Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.03.1967, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 30.03.1967, Blaðsíða 12
Bør hjemmebesøgene ophøre? Hvorfor skal det være så svært? Grønland er en del af Danmark, et dansk amt hedder det, men i toldmæs- sig henseende regnes Grønland til ud- landet. Dette indebærer visse fordele. Der betales ikke told og omsætningsafgift af varer der indføres til Grønland, bortset fra afgifter til den grønlandske „Landskasse" på visse varer. Virksomheder der sender varer til Grønland kan slippe for at betale den 1 Danmark gældende oms og andre af- gifter. For at kunne dette, er det nød- vendigt, overfor det danske toldvæsen, at dokumentere, at varerne er sendt ud af Danmark. Hertil kræves erklæ- ringer, der skal udfyldes, og faktura skal forevises ved afsendelsen. Men da forsendelsen sker til ud- landet — toldmæssig set — skal der også udfyldes blanketter til brug for udførselsstatistik. På hver blanket kan der kun stå to varerarter, og hvis varen er importeret, skal oprindelses- landet anføres. Det kan være meget interessant at læse i statistikken for Danmarks udenrigshandel, hvor man- ge kg kartofler, fløjtekedler, rosiner, cykler og blå søm der er sendt til Grønland. Det ville da også være gan- ske sjovt at vide, hvor mange kg af alle varer der fra København er sendt til Langeland eller Amager, men det vil vel ingen forlange at kunne læse, — så hvorfor til Grønland. Hertil kommer, at hvis man skal sende kød eller konserves, der inde- holder kød til Grønland, så skal der forevises en speciel eksporterklæring, fra dyrlægen på det slagteri eller den konservesfabrik, der har behandlet kødet. Dette på trods af, at alle pak- ningen og dåser er mærket med stats- kontrolnummer der sikrer, at dyrlæge- kontrol har fundet sted. Disse erklæringer giver besvær for grossistvirksomheder, der leverer til Grønland. Det er ikke muligt at ek- spedere fra eet lager. Kødkonserves skal sendes sammen med dyrlægeer- klæringen direkte fra slagteriet eller fabrikken. Man må gerne sende kød- konserves til Lemvig eller Nakskov uden ekstra erklæringer, — men ikke til Grønland. Tidligere gav disse eksportmæssige omsvøb formentlig ikke så meget be- svær. Da var det „Den kongelige grøn- landske Handel" der indkøbte alle va- rer og sendte dem samlet til eet di- strikt. Nu er der imidlertid kommet mange private handlende i Grønland, og en del af dem indkøber selv fra syddanske grossister, så leverancerne spredes mere end før. Eksporterklæringeme kommer man vel ikke uden om, så længe man kan få godtgjort den danske oms eller meroms. Derimod må de tids- og arbejdskræ- vende statistikblanketter og ekstra dyrlægeerklæringer kunne afskaffes. De er overflødige og koster penge. Leverandørerne skal have omkostnin- gerne ved udfyldelsen dækket og må i sine priser tage hensyn hertil, — og i den sidste ende er det forbrugerne i Grønland, der må betale. Marts 1967. Sven Thomsen. I Grønlandsposten nr. 4 bragtes en artikel med overskriften: „Den syge skal til lægen i stedet for omvendt". Dette problem rejser en masse spørgs- mål, og selv om jeg ikke er kompetent, vil jeg dog ikke undlade at komme med et par bemærkninger ud fra en lægmands synspunkt. Et brud på traditioner skaber som regel utilfredshed og strid, hvis det sker, uden at man er kommet til for- ståelse med hinanden. Jeg kan godt forstå formålet med den nye lægeordning i Godthåb, men man burde have forklaret byens be- folkning, hvad ændringen går ud på, inden den trådte i kraft. Jeg har spurgt adskillige i Godt- håb, hvad de mener om den nye ord- ning. Det viste sig, at der var mange, som var utilfredse med den. Artiklen var et almindeligt samtaleemne. Er der instrukser for lægebesøg i Grønland? Er det ikke sådan, at læ- gen har pligt til at komme, når det drejer sig om et alvorligt tilfælde? Skal han ikke drages til ansvar, hvis han på trods af anmodning herom ikke kommer? Der har været, megen forkølelse i de seneste måneder og vinteren er meget streng i år. Nogle mennesker er mere modtagelige for sygdomme end andre. Kan lægerne garantere, at en alvorlig syg patient ikke tager skade, hvis vedkommende skal til læge til fods? Artiklen nævnte tre sygdomme, der må give anledning til sygebesøg. Men kan en lægmand afgøre, om det er de nævnte sygdomme? Vi ved, at mange mennesker væg- rer sig ved at gå til læge, hvis dette kan undgås. Kan lægen nægte hjem- mebesøg i sådanne tilfælde? „Det er sikkert ubehageligt at skulle