Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.03.1967, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 30.03.1967, Blaðsíða 16
åsseK una sujorna åssilissauvoK NQng- me umiarssualiviup ilåta itisilerneKarne- rane. itisilerinerme atortoK oliap naKit- sinera iluaKutigalugo aitsartardlunilo „kisissartoK" åssillssame takuneKarsf- naussoK OKåtårneKarpoK påsiniardlugo atortoK taimåitoK Kalåtdlit-nunåne itisi- lerinerme atordluarsinaunersoK. angu- ssarineKartut nåmaginarpatdlångitdlat teknikimut tungassutigut ajornartorsiute- KarneK pissutigalugo. tåuna maskinalo itisilerinerme atortoK „Martin S“-ip Ma- nttsup umiarssualiviane sujorna umiune- ragut ånaineKarput. taimaingmat GTO itisilerinerme atortunik nutåmk, måna oKåtårneKartunik, nagsitsisimavoK. ster, og for tiden arbejder vi med ud- dybning ud for trawler kaj en i Godt- håb. Vi forestod ellers uddybning af denne plads sidste år, men det er ble- vet nødvendigt at uddybe yderligere, fordi atlantgående skibe, fryseskibe, der henter GIF’s produkter og lander frosne agn til fabrikken, er begyndt at losse og laste ved denne kaj. Uddyb- ningen dirigeres og ledes af GTO. Alle direktiver kommer fra GTO’s hoved- kontor i København. Vi er chartret til dykker- og sprængningsarbejdet. Opgravningen af de bortsprængte fo- regår ved hjælp af GTO-materiel, og GTO's gravemester betjener grave- maskinen. — „Special" er oplagt for tiden, og jeg kan desværre ikke på nu- værende tidspunkt udtale mig om, hvilke opgaver den eller „Viking" eventuelt skulle komme til at løse i år. Der er nemlig ikke fremkom- met nogle oplysninger eller tilbud om deltagelse i de kommende kaj- anlæg. — Jeg beskæftiger 10-15 mand om bord på bådene, hvoraf de tre er dyk- kere, og kun een mand er udsendt, slutter dykker Arne Møller. Stort prisfald på mink-skind Mange små pelsfarme lukkes i disse dag i Danmark, efter at vinterens auktioner har vist prisfald på 20 til 40 pct. Det er først og fremmest de folk, der har benyttet minkfarme som afskrivningsobjekter, der trækker sig ud af erhvervet. Men også nystartede „seriøse" farme melder om tab, oé store velkonsoliderede pelsfarme hal' måttet trække på reserverne. Omkring 40 større skandinaviske minkfarmere skal være gået fallit under prisfaldet, skriver „Jyllandsposten". Det er overproduktion af skind, der er skyld i prisfaldet. I år ventes der udbudt 25 miil. skind verden over. Pe' ter Jensen, Brørup, formand for de sydjyske og fynske pelsavlere siger til bladet, at produktionen ganske sim- pelt er for stor. For få år siden blev verdensmarkedets behov beregnet til 12 mili. skind årligt, men der udbydes nu mere end det dobbelte antal. Kernesundt dansk smør og ost Friluftsliv giver ekstra appetit. Derfor spiser alle mand både smør og ost hver eneste morgen! Kavdlunåt puniliåt xmugssualiaitdlo per- Kingnaridsitsut silåinarigsume inuvdlune nerissagssat piuminarne- russutut ilissarput. taimåitumik angutit tamarmik uvdlåt tamaisa punersordlutigdlo l'mugssuartortar- put! *<1 * Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit tmulerivfe Mange havarister har fået skaderne udbedret i Godthåb Dette billede stammer fra forrige års uddybning af Vestre Vig i Godthåb Skibshavn. Arbejdet med den på bille- det viste hydrauliske grabbe var et forsøg for at konstatere, om denne type var særlig anvendelig for uddybning i Grønland. Resultatet af forsøget var ikke særlig