Atuagagdliutit - 19.01.1967, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångornex 19. januar 1967
Nr. 2
Lavere torskepris
kan blive nødvendig
Godt produktionsår for Godthåb Fiskeindustri, men pris-udviklingen på
verdensmarkedet kan tvinge til reduktion af indhandlingsprisen.
Godthåb Fiskeindustri har i det forløbne år haft en god produktions-
fremgang i forhold til 1965. Indhandlingen steg med knap 27 pct. fra
4403,4 tons i 1965 til 5579 tons i 1966. Alligevel er det tvivlsomt, om regn-
skabet vil udvise overskud. I løbet af 1966 opstod der nemlig afsætnings-
vanskeligheder på verdensmarkedet, der foreløbig har tvunget prisen på
frosset torskefilet ned med 50 øre pr. kilo.
Erling Høegh
Styrkerne formeres
til landsrådsvalget
Erling Høegh opstiller med Oluf
Høegh som 1. suppleant. — GAS
opstiller egne kandidater.
Mens de tekniske forberedelser til
landsrådsvalget den 28. april, der sam-
tidig er kommunalvalg og valg til
menighedsrepræsentation, er ved at
nærme sig afslutningen, er de politiske
forberedelser langtfra afklaret endnu.
Foreløbig er der kun nomineret to
kandidater til landsrådsvalget, nem-
lig pastor Erling Høegh i Julianehåb
og købmand Anders Hove, Egedesmin-
de, der opstiller for Inuit-partiet.
Erling Høeglis kandidatur er for-
såvidt overraskende, som han sidste
sommer offentligt erklærede, at han
ville opstille til landsrådsvalget for
ikke at skulle kandidere imod sin
bror, landsrådsmedlem, installatør
Oluf Høegh. Oluf Høegh havde mod
(Fortsættes side 3).
„På baggrund af, at vi i øjeblikket
giver 65—72 øre pr. kilo torsk — af-
hængig af den enkelte fiskers kvan-
tums-bonus — og at vi kan udnytte
35—40 pct. af råfisken, er dette pris-
fald en ganske væsentlig forringelse
af produktionsværdien", erklærer
driftsleder Martin Nedergaard.
„Afsætningsvanskelighederne —
d.v.s. vanskelighederne ved at afsætte
produktionen til en rimelig pris —
skyldes, at andre lande er kommet til
med øget produktion. Udbuddet over-
stiger efterspørgslen, og det presser
prisen ned. Vi har ganske vist kunnet
afsætte vor produktion til vore ameri-
kanske kunder, men til væsentligt la-
vere priser, end vi tidligere på året
kunne opnå.
„Hvis prisudviklingen på verdens-
markedet fortsætter — og det ser den
ud til at ville gøre foreløbig — vil vi
på et vist tidspunkt blive tvunget til
at sætte indhandlingsprisen ned, og
andre fiskeindustrier må gøre det
samme", erklærer driftsleder Neder-
gaard.
„Vort årsregnskab gøres op af di-
rektionen i København, og jeg kan
faktisk kun udtale mig om produk-
Når vinterisen blokerer de grønlandske fjorde og en del af farvandene, stand-
ser fiskeriet med kuttere og mindre både. Men i de såkaldte åbensvands-om-
råder drives fiskeriet året rundt — også med de mindre både. Vinterfiskeriet
i Grønland er vel én af de hårdeste erhverv i verden. Selv om fiskerne anskaffer
sig større og større kuttere, foregår fiskeriet og havjagten endnu fra små og til
dels åbne både. Billedet forestiller en del af disse både i Godthåb skibshavn
efter et kraftigt snefald.
nunavtfne kangerdluit fmatdlo ilait ukiup sikuata xagdlerångagit aulisariutit
unerartarput. ukiordle kaujatdlagdlugo sikunex ajortunik taineKartartune ukiox
kaujatdlagdlugo aulisartoKartarpoK — angatdlatitaoK mingnerussut atordlugit.
nunavtfne ukiQnerane aulisarnex silarssuarme inQtigssarsiutit artornarnerpåt
ilagigunarpåt. aulisartut angnerujartufnartunik angatdlatitårtoraluartut mikissunit
xalexångitsunitdlo ingerdlånexarpox. auko angatdlatit mikissut ilait NQp umiar-
ssualiviane, aperujugssuarnerata kingorna.