forlade sin varme seng, når man er syg", hedder det i artiklen. I vore dage prøver man på at undgå, at den syge lider unødig overlast. Derfor er det kun naturligt, hvis patienten nø- dig vil forlade sin varme seng. Det er ikke morsomt at se forfrosne børn blive bragt til læge, eller voksne pa- tienter, der kommer til konsultations- værelset i så medtaget tilstand, at de den kyndige leverandør af den rette lastbil og det rigtige tilbehør Hans Lystrup har alt, hvad De som motorkører på Grønland har brug for til bilen, blandt andet... Parsons snekæder X-Varmere - elektriske motorvarmere kølerjalousier, auto- matiske og håndbetjente varmeapparater solskærme dæk med snepigge AC tændrør AC oliefiltre AC termostater Kenlowe termostat- reguleret ventilator originale GM reservedele Bedford, Vauxhall, Opel m. m. Vor velassorterede reservedels- afdeling sørger for omgående og omhyggelig ekspedition til Grønland. Danmarks mest solgte BEDFORD de kraftige, økonomiske lastbiler fra 1-7 tons nytte- last med det store modeludvalg - deriblandt 4-hjulstrukne - mestrer de sværeste transport- opgaver. Derfor arbejder der også mange Bedford lastbiler - privat og offentligt - i Grønland, leveret af Hans Lystrup. Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver Dem gerne uforbindende tilbud. Vi yder Dem til- lige individuel vejledning i alle spørgsmål ved- rørende opbygning af hensigtsmæssig vognpark, kørselsregnskab, kørsel og udrustning. Skriv eller telegrafer til os. HANS LYSTRUP Aktieselskab Pileallé 5-7 København F. Telegramadresse: AUTOLYSTRUP, KØBENHAVN I KLIP HER. Ønsker De yderligere oplysninger om et eller flere emner så udfyld og indsend venligst (ufor- bindende) vedhængen- de kupon. T i Emne: .......... Navn: ............. Stilling: ...... eller virksomhed. Adresse: ....... næppe kan stå på benene. I sådanne tilfælde spørger man sig selv: Er det en måde at behandle borgerne i en velfærdsstat på? En lille dreng af velstående familie fik pludselig høj feber. Lægen blev underrettet, og man fik besked på at bringe patienten til lægen. Efter un- dersøgelsen fik han lov til at komme hjem. Dagen efter ringede man til læ- gen igen, idet barnets temperatur steg endnu højere. Lægen beordrede pa- tienten bragt til sygehuset. Det var barnets far ikke så meget for på grund af den høje temperatur. Men der var ikke noget at gøre. Undersø- gelsen afslørede, at barnet havde pa- uraget sig lungebetændelse. jeg tror, denne hændelse klart viser, hvordan forholdene bør være. Derfor mener jeg, at lægen fortsat bør komme til den syge, især hvor det drejer sig om epedimier, og at lægen bør sørge for transport, hvis han fin- der en indlæggelse nødvendig. Hvis een læge ikke er nok til at klare hjemmebesøgene, må der skaffes ek- stra læge. „Hjemmebesøgene indskrænkes mid- lertidigt", hedder det videre i artiklen. Det læste jeg med glæde, og så hå- ber jeg, at det ikke varer længe, før lægen kommer på hjemmebesøg. Vi står alle i stor taknemlighedsgæld til lægen, der kommer med sin lille taske, Peter Th. Høegh. Barakker i NarssarssuaK I Deres blad nr. 3 af 2. februar d. å. har De optaget et læserbrev, hvori afbrænding af barakker i Narssar- ssuaK er omtalt. Da vi mener, at læ- serbrevet indeholder forkerte oplys- ninger om priserne for anvendeligt byggemateriale fra NarssarssuaK, fin- der vi anledning til at anmode redak- tionen om at korrigere det i læserbre- vet anførte. Det er anført i brevet, at der forlan- ges 20 kroner pr. m2 gulvareal for træ- bygninger ved salg til private. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at vi allerede i 1964 har fastsat prisen for salg af bygninger fra NarssarssuaK til 10 kroner pr. m2 for bygninger i god stand og 5 kroner pr. m2 for de- fekte barakker. Disse priser er kendt i Grønland fra salg til mange private, og derfor finder vi det ikke korrekt, at en sådan prisangivelse skal stå uimodsagt i bladet. Blå Kors’ 5. kolonne? I Julianehåb-bladet „K’aKortoK- Kujatåmio" fandt vi under over- skriften „Pip" følgende bekendelse af en lokal spion: Det at bo klods op ad naturen har jo sine sider. For eksempel har jeg i dag spist dejlig andesteg af egen fangst, har set grønlandsfalken for- gæves jage tejster, har fadeburet fuldt af edderfugle og tejster, drikker klor- frit vand af dejlige glasklare isskodser i strandkanten, og kan, når ellers vej- ret en sjælden gang tillader det (fe- bruar 5 dage) sejle rundt og nyde na- turen og jegtens glæder. Til gengæld kan jeg ikke fare