Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.03.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 30.03.1967, Blaðsíða 1
XM(Så< GRØNLANDSPOSTEN "kiut 107-iat sisamångorneK 30. marts 1967 Nr. 7 Grønland får fjernsyn Det sker formentlig om 4-5 år, når VHF-kæden, der også muligger bedre aflytningsforhold er udbygget. De tekniske forudsætninger for en TV-dækning af Grønland vil være til stede 1 begyndelsen af næste årti, men af en rapport til Grønlandsrådet fremgår det, at man allerede nu må indlede de tekniske og økonomiske undersøgelser med nblik på oprettelsen af grønlandsk TV. I den forbindelse har grønlandsmini- steren nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra Danmarks Radio, Post °S Telegrafvæsenet, Kulturministeriet og Grønlandsministeriet. Forudsætningen for oprettelsen af grønlandsk TV er udbygningen af VHF-kæden, der også vil betyde, at radioaflytningsforholdene bliver væ- sentligt forbedret. Man regner med, at dette vil kunne ske i løbet af fem år. dobbeltsproget arbejdskraft Som tidligere meddelt er der nu Planer om at koordinere oplysnings- tjenesten i Grønland. Til oplysende |°rmål er der på finansloven for i år budgetteret ca. 7,2 mill. kr., hvoraf landsrådet yder de 900.000 kr. Det budgetterede beløb er i forhold til be- novet som en dråbe i havet, men det skyldes dog ikke, at staten er karrig med midlerne til folkeoplysning. Ho- vedproblemet indenfor oplysningsvæ- senet synes at være manglen på kva- lificeret personale i de centrale led, specielt dobbeltsproget personale. Manglen på kvalificeret dobbeltspro- get arbejdskraft angives også som ho- vedårsag til den sparsomme folkeop- lysning i radioen. Grønlandsrådets sekretariat har i vinterperioden fra 1. oktober 1965 til 31. marts 1966 fore- taget en analyse af radioudsendelserne for at finde frem til antallet af op- lysende udsendelser på grønlandsk vedrørende aktuelle samfundsbetonede emner. Resultatet er nedslående. I gennemsnittet sendes der højst 20 mi- nutters aktuelt samfundsstof om da- gen på grønlandsk (bortset fra radio- avisen og aktuelt kvarter). Det svarer til kun 4 pet. af den samlede sende- tid. Til sammenligning nævner man, at 11 pet. af udsendelserne over Dan- marks Radio er aktuelle oplysende ud- sendelser. MULIGHED FOR FREMSKYNDELSE Der er mulighed for, at det evinde- lige problem med radioaflytningen snart kan overvindes. Grønlandsmi- nister Carl P. Jensen overvejer for ti- den muligheden af at fremskynde gennemførelsen af VHF-kæden, så forbedringerne vil være gennemført endnu tidligere end det fastsatte tids- punkt i 1971. De økonomiske forudsæt- ninger er, at telegrambevillingerne forøges med 2 mill. kr i 19.67, 0,5 mill. i 1968 og 1 mill. kr. i 1969. I de tre år vil de samlede udgifter til formålet så komme op på henholds- vis 15,5, 18,4 og 15,5 mill. kr., altså ialt lige ved 50 mill. kr. Spørgsmålet om trykkeriets udvi- delse, hvortil der kræves 350.000 kr., blev også berørt på Grønlandsrådets møde. På nuværende tidspunkt kan der imidlertid ikke siges noget om be- villingen kan gives i år, men der ar- bejdes fortsat med sagen i Ministeriet, for Grønland. nunarput fjernsyneKalisaoK taimailissoKåsagunartoK ukiut 4—5 Kångiugpata, radiukut atå- ssusinigssaK nålaorniarnermigtaoK pitsångorsaissugssaK