(Foto, åssil.: HANS JANUSSEN)
tionstallene. De er ganske tilfredsstil-
lende. Vi har indhandlet 5030 tons
torsk (3722,9 tons i 1965), 184 tons laks
(74,1 tons) og 63 tons rejer (104,4).
Dertil kommer 1290 tons industrifisk.
— KGHs fire lineskibe har leveret
1785 tons eller 32 pct. af den samlede
indhandling.
Nedgangen i rejeindhandlingen skyl-
des, at vi en overgang havde så store
torsk-tilførsler at vi simpelthen ikke
havde mandskab til reje-behandling.
For tiden gør vi forsøg med at fryse
ubehandlede rejer til en enkelt afta-
ger, der er interesseret i rå, upillede
rejer. Hvis der er fremtid i denne form
for reje-produktion, er det naturlig-
vis en glimrende løsning".
„Produktionsmæssigt har det afgjort
været et fint år. Men i betragtning af
de lave filetpriser må jeg nøjes med
at give udtryk for en behersket opti-
misme med hensyn til GFIs økonomi-
ske resultat i 1966", slutter driftsleder
Nedergaard. „Regnskabet vil i hvert
fald balancere. Men meget mere tror
jeg ikke, man skal forvente."
I 1965 havde GFI et underskud på
283.368,75 kroner, hvilket i forhold til
1964 var en økonomisk fremgang på
ca. 900.000 kr.
Vinteren kan være lunefuld. For en uges tid siden oplevede vi, at temperaturen
pludselig steg med en snes grader, og det begyndte at regne. Regnen gik over
til snevejr, da temperaturen faldt igen, og det resulterede bl. a. i, at de over-
svømmede områder frøs til. Mange huse fik ekstra lange istapper. Her er det
ældste etagehus i Godthåb, hvor de længste istapper er næsten lige så høje
som to etager.
ukiQnerane sila avdlångorarsfnaussarpoK. sapåtip akunerata atautsip matuma
sujornagut 20-ngajangnik fssingniardlune fsséruteriatårpoK siagdlilerdlunilo. fssi-
lerxingmat sialuk xaningupox, tamatumalo kingunerisa ilagåt nunap imermik
Kagdlersimassup xerrunera. igdlut ilarpagssue kusugarssuanigtiterput. uvane
takunexarsfnauvox NQngme etagehusit pisoxaunerssåt, tåssane kusugkat tang-
nerit etagetut mardlugtungajak portutigfput.
(Foto, åssil.: HANS JANUSSEN)
sårugdlit akikitdlismaussut
Nungme sulivfigssuaK ukiume Kångiuturne niorKutigssiordluar-
simassoK, silarssuarmile aulisagkat ake åpariartumarmata su-
livfigssuarmut tunissat ake migdleriarsmaussut
Nungme sulivfigssuaK ukiume Kdngiutume 1965-ime niorKUtigssiarineKarsi-
massunit amer dianer onissunik niorKutigssiorsimavoK. sulivfigssuarmut tuni-
ssat 1965-ime 4403 tonsiussut 1966-ime 5579 tonsinut, tåssa 27 pct-ingajangmik
amer dier larput. taimåikaluartoK nautsorssutit sivneuartornigssåt KularnarpoK.
1966-ip ingerdlanerane aulisagkanit niorKutigssiat silarssuarme tamarme tuni-
niarnerat ajornartorsiorfiulerpoK, tamatumalo kingunerigatdlarpå sårugdlit
nerpisa Kerititat kilomut 50 ørimik akikitdleriarnerat.