ned i grønsagsbutikken eller andre udhand- lingssteder hvert øjeblik, for det meste kan jeg slet ikke fare nogen steder overhovedet. Så er det rart at kunne beskæftige sig med sin skrivemaskine i den gode varme indendørs. Det la- der til, at befolkningen herude om- kring betragter egnen heromkring som et militært og industrielt meget vig- tigt område, i hvert fald har jeg bragt i erfaring, at jeg er blevet ophøjet til spion, en ære, jeg i min vildeste fan- tasi ikke havde håbet på. Nå, det va- rer nok heller ikke så længe med den værdighed, da en af vore nidkære kateketer har bedt folketingsmanden forelægge vor regering sagen. Jeg er nu meget spændt på at høre, hvad den videre vil foretage sig. Men noget mystiskt må der jo være ved en dan- sker, der flytter ud i ødemarken, ikke køber kassevis af øl og snaps, og åben- bart ikke har begyndt hjemmebræn- deri i større stil, hvad mon han lever af? Knutson, spion, Sarkamiut. Deres ur er i gode hænder hos os .. Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerKutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago .. sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKat issarussatitdlu- nit suliariumaKåvut. i 1 URMAGER JOHN GRAUTING ! Torvet 1 - Lemvig En anden ting er, at i visse tilfælde har det ikke været muligt at få truffet aftale om fjernelse af bygninger i me- get dårlig stand og af konstruktion, som vanskeliggør lønsom nedrivning i takt med den plan for oprydning på området, som er lagt af sikkerheds- hensyn. Det forholder sig nemlig så- dan, at bygninger i meget dårlig stand og bygninger, som interesserede kø- bere har „taget hul" på men opgivet at nedtage, udgør en stor risiko både for enkeltpersoner og for flyvningen, fordi vinden for let kan få tag i disse bygninger og slynge elementer rundt på området og ud over flyvepladsen. Det er derfor muligt, at visse meget dårlige bygninger bliver fjernet ved afbrænding på et tidspunkt, hvor in- teresserede måtte overveje spørgsmå- let, og vi kan kun fra Handelens side opfordre interesserede til snarest at se på de bygninger, som er til salg købe dem til ovennævnte priser, så- ledes at materialet hurtigst muligt kan komme til anvendelse, hvad enten det drejer sig om stalde for får i distriktet eller anvendelse til andre formål. Men det haster, for sikkerhedshensynene kan ikke tilsidesættes. Med venlig hilsen DEN KONGELIGE GRL. HANDEL Administrationsafdelingen Jens Fynbo S. Egebjerg. Hundeoverfald på børn Fru Rie Petersen, Holsteinsborg, har i A/G nr. 1/1967 side 6 stillet mig e| spørgsmål under overskriften „Tn værn for vore børn". I sandhedens interesse må jeg straks fastslå, at jeg som folketingsmand i®' gen kompetence har til at blande mig i udformningen og gennemførelsen at de foranstaltninger, der bør træffeS for at undgå hundeoverfald på børn, idet reglerne herom udfærdiges ude- lukkende af landsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser. Når jeg allige' vel vover at give et svar skyldes de for det første, at det stillede spørgsm3 i høj grad vedrører et almentmenne- skeligt problem, og for det andet kun- ne det jo være, at mit svar kan være med til at holde den i mange kommu- ner igangværende diskussion om em- net i live. De ikke så få foranstaltninger, der allerede er truffet gennem de eksiste- rende hundevedtægter, herunder ® eks. klipning af hundenes hjørnetæn- der, har haft meget stor betydning retning af større sikkerhed for børne- ne. Men desværre må vi jo .konstateie, at sådanne forskrifter tilsidesættes a for ofte i visse hundedistrikter. Des- værre må vi konstatere, at endnu f° mange hundejere udfra gamle fordom- me modsætter sig, at hjørnetænder®^ på deres hunde bliver klippet. Sådan ne mennesker pådrager sig et mege^ stort ansvar. Dette gælder også de 1° kale myndigheder, når de forsøm®1® deres pligt herunder med hensyn aflivning af herreløse hunde. ° . Jeg tvivler ikke om, at man både landsrådet og i de enkelte kommuna ^ bestyrelser sagtens kan finde til an®1^ og endnu mere effektive foranstaltM® ger, såfremt man kunne behandle he ^ sagen med den alvor, som den forti ner. Jeg vægrer mig ved at tro, M ' eks. den praksis man har både h°^ de canadiske eskimoer, i Østgrønln® og Thule med at holde hundene bun ne, ikke skulle kunne anvendes i Ves grønland. Eet barn der dræbes af hunde allerede et dræbt barn for meget- Knud HertlinS- A/» Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger) 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.