namag- sineKarpat 1970-it ingerdlåmersutsiåinartut teknikikut periarfigssanalersugssauvoK nu- °-vtine fiernsyneKalernigssamut, Grønlandsrådimutdle nalunaerutaussume KautigineKarpoK månamit misigssuissoKalerersariaKartoK aningaussalinigssa- ut teknikimutdlo tungassunik. tamdna isumagalugo nunavtinut ministere ud- alSeKalersitsisimavoK ilaussortaKartunik Danmarkip radioanit, agdlagkerissar- Karjingmit telegramertartoKarfingmitdlo, kulturikut ministereKarfingm.it Ja- 'O nunavtinut ministereKarjingm.it pissunit. nunavtine fjernsyneKalisagpat aper- utaussoK tåssa radiukut sinerissamik tassusinerup piorsaivfigineKarnigsså, arnåna kinguneKåsavdlunisaoK ra- >Ukut nålaorniarnerup mikingitsumik P'tsånguatdlangnigssånik. nautsorssu- l§ineKarpoK tamåna piumårtoK ukiut tatdlimat Kångiugpata. Sl*ussut pikorigsarsimassut sujornatigut OKautigineicarérsutut PuerssåruteKartoKarpoK nunavtine Kåumarsainikut suliniarneK atautsi- mortilersiniardlugo. Kåumarsainermut tungassunut ukioK måna atugagsså- ngortiniarneKarput 7,2 mill. kr. migss. taukuninga 900.000 kri landsrådimit aningaussalissutigineKåsavdlutik. ani- ngaussat atugagssångortiniarneKartut pissariaxartineKartunut nalerKiutdlu- git angnikitsuinåuput, tamånale pi- ssuteKångilaK nålagauvfiup Kåumar- sainermut tungassutigut ilevKårniar- neranik. Kåumarsainiarnerme ajor- 69 Kinigagssangortiput landsrådingorniutunit tåukunånga 14 kisimik iluaKutiginiarat Kinersinerme inatsit nutåK. arnanit Kinigagssångortitunit ki- siartaussoK landsrådimut ilaussortait Elisabeth Johansen angutit 68 arnardlo atauseK Kinigagssangortiput aprilip 28-åne landsrådimut lneTsinigssame. KinersinigssaK tåuna nunavta oKalugtuarissaunerane pingåru- eKartugssatut taineKartarpoK, tåssa landsråde nutåK autdlarnerfigalugo Kinig- ^tik sujuligtaissoKalersugssaungmat. ¦ .ar|1anit KinigagssångortutuaK tåssa iq?l0K Elisabeth Johansen umånarmio, ta mitc^le landsrådimut ilaussor- d]UsimassoK. tåuna angutinik mar- ungnik sivnissugssaKarpoK. angutit ^bigagssångortitut 68 ardléinåtdlunit jugdlertut sivnissugssaminik arna- . K torKagaKarsimångilaK Kulingilu- n a|tdio sivnissugssamik åipatut ar- ta m-ik torKaSaKarsimåput. eKungassoK tiJ*13113 Pissutiginardlugulunit neriu- ^SissariaKarpoK landsråde nutåK åma amik ilaussortaKalerumårtoK. m mersinermik inatsit nutåK mana- ket atorniasangmat tuaviutdlugo fol- ssn ^lrne akuerssissutigineKarsima- Ua*', Kinigagssångortitunut suniute- nit ?Qr.si™angilaK' Kinigagssangortitu- våt ¦ * 14-inait iluaKutiginiarsima- mik '^"^ut ilaussortångortarnigssa- n it arK|gssussineK. sordlo naluneKå- t0 ,.0K arKigssussineK tamåna nåper- tat ug.° måna landsrådimut ilaussor- o-iussut amerdlineKarsinaulerput "\anguvdlugit. ni^^ssussineK nutåK maligdlugo Ki- ^agsséngortitunit 14-init arfinigdlit Inuit-partimit Kinigagssangortiput (taukuninga pingasut Nungme) mar- dlugdlo KNAPP-imit. GAS-imit Kini- gagssångortitut sisamat katusseKati- gigput, taimailiordlutigtaoK avdlanut åtaveKaratik Kinigagssångortitut mar- dluk. 1963-ime landsrådimut Kinersiner- me Kinigagssångortitut katitdlutik 61- iuput. Angmagssalingmit, Upernaving- mit, Cmånamit, Manitsumit Nanorta- lingmitdlo måna Kinigagssångortitut 1963-ime igdloKarfingnit taukuninga Kinigagssangortitutut amerdlatigaut, Scoresbysundimitdle, Thulemit Disko- mitdlo Kinigagssångortitut sujornång- nit atautsimik ikingneriiput, Kangåt- såmitdlo Kinigagssångortitut 1963-imit mardlungnik ikingneruvdlutik. Iluli- ssat, K'asigiånguanit, Sisimiunit, Nungmit, Narssamit K'aKortumitdlo Kinigagssångortitut sujornångnit a- tautsimik amerdlaneruput, Ausiang- nitdle Påmiunitdlo Kinigagssångorti- tut mardlungnik amerdlaneruvdlutik. 