Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.01.1967, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 19.01.1967, Blaðsíða 23
Hvad enhver kvinde hør vide — om strømper DENIER: (døn’jé) oprindelig en mønt- enhed (fra latin denarius). Nu en vægtenhed, der bruges til at karakte- risere tykkelsen af silke og nylontråde, gramvægten af 9000 m garn. Det er let at forestille sig, at f. eks. 15 denier er en tynd tråd, når man gør sig klart, at 9 km af garnet kun vejer 15 g. Alt- sa: Jo lavere denier — jo tyndere garn - jo sartere strømpe. GAUGE: (geidsj) forkortes til gg. — Brugt om fuldfashionerede nylon- strømper som et udtryk for masketæt- heden, idet de angivne tal udtrykker antallet af nåle på IV2 engelsk tomme. Strikkemaskiner bruger jo ikke pinde, men nåle, på hver nål hænger en ma- ske, og i den hænger en maske fra næste række o. s. v. Ned gennem strømpen ligger maskestave — rundt °m strømperne går maskerækker. Der tindes strømper fra 36 til 77 gg. Jo hø- lere tal — jo tættere masker. Stort set formindskes chancen for udtræk af tråde ved større masketæthed. Almin- deligt i dag er en finhed på 60 gg. FULDFASHIONERET: Det vil sige velformede damestrømper — med fa- con. De bliver strikket til benenes form, således at de foroven har mange masker (i en 60 gg f. eks. 580) og få masker ( i en 60 gg 300) ved smalbenet. Dette sker ved indtagninger. Et kende- tegn er „dækmærker" ved indtagnin- gerne bag på strømpen, hvor man ser maskestavene løbe sammen i en kile. Da de fashionerede strikkes fladt, må de syes sammen efter strikningen, sømmen er derfor nødvendig. Denne „skræddersyede" strømpe er dyrere at fremstille, men sagligt set den rigtigste, og ved korrekt forar- bejdning har den en fin pasform og giver benet et elegant udseende. arnap kiavdlunit pasisimassa- riaKagai — alersit pivdlugit GENIER: (tainigsså: døn’jé) autdlar- Kautåne aningaussamut taigutauvoK iatinerit OKausiånik nagguveKardlune. banale atorneKartarpoK OKimailutatut aiorneKartarpoK silikit ujalugssiau- ssatdlo nylonit ivssussusenarnere er- ssersiniardlugit, tåssa ujalugssiaussaK -000 meteritut takitigissoK gramimik °KimåissuseKardlune. takordlorneK a- JornångivigpoK, sordlo åssersutigalugo denier tåssausimassoK ujalugssiau- SSaK amitsuararssuaK, ericarsautigi- Saine ujalugssiaussaK taima Rok 9 ki- °meterinik takissusilik taimågdlåt 15 Sfaminik oKimåissuseKartoK. tåssa: Qenierit kisitsisitait ikingnerugångata uJalugssiaussat aminerussarput — tå- ssalo alerseK KajangnartoK. GAUGE: (tainigsså: geidsj) nailisar- neKartarpoK ima: gg. atorneKartarpoK alersit ilusilersordluagkat pivdlugit yugartaisa akulikissusiånut erssiu- tauvdlune, tåssa kisitsisit taineKartut °Kautigissarmatigik tuluit IV2 tom- lane merKutit Kavsiunersut. maskinat Oueråsainermut atortut nuerssautit atorneK ajorpait, kisiåne merKutit. MerKutit tamarmik nigartaussamik ni- VlngassoKartarput, tåssungalo atisisi- ^assarpoK nigartaK tugdlernit pissoK il. alerseK åmut atuardlugo nigar- taussat atdleriårtarput, alerserdlo J'aujatdlagdlugo nigartat sanileriår- jarPut. alerseKartarpoK nalunaeKuta- ingnik 36-mit 75 gg-mut. kisitsisit angnerugångata nigartat uvsingneru- ssarput. nigartat uvsingnerugångata atPutdlartornigssaK årdlerinångineru- SsarpoK. uvdlumikut takugssauneru- ssarput 60 gg-mik uvsissusigdlit. FULDFASHIONERET: isumaKarput arnat alersait ilusilersordluagkat. nu- arssarne-Kartarput nisut ilusiat åssi- lvdlugo, taimalo Kulåtungait nigar- arpagssuaKartardlutik (60 gg-me sor- ;° 580) singernermilo nigartat ikig- Uvdlutik (60 gg-me 300). tamåna ami- Berinikut pissarpoK. malungnaKutigi- ssarpåt alersit tunuåne „ungiarnerit" ^Jgartat