Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.01.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 19.01.1967, Blaðsíða 1
©OTTO ukiut 107-iat GRØNLANDSPOSTEN sisamångorneK 19. januar 1967 Nr. 2 Lavere torskepris kan blive nødvendig Godt produktionsår for Godthåb Fiskeindustri, men pris-udviklingen på verdensmarkedet kan tvinge til reduktion af indhandlingsprisen. Godthåb Fiskeindustri har i det forløbne år haft en god produktions- fremgang i forhold til 1965. Indhandlingen steg med knap 27 pet. fra 4403,4 tons i 1965 til 5579 tons i 1966. Alligevel er det tvivlsomt, om regn- skabet vil udvise overskud. I løbet af 1966 opstod der nemlig afsætnings- vanskeligheder på verdensmarkedet, der foreløbig har tvunget prisen på frosset torskefilet ned med 50 øre pr. kilo. Erling Høegh Styrkerne formeres til landsrådsvalget Erling Høegh opstiller med Oluf Høegh som 1. suppleant. — GAS opstiller egne kandidater. Mens de tekniske forberedelser til landsrådsvalget den 28. april, der sam- tidig er kommunalvalg og valg til menighedsrepræsentation, er ved at nærme sig afslutningen, er de politiske forberedelser langtfra afklaret endnu. Foreløbig er der kun nomineret to kandidater til landsrådsvalget, nem- lig pastor Erling Høegh i Julianehåb og købmand Anders Hove, Egedesmin- de, der opstiller for Inuit-partiet. Erling Høeghs kandidatur er for- såvidt overraskende, som han sidste sommer offentligt erklærede, at han ville opstille til landsrådsvalget for ikke at skulle kandidere imod sin bror, landsrådsmedlem, installatør Oluf Høegh. Oluf Høegh havde mod (Fortsættes side 3). „På baggrund af, at vi i øjeblikket giver 65—72 øre pr. kilo torsk — af- hængig af den enkelte fiskers kvan- tums-bonus — og at vi kan udnytte 35—40 pet. af råfisken, er dette pris- fald en ganske væsentlig forringelse af produktionsværdien", erklærer driftsleder Martin Nedergaard. „Afsætningsvanskelighederne — d.v.s. vanskelighederne ved at afsætte produktionen til en rimelig pris — skyldes, at andre lande er kommet til med øget produktion. Udbuddet over- stiger efterspørgslen, og det presser prisen ned. Vi har ganske vist kunnet afsætte vor produktion til vore ameri- kanske kunder, men til væsentligt la- vere priser, end vi tidligere på året kunne opnå. „Huis prisudviklingen på verdens- markedet fortsætter — og det ser den ud til at ville gøre foreløbig — vil vi på et vist tidspunkt blive tvunget til at sætte indhandlingsprisen ned, og andre fiskeindustrier må gøre det samme", erklærer driftsleder Neder- gaard. „Vort årsregnskab gøres op af di- rektionen i København, og jeg kan faktisk kun udtale mig om produk- Når vinterisen blokerer de grønlandske fjorde og en del af farvandene, stand- ser fiskeriet med kuttere og mindre både. Men i de såkaldte åbensvands-om- råder drives fiskeriet året rundt — også med de mindre både. Vinterfiskeriet i Grønland er vel én af de hårdeste erhverv i verden. Selv om fiskerne anskaffer sig større og større kuttere, foregår fiskeriet og havjagten endnu fra små og til dels åbne både. Billedet forestiller en del af