Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.09.1966, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 29.09.1966, Blaðsíða 25
inuk KaKUgukut toKussarpa? KarasaK imalunit umat tamatumunga aulajangissusåpat? inup „kingorårtigssainik“ pissarianartitsinerup tonumik påsingning- neK nutåK pissarianalersipa inuk KanoK iligdngame tonussarpa? apertcut tamåna sujornatigornit angner- mik nakorsat soKutigissagssarissugssångorpåt. tamatumunga tunuleKutaussut ilagait mamisauterpagssuit mat la suliarineKarsinångorsimassut. silarssuaK ta- mdkerdlugo ukiune kingugdlerne sujuariarneKartorujugssusimavoK timip pi- satai atortuilo ndparsimassut taorsersortardlugit. inup „kingorårtigssaisa" tåuko ilait måna sananeKartalersimåput nyloni- nik plasticinigdio, amerdlanerssaitdle inungnit toKungassunit pigssarsiarine- Kartarput. USA-me nåparsimavigpag- ssuaKarérpoK timip atortuinut sitdli- mateKarfiussunik aungnik sitdlimate- Kartarnerit ilisimaneKartut åssigalu- git. uningatineKarsinåuput sianiutit, tarKat Kerititat, saornit ameraussat- dlo. inup atortuisa ilarpagssuisa sa- perneK ajorpait aunavérsarneKarner- tik, KeritineKarnertik sivisunerussu- migdlo uningatineKarnigssartik. . • '•> • - I tagpitsut tagpigsissartut nunarpagssuarne, ama Danmarki- me, issip såvane igalåjussaK Kauma- ssok pigssarsiarineKartarpoK inungnit tOKUSsunit. inuk toKuniariartoK er- ngerdlugit pérneKartarput erninardlo, imalunit Kerititdlugit sivisujåmik u- ningaterérsimavdlugit, merssuneKar- tardlutik tagpitsumut taimalo tåuna issigissaKalenrigsitdlugo. pilagtaineK ingerdlåneKartarpoK periauseK suju- arsimassorujugssuaK atordlugo. åma tartunik taorsiniarnigssamut tartut nutåt pigssarsiarineKarsinåu- put. Kavsitigut nåparsimassut ukiune ardlalingne inusinaussarsimåput tai- måitumik „takornartamik" tartoKar- dlutik, periauserdlo pitsångoriartui- narpoK. ajornartorsiutit iluasårnigssamut tungassut ajornartorsiutdle tåssauvoK tartut tamåko ama „kingorårtigssat" avdlat inungnit toKusimassunit pigssarsiari- niartarnerat. inuit ilaisa timertik a- tortuilo ilisimatunut atugagssångortit- dlugit agdlagartalersimassarpait, ki- siåne tamåko ukiune aggersune pissa- riaKartitsineK matuneK sapisagunar- påt. taimåitumik avdlatut ajornartu- mik timip atortue perKigsut toKussu- nit pissut inungnut nåparsimassunut atugagssångortineKartarput. tamatuma nagsatarai ajornartorsiu- tit Kavsit iluasårnigssamut nakorsat- dlo ilerKorigsårniamerånut tungassut, agssortussutaussarputdlo. aperKut naitsuinauvoK: toKumik påsingning- neK nutåK pissariaKartiparput? amer- dlasut isumanarput inunermik toKu- migdlo påsingningnerit avdlångortita- riaKalersut. uvdlumikut inuk toKussu- taliliaK elektri- citetimik ingerdlassoK agssak tatdlimanik inualik elektri- citetimik ingerdlatitdlugo aulatine- KarsinaussoK svenskit misigssuissui- nit ineriartuårtineKarsimavoK. taleK elektricitetimik ingerdlassoK tåuna suliagssanut tungassutigut issikumi- gutdlo talivingmut sanigdliuneKarsi- nauvoK. taliliaK årKataussaKarpoK agssak åssigivigdlugo. atortorineKar- toic amermut åssingussoK plasticimik sanauvoK. misigssuissut isumaKarput taliliaK ima agtigissumik ineriartor- tineKarsinaussoK timip nangmineit e- lektricitetimik nukinganik taliliap i- ngerdlatå ingerdlatineKarsinåusavdlu- ne. tut isumaKarfigineKartarpoK umatå tigdlerungnaerångat kingugdlerpå- migdlo anersårérångat. umatip toKU- nera pineKartarpoK, inatsisiliorner- milo tamåna tungavigineKarsimavoK. Karatsap tonuneranik påsingningneK kisiåne nakorsat ilaisa påsingning- nigssaK nutåK kigsautigåt, tåssa Ka- latsap