Atuagagdliutit - 19.01.1967, Blaðsíða 19

Jens Chemnitz
Kort før jul, den 17. december 1966,
mistede den grønlandske menighed
igen en af sine gamle præster — den
6 siden efteråret 1965 — nemlig Jens
Chemnitz, Lichtenau. Pastor Jens
Chemnitz havde været svagelig i læn-
gere tid, slidt op, som man skulle sy-
nes han var, og man kan vel sige, at
dødsfaldet ikke kom overraskende.
For os, der er en generation yngre,
kan de, vi sammenfattende kalder „de
gamle grønlandske præster", let fore-
komme at være en lang ubrudt række
af store personligheder, som den næ-
ste generation kun når til knæene.
Dette er næppe tilfældet. Heller ikke
med Jens Chemnitz. De sidste gange,
Vl var sammen med ham på konven-
ter, kom det i flere forbindelser frem,
ot han i nogen grad ikke rigtig var i
kontakt med den nye tid i Grønland og
med dens arbejdsvilkår for kirkens
folk. Derfor må den nu afdøde gamle
Præst have kendt meget til skuffelser
°g måtte kunne være endt i mismod,
°m ikke hans dybe tro og store tak-
oemlighed for hver dag, han fik lov at
leve med sit arbejde og med sine kære,
havde hjulpet ham. Af sind og tanke-
gang syntes han på mange måder ikke
at være flyttet med fra det gamle til
det nye Grønland, og jeg kunne per-
sonlig aldrig frigøre mig fra det ind-
tryk, at det drag af noget sværmerisk,
der kunne være over hans kristen-
domsforståelse, ikke virkede helt grøn-
landsk. Den åndelige blufærdighed,
s°m jeg finder karakteristisk for grøn-
lændere, var ikke typisk for den åbne
°g udadvendte Jens Chemnitz, der af-
gjorde mange diskussioner ved kort
°g godt at henvise til Guds førelse.
Det kunne derfor være svært at disku-
tere sagligt og nøgternt med Jens
Chemnitz, og man følte ofte at måtte
in memoriam
spille den vantros rolle over for den
troende.
Men efter hvert samvær med den
nu afdøde præst sad man med ind-
trykket af at have været sammen med
en virkelig „tro tjener", der gennem
sit og sin hustrus og sine medarbejderes
uselviske arbejde var vi andre præ-
sters dårlige samvittighed. Der var
ikke så mange refleksioner hos ham
over forholdet mellem tro og gernin-
ger. Hvad er en tro værd uden ger-
ninger? Det var hans uudtalte spørgs-
mål til os andre. Der er et bestemt
sted i Ny Testamente, som ofte får mig
til at tænke på Jens Chemnitz og det,
der kan kaldes hans livsværk, nemlig
børnehjemmet „Gertrud Rask’s min-
de", og det er disse ord fra Jakobs
brev (kap. 2): „Hvad nytter det, mine
brødre! om en siger, han har tro, når
han ikke har gerninger? kan troen må-
ske frelse ham? Hvis en broder eller
søster mangler klæder og dagligt brød,
og en af jer siger til dem: „Gå bort i
fred, klæd jer varmt og spis jer mæt",
men ikke giver dem det, legemet be-
høver — hvad nytter det så? Sådan er
det også med troen; hvis den ikke har
gerninger, er den i sig selv død".
Pastor Chemnitz sled og slæbte med
sit børnehjem og realiserede her det,
han så som sin sociale forpligtelse,
længe før de offentlige institutioner
tog fat. Han og hans hustru er blevet
mange forældreløse børns venner. Man
kan vel også sige, de er blevet manges
redning. Uanset det somme tider kunne
være vanskeligt at diskutere proble-
merne sagligt med Jens Chemnitz og
f. eks. få ham til at overveje, om det
ikke ville være hensigtsmæssigt at
placere børnehjemmet i en by frem
for i det meget beskyttede udsteds-
miljø, aftvang hans stærke overbe-
Som det allerede vil være mange
bekendt skal der den 28. april 1967
loruden til Grønlands landsråd og
kommunalbestyrelser også afholdes
Valg af menighedsrepræsentanter. Sid-
ste frist for indlevering af kandidat-
anmeldelser til valg til menighedsre-
Prsesentationerne er fastsat til onsdag
^en 29. marts kl. 18.