1963-ime Kinersinerup peKatauvfigi- neKarnera 53 pct-iuvoK. nartorsiut angnerpåK tåssaugunarpoK pikorigsarsimassunik pingårtumigdlo Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo pisinau- ssunik sulissugssaileKineK. OKautsinik mardlungnik pisinaussu- nik pikorigsarsimassunik sulissugssai- leKineK pissutaussututaoK OKautigine- KarpoK radio avKutigalugo Kåumar- sainiarneK angnikipatdlåKingmat. ok- toberip 1-iånit 1965 martsip 31-ånut 1966 radiukut autdlakåtineKartarsi- massut misigssorneKarsimåput Grøn- landsrådip agdlagtoKarfiane påsiniar- dlugo inoKatigingnut tungassunik aut- dlakåtitat kalåtdlisut KanoK angner- tusimatiginersut. påsissat Kimåtdlang- nartoKångitdlat, tåssa avguaKatigig- sitdlugo uvdlormut 20 minutit taimåg- dlåt tamåkuninga autdlakåtitsineKar- tarsimangmat (radioavisime soKutigi- nartunilo autdlakåtitat erKåisångikåi- ne). tamåna • autdlakåtitat tamåker- dlutik 4 pet-eråt. åssersutitut taine- KåsaoK Danmarkip radioane autdla- kåtitat tamåkerdlutik 11 pet-iat Kåu- marsautaussunik autdlakåtitsivigine- Kartarsimangmat. imaKa sujuartineKarsinauvoK ilimanarsisimavoK radiukut nålaor- niarnerme ajornartorsiutaujuartut u- n gasigsorssungitsukut ajugauvfigine- Karsinaulerumårtut. nunavtinut mini- sterip Carl P. Jensenip måna isuma- UorKUtigå radiukut atåssusinigssap n åmagsineKarnigsså sujuartineKarsi- ¦ndunginersoic, taimaitiudlune pttsd- ngorsainerit atulerérsimåsavdlutik 1971 sujorKutdlugo. taimåisagpatdle aperKUtaussoK tåssa nalunaerasuar- tauserissoKarfingnut akuerssissutau- ssartut amerdlineKarnigssåt 2 mill. kr-nik 1967-ime, 0,5 mill.-inik 1963- ime 1 mill. kr-nigdlo 1969-ime. ukiune tåukunane pingasune ani- ngaussat tamatumunga atorneKartug- ssat amerdlåssuseKésåput 15,5 mill. 18,4 mill. åma 15,5 mill. kr-nik, tåssa tamåkerdlutik 50 mill. kr-ngajaussug- ssauvdlutik. naKiteriviup agdlineKarnigssånik a- iperKut åma Grønlandsrådip atautsi- minerane agtorneKarpoK, månåkutdle OKautigineKarsinåungikatdlarpoK atu- gagssångortineKartugssat 350.000 kr- ussugssat ukioK måna akuerssissutigi- neKarsinaujumårnersut, tamånale na- ngitdlugo ministereKarfingme sulissu- tigineKarpoK. De har grund til at smile: G.S.S.' 1. hold der vandt Grønlandsmesterskabet i 3x10 km hold løb. Fra venstre: Jens Ole Olsen, Abel Kristiansen og Ejnar Hansen. pfssutigssaKarmatdlume Kungujulasav- dlune! tåssa G.S.S.-ip 1. holde 3X10 km-imut sukaniunerme nunavtine me- sterlngortut. såmerdlernit: Jens Ole Ol- sen, Abel Kristiansen åma Ejnar Hansen En forsinket succes sisorautinik unangminerit Årets største sportsbegivenhed, de grøn- landske skimesterskaber, blev, efter visse startvanskeligheder, en fin succes. Delta- gerne fra København, Sukkertoppen og Holsteinsborg nåede først frem 24 timer efter, at konkurrencerne skulle nære be- gyndt, ogr måtte hovedkuls begive sig ud på den ukendte løjpe. Det var hårde be- tingelser, der måske var medvirkende til, at man oplevede flere