Atuagagdliutit - 30.03.1967, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
utøut 107-iat
sisamångorneK 30. marts 1967
Nr. 7
Grønland får fjernsyn
Det sker formentlig om 4-5 år, når VHF-kæden, der også muliggør bedre
aflytningsforhold er udbygget.
De tekniske forudsætninger for en TV-dækning af Grønland vil være til stede
* begyndelsen af næste årti, men af en rapport til Grønlandsrådet fremgår det,
man allerede nu må indlede de tekniske og økonomiske undersøgelser med
enblik på oprettelsen af grønlandsk TV. I den forbindelse har grønlandsmini-
steren nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra Danmarks Radio, Post
°g Telegrafvæsenet, Kulturministeriet og Grønlandsministeriet.
Forudsætningen for oprettelsen af
grønlandsk TV er udbygningen af
.. ^F-kæden, der også vil betyde, at
^adioaflytningsforholdene bliver væ-
sentligt forbedret. Man regner med, at
ette vil kunne ske i løbet af fem år.
Dobbeltsproget arbejdskraft
Som tidligere meddelt er der nu
P aner om at koordinere oplysnings-
Jenesten i Grønland. Til oplysende
01 mål er der på finansloven for i år
budgetteret ca. 7,2 mili. kr., hvoraf
landsrådet yder de 900.000 kr. Det
udgetterede beløb er i forhold til be-
°vet som en dråbe i havet, men det
skyldes dog ikke, at staten er karrig
midlerne til folkeoplysning. Ho-
vedproblemet indenfor oplysningsvæ-
senet synes at være manglen på kva-
lificeret personale i de centrale led,
specielt dobbeltsproget personale.
Manglen på kvalificeret dobbeltspro-
get arbejdskraft angives også som ho-
vedårsag til den sparsomme folkeop-
lysning i radioen. Grønlandsrådets
sekretariat har i vinterperioden fra
1. oktober 1965 til 31. marts 1966 fore-
taget en analyse af radioudsendelserne
for at finde frem til antallet af op-
lysende udsendelser på grønlandsk
vedrørende aktuelle samfundsbetonede
emner. Resultatet er nedslående. I
gennemsnittet sendes der højst 20 mi-
nutters aktuelt samfundsstof om da-
gen på grønlandsk (bortset fra radio-
avisen og aktuelt kvarter). Det svarer
til kun 4 pct. af den samlede sende-
tid. Til sammenligning nævner man, at
11 pct. af udsendelserne over Dan-
marks Radio er aktuelle oplysende ud-
sendelser.
MULIGHED FOR FREMSKYNDELSE
Der er mulighed for, at det evinde-
lige problem med radioaflytningen
snart kan overvindes. Grønlandsmi-
nister Carl P. Jensen overvejer for ti-
den muligheden af at fremskynde
gennemførelsen af VHF-kæden, så
forbedringerne vil være gennemført
endnu tidligere end det fastsatte tids-
punkt i 1971. De økonomiske forudsæt-
ninger er, at telegrambevillingerne
forøges med 2 miil. kr i 1967, 0,5 mili.
i 1968 og 1 miil. kr. i 1969.
I de tre år vil de samlede udgifter
til formålet så komme op på henholds-
vis 15,5, 18,4 og 15,5 miil. kr., altså ialt
lige ved 50 mili. kr.
Spørgsmålet om trykkeriets udvi-
delse, hvortil der kræves 350.000 kr.,
blev også berørt på Grønlandsrådets
møde. På nuværende tidspunkt kan
der imidlertid ikke siges noget om be-
villingen kan gives i år, men der ar-
bejdes fortsat med sagen i Ministeriet,
for Grønland.
nunarput fjernsyneKalisaoK
taimailissoKåsagunartoK ukiut 4—5 Kangiugpata, radiukut atå-
ssusinigssaK nålaorniarnermigtaoK pitsångorsaissugssaK namag-
sinenarpat
1970-it ingerdlåmersutsiåinartut teknikikut periarfigssanalersugssauvoK nu-
no-vtine fjernsyneKalernigssamut, Grønlandsrådimutdle nalunaerutaussume
°KautigineKarpoK månamit misigssuissoKalerérsariaKartoK aningaussalinigssa-
rnut teknikimutdlo tungassunik. tamåna isumagalugo nunavtinut ministere ud-
ba^9eKalersitsisimavoK ilaussortaKartunik Danmarkip radioanit, agdlagkerissar-
Karfingmit telegramertartoKarfingmitdlo, kulturikut ministereKarfingmit kt-
Sal° nunavtinut ministereKarfingmit pissunit.