toKunera. ilisimaneKarpoK cel- let nukerussatdlo ilait umåinartartut umatip uneréraluarneratigut. ilisima- neKarpoK nalunaerKutap akunera ili- vitsoK anguvdlugo umasinaussut Små- lo umarsarneKarsinaussut suliarissar- tagkatik nanginarsinångordlugit. kisi- åne åma isumaKartOKarpoK KarasaK tOKungasimagångame sivisunerpåmik minutine Kuline aserorsimassartoK sulianilo nangerKigsinaujungnaivig- dlugo. tamåna tungavigalugo nakor- sat ardlagdlit OKartarput påsisimagåi- ne KarasaK tOKUsimassoK tauva inuk toKusimavoK. inuk umatineKarsinauvoK, kisiåne taimatut pissuseKarpat nakorsat isu- maKarfigissarpåt „suliaralugo pilersi- tatut." nakorsat ilait isumaKarput Ka- ratsap toKunera natersivdlugo ilisi- maneKångingmat aulajangivigsumik OKarneK ajornartoK. ajornartorsiut iluasårnigssamut tu- ngassoK tauva unaulerpoK Karatsap toKuneranik påsingningnerup nåpar- simassup nakorsanut tatigingningnera avdlångortisånginerå, ersissutauliså- nginersordlo erKigsivigdlune akuliuv- figineKaranilo toKusinåungineK. Smykker forarbejdes efter opgave. Vore varer findes i Grønlands førende varehuse. Kalåfdlii-nunåne niuvertarfingne pingårnerussune niorKutigssauti- vut navssågssåuput. pinersautit sananeicarsmåupuf kigsautigissat maligdlugit. A* P HÆCi. S T E15 KGL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED KØBENHAVN ^BREDGADE 17^*7 4 Xi ORUNDUU1T 1&34 danskit påsingningneråne OKartug- ssautitat tamanut atortut isumåt ku- larnauteKångivigpoK. perKingnigssa- mut sujulerssuissut erssendgdluinar- tumik OKarsimåput akuerineKangisåi- nåsassoK sordlo nåparsimassumit to- Kulersumit kisiåne sule toKuvingitsu- mit timip atortuinik pigaKarnigssaK. toKumik påsingningnermut kigdligiti- taK nungneKarpat angnertorujugssu- arnik kinguneKartugssauvoK. — kisi- åne agssortuneK ingerdlåinarpoK. Cigaretfiltre er en farlig illusion Flere filtercigaretter er farligere end almindelige cigaretter, erklærer en gruppe forskere fra New York kræft- forskningsinstitut i Buffalo. Forskerne har undersøgt de mest solgte amerikanske cigaretmærker for den mængde tjære — formentlig to- bakkens skadeligste bestanddel — og den mængde nikotin, som findes i ci- garetrøgen. Undersøgelsen viste, at rø- gen fra en Pall Mall-filtercigaret inde- holder betydeligt mere tjære og niko- tin end almindelige Pall Mall-cigaret- ters røg indeholder. En tilsvarende sammenligning af Chesterfield viste samme tjæreindhold, men større niko- tinindhold i filtercigaretten. Hos Luc- ky Strike var der ingen nævneværdig forskel på filtercigaret og almindelig cigaret. „En del rygere får en vis beskyttelse ved hjælp af filteret, men andre får overhovedet ingen, og ingen har mu- lighed for at afgøre, hvilket filter der er bedst. Det er næsten bedrageri", er- klærede lederen af kræftforsknings- instituttet, dr. George E. Moore, efter undersøgelsen. I USA er filtercigaretternes andel i det totale cigaretsalg steget fra 2 pct. i 1952 til 64,7 pct. sidste år. der er mere tobak i BAT Den er rullet anderledes, den er mere kompakt. Det giver Dem en lidt mindre cerut med en stor ceruts fulde tobaks- nydelse, BAT tupataKarneruvoK avdlaunerussumik imussauvoK. imaKarneruvoK. cerutiuvoK ming- nerulårtoK kisiåne ceruterujug- ssuartuf tupatugagssartalik. Hvornår er et menneske dødt? Skal hjernen eller hjertet afgøre det! Behovet for menneskelige „reser- vedele" kræver nyt dødsbegreb. Hvornår er et menneske dødt? Dette spørgsmål vil i højere grad end nogen- sinde jør optage lægerne. Baggrunden er bl. a. de mange transplantationer, man nu er i stand til at udføre. Over hele verden er man i