Kuvssautaussångorsimassar- iutik. alersit ilusilersordluagkat si- arsimatitdlugit nuerssarneKartarmata nUerssarneKarérnermikut katiniler- SorneKartarput, taimåitumik katiniler- suissameK pissariaKarpoK. alerseK tåuna „merssortartut mer- “Ugåtut" Rok sanåsavdlugo akisune- uvok, erKornerpauvdlunile. erKortu- , , suliarineKarsimatitdlune iluserig- uinartarpoK niordlo issikorigsisitar- dlugo. SØMLØSE: tåssa alersi kaujal ilnuerssagkat katineKånj saic alerserssualiortarnertut nui auput. rayonip silikivitdlo atur •aiane narrugineKartarput — m a. lneKångitsut atorneKardlua d.aF.ut- alerseK katineKångitsoK Ss^tut ulamertutut ilivdlugo ^agauvoK Kulimine sinimigut mt lerdimik amerdlanerussunik nif g.1 . S° taimåtaoK singernerme. ne^'nit anSmalanerussumik nuei t KartaraluartoK nigartat sani °marmik taimåitOK sordlo 400-n: toK aKai'tarput; kisiåne kingmia ra ?.sertleKartarpoK nuerssarneK ssa1 ° pu^uS°K ilusilersimassarpo arnap niuata iluseKarnera narneKarneK ajorpoK. alerseK tunumi- gut katineKångingmat atuissup nar- dlusumik agtumavdluartumigdlo iver- tiniarnigsså pissarissersutigisångilå. alersit pisiarineKartartut katitdlutik 90 procentisa migssait katineKångit- suput. TUBE-STRØMPER: alersit katine- Kångitsut ilait kingmingmikut mavto- KusertariaKarsimångitsut. kingmik i- nigssineKartarpoK „suvdlulingme" i- nigssavianut. alersit tåuko tasisua- ssuvdluartariaKarput. MASKEFANG: tåssauvoK sinåkut ingmikut nuerssagkame, alersip sisu- ssornigssånik akornusissoK. iluaKU- taunerussarpoK ilaKartitdlune Kulimi- gut atimigutdlo nigartaussaKångitsu- mik. alersiliaussartut: nylon autdlarKau- tånitdle alersiliaussartutut iluagtit- dluarsimavoK. sujugdlermik rayon tu- nuartipå kingornalo silikivik. nylon ujalugssiaussårKanut tamanut atiu- vok. ilåne åma andt måko atorneKar- tarput: perlon, rilan, enkalon il. il. ajungitdluinarpoK alersip sumik sa- naneKarneranik navsuiåuneKartarav- ta, kisiåne åma ilisimassariaKarparput atausiartamik imalunit iluleringnik ujalugssiaussartaKarnersut. nisup i- lorrisimårnigssånut pingåruteKarput, angnerussumik tasisinaussaramik. pi- ngårtumik alersit Crepe-nylon tasisu- avdluartuput (atuissutdle ilaisa målå- rutigissarpait Kulåtungimikut suka- ngavatdlårnerat u j alugssiaussatdle Kavsingordlugit Kipissat ajungeKutigåt Kulåtungåt sukangavatdlårångame nu- ngutdlariartortarmat taimåitordle u- jalugssiaussanit nungutdlarneKångit- sunit sisunavérsimatineKartardlune. tåssa: ujalugssiaussat ardlagdlit ator- neKarsimagångata amutdlartornigssåt ikingnerussarput. mavtoKusinek: ajungitdluinarpoK i- måitunik atuagaKarsinaussaravta: a- lerseK mavtoKusersimavoK „king- mingme putugkumilo" imalunit „king- mingme, putugkume alumilo". åma ajungitaKaoK ilisimåsavdlugo mavto- Kutaussut KanoK mavtutiginersut. ta- måna nungutdlarnigssamut pingåru- teKarpoK. kingmiup mavtoKuserne- Karnerata alersip nisume eKunganig- sså akornusersinauvå. NETSTRØMPER: alersine atausi- narmik ujalugssiaussartalingne ma- nigsumigdlo nuerssagkane nigartat i- ma akulikitsigaut ukiorpagssuarne ta- kordlorneKåinartarsimagaluardlune a- lersip agtumavdluarKigsårtunik ni- gartagdlip „navssårineKarnigsså. ta- måna nåmagsineKarsimavoK net- strømpen sananeKartalermat. netstrømpenime alersip ilaine uja- lugssiaussat mardluk imalunit uja- lugssiaussat ardlagdlit atautsimut nuerssåuneKartarput nigartångordlu- git atauseK, taimaingmatdlo ujalug- ssiaussaK kigtoraraluarpatdlunit eKi- ngasulilisanatik. 