disse både i Godthåb skibshavn efter et kraftigt snefald. nunavtlne kangerdluit fmatdlo ilait ukiup sikuata Kagdlerångagit aulisariutit unerartarput. ukiordle kaujatdlagdlugo sikuneK ajortunik taineKartartune ukioK kaujatdlagdlugo aulisartoKartarpoK — angatdlatftaoK mingnerussut atordlugit. nunavtfne ukiQnerane aulisarneK silarssuarme inutigssarsiutit artornarnerpåt ilagigunarpåt. aulisartut angnerujartulnartunik angatdlatitårtoraluartut mikissunit KaleKångitsunitdlo ingerdlåneKarpoK. auko angatdlatit mikissut ilait Nup umiar- ssualiviane, aperujugssuarnerata kingorna. (Foto, åssil.: HANS JANUSSEN) tionstallene. De er ganske tilfredsstil- lende. Vi har indhandlet 5030 tons torsk (3722,9 tons i 1965), 184 tons laks (74,1 tons) og 63 tons rejer (104,4). Dertil kommer 1290 tons industrifisk. — KGHs fire lineskibe har leveret 1785 tons eller 32 pet. af den samlede indhandling. Nedgangen i rejeindhandlingen skyl- des, at vi en overgang havde så store torsk-tilførsler at vi simpelthen ikke havde mandskab til reje-behandling. For tiden gør vi forsøg med. at fryse ubehandlede rejer til en enkelt afta- ger, der er interesseret i rå, upillede rejer. Hvis der er fremtid i denne form for reje-produktion, er det naturlig- vis en glimrende løsning". „Produktionsmæssigt har det afgjort været et fint år. Men i betragtning af de lave filetpriser må jeg nøjes med at give udtryk for en behersket opti- misme med hensyn til GFIs økonomi- ske resultat i 1966", slutter driftsleder Nedergaard. „Regnskabet vil i hvert fald balancere. Men meget mere tror jeg ikke, man skal forvente." I 1965 havde GFI et underskud på 283.368,75 kroner, hvilket i forhold til 1964 var en økonomisk fremgang på ca. 900.000 kr. Vinteren kan være lunefuld. For en uges tid siden oplevede vi, at temperaturen pludselig steg med en snes grader, og det begyndte at regne. Regnen gik over til snevejr, da temperaturen faldt igen, og det resulterede bl. a. i, at de over- svømmede områder frøs til. Mange huse fik ekstra lange istapper. Her er det ældste etagehus i Godthåb, hvor de længste istapper er næsten lige så høje som to etager. ukiQnerane sila avdlångorarsfnaussarpoK. sapåtip akunerata atautsip matuma sujornagut 20-ngajangnik fssingniardlune fsséruteriatårpoK siagdlilerdlunilo. fssi- lerKingmat sialuk KanlngupoK, tamatumalo kingunerisa ilagåt nunap imermik Kagdlersimassup Kerrunera. igdlut ilarpagssue kusugarssuanigtiterput. uvane takuneKarslnauvoK NGngme etagehusit pisoKaunerssåt, tåssane kusugkat tang- nerit etagetut mardlugtungajak portutiglput. (Foto, åssil.: HANS JANUSSEN) såruedlit akikitdlisinaussut Nungme sulivfigssuaK ukiume Kångiutume nioricutigssiordluar- simassoK, silarssuarmile aulisagkat aké åpariartuinarmata su- livfigssuarmut tunissat aké migdleriarsinaussut Nungme sulivfigssuaK ukiume Kångiutume 1965-ime niorKUtigssiarineKarsi- massunit amerdlaneronissunik niorKutigssiorsimavoK. sulivfigssuarmut tuni- ssat 1965-ime 4403 tonsiussut 1966-ime 5579 tonsinut, tåssa 27 pet-ingajangmik amerdleriarput. taimdikaluartoK nautsorssutit sivneicartornigssåt KularnarpoK. 