Atuagagdliutit - 30.03.1967, Qupperneq 12

Bør hjemmebesøgene ophøre?
Hvorfor skal det være så svært?
Grønland er en del af Danmark, et
dansk amt hedder det, men i toldmæs-
sig henseende regnes Grønland til ud-
landet.
Dette indebærer visse fordele. Der
betales ikke told og omsætningsafgift
af varer der indføres til Grønland,
bortset fra afgifter til den grønlandske
„Landskasse" på visse varer.
Virksomheder der sender varer til
Grønland kan slippe for at betale den 1
Danmark gældende oms og andre af-
gifter. For at kunne dette, er det nød-
vendigt, overfor det danske toldvæsen,
at dokumentere, at varerne er sendt
ud af Danmark. Hertil kræves erklæ-
ringer, der skal udfyldes, og faktura
skal forevises ved afsendelsen.
Men da forsendelsen sker til ud-
landet — toldmæssig set — skal der
også udfyldes blanketter til brug for
udførselsstatistik. På hver blanket
kan der kun stå to varerarter, og hvis
varen er importeret, skal oprindelses-
landet anføres. Det kan være meget
interessant at læse i statistikken for
Danmarks udenrigshandel, hvor man-
ge kg kartofler, fløjtekedler, rosiner,
cykler og blå søm der er sendt til
Grønland. Det ville da også være gan-
ske sjovt at vide, hvor mange kg af
alle varer der fra København er sendt
til Langeland eller Amager, men det
vil vel ingen forlange at kunne læse,
— så hvorfor til Grønland.
Hertil kommer, at hvis man skal
sende kød eller konserves, der inde-
holder kød til Grønland, så skal der
forevises en speciel eksporterklæring,
fra dyrlægen på det slagteri eller den
konservesfabrik, der har behandlet
kødet. Dette på trods af, at alle pak-
ningen og dåser er mærket med stats-
kontrolnummer der sikrer, at dyrlæge-
kontrol har fundet sted.
Disse erklæringer giver besvær for
grossistvirksomheder, der leverer til
Grønland. Det er ikke muligt at ek-
spedere fra eet lager. Kødkonserves
skal sendes sammen med dyrlægeer-
klæringen direkte fra slagteriet eller
fabrikken. Man må gerne sende kød-
konserves til Lemvig eller Nakskov
uden ekstra erklæringer, — men ikke
til Grønland.
Tidligere gav disse eksportmæssige
omsvøb formentlig ikke så meget be-
svær. Da var det „Den kongelige grøn-
landske Handel" der indkøbte alle va-
rer og sendte dem samlet til eet di-
strikt.
Nu er der imidlertid kommet mange
private handlende i Grønland, og en
del af dem indkøber selv fra syddanske
grossister, så leverancerne spredes
mere end før.
Eksporterklæringeme kommer man
vel ikke uden om, så længe man kan
få godtgjort den danske oms eller
meroms.
Derimod må de tids- og arbejdskræ-
vende statistikblanketter og ekstra
dyrlægeerklæringer kunne afskaffes.
De er overflødige og koster penge.
Leverandørerne skal have omkostnin-
gerne ved udfyldelsen dækket og må
i sine priser tage hensyn hertil, — og
i den sidste ende er det forbrugerne
i Grønland, der må betale.
Marts 1967.
Sven Thomsen.
I Grønlandsposten nr. 4 bragtes en
artikel med overskriften: „Den syge
skal til lægen i stedet for omvendt".
Dette problem rejser en masse spørgs-
mål, og selv om jeg ikke er kompetent,
vil jeg dog ikke undlade at komme
med et par bemærkninger ud fra en
lægmands synspunkt.
Et brud på traditioner skaber som
regel utilfredshed og strid, hvis det
sker, uden at man er kommet til for-
ståelse med hinanden.
Jeg kan godt forstå formålet med
den nye lægeordning i Godthåb, men
man burde have forklaret byens be-
folkning, hvad ændringen går ud på,
inden den trådte i kraft.
Jeg har spurgt adskillige i Godt-
håb, hvad de mener om den nye ord-
ning. Det viste sig, at der var mange,
som var utilfredse med den. Artiklen
var et almindeligt samtaleemne.
Er der instrukser for lægebesøg i
Grønland? Er det ikke sådan, at læ-
gen har pligt til at komme, når det
drejer sig om et alvorligt tilfælde?
Skal han ikke drages til ansvar, hvis
han på trods af anmodning herom ikke
kommer?
Der har været, megen forkølelse i
de seneste måneder og vinteren er
meget streng i år. Nogle mennesker er
mere modtagelige for sygdomme end
andre. Kan lægerne garantere, at en
alvorlig syg patient ikke tager skade,
hvis vedkommende skal til læge til
fods?
Artiklen nævnte tre sygdomme, der
må give anledning til sygebesøg. Men
kan en lægmand afgøre, om det er de
nævnte sygdomme?
Vi ved, at mange mennesker væg-
rer sig ved at gå til læge, hvis dette
kan undgås. Kan lægen nægte hjem-
mebesøg i sådanne tilfælde?