overraskelser. Vej- ret artede sig stort set vel, og publikums- interessen kunne higen beklage sig over: Alene hopkonkurrencen blev overværet af ca. 2000 mennesker. — Mesterskaberne fik 2. påskedags aften en festlig afslutning i Godthåb Forsamlingshus, hvor landshøv- ding N. O. Christensen, der er protektor for mesterskaberne, og selv holder meget af at std på ski i sin fritid, overrakte præ- mierne. — Se reportagen side 22. ukioK mdna nunavtine sportimut tungassu- nik pisimassut angnerssåt sisorautinik me- steringorniuneK autdlartiniarnera ajornar- torsiuteKaraluardlune UuagtitdluaKaoK. Københavnimit, Manitsumit Sisimiunitdlo peKutaussugssat aitsåt tikiuput, unangmi- nerit autdlartinigssaraluånit akiinerit 24 ¦Kangiutut, ingerdlåinangajagdlutigdlo u- nangmivfigssaK avKutå ilisimångisartik aut- dlarfigissariaKardlugo. tamåna pissutaugu- narpoK unangmineK navsinik uivssumisit- singmat. sila ajorissagssåungilaK issiglng- nårtutdlo ingassagdluinardlutik, tåssame ti- ngatdlagtårnerinarme issigingnårtut 2000 migssåiniput. — pdskip dipfine unangmine- rit naggatårnersiorneKarput Nup katerssor- tarfiane, landshøvding N. O. Christensen unangminerme igdlersuissussoK slsorarner- migdlo nuånarissaxaKissoK akigssarsiagssa- nik avguaivdlune. taktik Kiip. 22-me ag- dlautigissaK. Ejnar Hansen på vej til mesterskabet i 15 km langrend Ejnar Hansen 15 km-imut sukaniunerme mesterlngordlune tikisartortoK. Kun 14 af 69 kandidater udnytter den nye valglov Landsrådsmedlem Elisabeth Johansen eneste kvinde blandt kandidaterne. 68 mænd og en kvinde er blevet opstillet som kandidater til landsrådsvalget den 28. april — det valg, der betegnes som historisk, fordi de folkevalgte derefter for første gang får en af deres egne til formand. Den eneste kvindelige kandidat er jordemoder Elisabeth Johansen, tJmå- naK, der har været landsrådsmedlem siden 1959. Hun har valgt to mænd som suppleanter. Blandt de 68 mand- lige kandidater har ingen valgt en kvinde som 1. suppleant, og kun ni har valgt en kvinde som 2. suppleant. Alene på grund af dette meget skæve forhold må man håbe, at også det- nye landsråd vil tælle en kvinde blandt sine medlemmer. Den nye valglov, der i al hast blev vedtaget af Folketinget for at kunne træde i kraft før landsråds-, kommu- nalbestyrelses- og menighedsrådsval- get, har ikke fået større indflydelse på kandidatopstillingen. Kun 14 af de 69 kandidater har ønsket at gøre brug af den nye tillægsmandatordning, der ud over de 16 kredsmandater rummer mulighed for op til fem tillægsmanda- ter, så det nye landsråd kan komme til at tælle indtil 21 medlemmer. Af disse 14 kandidater er seks op- stillet for Inuit-partiet (deraf tre i Godthåb) og to for KNAPP. Fire GAS- kandidater har indgået kandidatfor- bund, og det samme har to uafhængige kandidater. Ved landsrådsvalget i 1963 var der ialt 61 kandidater. Mens Angmagssalik, Upernavik, UmånaK, Sukkertoppen og Nanortalik har samme antal kandida- ter som i 1963, har Scoresbysund, Thule og Disko hver en kandidat færre og KangåtsiaK to kandidater færre end i 1963. Bugten, Holsteinsborg, Godthåb, NarssaK og Julianehåb har hver en og Egedesminde og Frederikshåb hver to kandidater flere end i 1963. Valgdelta- gelsen var i 1963 på 53 procent.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.