Atuagagdliutit - 19.01.1967, Page 23

Hvad enhver kvinde hør vide
— om strømper
DENIER: (døn’jé) oprindelig en mønt-
enhed (fra latin denarius). Nu en
vægtenhed, der bruges til at karakte-
risere tykkelsen af silke og nylontråde,
gramvægten af 9000 m garn. Det er let
at forestille sig, at f. eks. 15 denier er
en tynd tråd, når man gør sig klart,
at 9 km af garnet kun vejer 15 g. Alt-
sa: Jo lavere denier — jo tyndere garn
- jo sartere strømpe.
GAUGE: (geidsj) forkortes til gg. —
Brugt om fuldfashionerede nylon-
strømper som et udtryk for masketæt-
heden, idet de angivne tal udtrykker
antallet af nåle på IV2 engelsk tomme.
Strikkemaskiner bruger jo ikke pinde,
men nåle, på hver nål hænger en ma-
ske, og i den hænger en maske fra
næste række o. s. v. Ned gennem
strømpen ligger maskestave — rundt
°m strømperne går maskerækker. Der
tindes strømper fra 36 til 77 gg. Jo hø-
lere tal — jo tættere masker. Stort set
formindskes chancen for udtræk af
tråde ved større masketæthed. Almin-
deligt i dag er en finhed på 60 gg.
FULDFASHIONERET: Det vil sige
velformede damestrømper — med fa-
con. De bliver strikket til benenes
form, således at de foroven har mange
masker (i en 60 gg f. eks. 580) og få
masker ( i en 60 gg 300) ved smalbenet.
Dette sker ved indtagninger. Et kende-
tegn er „dækmærker" ved indtagnin-
gerne bag på strømpen, hvor man
ser maskestavene løbe sammen i en
kile. Da de fashionerede strikkes fladt,
må de syes sammen efter strikningen,
sømmen er derfor nødvendig.
Denne „skræddersyede" strømpe er
dyrere at fremstille, men sagligt set
den rigtigste, og ved korrekt forar-
bejdning har den en fin pasform og
giver benet et elegant udseende.
arnap kiavdlunit pasisimassa-
riaKagai — alersit pivdlugit
GENIER: (tainigsså: døn’jé) autdlar-
Kautåne aningaussamut taigutauvoK
iatinerit OKausiånik nagguveKardlune.
banale atorneKartarpoK OKimailutatut
aiorneKartarpoK silikit ujalugssiau-
ssatdlo nylonit ivssussusenarnere er-
ssersiniardlugit, tåssa ujalugssiaussaK
-000 meteritut takitigissoK gramimik
°KimåissuseKardlune. takordlorneK a-
JornångivigpoK, sordlo åssersutigalugo
denier tåssausimassoK ujalugssiau-
SSaK amitsuararssuaK, ericarsautigi-
Saine ujalugssiaussaK taima Rok 9 ki-
°meterinik takissusilik taimågdlåt 15
Sfaminik oKimåissuseKartoK. tåssa:
Qenierit kisitsisitait ikingnerugångata
uJalugssiaussat aminerussarput — tå-
ssalo alerseK KajangnartoK.
GAUGE: (tainigsså: geidsj) nailisar-
neKartarpoK ima: gg. atorneKartarpoK
alersit ilusilersordluagkat pivdlugit
yugartaisa akulikissusiånut erssiu-
tauvdlune, tåssa kisitsisit taineKartut
°Kautigissarmatigik tuluit IV2 tom-
lane merKutit Kavsiunersut. maskinat
Oueråsainermut atortut nuerssautit
atorneK ajorpait, kisiåne merKutit.