„Det er sikkert ubehageligt at skulle
forlade sin varme seng, når man er
syg", hedder det i artiklen. I vore
dage prøver man på at undgå, at den
syge lider unødig overlast. Derfor er
det kun naturligt, hvis patienten nø-
dig vil forlade sin varme seng. Det er
ikke morsomt at se forfrosne børn
blive bragt til læge, eller voksne pa-
tienter, der kommer til konsultations-
værelset i så medtaget tilstand, at de
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil og det rigtige tilbehør
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
X-Varmere - elektriske
motorvarmere
kølerjalousier, auto-
matiske og håndbetjente
varmeapparater
solskærme
dæk med snepigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
Kenlowe termostat-
reguleret ventilator
originale GM reservedele
Bedford, Vauxhall, Opel m. m.
Vor velassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
Danmarks mest solgte
BEDFORD
de kraftige, økonomiske lastbiler fra 1-7 tons nytte-
last med det store modeludvalg - deriblandt
4-hjulstrukne - mestrer de sværeste transport-
opgaver. Derfor arbejder der også mange Bedford
lastbiler - privat og offentligt - i Grønland, leveret
af Hans Lystrup.
Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne uforbindende tilbud. Vi yder Dem til-
lige individuel vejledning i alle spørgsmål ved-
rørende opbygning af hensigtsmæssig vognpark,
kørselsregnskab, kørsel og udrustning. Skriv eller
telegrafer til os.
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramadresse: AUTOLYSTRUP, KØBENHAVN
I KLIP HER.
Ønsker De yderligere
oplysninger om et eller
flere emner så udfyld og
indsend venligst (ufor-
bindende) vedhængen-
de kupon.
T
i
Emne: ..........
Navn: .............
Stilling: ......
eller virksomhed.
Adresse: .......
næppe kan stå på benene. I sådanne
tilfælde spørger man sig selv: Er det
en måde at behandle borgerne i en
velfærdsstat på?
En lille dreng af velstående familie
fik pludselig høj feber. Lægen blev
underrettet, og man fik besked på at
bringe patienten til lægen. Efter un-
dersøgelsen fik han lov til at komme
hjem. Dagen efter ringede man til læ-
gen igen, idet barnets temperatur steg
endnu højere. Lægen beordrede pa-
tienten bragt til sygehuset. Det var
barnets far ikke så meget for på
grund af den høje temperatur. Men
der var ikke noget at gøre. Undersø-
gelsen afslørede, at barnet havde pa-
uraget sig lungebetændelse.
jeg tror, denne hændelse klart viser,
hvordan forholdene bør være.
Derfor mener jeg, at lægen fortsat
bør komme til den syge, især hvor det
drejer sig om epedimier, og at lægen
bør sørge for transport, hvis han fin-
der en indlæggelse nødvendig. Hvis
een læge ikke er nok til at klare
hjemmebesøgene, må der skaffes ek-
stra læge.
„Hjemmebesøgene indskrænkes mid-
lertidigt", hedder det videre i artiklen.
Det læste jeg med glæde, og så hå-
ber jeg, at det ikke varer længe, før
lægen kommer på hjemmebesøg. Vi
står alle i stor taknemlighedsgæld til
lægen, der kommer med sin lille taske,
Peter Th. Høegh.
Barakker i NarssarssuaK
I Deres blad nr. 3 af 2. februar d. å.
har De optaget et læserbrev, hvori
afbrænding af barakker i Narssar-
ssuaK er omtalt. Da vi mener, at læ-
serbrevet indeholder forkerte oplys-
ninger om priserne for anvendeligt
byggemateriale fra NarssarssuaK, fin-
der vi anledning til at anmode redak-
tionen om at korrigere det i læserbre-
vet anførte.
Det er anført i brevet, at der forlan-
ges 20 kroner pr. m2 gulvareal for træ-
bygninger ved salg til private. Vi gør
i denne forbindelse opmærksom på,
at vi allerede i 1964 har fastsat prisen
for salg af bygninger fra NarssarssuaK
til 10 kroner pr. m2 for bygninger i
god stand og 5 kroner pr. m2 for de-
fekte barakker. Disse priser er kendt
i Grønland fra salg til mange private,
og derfor finder vi det ikke korrekt,
at en sådan prisangivelse skal stå
uimodsagt i bladet.
Blå Kors’ 5. kolonne?
I Julianehåb-bladet „K’aKortoK-
Kujatåmio" fandt vi under over-
skriften „Pip" følgende bekendelse
af en lokal spion:
Det at bo klods op ad naturen har
jo sine sider. For eksempel har jeg i
dag spist dejlig andesteg af egen
fangst, har set grønlandsfalken for-
gæves jage tejster, har fadeburet fuldt
af edderfugle og tejster, drikker klor-
frit vand af dejlige glasklare isskodser
i strandkanten, og kan, når ellers vej-
ret en sjælden gang tillader det (fe-
bruar 5 dage) sejle rundt og nyde na-
turen og jegtens glæder.