Det er naturligvis uhyre vigtigt, at
så mange som muligt deltager også i
valg af menighedsrepræsentanter. Ved
valget for 4 år siden — det første valg
af menighedsrepræsentanter i Grøn-
land — var stemmeprocenten til dette
valg de fleste steder omtrent den sam-
me som ved kommunalbestyrelsesval-
get. Denne gang skulle procenten gerne
blive større både for valget til menig-
nedsrepræsentationen og kommunal-
bestyrelsen og landsrådet.
Der vil senere på denne side blive
skrevet om betydningen af at slutte op
°m valget af menighedsrepræsentan-
far. I denne omgang blot nogle mere
Praktiske bemærkninger, som haster
mest:
Anordningen om menighedsrepræ-
sentation i Grønland fastslår, at der
senest 2 måneder før valget — altså
senest den 28. februar — skal afholdes
et opstillingsmøde. Præsten er ansvar-
lg for indkaldelsen af dette møde og
eder mødet. Såfremt præsten ikke selv
kan være til stede ved mødet, skal en
ateket lede det. På et sådant møde
skal der redegøres for menighedsre-
Praesentanternes opgaver og derefter
skal man søge at nå til enighed om
°reslå valg af det nødvendige antal
menighedsrepræsentanter og af sted-
ortrædere for disse repræsentanter,
a pladser med mindre end 200 ind-
yggere vælges 2 repræsentanter. På
P adser med 200-500 indbyggere væl-
5nn 3 repræsentanter. På pladser med
-1000 indbyggere vælges 4 repræ-
lnnr<ari*er °g På pladser med over
indbyggere vælges 5 repræsen-
tanter. Udover disse valgte repræsen-
tanter er kateketer og præster fødte
medlemmer af menighedsrepræsenta-
tionerne). Hvis man på opstillingsmø-
det kan blive enige om f. eks. netop 3
repræsentanter på et sted med 200-500
indbyggere — og altså ikke flere end
de 3 (samt stedfortrædere for hver
af disse, — udarbejdes på mødet eller i
forbindelse med mødet en fortegnelse
over disse foreslåede repræsentanter,
som altså netop udgør det nødvendige
antal repræsentanter for den pågæl-
dende plads. Der skal være mindst 5
og højst 10 stillere til hver af de fore-
slåede personer.
Der skal kun vælges een stedfortræ-
der for hver kandidat.
Hvis der på opstillingsmødet fore-
slås flere personer end det nødvendige
antal repræsentanter, eller hvis der i
de følgende uger efter opstillingsmø-
det — og senest 29. marts — afleveres
lister med andre forslag til repræ-
sentanter med suppleanter til valg-
bestyrelsen, skal der afholdes valg
den 28. april. Hvis der senest den 29.
marts kl. 18 kun foreligger een liste
med kandidater og hvis denne liste
kun indeholder det nødvendige antal
repræsentanter og suppleanter for
disse, anses disse for valgt. Der skal
således ikke afholdes valg på det på-
gældende sted den 28. april. Hvis der
er bragt flere personer i forslag end
det nødvendige antal repræsentanter,
skal der afholdes valg.
Sluttelig skal jeg gøre opmærksom
på, at det nævnte opstillingsmøde skal
indkaldes ved bekendtgørelse under
gudstjenesterne på de 3 seneste forud
for mødet faldende søndage, hvor tid
og sted for mødet oplyses og eventuelt
desuden ved opslag og ved meddelelse
i lokale blade. Hvis man f. eks. vil
arrangere mødet i ugen mellem 19. og
26. februar, skal det bekendtgøres før-
ste gang ved gudstjenesten 5. februar.
ser
KinersmiP:ssaK
visnings, hans urokkelighed, hans flid
og uselviskhed vores respekt. Og så
var han jo et forfærdelig charmerende
menneske! Ganske enkelt! Sikken et
hjem at komme i! På en måde kunne
man så udmærket forstå, at han ikke
ville væk fra Lichtenau med sit børne-
hjem, Lichtenau: „Guds lille ager".