MerKutit tamarmik nigartaussamik ni-
VlngassoKartarput, tåssungalo atisisi-
^assarpoK nigartaK tugdlernit pissoK
il. alerseK åmut atuardlugo nigar-
taussat atdleriårtarput, alerserdlo
J'aujatdlagdlugo nigartat sanileriår-
jarPut. alerseKartarpoK nalunaeKuta-
ingnik 36-mit 75 gg-mut. kisitsisit
angnerugångata nigartat uvsingneru-
ssarput. nigartat uvsingnerugångata
atPutdlartornigssaK årdlerinångineru-
SsarpoK. uvdlumikut takugssauneru-
ssarput 60 gg-mik uvsissusigdlit.
FULDFASHIONERET: isumaKarput
arnat alersait ilusilersordluagkat. nu-
arssarne-Kartarput nisut ilusiat åssi-
lvdlugo, taimalo Kulåtungait nigar-
arpagssuaKartardlutik (60 gg-me sor-
;° 580) singernermilo nigartat ikig-
Uvdlutik (60 gg-me 300). tamåna ami-
Berinikut pissarpoK. malungnaKutigi-
ssarpåt alersit tunuåne „ungiarnerit"
^Jgartat Kuvssautaussångorsimassar-
iutik. alersit ilusilersordluagkat si-
arsimatitdlugit nuerssarneKartarmata
nUerssarneKarérnermikut katiniler-
SorneKartarput, taimåitumik katiniler-
suissameK pissariaKarpoK.
alerseK tåuna „merssortartut mer-
“Ugåtut" Rok sanåsavdlugo akisune-
uvok, erKornerpauvdlunile. erKortu-
, , suliarineKarsimatitdlune iluserig-
uinartarpoK niordlo issikorigsisitar-
dlugo.
SØMLØSE: tåssa alersi kaujal
ilnuerssagkat katineKånj
saic alerserssualiortarnertut nui
auput. rayonip silikivitdlo atur
•aiane narrugineKartarput — m
a. lneKångitsut atorneKardlua
d.aF.ut- alerseK katineKångitsoK
Ss^tut ulamertutut ilivdlugo
^agauvoK Kulimine sinimigut mt
lerdimik amerdlanerussunik nif
g.1 . S° taimåtaoK singernerme.
ne^'nit anSmalanerussumik nuei
t KartaraluartoK nigartat sani
°marmik taimåitOK sordlo 400-n:
toK aKai'tarput; kisiåne kingmia
ra ?.sertleKartarpoK nuerssarneK
ssa1 ° pu^uS°K ilusilersimassarpo
arnap niuata iluseKarnera
narneKarneK ajorpoK. alerseK tunumi-
gut katineKångingmat atuissup nar-
dlusumik agtumavdluartumigdlo iver-
tiniarnigsså pissarissersutigisångilå.
alersit pisiarineKartartut katitdlutik
90 procentisa migssait katineKångit-
suput.
TUBE-STRØMPER: alersit katine-
Kångitsut ilait kingmingmikut mavto-
KusertariaKarsimångitsut. kingmik i-
nigssineKartarpoK „suvdlulingme" i-
nigssavianut. alersit tåuko tasisua-
ssuvdluartariaKarput.
MASKEFANG: tåssauvoK sinåkut
ingmikut nuerssagkame, alersip sisu-
ssornigssånik akornusissoK. iluaKU-
taunerussarpoK ilaKartitdlune Kulimi-
gut atimigutdlo nigartaussaKångitsu-
mik.
alersiliaussartut: nylon autdlarKau-
tånitdle alersiliaussartutut iluagtit-
dluarsimavoK. sujugdlermik rayon tu-
nuartipå kingornalo silikivik. nylon
ujalugssiaussårKanut tamanut atiu-
vok. ilåne åma andt måko atorneKar-
tarput: perlon, rilan, enkalon il. il.