tilfredsstillende på grund af tekniske vanskeligheder. Dette udstyr og gravemaskinen gik tabt ved „Mar- tin S“s forlis i Sukkertoppen havn for- rige år, hvorfor GTO har udsendt en ny gravemaskine og nyt hydraulisk grave- udstyr, som nu bliver afprøvet. telefonisender, radiomodtager og pej- leapparat. Grunden til, at vi har en så kraftig radiotelefoni er, at vi holder os i forbindelse med havarister pr, radio, indtil de kommer ind i havnen og efter reparationen under prøvesejladsen. - Begge både er på 19,9 bruttotons og 42 fod lange. Hovedmotorerne er 110 HK Lister-dieselmotorer; hjælpemoto- rerne til lys-, pumpe og svejseaggre- gater er også Lister-motorer og er nøj- agtig ens om bord på begge fartøjer. USIKKER FREMTID — De har med andre ord nok at lave? — Ja, til „Viking". Som sagt har denne båd været benyttet til havari- dele sammen. Under arbejdet måtte skrue og skrueaksel trækkes 30 cm. agterud for at reparationen kunne gen- nemføres. — Fragtskibet M/S „Flynderborg" på ca. 3000 bruttotons, tilhørende re- deriet C. K. Hansen, bad os engang om assistance. Det viste sig, at enden af skrueakslen var tæret bort. Stopmø- trikken, der holder skruen på plads, var faldet af. Den eneste mulighed for at udbedre skaden var at sætte en ny møtrik, som skibet havde med, på. Men gevindene til fastspænding af mø- trikken manglede, og den eneste chan- ce for at skibet ved egen hjælp kunne nå den nærmeste havn, hvor det kun- ne dokke, var at fastsvejse møtrikken. Vi udførte arbejdet, og skibet nåede via Canada og Mellemamerika velbe- holdent Rotterdam, hvor det alligevel skulle til eftersyn, selv om det ikke havde fejlet noget. — Ellers er det mest trawlere fra forskellige nationer, der beder om as- sistance, først og fremmest for at få fjernet trawl eller trawlwire fra skruen og skrueakslen. En del af disse havarister har som regel skrue- eller rorskader. I slutningen af februar as- sisterede vi to tyske trawlere. Den ene, „Berlin" af Bremerhaven, blev slæbt i fire døgn fra Labrador-kysten hertil. Det tog seks timer at udbedre skaden, og skibet stak af igen til fiskefelterne. GODT UDSTYRET DYKKERBÅD — „Viking" er søsterskib til dykker- båden Special", der er beregnet til at arbejde i Skandinavien, mens „Viking" er bygget specielt til at arbejde i Grønland. Båden er 100 pct. overbyg- get og specielt isoleret for arktiske vejrforhold. Af udstyret, der var spe- cielt anskaffet med henblik på bådens arbejdsfelt i arktiske egne, kan jeg bl. a. nævne tyske luft automater. De afgiver ikke alene luft til dykkeren, men de skal også modvirke isdannelse i luftslangerne. Hidtil har de arbejdet upåklageligt, selv om vi har målt helt ned til minus 25 grader Celcius i luften og minus Va grad Celsius i vandet un- der arbejdet. — Båden er udstyret med kompres- sorer, der afgiver 8V2 ma luft pr. minut til brug for dykkeren, når han borer eller skærer i vandet. Der findes en højtrykspumpe, der giver 50 ma — 50 tons — vand i timen. Denne pumpe benyttes til spuling af havbunden eller til tømning af fartøjet for vand, når der er lække — eller når sunkne far- tøjer skal hæves. Holsteinsborg-kut- teren „NukagpiaraK", der forliste og sank på 30 meter dybt vand ud for Holsteinsborg i vinter, skal hæves, og hvis vi får overdraget opgaven vil vi bl. a. forsøge at tømme kutterens last for vand under bjergningsarbejdet ved hjælp af denne pumpe. Pumpen kan