der udover de i § 1 stk. 5
at kræve forskelsbehandling. — Vort
mål må være, at alle får lige ret.
Ricard Petersen: — Formanden
nævnte, at en ansøger af et nærings-
brev får næringsbrevet, når han op-
fylder betingelserne — selv om han
ikke bliver anbefalet af kommunalbe-
styrelsen. Hvor ligger grænsen så?
BESKYTTELSEN AF DE GRØN-
LANDSKE NÆRINGSDRIVENDE
Formanden svarede, at beskyttelsen
af de grønlandske næringsdrivende
ligger i bopælskravet, og det var det,
landsrådet vedtog under sidste møde.
Af andre begrænsninger nævnte han,
at man har været tilbageholdende med
at yde lån til lav rente til udvidelser
af erhverv, og en mand, der driver
et erhverv med erhvervsstøttelån, får
som regel afslag, når han søger lån
til lav rente for at starte et andet er-
hverv. Udover speciel spiritusbevilling
skal man f. eks. også have et specielt
næringsbrev, når man vil starte som
speditør, vognmand, auktionsleder,
vekselerer, og ejendomsmægler, sagde
formanden og understregede, at næ-
ringsbrev til vognmænd er det eneste
af speciel interesse for Grønland for
øjeblikket.
Peter Jensen ville vide, om man kan
benytte sit næringsbrev, når man flyt-
ter til en anden kommune — efter den
nye lovs ikrafttræden. Ifølge den nu-
gældende lov kan man kun benytte
sit næringsbrev i den kommune, hvor
man bor.
Formanden: — Hvordan overgangen
skal administreres, ved man endnu
ikke. De næringsdrivende kan nok
henvende sig til politiet og få nærings-
brevene påtegnet, når de flytter, og
benytte dem i de kommuner, dé er
flyttet til.
nævnte hensyn skabes hjemmel for
dispensation for reglerne i stk. 2,
navnlig i tilfælde, hvor udenlandske
fiskere agter at anløbe grønlandske
landingspladser uden at befinde sig i
en direkte nødsituation.
ad § 2 stk. 2:
Således som bestemmelsen er ud-
formet, kan og skal pligten til at træf-
fe aftale med produktionsanlæg i land
for at kunne drive fiskeri i visse om-
råder også pålægges fastboende fiske-
re. Da det ikke vil kunne udelukkes,
at en del fastboende fiskere i så fald
kan komme i den situation at være
afskåret fra at drive fiskeri i visse om-
råder, fordi aftale med et produktions-
anlæg i land ikke har kunnet opnås,
henstiller udvalget, at bestemmelsen
kun vil kunne bringes til anvendelse
overfor ikke fastboende fiskere.
Lovforslagets § 2 stk. 2 foreslås her-
efter ændret og formuleret således:
„Det kan endvidere bestemmes, at
danske statsborgere, som ikke har fast
bopæl i Grønland samt andre, her-
under selskaber, foreninger m. v., der
ikke har opnået særlig tilladelse, kun
kan udøve erhvervsmæssig fangst, fi-
skeri og jagt på nærmere bestemte
områder, såfremt der er truffet aftale
med produktionsanlæg i Grønland om
hel eller delvis aftagelse af fangster".
ad § 11 stk. 1:
Det er overfor udvalget oplyst, at
bestemmelsen af ministeriet vil blive
foreslået affattet således, at loven sæt-
tes i kraft ved bekendtgørelse samti-
dig med, at bekendtgørelse, indehol-
dende de nærmere regler om lovens
admiinstration, træder i kraft.
Skibstømrerformand
Til landskassens bådebyggeri i Egedesminde søges til snarlig tiltrædelse
en dygtig skibstømrer- og beddingsformand i moden alder, der med myn-
dighed og erfaring kan lede en arbejdsstyrke. Ansøgere med erfaring i
betjening af bedding, der kan tage fartøjer på op til 200 tons dødvægt,
vil blive foretrukket.
I uddannelsesøjemed vil der eventuelt være mulighed for et par må-
neders ophold ved tilsvarende værft i Danmark.
For en skibstømrerf ormand, der er hjemmehørende i Grønland og som
har de fornødne kvalifikationer, vil der være mulighed for aflønning på
kontraktbasis med en løn svarende til 10. lønningsklasse i lov nr. 168 af
27. maj 1964 om statens tjenestemænd i Grønland, hvor begyndelsesløn-
nen inclusive stedtillæg for tiden andrager kr. 1.525,00 og slutlønnen kr.
1.801,00 pr. måned.
Overarbejde vil blive honoreret.
Stillingen kan også besættes med en ikke-hjemmehørende, som lønnes
efter derom gældende regler.
Det kan påregnes, at der vil kunne skaffes familiebolig.
Skriftlig eller eventuelt telegrafisk ansøgning bedes sendt til landshøv-
dingen over Grønland, Godthåb, og må være mig i hænde senest 15.
oktober 1966.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND, GODTHÅB.
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motorltut 80-nlk, 120-nlk, 140-nlk,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nlk, 3-nik imaluntf
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
liydrauliskimik nikitautenarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO fil den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujortulérKamut nutåmut.
L/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutcKar-
tarsimavugut!
Erhvervslovsforslaget
vedtaget af landsrådet
Betænkning og indstilling til landsrådet fra det af rådet nedsatte ud-
valg vedrørende forslag til lov for Grønland om erhvervsmæssig fangst,
fiskeri og jagt blev vedtaget af et enstemmigt landsråd. Betænkningen
har følgende ordlyd:
14