ajungitdluinarpoK alersip sumik sa-
naneKarneranik navsuiåuneKartarav-
ta, kisiåne åma ilisimassariaKarparput
atausiartamik imalunit iluleringnik
ujalugssiaussartaKarnersut. nisup i-
lorrisimårnigssånut pingåruteKarput,
angnerussumik tasisinaussaramik. pi-
ngårtumik alersit Crepe-nylon tasisu-
avdluartuput (atuissutdle ilaisa målå-
rutigissarpait Kulåtungimikut suka-
ngavatdlårnerat u j alugssiaussatdle
Kavsingordlugit Kipissat ajungeKutigåt
Kulåtungåt sukangavatdlårångame nu-
ngutdlariartortarmat taimåitordle u-
jalugssiaussanit nungutdlarneKångit-
sunit sisunavérsimatineKartardlune.
tåssa: ujalugssiaussat ardlagdlit ator-
neKarsimagångata amutdlartornigssåt
ikingnerussarput.
mavtoKusinek: ajungitdluinarpoK i-
måitunik atuagaKarsinaussaravta: a-
lerseK mavtoKusersimavoK „king-
mingme putugkumilo" imalunit „king-
mingme, putugkume alumilo". åma
ajungitaKaoK ilisimåsavdlugo mavto-
Kutaussut KanoK mavtutiginersut. ta-
måna nungutdlarnigssamut pingåru-
teKarpoK. kingmiup mavtoKuserne-
Karnerata alersip nisume eKunganig-
sså akornusersinauvå.
NETSTRØMPER: alersine atausi-
narmik ujalugssiaussartalingne ma-
nigsumigdlo nuerssagkane nigartat i-
ma akulikitsigaut ukiorpagssuarne ta-
kordlorneKåinartarsimagaluardlune a-
lersip agtumavdluarKigsårtunik ni-
gartagdlip „navssårineKarnigsså. ta-
måna nåmagsineKarsimavoK net-
strømpen sananeKartalermat.
netstrømpenime alersip ilaine uja-
lugssiaussat mardluk imalunit uja-
lugssiaussat ardlagdlit atautsimut
nuerssåuneKartarput nigartångordlu-
git atauseK, taimaingmatdlo ujalug-
ssiaussaK kigtoraraluarpatdlunit eKi-
ngasulilisanatik.
4-F-MÆRKET: tåssaussarpoic åno-
råminernik misigssuissartut, tåssa i-
måipoK, sulivfigssuarnik pigingnigtut,
misigssuissut, niuvertut pisissartutdlo
ugpernarsautåt alersit atorneKarnig-
ssamingnut piukunartunerdnut.
SØMLØSE: Det er rundstrikkede
strømper. Strømper, der er strikket,
som man i gamle dage „bandt hoser".
I rayon- og natursilketiden rynkede
man på næsen af dem — nu er de søm-
løse kommet „på mode". Den sømløse
strømpe er strikket rundt som et rør
med lige mange masker foroven ved
dobbeltranden og ved smalbenet. Selv
om der strikkes løsere foroven end for-
neden, har hver maskerække allige-
vel f. eks. 400 masker; men der er dog
indstrikket ekstra maskerækker til
hæl, og tåen er også formet med un-
der strikningen. Man ser altså ikke
helt bort fra, at dameben har facon.
Da strømpen er uden søm bagpå, und-
går forbrugeren besværet med at få
strømpen anbragt lige og glat. Ca. 90
pct. af det samlede strømpesalg er
„uden søm".
TUBE-STRØMPER: En ny underafde-
ling af de sømløse strømper, hvor der
ikke nødvendigvis er indstrikket ek-
stra maskerækker i hælen: hælen fa-
conpresses det rigtige sted på „røret".
Disse strømper stiller store krav til
garnernes elasticitet.
MASKEFANG: Er en bort i en særlig
strikning, der forhindrer, at masken
løber igennem. Afgjort en fordel med
„Maskestop — i tå og top".
MATERIALET: Som strømpemateria-
le blev nylon den helt store succes fra
starten. Det skubbede først rayon’en
og så natursilken ud af forbruget. Ny-
lon er et fællesnavn for polyamidfibre.