også benyttes under slukningsarbejde, da dens vandtrykssøjle er på 40 meter. — Båden er også udstyret med en seperat 220 volts lysanlæg, beregnet til arbejdslys. Der er 100 watts radio- IJRMÆiKIT M <Z» F* I løbet af tre-kvart år har en ny dykkerbåd „Viking" assisteret 20 hava- rister, ni af dem totalhavarister. Tekst og foto: HANS JANUSSEN Mange skibe, særlig udenlandske jiskeskibe, nyder nu godt af, at Møllers Dykkerenterprise, Godthåb, er i stand til at udbedre havarier. Nogle af hava- risterne slæbes til Godthåb eller nærmeste havn, og een af dem, en tysk trawler, blev slæbt i fire døgn, inden den nåede frem og fik skaden udbedret. Havde der ikke været reparationsmuligheder i Grønland, måtte en del af havaristerne have ligget fortøjet i en grønlandsk havn i flere måneder, før de kunne være blevet slæbt til dokning i Europa. VANSKELIGE REPARATIONER Dykker Arne Møller fortæller, at si- den han fik sin anden dykkerbåd „Vi- king" i maj måned sidste år, har den været fuldt beskæftiget med forskel- lige arbejder i Holsteinsborg, Suk- kertoppen og Godthåb. Særligt har den taget sig af havarister, tyske, franske, portugisiske og grønlandske fiskefar- tøjer, grønlandske institutionsbåde og enkelte danske fragt- og tankskibe. — Fra „Viking" blev sat ind i arbej- det og indtil begyndelsen af marts har vi dels dykker-undersøgt og dels re- pareret 20 havarister, heraf ni total- havarister, som måtte slæbes i havn, siger dykker Arne Møller og fortsæt- ter: — En del af arbejderne har været vanskelige. Et færøsk lineskib, „Nol- søyar Pall", der havde tabt skruen, blev slæbt hertil. En ny skrueaksel blev fløjet herop fra Danmark. Da den er på 10 tommer i diameter på bre- deste steder, var påsætningen af den forbundet med risiko. Da vi trak den defekte skrueaksel ud, hindrede vi vandet i at fosse ind i maskinrummet ved hjælp af jernplader. Indtil vi hav- de anbragt den nye aksel, var vi hele MAESTRO Hl-Fi lydbånd til økonomipris! - et selvtraedende AUDIOTAPE produkt Import; Frode Herløv & Co., Kbh. K tiden klar med komprimeret luft for at holde vandet tilbage, hvis der skulle opstå lækager på tætningspladen. Hvis hele jernpladen var gået, ville skibet være sunket i løbet af kort tid. Men det gik, selv om det var en kold om- gang for de to dykkere, der skiftedes til at være i vandet, medens skrueak- slen blev monteret. Dykkerne måtte arbejde uden handsker, medens denne overordentlig vanskelige operation fo- regik. — Det må tilføjes, at den medvir- kende årsag til arbejdets gennemfø- relse skyldtes et fortrinligt udført sme- dearbejde af smedemester Helge Chri- stensen, GTO’s smedeværksted her i Godthåb. — Skibets fører måtte løbe risi- koen for, at skibet eventuelt sank under vort arbejde. Men han havde kun to ting at vælge imellem: at lade arbejdet udføre eller ligge for- tøjet i Godthåb Skibshavn et halvt års tid, indtil skibet kunne slæbes til Europa til dokning. Vi har hørt, at skibet hurtigt blev fyldt med fisk efter reparationen og tog hjem uden at have vanskeligheder med sin skrue. — Tankskibet „Esso Rønne" var en overgang så læk i stævnrøret, at ski- bet ikke længere kunne sejle. Kaptaj- nen anmodede om at få foretaget re- paration af skaden. Det viste sig, at en speciel pakdåse var gået i stykker. Det var et omstændeligt arbejde med at sætte pakdåsens mange, små reserve- 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.