de seneste år nået meget langt med hensyn til at erstatte syge organer og legemsdele. En del af disse menneskelige „re- servedele" fremstilles ad kunstig vej, ved hjælp af nylon- og plasticstoffer, men størstedelen skaffer man sig fra døde mennesker. I USA findes alle- rede en lang række hospitaler med organ-„banker“ i lighed med de kendte blodbanker. Man kan opbe- vare nervetråde, frosne årer, ben og hornhinder. Mange andre menneske- lige organer kan tåle at konserveres, nedfryses og opbevares i længere tid. BLINDE FÅR SYNET TILBAGE I mange lande, også i Danmark, skaffer man sig således hornhinder fra døde mennesker. De fjernes umid- delbart efter dødens indtræden og kan straks eller efter længere tids opbe- varing i nedfrosset tilstand syes fast på en blind patient og således give denne synet igen. Operationen gen- nemføres med en højt udviklet teknik. Man kan også skaffe sig friske ny- rer til en nyretransplantation. I flere tilfælde har patienter kunnet leve i flere år med en sådan „fremmed" nyre, og teknikken bliver stadig for- bedret. MORALSKE PROBLEMER Men problemet er at skaffe disse nyrer og andre „reservedele" fra døde mennesker. En del testamenterer de- res legeme og dets organer til viden- skaben, men det vil formentlig ikke være tilstrækkeligt til at dække be- hovet i årene fremover. Derfor er man henvist til at hente sunde orga- ner til syge mennesker fra de døde. Dette rejser en række lægeetiske og moralske problemer, og det væk- ker diskussion. Spørgsmålet er gan- ske kort: Behøver vi et nyt dødsbe- greb? Mange mener, at begreberne liv og død er modne til omvurdering. Man anser i dag et menneske for at være dødt, når hjertet er holdt op med at slå, og det sidste åndedrag er kommet. Man taler om hjertedøden, og den er lovgivningen baseret på. BEGREBET HJERNEDØD En del læger ønsker imidlertid et nyt begreb, nemlig hjernedøden. Man ved, at en del celler og væv kan leve videre, efter at hjertet er hørt op med at slå. Man ved, at de kan leve i op til en hel time og kan genoplives til at optage deres normale funktioner. Men man mener også, at når hjernen har været død i maksimalt 10 minut- ter, er den ødelagt og vil aldrig kun- ne genoptage sin funktion. Ud fra dette siger flere læger, at når man har konstateret, at hjernen er død, er mennesket dødt. Man kan holde det i live, men læ- gerne opfatter så mennesket som et „præparat". Andre læger siger, at man ikke ved nok om hjernedøden til at kunne sige noget afgjort. Det moralske problem er så, om begrebet hjernedød ikke vil rokke pa- tientens tillid til lægerne, om det ikke vil skabe angst for ikke at få lov til at dø i fred og uden indblan- ding. I dansk opfattelse er der ingen tvivl hos de officielle myndigheder. Sund- hedsstyrelsen siger ganske klart, at man aldrig vil gå med til, at der f. eks. blev fjernet organer fra en pa- tient, der var døende og ikke helt død. Hvis grænsen for begrebet død flyttes, vil det få svimlende konsek- venser. — Men diskussionen fortsæt- ter. Tuborghavnimut pulåmagiål Danmarkime nangminerssortut umiarssualivisa angnerssåt Har De problemer med affald? Anskaf Deres egen forbrændingsanstalt MODEL 800 Rumindhold: 600 ltr. Ovnhøjde: 1,7 meter Ovnhøjde med af- træksrør; 2,3 meter Vægt: 150 kg. Diameter: 1,2 meter MODEL 280 (Som tegning). Rumindhold: 280 ltr Ovnhøjde: 1,20 meter Ovnhøjde med af- træksrør: 1,75 meter Vægt: 75 kg. Diameter: 0,8 meter Anskaf en »CASPER« Eneforhandler for Grønland: KRISTIAN KROGH Rævedalen 904 . Postboks 147 . Godthåb 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.