1966-ip ingerdlanerane aulisagkanit niortcutigssiat silarssuarme tamarme tuni- niarnerat ajornartorsiorfiulerpoK, tamatumalo kingunerigatdlarpå sårugdlit nerpisa Kerititat kilomut 50 ørimik akikitdleriarnerat. „sårugdlit måna kilomut 65—72 øri- nik akilerdlugit pisiarissaravtigik ¦— akit angnertussusiånut aulisartut a- tausiåkåt tunissamik amerdlåssusé najorKutaralugit bonusisiait aulaja- ngissussarmata akit åssigingitdlat — aulisagkatdlo pisiavta 35—40 pet-inait tunissagssiarissaravtigik tunissartag- kavta akisa migdleriarnerat niorKU- tigssiavta nalingånik malungnavigsu- mik åpartitsivoK", sulivfigssuarme pi- ssortaK Martin Nedergaard OKarpoK. „tuniniainerme ajornartorsiutinut ¦— tåssa niorKutigssiat nåmaginartumik akilersitdlugit tuniniarnerisa ajornar- torsiutaunerånut — pissutauvoK nunat avdlat Kanganit angnertunerussunik niorKutigssiulernerat. pisiarineKartar- tunit amerdlanerussunik tuniniaisso- KalerpoK, taimaingmat akit migdleri- arput. uvagut niorKutigssiavut Ame- rikame tunitsivigissartagkavtinut tu- nigaluarpavut, ukiuvdle ingerdlanera- ne sujusingnerussiikut tunissartag- kavtinit akikinårnerungåtsiaKalugit tunivavut". „silarssuarme akigitineicartut mig- dliartuinåsagpata — migdliartuinarat- dlåsagunarputdlo — tauva avdlatut ajornartumik aulisartunit pisinivtine akigititavut uvdlut Håne migdlisita- riaKalisavavut, aulisagkanigdlo nior- Kutigssiorfit avdlat åma taimailiorta- riatcaUsåput", sulivfigssuarme pissor- tene Nedergaard OKarpoK. „ukiumortumik nautsorssutivut Kø- benhavnime sulivfigssup Kutdlersa- Karfianit suliarineKartarpoK, uvanga- lo niorKutigssiornerme angussaussut kisisa pivdlugit OKauseKarsinauvunga. sårugdlit 5030 tonsit pisiaråvut (1965- ime 3722,9 tonsit), kapisigdlit 184 ton- sit (74,1 tonsit) rejetdlo 63 tonsit (140,4 tonsit). tåuko saniatigut Kajussaussi- agssat 1290 tonsit pisiaråvut. — KGHp ningitagarssutaisa sisamat 1785 tonsit, imalunit pisiavta tamarmiussut 32 pet-é, uvavtinut tunivalt. rejet tunissat ikileriarnerånut pi- ssutauvoK ukiup ilåne sårugdlit pisia- rissartagkavta amerdlavatdlårnerat pissutigalugo rejet niorKutigssiarinig- ssånut sulissugssaKånginerput. uvdlu- ne måkunane rejet suliarineKangitsut pisiortortumut atautsimut, rejenik 6- Kångitsunik KaleruaiarneKångitsunig- dlo pisiumassumut, niorKutigssiaralu- git OKåtårpavut. rejenik taimatut nior- KutigssiorneK uvdlune aggersune i- ngerdlåinåsagpat KujanåsagaluarpoK". „niorKutigssiornerup tungågut ukioK KångiutOK angussaKarfiuvdluarpoK. aulisagkatdle nerpisa Kerititat akikit- dleriarnerat erKarsautigisagaine GFI- ip 1966-ime aningaussarsiornikut a- ngussai angnertumik isumavdluarfigi- ngilåka. nautsorssutit amigartoratigdlo sivneKartunginigssåt ilimagåra; ang- nerussumik ilimasugtariaicarunångila- gut", sulivfigssuarme pissortaK Ne- dergaard naggatågut OKarpoK. GFI (Nungme sulivfigssuaK) 1965- ime 283,368,75 kr-nik amigartorpoK, 1964-ime aningaussatigut angussanut nalerKiutdlugo pigssarsiat 900.000 kr. migssiliordlugit sujuariardlutik. Martin Nedergaard

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.