Atuagagdliutit - 29.09.1966, Blaðsíða 25

inuk KaKUgukut toKussarpa?
KarasaK imalunit umat tamatumunga aulajangissusåpat? inup
„kingorårtigssainik“ pissarianartitsinerup tonumik påsingning-
neK nutåK pissarianalersipa
inuk KanoK iligdngame tonussarpa? apertcut tamåna sujornatigornit angner-
mik nakorsat soKutigissagssarissugssångorpåt. tamatumunga tunuleKutaussut
ilagait mamisauterpagssuit mat la suliarineKarsinångorsimassut. silarssuaK ta-
mdkerdlugo ukiune kingugdlerne sujuariarneKartorujugssusimavoK timip pi-
satai atortuilo ndparsimassut taorsersortardlugit.
inup „kingorårtigssaisa" tåuko ilait
måna sananeKartalersimåput nyloni-
nik plasticinigdio, amerdlanerssaitdle
inungnit toKungassunit pigssarsiarine-
Kartarput. USA-me nåparsimavigpag-
ssuaKarérpoK timip atortuinut sitdli-
mateKarfiussunik aungnik sitdlimate-
Kartarnerit ilisimaneKartut åssigalu-
git. uningatineKarsinåuput sianiutit,
tarKat Kerititat, saornit ameraussat-
dlo. inup atortuisa ilarpagssuisa sa-
perneK ajorpait aunavérsarneKarner-
tik, KeritineKarnertik sivisunerussu-
migdlo uningatineKarnigssartik.
. • '•> • - I
tagpitsut tagpigsissartut
nunarpagssuarne, ama Danmarki-
me, issip såvane igalåjussaK Kauma-
ssok pigssarsiarineKartarpoK inungnit
tOKUSsunit. inuk toKuniariartoK er-
ngerdlugit pérneKartarput erninardlo,
imalunit Kerititdlugit sivisujåmik u-
ningaterérsimavdlugit, merssuneKar-
tardlutik tagpitsumut taimalo tåuna
issigissaKalenrigsitdlugo. pilagtaineK
ingerdlåneKartarpoK periauseK suju-
arsimassorujugssuaK atordlugo.
åma tartunik taorsiniarnigssamut
tartut nutåt pigssarsiarineKarsinåu-
put. Kavsitigut nåparsimassut ukiune
ardlalingne inusinaussarsimåput tai-
måitumik „takornartamik" tartoKar-
dlutik, periauserdlo pitsångoriartui-
narpoK.
ajornartorsiutit iluasårnigssamut
tungassut
ajornartorsiutdle tåssauvoK tartut
tamåko ama „kingorårtigssat" avdlat
inungnit toKusimassunit pigssarsiari-
niartarnerat. inuit ilaisa timertik a-
tortuilo ilisimatunut atugagssångortit-
dlugit agdlagartalersimassarpait, ki-
siåne tamåko ukiune aggersune pissa-
riaKartitsineK matuneK sapisagunar-
påt. taimåitumik avdlatut ajornartu-
mik timip atortue perKigsut toKussu-
nit pissut inungnut nåparsimassunut
atugagssångortineKartarput.
tamatuma nagsatarai ajornartorsiu-
tit Kavsit iluasårnigssamut nakorsat-
dlo ilerKorigsårniamerånut tungassut,
agssortussutaussarputdlo. aperKut
naitsuinauvoK: toKumik påsingning-
neK nutåK pissariaKartiparput? amer-
dlasut isumanarput inunermik toKu-
migdlo påsingningnerit avdlångortita-
riaKalersut. uvdlumikut inuk toKussu-
taliliaK elektri-
citetimik ingerdlassoK
agssak tatdlimanik inualik elektri-
citetimik ingerdlatitdlugo aulatine-
KarsinaussoK svenskit misigssuissui-
nit ineriartuårtineKarsimavoK. taleK
elektricitetimik ingerdlassoK tåuna
suliagssanut tungassutigut issikumi-
gutdlo talivingmut sanigdliuneKarsi-
nauvoK. taliliaK årKataussaKarpoK
agssak åssigivigdlugo. atortorineKar-
toic amermut åssingussoK plasticimik
sanauvoK. misigssuissut isumaKarput
taliliaK ima agtigissumik ineriartor-
tineKarsinaussoK timip nangmineit e-
lektricitetimik nukinganik taliliap i-
ngerdlatå ingerdlatineKarsinåusavdlu-
ne.
tut isumaKarfigineKartarpoK umatå
tigdlerungnaerångat kingugdlerpå-
migdlo anersårérångat. umatip toKU-
nera pineKartarpoK, inatsisiliorner-
milo tamåna tungavigineKarsimavoK.