Og når alle hans kolleger var sam-
men med ham på konventer og han
redegjorde for „Gertrud Rask’s minde"
og vi måtte erkende, at den grøn-
landske menighed godt kunne have
ydet meget mere til børnehjemmets
drift, men at vi i hvert fald ikke kunne
andet end udtale vores påskønnelse af
hans og hans hustrus store arbejde, så
var den beskedne og ydmyge mand
ganske upåvirket af ros. „Vi er kun
unyttige tjenere; vi har ikke gjort
andet, end hvad vi var skyldige at
gøre".
Når et menneske dør — specielt et
menneske, man har holdt meget af og
som man følte sig i gæld til — synes
man ofte, man kom for sent med at få
sagt tak. Således også med Jens Chem-
nitz. Vi har meget at sige ham tak for.
Men vi kunne måske indhente noget
af det forsømte, om vi i de kommende
år fra menighedens side ikke glem-
mer at støtte det arbejde omkring
„Gertrud Rask’s minde", som Jens
Chemnitz satte i gang og som hans
navn altid vil være knyttet til.
Midt i vores savn af en god ven og
en tro tjener ønsker vi det bedste for
dem, der fører arbejdet videre i Lich-
tenau: frk. Kirsten Kristensen, præ-
steparrets mangeårige medarbejder, og
fru Valborg Chemnitz. Det private
børnehjem vil blive ført videre på
privat basis. Det var godt, om man fra
den grønlandske kirkes side ville sige
til dem dernede: I skal ikke blive
glemt. Det ville være det bedste min-
de, man kunne sætte pastor Jens
Chemnitz.
Svend Erik Rasmussen.
Jens Chemnitz
jutdle sujorKutitsiardlugo 17. decem-
ber 1966 kalåtdlit ilagit palasitorKa-
mik ilåt ånaerKigpåt, arfinigssånik
1965 ukiagssamingånit, tåssalo Jens
Chemnitz Agdluitsormio. palase Jens
Chemnitz sivisumik Kajangnarsisima-
vok ilimagineKarsinaussutut nungut-
dlarsimavdlune, taimaingmat OKarsi-
naugunarpugut toKunera uisåtdlagtit-
sivatdlångitsoK.
uvavtinut inusungnerussunut ataut-
simut katitdlugit „kalåtdlinik palasi-
toncanik" taissartagkavut uvavtinut
tåssausorinarsinåuput tamarmik pi-
ngårtuinarssuit inusungnerussut nag-
dlersimancajångisait. taimåisimångi-
lardle, JensérKamutaoK. kingugdler-
mik palasit atautsimlneråne ilaginera-
ne ardlaligtigut malungnartOKartar-
poK Kalåtdlit-nunåne nutåme ilaging-
nilo sulissut suleriausiånut atåssute-
Kardluångitsutut fsorinarsinaussoK,
taimåikamilo palasitoricap mana to-
Kussup pakatsinerit angnertut ima-
Kalo agdlåt sapissusérutitsissut misi-
gissåsagaluarpai ugpernerme itisup
uvdlutdlo tamaisa sulivdlune asassa-
nilo najordlugit inorKUSsaunerminut
Kujaniarnerme angisup ikiortångika-
luarpane. isumamigut isumaliortautsi-
migutdlo Kavsitigut Kalåtdlit-nunånit
pisoricamit nutåmut nugsimångitsutut
isorinartarpoK, agdlåme uvanga nang-
mineK misigissara kristumiussutsimik
påsingningneranit tungaveicarunartoK
puiuineK sapertarpara, kalålerpalug-
dluarsorinagule. anersåkut itunut tu-
nuarsimårtussuseK kalåtdlinut ilisar-
nautigisorissartagara Jens Chemnitz-
imut avåmut angmassumut tugdluar-
tusimångingmat agssortunerit Kavsit
naitsumik OKautigalugit Gutip inger-
dlatsineranut aulajangigagssångorti-
tarpai. taimåikamilo encarsautigivdlu-
agkanik agssortussuteKarfigisavdlugo
ajornakusortusinaussardlune, Kavsi-
nigdlo misiginartarpoK sordlulusoK
nangmineK ugpingitsuvdlune ugpertup
akianitdlune.