„sårugdlit måna kilomut 65—72 øri-
nik akilerdlugit pisiarissaravtigik —
akit angnertussusiånut aulisartut a-
tausiåkåt tunissamik amerdlåssusé
najorKutaralugit bonusisiait aulaja-
ngissussarmata akit åssigingitdlat —
aulisagkatdlo pisiavta 35—40 pct-inait
tunissagssiarissaravtigik tunissartag-
kavta akisa migdleriamerat niorxu-
tigssiavta nalingånik malungnavigsu-
mik åpartitsivoK", sulivfigssuarme pi-
ssortax Martin Nedergaard oxarpoK.
„tuniniainerme ajornartorsiutinut —
tåssa niorxutigssiat namaginartumik
akilersitdlugit tuniniarnerisa ajornar-
torsiutaunerånut — pissutauvox nunat
avdlat xanganit angnertunerussunik
niorKutigssiulernerat. pisiarinexartar-
tunit amerdlanerussunik tuniniaisso-
xalerpoK, taimaingmat akit migdleri-
arput. uvagut niorxutigssiavut Ame-
rikame tunitsivigissartagkavtinut tu-
nigaluarpavut, ukiuvdle ingerdlanera-
ne sujusingnerussukut tunissartag-
kavtinit akikinårnerungåtsiaxalugit
tunivavut".
„silarssuarme akigitinenartut mig-
dliartuinåsagpata — migdliartuinarat-
dlåsagunarputdlo — tauva avdlatut
ajornartumik aulisartunit pisinivtine
akigititavut uvdlut ildne migdlisita-
riaKalisavavut, aulisagkanigdlo nior-
Kutigssiorfit avdlat åma taimailiorta-
riaKalisdput", sulivfigssuarme pissor-
tan Nedergaard OKarpoK.
„ukiumortumik nautsorssutivut Kø-
benhavnime sulivfigssup xutdlersa-
xarfianit suliarinexartarpoK, uvanga-
lo niorKutigssiornerme angussaussut
kisisa pivdlugit oxauseKarsinauvunga.
sårugdlit 5030 tonsit pisiaråvut (1965-
ime 3722,9 tonsit), kapisigdlit 184 ton-
sit (74,1 tonsit) rejetdlo 63 tonsit (140,4
tonsit). tåuko saniatigut Kajussaussi-
agssat 1290 tonsit pisiaråvut. — KGHp
ningitagarssutaisa sisamat 1785 tonsit,
imalunit pisiavta tamarmiussut 32
pct-é, uvavtinut tunivait.
rejet tunissat ikileriarnerånut pi-
ssutauvox ukiup ilåne sårugdlit pisia-
rissartagkavta amerdlavatdlårnerat
pissutigalugo rejet niorxutigssiarinig-
ssånut sulissugssaxånginerput. uvdlu-
ne måkunane rejet suliarinexångitsut
pisiortortumut atautsimut, rejenik 6-
xéngitsunik xaleruaiarnexångitsunig-
dlo pisiumassumut, niorxutigssiaralu-
git oxåtårpavut. rejenik taimatut nior-
xutigssiornex uvdlune aggersune i-
ngerdlåinåsagpat xujanasagaluarpox".
„niorxutigssiornerup tungågut ukiox
xångiutox angussaxarfiuvdluarpox.
aulisagkatdle nerpisa xerititat akikit-
dleriarnerat erxarsautigisagéine GF1-
ip 1966-ime aningaussarsiornikut a-
ngussai angnertumik isumavdluarfigi-
ngilåka. nautsorssutit amigartoratigdlo
sivnexartunginigssåt ilimagåra; ang-
nerussumik ilimasugtariaxarunångila-
gut“, sulivfigssuarme pissortax Ne-
dergaard naggatågut oxarpox.
GFI (Nungme sulivfigssuaK) 1965-
ime 283,368,75 kr-nik amigartorpox,
i 964-ime aningaussatigut angussanut
nalerxiutdlugo pigssarsiat 900.000 kr.
migssiliordlugit sujuariardlutik.
Martin Nedergaard