Det bruges også om de registrerede
navne som Perlon, Risan, Enkalon m.
fl. Det er udmærket, at vi får oplyst
strømpens materiale, men vi bør også
vide, om det er én- eller flertrådet. Det
betyder noget af hensyn til benets vel-
være, på grund af den større stræk-
barhed eller elasticitet. Alle strømper
har, fordi de er strikkede, en vis grad
af elasticitet. Crepe-nylonstrømper er
særlig elastiske (dog er der stadig
forbrugere, der klager over, at crepe-
nylons er for stramme i kanten for-
oven). En fordel ved multifilament-
garn (garn tvundet af flere enkelte
tråde) er, at en streng kan overslides,
men „masken holdes" alligevel af de
ubeskadigede strenge. Altså: Jo fler-
strenget materiale — jo færre „rende-
masker".
FORSTÆRKNING: Det er udmærket,
at vi kan læse: Strømpen er forstær-
ket i „hæl og tå" eller „hæl, tå og sål".
Det var også rart at få at vide, hvoi
svært det forstærkende garn er. Det
betyder noget for slidstyrken. Hæl-
forstærkning kan hindre strømpen i at
dreje på benet.
NETSTRØMPER: Maskerne løb så let
i de én-trådede og glatstrikkede strøm-
per, at det i mange år var en ønske-
drøm at „opfinde" den maskefaste"
strømpe. Det løstes — for så vidt —
med netstrømpen.
1 netstrømpen strikkes enkelte ste-
der to eller flere tråde sammen i én
maske, der derfor ikke løber, selvom
en tråd brister.
4-F-MÆRKET: Textilprøvenævnets
d. v. s. fabrikanternes, forskernes,
forhandlernes og forbrugernes garanti
for, at strømperne er brugsegnede.
(Fra Råd og Resultater).
Imialåt minutimut Kalagtartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KapdssiårKat
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
ÅRSKRUSET 1967 — en smuk ting fra
Den kgl. Porcelænsfabrik — og en ny
ting, der fremover vil komme hvert år
som juleplatterne. Kruset, der er lavet
af Nils Thorsson, er såvel brugs- som
dekorationsgenstand. Det er forsynet
med inskriptions-sølvplade i bunden og
farverne er blå-snehvid i to schatte-
ringer.
1967-ime imertarfiussarssuaK — Den
kgl. Porcelænsfabrikimit kussanartuliaK
— nutåliaK ukiut tamaisa sarKumertar-
tugssaK. ervngut tåuna Nils Thorssonip
sanårå atugagssatut pinersårKutigssa-
tutdlo. atimigut sølviussumik agdlagfig-
ssartaKarpoK tungujortumik Kaugdlorig-
sumigdlo nikerartunik KalipauteKardlu-
ne.
CHRISTGflU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
god KAFFE
gennem
generationer
Model 642
mérKap
tulujua
nasartalik
pingasumt sisamanut
ukiulingnut
atortugssai:
250 g Freesia Crepe augpalårtoK.
50 g Freesia Crepe KaKortoK.
nuerssautit kåvlnartut nuerssautérKatdlo
nr. 2 åma 2V2.
imalunit amlnerulårtut silingnerulårtut-
dlunit sukangåssusigsså maligdlugo.
sigtartoK 15 cm-imik takissusilik.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 16-it 5 cm naligåt.
kussanarKugåine sukangåssusigsså malerKigsårtariaKarpoK.^ ,
nuerssautinik nr. 2-nik 200-nik autdlartitsigit 4 cm-itdlo Koruartumik (silåmut 1, llimg-
mut 1) nuerssariardlugo nuerssautit 2 V*-inut taorserdlugit manigsuinarmik nuerssal^dlu-
go, nuerssåume sujugdlerme akugtoKatigingnik 232-ngorteriardlugit. mardlonardlugo
kaujatdlarérpat åssilissagssaK maligdlugo tortarnissamik agdlalersusaoK. 25 cm-irmk takl-
ssuseKalerpat unigssånut igdlugtut Kulit nåtitartumut noriardlugit unigtikatdlauk.