palasiugaluardle ilaginerit tamaisa
misigisimanartarpoK ilumut „kivfaK
ilumortOK" ilagisimavdlugo, nangmi-
neK nuliamilo suleKatimilo suliamikut
nangminigssarsiungitsukut uvavtinik
palaseKatiminik nalungeKatigingni-
ssutaisigut agtuisinaussoK. tåussuma-
ne ugpernerup suliatdlo akornåne pi-
ssutsit åssigmgisineKangångitdlat. ug-
perneK sulianik ilaKarane suva? tå-
ssa OKauseKéngikaluardlune uvavtinut
avdlanut apenuitålusoK. testamentitå-
mitOKarpoK agdlagsimassumik Kavsi-
nik Jens Chemnitzimut erKåissutigi-
ssartagkavnik, inunerminilo suliånut
tåssa mérKanik perorsaivingmut
„Gertrud Raskip ei'Kåissutigssånut"
erKåissutigissartagkavnik, oKautsitdlo
tåuko tåssa Jåkup agdlagånitut (kap.
2-me): „Katångutika sumut iluaxutau-
va ugpernerardlune OKartOKarpat su-
liaKaranile? ugpernine ånåssutigisi-
naunerpå? KatånguteKaruvse angu-
migdlunit arnamigdlunit atissamigut
uvdlormutdlo inussutigssatigut ami-
gautilingnik, ardlavsilo OKarfigigpagit:
erKigsivdlune autdlaritse, kissagsar-
dlusilo Kårsitdlarsarniaritse, timaisale
sordlo Kavsit nalujungnaerérsimå-
sagåt 28. april 1967 KinersineKartug-
ssauvoK Kalåtdlit-nunåne landsrådi-
nut kommunalbestyrelsinutdlo pinar-
nane, åmåtaordle ilagit sivnersåinut,
ilagit sivnersåinut Kinigagssautiniar-
tut nalunaerfigssåt kingugdleK kig-
di eKartineKarpoK pingasungornermut
29. marts nal. 18 (arfinermut).
sorunalo pingårtorujugssuvortaoK
sapingisamik amerdlasut ilagit siv-
nersåinut KinersiartoKataunigssåt. u-
kiut sisamat matuma sujornagut —
Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnersigssåi-
nik KinersineKarKårmat — taisissut a-
merdlåssusiata procentimut avguaita-
tigigsinerata nunaKarfingne amerdla-
nerpåne kommunalbestyrelsinut Ki-
nersinerup procentia amerdlaKatigå.
månåkutdle ilagit sivnersåinut kom-
munalbestyrelsinutdlo landsrådinutdlo
Kinersissut amerdlåssusiata procentia
sule Kanganit KagfasingnerorKunara-
luarpoK.
Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnersåinik
inatsisitigut aulajangerneKarpoK ki-
ngusingnerpåmik Kåumatit mardluk
KinersinigssaK sujorautdlugo — tåssa
kingusingnerpåmik 28. februar — Ki-
nigagssångortitsiniarnermut atautsi-
mititsineKåsassoK. palase pissugssauti-
tauvoK atautsiminermut tåssunga a-
tautsimigiarKUSsinigssamut suj ulerssu-
savdlugulo. palase nangmineK ataut-
siminerme najusinåungigpat ajoKip
sujulerssusavå. atautsiminerme tai-
måitume ilagit sivnersaisa suliagssait
navsuiautigineKartugssåusåput. tama-
tumalo kingornagut isumaaatigigdlu-
ne suj unersutiginiarneKartugssåusåput
ilagit sivnersåinut Kinigagssautiniag-
kat nåmagtut tåukualo sivnissugssait.
nunaKarfingne 200-nit inukinerussune
erKainiardlugo
pissariaKagåinik tuninagit, sumut ilu-
aKutauva? taimåtaoK ugperneK sulia-
nik ilaKångitsoK taimåinermine toKu-
ngavoK."