Til gengæld kan jeg ikke fare ned i
grønsagsbutikken eller andre udhand-
lingssteder hvert øjeblik, for det meste
kan jeg slet ikke fare nogen steder
overhovedet. Så er det rart at kunne
beskæftige sig med sin skrivemaskine
i den gode varme indendørs. Det la-
der til, at befolkningen herude om-
kring betragter egnen heromkring som
et militært og industrielt meget vig-
tigt område, i hvert fald har jeg bragt
i erfaring, at jeg er blevet ophøjet til
spion, en ære, jeg i min vildeste fan-
tasi ikke havde håbet på. Nå, det va-
rer nok heller ikke så længe med den
værdighed, da en af vore nidkære
kateketer har bedt folketingsmanden
forelægge vor regering sagen. Jeg er
nu meget spændt på at høre, hvad den
videre vil foretage sig. Men noget
mystiskt må der jo være ved en dan-
sker, der flytter ud i ødemarken, ikke
køber kassevis af øl og snaps, og åben-
bart ikke har begyndt hjemmebræn-
deri i større stil, hvad mon han lever
af?
Knutson,
spion, Sarkamiut.
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
i
1 URMAGER JOHN GRAUTING
!
Torvet 1 - Lemvig
En anden ting er, at i visse tilfælde
har det ikke været muligt at få truffet
aftale om fjernelse af bygninger i me-
get dårlig stand og af konstruktion,
som vanskeliggør lønsom nedrivning
i takt med den plan for oprydning på
området, som er lagt af sikkerheds-
hensyn. Det forholder sig nemlig så-
dan, at bygninger i meget dårlig stand
og bygninger, som interesserede kø-
bere har „taget hul" på men opgivet
at nedtage, udgør en stor risiko både
for enkeltpersoner og for flyvningen,
fordi vinden for let kan få tag i disse
bygninger og slynge elementer rundt
på området og ud over flyvepladsen.
Det er derfor muligt, at visse meget
dårlige bygninger bliver fjernet ved
afbrænding på et tidspunkt, hvor in-
teresserede måtte overveje spørgsmå-
let, og vi kan kun fra Handelens side
opfordre interesserede til snarest at
se på de bygninger, som er til salg
købe dem til ovennævnte priser, så-
ledes at materialet hurtigst muligt kan
komme til anvendelse, hvad enten det
drejer sig om stalde for får i distriktet
eller anvendelse til andre formål. Men
det haster, for sikkerhedshensynene
kan ikke tilsidesættes.
Med venlig hilsen
DEN KONGELIGE GRL. HANDEL
Administrationsafdelingen
Jens Fynbo S. Egebjerg.
Hundeoverfald på børn
Fru Rie Petersen, Holsteinsborg, har
i A/G nr. 1/1967 side 6 stillet mig e|
spørgsmål under overskriften „Tn
værn for vore børn".
I sandhedens interesse må jeg straks
fastslå, at jeg som folketingsmand i®'
gen kompetence har til at blande mig
i udformningen og gennemførelsen at
de foranstaltninger, der bør træffeS
for at undgå hundeoverfald på børn,
idet reglerne herom udfærdiges ude-
lukkende af landsrådet og de enkelte
kommunalbestyrelser. Når jeg allige'
vel vover at give et svar skyldes de
for det første, at det stillede spørgsm3
i høj grad vedrører et almentmenne-
skeligt problem, og for det andet kun-
ne det jo være, at mit svar kan være
med til at holde den i mange kommu-
ner igangværende diskussion om em-
net i live.
De ikke så få foranstaltninger, der
allerede er truffet gennem de eksiste-
rende hundevedtægter, herunder ®
eks. klipning af hundenes hjørnetæn-
der, har haft meget stor betydning
retning af større sikkerhed for børne-
ne. Men desværre må vi jo .konstateie,
at sådanne forskrifter tilsidesættes a
for ofte i visse hundedistrikter. Des-
værre må vi konstatere, at endnu f°
mange hundejere udfra gamle fordom-
me modsætter sig, at hjørnetænder®^
på deres hunde bliver klippet. Sådan
ne mennesker pådrager sig et mege^
stort ansvar. Dette gælder også de 1°
kale myndigheder, når de forsøm®1®
deres pligt herunder med hensyn
aflivning af herreløse hunde. ° .
Jeg tvivler ikke om, at man både
landsrådet og i de enkelte kommuna ^
bestyrelser sagtens kan finde til an®1^
og endnu mere effektive foranstaltM®
ger, såfremt man kunne behandle he ^
sagen med den alvor, som den forti
ner. Jeg vægrer mig ved at tro, M '
eks. den praksis man har både h°^
de canadiske eskimoer, i Østgrønln®
og Thule med at holde hundene bun
ne, ikke skulle kunne anvendes i Ves
grønland.
Eet barn der dræbes af hunde
allerede et dræbt barn for meget-
Knud HertlinS-
A/» Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger)
12