4-F-MÆRKET: tåssaussarpoic åno- råminernik misigssuissartut, tåssa i- måipoK, sulivfigssuarnik pigingnigtut, misigssuissut, niuvertut pisissartutdlo ugpernarsautåt alersit atorneKarnig- ssamingnut piukunartunerdnut. SØMLØSE: Det er rundstrikkede strømper. Strømper, der er strikket, som man i gamle dage „bandt hoser". I rayon- og natursilketiden rynkede man på næsen af dem — nu er de søm- løse kommet „på mode". Den sømløse strømpe er strikket rundt som et rør med lige mange masker foroven ved dobbeltranden og ved smalbenet. Selv om der strikkes løsere foroven end for- neden, har hver maskerække allige- vel f. eks. 400 masker; men der er dog indstrikket ekstra maskerækker til hæl, og tåen er også formet med un- der strikningen. Man ser altså ikke helt bort fra, at dameben har facon. Da strømpen er uden søm bagpå, und- går forbrugeren besværet med at få strømpen anbragt lige og glat. Ca. 90 pct. af det samlede strømpesalg er „uden søm". TUBE-STRØMPER: En ny underafde- ling af de sømløse strømper, hvor der ikke nødvendigvis er indstrikket ek- stra maskerækker i hælen: hælen fa- conpresses det rigtige sted på „røret". Disse strømper stiller store krav til garnernes elasticitet. MASKEFANG: Er en bort i en særlig strikning, der forhindrer, at masken løber igennem. Afgjort en fordel med „Maskestop — i tå og top". MATERIALET: Som strømpemateria- le blev nylon den helt store succes fra starten. Det skubbede først rayon’en og så natursilken ud af forbruget. Ny- lon er et fællesnavn for polyamidfibre. Det bruges også om de registrerede navne som Perlon, Risan, Enkalon m. fl. Det er udmærket, at vi får oplyst strømpens materiale, men vi bør også vide, om det er én- eller flertrådet. Det betyder noget af hensyn til benets vel- være, på grund af den større stræk- barhed eller elasticitet. Alle strømper har, fordi de er strikkede, en vis grad af elasticitet. Crepe-nylonstrømper er særlig elastiske (dog er der stadig forbrugere, der klager over, at crepe- nylons er for stramme i kanten for- oven). En fordel ved multifilament- garn (garn tvundet af flere enkelte tråde) er, at en streng kan overslides, men „masken holdes" alligevel af de ubeskadigede strenge. Altså: Jo fler- strenget materiale — jo færre „rende- masker". FORSTÆRKNING: Det er udmærket, at vi kan læse: Strømpen er forstær- ket i „hæl og tå" eller „hæl, tå og sål". Det var også rart at få at vide, hvoi svært det forstærkende garn er. Det betyder noget for slidstyrken. Hæl- forstærkning kan hindre strømpen i at dreje på benet. NETSTRØMPER: Maskerne løb så let i de én-trådede og glatstrikkede strøm- per, at det i mange år var en ønske- drøm at „opfinde" den maskefaste" strømpe. Det løstes — for så vidt — med netstrømpen. 1 netstrømpen strikkes enkelte ste- der to eller flere tråde sammen i én maske, der derfor ikke løber, selvom en tråd brister. 4-F-MÆRKET: Textilprøvenævnets d. v. s. fabrikanternes, forskernes, forhandlernes og forbrugernes garanti for, at strømperne er brugsegnede. (Fra Råd og Resultater). Imialåt minutimut Kalagtartut igfiat ivit Kernertut navgutérKat KapdssiårKat MINUT-ØLLEBRØD RUGBRØD SKIBSBRØD SKIBSKIKS ÅRSKRUSET 1967 — en smuk ting fra Den kgl. Porcelænsfabrik — og en ny ting, der fremover vil komme hvert år som juleplatterne. Kruset, der er lavet af Nils Thorsson, er såvel brugs- som dekorationsgenstand. Det er forsynet med inskriptions-sølvplade i bunden og farverne er blå-snehvid i to schatte- ringer. 1967-ime imertarfiussarssuaK — Den kgl. Porcelænsfabrikimit kussanartuliaK — nutåliaK ukiut tamaisa sarKumertar- tugssaK. ervngut tåuna Nils Thorssonip sanårå atugagssatut pinersårKutigssa- tutdlo. atimigut sølviussumik agdlagfig- ssartaKarpoK tungujortumik Kaugdlorig- sumigdlo nikerartunik KalipauteKardlu- ne. CHRISTGflU ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKuteKar- tarsimavugut! god KAFFE gennem generationer Model 642 mérKap tulujua nasartalik pingasumt sisamanut ukiulingnut atortugssai: 250 g Freesia Crepe augpalårtoK. 