palase Chemnitzip méricanut peror-
saiviutine sulerulutigeKå, tåssanilo ti-
mitalerdlugo ikiuissutut pissugssåu-
ssutsimik takussane ikiuivfit nåla-
gauvfiup kommunitdlunit tungånit i-
ngerdlatitat pilernerat sujorKuterujug-
ssuardlugo tåuna nulialo tåssaulersi-
måput mérKat iliarssugpagssuit iki-
ngutait, OKartOKarsinauvordlunit Kav-
sit ånagfigissait. nauk Kavsinik ajor-
nakusoruteKartaraluaK ajornartorsiutit
erKarsautigivdluagkamik Jens Chem-
nitzimut agssortussuteKarfigisavdlu-
git, sordlo erKarsautigerKuvdlugo pi-
ssusigssamisortusånginersoK mérKanik
perorsaiviup igdloKarfingme inigssi-
neKarnigsså nunaKarfinguame sernig-
ssugauvatdlårtuminigssåningarnit, tai-
måitoK Kulångissusiata nakussup, kiv-
dligssåungissusia (aulajåissusiata), e-
Kiasuissusiata riangminigssarsiungi-
ssusiatalo atarKingningnigssavtinut pi-
ngitsailissarpåtigut. åmalume inuk
tåuna nuånarinardluinartussarame!
igtorsångitsoK! inåtdlo nuånertaKalu-
ne! igdluatigume påsivdluarnartarpoK
mérKanut perorsaiviutine Agdluitsu-
mit Lictenau-imit „Gutip narssauti-
nguanit" naggorigsagkamit Kimaguti-
tikumångingmago.
palaseKataussutdlo tamarmik pala-
sit atautsimlneråne ilagissarångamiko
„Gertrud Raskivdlo encåissutigsså"
pivdlugo navsuiauteKarångat malugi-
sinautitdluta kalåtdlit ilagit sule ang-
nermik ikiunerusinaugaluit perorsai-
viup ingerdlåneKarneranut, taimåi-
tordle nåmaginarajugtardlugo tåussu-
ssuma nuliatalo sulinerujugssuånut
nersumik OKauseKarnigssarput, angut
tåuna pikutoK Kanilårtordlo nersui-
nivtinit sunerneKangårtångilaK: „kiv-
fauvugut atungitsut, uvavtinut sulia-
rissariaKartut suliaråvut".
inuk toKUgångat — pingårtumik i-
nuk asangågaK akitsugaKarfigalugulo
misigisimassaK — Kavsinik Kujaner-
mik OKautigingningnigssaK kingusi-
nårtutut misigissarparput. taimåipor-
taoK JensérKamut. KujåssutigssaKarfi-
gingårparput. isumåkigarputdle imaKa
angussaKarfigisinauvarput ukiune ag-
gersune ilagit tungånit „Gertrud
Raskip erKåissutigssåta" sulivfigine-
Karnerata tapersersornigsså puiungi-
kuvtigo, Jens Chemnitzip autdlarni-
gåta arKatalo kåtusimavfigiuagagsså-
ta tapersersornigsså.
ikingutauvdluartumik kivfamigdlo
ilumortumik maKaissinivtine Agdluit-
sume suliamik ingerdlåsserKigtut aju-
nginerpåmik kigsåupavut: frk. Kirsten
Kristensen, palasikut ukiorpagssuarne
suleKatigissåt, fru Valborg Chemnitzi-
lo, mérKanik perorsaivik privatiussoK
privatiussutut ingerdlåneKarKigku-
mårpoK. ajungerKajaKaoK kalåtdlit i-
lagit tungånit tarKavanimiut OKarfi-
gisinauguvtigik: puiorneKåsångilase.
tåssåusagaluarpoK Jens Chemnitzimut
erKaineKautigssaK ilissarput pitsau-
nerpåK.