Karatsap tonuneranik
påsingningneK
kisiåne nakorsat ilaisa påsingning-
nigssaK nutåK kigsautigåt, tåssa Ka-
latsap toKunera. ilisimaneKarpoK cel-
let nukerussatdlo ilait umåinartartut
umatip uneréraluarneratigut. ilisima-
neKarpoK nalunaerKutap akunera ili-
vitsoK anguvdlugo umasinaussut Små-
lo umarsarneKarsinaussut suliarissar-
tagkatik nanginarsinångordlugit. kisi-
åne åma isumaKartOKarpoK KarasaK
tOKungasimagångame sivisunerpåmik
minutine Kuline aserorsimassartoK
sulianilo nangerKigsinaujungnaivig-
dlugo. tamåna tungavigalugo nakor-
sat ardlagdlit OKartarput påsisimagåi-
ne KarasaK tOKUsimassoK tauva inuk
toKusimavoK.
inuk umatineKarsinauvoK, kisiåne
taimatut pissuseKarpat nakorsat isu-
maKarfigissarpåt „suliaralugo pilersi-
tatut." nakorsat ilait isumaKarput Ka-
ratsap toKunera natersivdlugo ilisi-
maneKångingmat aulajangivigsumik
OKarneK ajornartoK.
ajornartorsiut iluasårnigssamut tu-
ngassoK tauva unaulerpoK Karatsap
toKuneranik påsingningnerup nåpar-
simassup nakorsanut tatigingningnera
avdlångortisånginerå, ersissutauliså-
nginersordlo erKigsivigdlune akuliuv-
figineKaranilo toKusinåungineK.
Smykker forarbejdes efter
opgave.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåfdlii-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune niorKutigssauti-
vut navssågssåuput.
pinersautit sananeicarsmåupuf
kigsautigissat maligdlugit.

A* P HÆCi. S T E15
KGL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
KØBENHAVN
^BREDGADE 17^*7
4 Xi ORUNDUU1T 1&34
danskit påsingningneråne OKartug-
ssautitat tamanut atortut isumåt ku-
larnauteKångivigpoK. perKingnigssa-
mut sujulerssuissut erssendgdluinar-
tumik OKarsimåput akuerineKangisåi-
nåsassoK sordlo nåparsimassumit to-
Kulersumit kisiåne sule toKuvingitsu-
mit timip atortuinik pigaKarnigssaK.
toKumik påsingningnermut kigdligiti-
taK nungneKarpat angnertorujugssu-
arnik kinguneKartugssauvoK. — kisi-
åne agssortuneK ingerdlåinarpoK.
Cigaretfiltre er
en farlig illusion
Flere filtercigaretter er farligere end
almindelige cigaretter, erklærer en
gruppe forskere fra New York kræft-
forskningsinstitut i Buffalo.
Forskerne har undersøgt de mest
solgte amerikanske cigaretmærker for
den mængde tjære — formentlig to-
bakkens skadeligste bestanddel — og
den mængde nikotin, som findes i ci-
garetrøgen. Undersøgelsen viste, at rø-
gen fra en Pall Mall-filtercigaret inde-
holder betydeligt mere tjære og niko-
tin end almindelige Pall Mall-cigaret-
ters røg indeholder. En tilsvarende
sammenligning af Chesterfield viste
samme tjæreindhold, men større niko-
tinindhold i filtercigaretten. Hos Luc-
ky Strike var der ingen nævneværdig
forskel på filtercigaret og almindelig
cigaret.
„En del rygere får en vis beskyttelse
ved hjælp af filteret, men andre får
overhovedet ingen, og ingen har mu-
lighed for at afgøre, hvilket filter der
er bedst. Det er næsten bedrageri", er-
klærede lederen af kræftforsknings-
instituttet, dr. George E. Moore, efter
undersøgelsen.
I USA er filtercigaretternes andel
i det totale cigaretsalg steget fra 2
pct. i 1952 til 64,7 pct. sidste år.
der er
mere tobak
i BAT
Den er rullet anderledes, den
er mere kompakt. Det giver
Dem en lidt mindre cerut med
en stor ceruts fulde tobaks-
nydelse,
BAT tupataKarneruvoK
avdlaunerussumik imussauvoK.
imaKarneruvoK. cerutiuvoK ming-
nerulårtoK kisiåne ceruterujug-
ssuartuf tupatugagssartalik.
Hvornår er et menneske dødt?