taligssai:
nuerssautérKanik nr. 2-nik 54-inik autdlartitsigit 5 cm-itdlo Koruårtumik nuerssariar-
dlugo nuerssautit 2 Vi-inut taorserdlugit sujugdlerme Kilariarnerit 64-lngortikit. manig-
suinarmik nangiguk nuerssautitdlo mardluk kaujatdlarérpata timitåtut agdlåralersuler-
dlugo. nuerssautit Kulit nuerssarérångata uniata nalåne 2-nik ilassardlugo 84-ingornera-
nut, taligssaK 28 cm-imik — takissuseritikumassaK tikigpago — ilaortornerata nalåne Ki-
lariarnerit Kulit nåtitartumut nugdlugit. unigteriardlugo igdlua åssinganik nuerssaruk.
nuilagsså:
nuerssåumut kåvinartumut taligssai timitånut ikuteriardlugit manigsuinarmik atautsi-
mik kaujatdlaguk tugdlianilo akugtoKatigingnik ilångarterdlugo 304-ngortitdlugit. åssili-
ssagssaK maligdlugo agdlalersoruk. agdlai pilutat inerpata åma ilångarterKisaoK 276-ingor-
titdlugit. tauva tunuata sipinigssånut KerKatigut avisaoK, uteKåtårdlugulo nuerssaler-
dlugo, Kilariarnerit sipinigssåta kigdlinganitut 2-t agdlalersornagit, agdlalersornerane ma-
nigsuinarmik (Kalipåumik atautsimik) nuerssainerme ilångartitåsaoK 212—164-ingortitar-
dlugit, kingugdlermilo 90-ingortitdlugit. agdlalersornerata kingornagut nuerssautit 2-t
nuerssarérpata pukusua ima portuningortisaoK: Kilariarnerit 14-it nuerssariardlugit ute-
ruk. tauva 21-t nuerssariardlugit uterKigdlugo, åma 28-t nuerssariardlugit uterdlugo, åma-
lo 35-t nuerssariardlugit uterKigdlugo. igdlua taima portuningorteriardlugo Kilariarnerit
tamaisa nuerssaivfigilisåput.
nuerssautit nr. 2-nut taorseriardlugit nuerssautit 4-t Koruårtumik: silåmut 1, ilungmut 1
nuerssariardlugit nuerssautit 2 V*-inut taorserdlugit 12-it åma Koruårtumik nuerssariar-
dlugit Kasungassumik inåruk.
katiternigsså:
naKitdluariardlugo unisa atait merssoriardlugit sigtartuleruk.
nasan:
nuerssautérKanik nr. 2 Vs-inik 128-nik autdlartitsigit pingasoriardlugulo Kéruårtumik
kaujatdlariardlugo manigsuinarmik nangitdlugo. 7 cm-imik takissuseKalerpat atautsimik
ilungmdgkamik kaujatdlariardlugo kinguline pingasunik manigsuinarmik nuerssaeriar-
dlutit åssilissagssaK maligdlugo agdlalersoriardlugo tåuna inerpat tornéralersordlugo na-
ngitdlugo ilungmukåmit 13 cm-ingorneranut — itissuseritikumassaK tikitdlugo — tauva
ima ilångartilisaoK: mardluk atautsikérteriardlugit 30-t silåmuinaK, taimatut kaujatdlag-
dlugo. kaujatdlangnigssait tamaisa taimatut ilångartisaoK akorne atautsimik ikingneru-
jartortitdlugit Kilariarnerit 40-ngornerånut. tauvalo mardluk atautsikortitardlugit kau-
jatdlåsaoK nuerssagagssardlo kiperiardlugo nuiorautdlugo ungerutigeriardlugo aulaja-
ngerdlugo. sinå ilungmut peKeriardlugo merssoruk, Kilertaussalerdlugulo.
tungavia = augpalårtoK
X *» KaKortoK
23