Svend Erik Rasmussen.
ilagit sivnissugssait mardluk Kiner-
neKartugssåusåput. nunaKarfingne
200-nit 500-nut inulingne ilagit siv-
nissait pingasut. nunaKarfingne 500-
nit 1000-nut inulingne ilagit sivni-
ssait sisamat. nunaKarfingnilo 1000
sivnerdlugit inulingne ilagit sivnissait
tatdlimat KinerneKartugssåuput. (tåu-
kua ilagit sivnersaisa Kinigkat sania-
gut ajoKit palasitdlo Kinigåungikalu-
ardlutik ilagit sivnersåinut ilaussor-
tagssautitåuput). nunaKarfingme 200—
500 inulingme ilagit sivnersigssåinut
Kinigagssanik torKainiarneKartitdlugo
pingasunik isumaKatigissutaussoKar-
simagpat — tåssa tdukundnga pinga-
sunit amerdlanerungitsunik (sivni-
ssugssåinitdlo) — tauva atausiminer-
me atautsiminermutdlunit tungåssu-
teKartume suliarineKåsaoK sujunersu-
tigissaussut tåukua arKisa agdlagtor-
nigssåt nunaKarfingme pineKartume
amerdlåssusiussugssat amerdlaKatåt.
Kinigagssatut sujunersutigissaussunut
tamanut Kinigagssångortitsisinåuput
ikingnerpåmik 5 amerdlanerpåmik 10
sivnersigssaK atausinåusaoK Kinigag-
ssamut atautsimut.
Kinigagssarsiordlune atausiminerme
pissariaKartunit amerdlanerussut su-
junersutigineKarpata Kinigagssarsior-
titsineruvdlunit kingornagut sapåtit
akunerine tugdliussune — kingusing-
nerpåmik KinersinigssaK martsip 29-
åne — Kinigagssautiniagkat sivnissig-
ssaisalo agdlagartåt Kinersisitsissug-
ssanut tuniuneKarsimagpat aprilip 28-
åne KinersineKåsaoK. martsivdle 29-
åne nal. 18 Kinigagssångortiniagkat ag-
dlagartåt atausinaugpat agdlagartav-
dlo tdussuma imarigpagit ilagingnut
sivnersigssat nåmaginardlugit tåukua-
lo kingorårtigssamautigssait, tåukua
Kinigaussutut issigissariaitåsåput. tai-
maigpatdlo nunaKarfingme tåssane 28.
april KinersineKésångilaK. ilagingnut-
dle sivnersigssångortiniagkat pissaria-
Kartut amerdlåssusiat sivnerdlugo su-
junersuteKarsimagpat KinersineKå-
saoK.
naggatågut nalunaerutigisavara Ki-
nigagssångortitsiniardlune atautsimi-
nigssaK taineKarérsoK atautsimikiar-
KussivfigineKartugssaungmat nålagi-
arnerme nalunaerutigineKardlune a-
tautsiminigssap sujornagut sapåtine
tugdleringne pingasune. tåssanilo Ka-
Kugo sumilo atautsiminigssaK nalu-
naerneKarumårdlune. imaKalo åma
agdlagartamik nivingainikut nunaKar-
fiuvdlo aviséråne ilångussinikut na-
lunaerutigineKarsinauvdlune. sordlo
Kinigagssautitagssanik torKainiarnig-
ssaK sapåtip akunerane 19.—26. fe-
bruar akornåne pisiniaråine tauva na-
lunaerutigingningnigssaK sujugdleK
nålagiamerme 5. februar pissariaKå-
saoK.
ser.
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Oem det hele
Evinrude Klneruk, tauva pitsangrulk
pisasautit, ilusilerdluagauvoK, llev-
KårtoK, angatdlatlkumlnartoK uklu-
nutdlo mardlungnut Kulamavérstu-
sigaK, Evlnrudeliortartut ukiune 59-
Ine misillgtagaKarput. tamånalo ta-
tiginarslnauvat.
katalogerput pinlaruk.
En driftsikker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt i al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemført kvalitet, gennemtænkt
konstruktion, økonomisk, driftsikker
sejlads og 2 års garanti, for bag De-
res Evinrude ligger 59 års erfaring i
produktion af påhængsmotorer; Det
giver styrke og sikkerhed.
Rekvirer katalog.
Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6-8, København O.
19