50 g Freesia Crepe KaKortoK. nuerssautit kåvlnartut nuerssautérKatdlo nr. 2 åma 2V2. imalunit amlnerulårtut silingnerulårtut- dlunit sukangåssusigsså maligdlugo. sigtartoK 15 cm-imik takissusilik. nuerssarnigssåta sukangåssusigsså: Kilariarnerit 16-it 5 cm naligåt. kussanarKugåine sukangåssusigsså malerKigsårtariaKarpoK.^ , nuerssautinik nr. 2-nik 200-nik autdlartitsigit 4 cm-itdlo Koruartumik (silåmut 1, llimg- mut 1) nuerssariardlugo nuerssautit 2 V*-inut taorserdlugit manigsuinarmik nuerssal^dlu- go, nuerssåume sujugdlerme akugtoKatigingnik 232-ngorteriardlugit. mardlonardlugo kaujatdlarérpat åssilissagssaK maligdlugo tortarnissamik agdlalersusaoK. 25 cm-irmk takl- ssuseKalerpat unigssånut igdlugtut Kulit nåtitartumut noriardlugit unigtikatdlauk. taligssai: nuerssautérKanik nr. 2-nik 54-inik autdlartitsigit 5 cm-itdlo Koruårtumik nuerssariar- dlugo nuerssautit 2 Vi-inut taorserdlugit sujugdlerme Kilariarnerit 64-lngortikit. manig- suinarmik nangiguk nuerssautitdlo mardluk kaujatdlarérpata timitåtut agdlåralersuler- dlugo. nuerssautit Kulit nuerssarérångata uniata nalåne 2-nik ilassardlugo 84-ingornera- nut, taligssaK 28 cm-imik — takissuseritikumassaK tikigpago — ilaortornerata nalåne Ki- lariarnerit Kulit nåtitartumut nugdlugit. unigteriardlugo igdlua åssinganik nuerssaruk. nuilagsså: nuerssåumut kåvinartumut taligssai timitånut ikuteriardlugit manigsuinarmik atautsi- mik kaujatdlaguk tugdlianilo akugtoKatigingnik ilångarterdlugo 304-ngortitdlugit. åssili- ssagssaK maligdlugo agdlalersoruk. agdlai pilutat inerpata åma ilångarterKisaoK 276-ingor- titdlugit. tauva tunuata sipinigssånut KerKatigut avisaoK, uteKåtårdlugulo nuerssaler- dlugo, Kilariarnerit sipinigssåta kigdlinganitut 2-t agdlalersornagit, agdlalersornerane ma- nigsuinarmik (Kalipåumik atautsimik) nuerssainerme ilångartitåsaoK 212—164-ingortitar- dlugit, kingugdlermilo 90-ingortitdlugit. agdlalersornerata kingornagut nuerssautit 2-t nuerssarérpata pukusua ima portuningortisaoK: Kilariarnerit 14-it nuerssariardlugit ute- ruk. tauva 21-t nuerssariardlugit uterKigdlugo, åma 28-t nuerssariardlugit uterdlugo, åma- lo 35-t nuerssariardlugit uterKigdlugo. igdlua taima portuningorteriardlugo Kilariarnerit tamaisa nuerssaivfigilisåput. nuerssautit nr. 2-nut taorseriardlugit nuerssautit 4-t Koruårtumik: silåmut 1, ilungmut 1 nuerssariardlugit nuerssautit 2 V*-inut taorserdlugit 12-it åma Koruårtumik nuerssariar- dlugit Kasungassumik inåruk. katiternigsså: naKitdluariardlugo unisa atait merssoriardlugit sigtartuleruk. nasan: nuerssautérKanik nr. 2 Vs-inik 128-nik autdlartitsigit pingasoriardlugulo Kéruårtumik kaujatdlariardlugo manigsuinarmik nangitdlugo. 7 cm-imik takissuseKalerpat atautsimik ilungmdgkamik kaujatdlariardlugo kinguline pingasunik manigsuinarmik nuerssaeriar- dlutit åssilissagssaK maligdlugo agdlalersoriardlugo tåuna inerpat tornéralersordlugo na- ngitdlugo ilungmukåmit 13 cm-ingorneranut — itissuseritikumassaK tikitdlugo — tauva ima ilångartilisaoK: mardluk atautsikérteriardlugit 30-t silåmuinaK, taimatut kaujatdlag- dlugo. kaujatdlangnigssait tamaisa taimatut ilångartisaoK akorne atautsimik ikingneru- jartortitdlugit Kilariarnerit 40-ngornerånut. tauvalo mardluk atautsikortitardlugit kau- jatdlåsaoK nuerssagagssardlo kiperiardlugo nuiorautdlugo ungerutigeriardlugo aulaja- ngerdlugo. sinå ilungmut peKeriardlugo merssoruk, Kilertaussalerdlugulo. tungavia = augpalårtoK X *» KaKortoK 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.