Skal hjernen eller hjertet afgøre det! Behovet for menneskelige „reser-
vedele" kræver nyt dødsbegreb.
Hvornår er et menneske dødt? Dette spørgsmål vil i højere grad end nogen-
sinde jør optage lægerne. Baggrunden er bl. a. de mange transplantationer,
man nu er i stand til at udføre. Over hele verden er man i de seneste år nået
meget langt med hensyn til at erstatte syge organer og legemsdele.
En del af disse menneskelige „re-
servedele" fremstilles ad kunstig vej,
ved hjælp af nylon- og plasticstoffer,
men størstedelen skaffer man sig fra
døde mennesker. I USA findes alle-
rede en lang række hospitaler med
organ-„banker“ i lighed med de
kendte blodbanker. Man kan opbe-
vare nervetråde, frosne årer, ben og
hornhinder. Mange andre menneske-
lige organer kan tåle at konserveres,
nedfryses og opbevares i længere tid.
BLINDE FÅR SYNET TILBAGE
I mange lande, også i Danmark,
skaffer man sig således hornhinder
fra døde mennesker. De fjernes umid-
delbart efter dødens indtræden og kan
straks eller efter længere tids opbe-
varing i nedfrosset tilstand syes fast
på en blind patient og således give
denne synet igen. Operationen gen-
nemføres med en højt udviklet teknik.
Man kan også skaffe sig friske ny-
rer til en nyretransplantation. I flere
tilfælde har patienter kunnet leve i
flere år med en sådan „fremmed"
nyre, og teknikken bliver stadig for-
bedret.
MORALSKE PROBLEMER
Men problemet er at skaffe disse
nyrer og andre „reservedele" fra døde
mennesker. En del testamenterer de-
res legeme og dets organer til viden-
skaben, men det vil formentlig ikke
være tilstrækkeligt til at dække be-
hovet i årene fremover. Derfor er
man henvist til at hente sunde orga-
ner til syge mennesker fra de døde.
Dette rejser en række lægeetiske
og moralske problemer, og det væk-
ker diskussion. Spørgsmålet er gan-
ske kort: Behøver vi et nyt dødsbe-
greb? Mange mener, at begreberne
liv og død er modne til omvurdering.
Man anser i dag et menneske for at
være dødt, når hjertet er holdt op
med at slå, og det sidste åndedrag er
kommet. Man taler om hjertedøden,
og den er lovgivningen baseret på.
BEGREBET HJERNEDØD
En del læger ønsker imidlertid et
nyt begreb, nemlig hjernedøden. Man
ved, at en del celler og væv kan leve
videre, efter at hjertet er hørt op med
at slå. Man ved, at de kan leve i op
til en hel time og kan genoplives til
at optage deres normale funktioner.
Men man mener også, at når hjernen
har været død i maksimalt 10 minut-
ter, er den ødelagt og vil aldrig kun-
ne genoptage sin funktion. Ud fra
dette siger flere læger, at når man
har konstateret, at hjernen er død,
er mennesket dødt.
Man kan holde det i live, men læ-
gerne opfatter så mennesket som et
„præparat". Andre læger siger, at
man ikke ved nok om hjernedøden til
at kunne sige noget afgjort.
Det moralske problem er så, om
begrebet hjernedød ikke vil rokke pa-
tientens tillid til lægerne, om det
ikke vil skabe angst for ikke at få
lov til at dø i fred og uden indblan-
ding.
I dansk opfattelse er der ingen tvivl
hos de officielle myndigheder. Sund-
hedsstyrelsen siger ganske klart, at
man aldrig vil gå med til, at der f.
eks. blev fjernet organer fra en pa-
tient, der var døende og ikke helt
død. Hvis grænsen for begrebet død
flyttes, vil det få svimlende konsek-
venser. — Men diskussionen fortsæt-
ter.
Tuborghavnimut pulåmagiål Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
Har De problemer med affald?
Anskaf Deres egen forbrændingsanstalt
MODEL 800
Rumindhold: 600 ltr.
Ovnhøjde: 1,7 meter
Ovnhøjde med af-
træksrør; 2,3 meter
Vægt: 150 kg.
Diameter: 1,2 meter
MODEL 280
(Som tegning).
Rumindhold: 280 ltr
Ovnhøjde: 1,20 meter
Ovnhøjde med af-
træksrør: 1,75 meter
Vægt: 75 kg.
Diameter: 0,8 meter
Anskaf en »CASPER«
Eneforhandler for Grønland:
KRISTIAN KROGH
Rævedalen 904 . Postboks 147 . Godthåb
25