nunavtine fjernsynejcalisagpat aper-
KutaussoK tåssa radiukut sinerissamik
atåssusinerup piorsaivfigineKarnigsså,
tamåna kinguneKåsavdlunisaoK ra-
d'ukut nålaorniarnerup mikingitsumik
Pitsånguatdlangnigssånik. nautsorssu-
'ugineKarpoK tamåna piumårtoK ukiut
tatdlimat Kangiugpata.
sulissut pikorigsarsimassut
sulornatigut oicautigineKarérsutut
PilerssåruteKartoKarpoK nunavtine
Kåumarsainikut suliniarneK atautsi-
mortilersiniardlugo. Kåumarsainermut
tungassunut ukioK måna atugagsså-
ngortiniarneKarput 7,2 miil. kr. migss.
tåukuninga 900.000 kri landsrådimit
aningaussalissutigineKåsavdlutik. ani-
ngaussat atugagssångortiniarneKartut
pissariaKartineKartunut nalerKiutdlu-
git angnikitsuinåuput, tamånale pi-
ssuteKångilaK nålagauvfiup Kåumar-
sainermut tungassutigut ilevKårniar-
neranik. Kåumarsainiarnerme ajor-
nartorsiut angnerpåK tåssaugunarpoK
pikorigsarsimassunik pingårtumigdlo
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo pisinau-
ssunik sulissugssaileKineK.
OKautsinik mardlungnik pisinaussu-
nik pikorigsarsimassunik sulissugssai-
leKineK pxssutaussututaoK OKautigine-
KarpoK radio avKutigalugo Kåumar-
sainiarneK angnikipatdlåKingmat. ok-
toberip 1-iånit 1965 martsip 31-ånut
1966 radiukut autdlakåtineKartarsi-
massut misigssorneKarsimåput Grøn-
landsrådip agdlagtoKarfiane påsiniar-
dlugo inoKatigingnut tungassunik aut-
dlakåtitat kalåtdlisut KanoK angner-
tusimatiginersut. påsissat Kimåtdlang-
nartoKångitdlat, tåssa avguaKatigig-
sitdlugo uvdlormut 20 minutit taimåg-
dlåt tamåkuninga autdlakåtitsineKar-
tarsimangmat (radioavisime soKutigi-
nartunilo autdlakåtitat entåisångikåi-
ne). tamåna ■ autdlakåtitat taméker-
dlutik 4 pet-eråt. åssersutitut taine-
KåsaoK Danmarkip radioane autdla-
kåtitat tamåkerdlutik 11 pet-iat Kåu-
marsautaussunik autdlakåtitsivigine-
icartarsimangmat.
imaita sujuartmcKarsinauvOK
ilimanarsisimavoK radiukut nålaor-
niarnerme ajornartorsiutaujuartut u-
v gasigsorssungitsukut ajugauvfigine-
69 Kinigagssangortiput
landsrådmgorniutunit tåukunånga 14 kisimik iluaKutiginiarat
Rinersinerme inatsit nutåK. arnanit Kinigagssångortitunit ki-
siartaussoK landsrådimut ilaussortaK Elisabeth Johansen
angutit 68 arnardlo atauseK Kinigagssangortiput aprilip 28-åne landsrådimut
nersinigssame. KinersinigssaK tåuna nunav ta oKalugtuarissaunerane pingåru-
Kartugssatut taineKartarpoK, tåssa landsråde nutåk autdlarnerfigalugo Kinig-
sujuligtaissoKalersugssaungmat.
;.aryanit KinigagssångortutuaK tåssa
195q°K ®^sabeth Johansen umånarmio,
ta .^^dle landsrådimut ilaussor-
(jjUsirhassoK. tåuna angutinik mar-
ngnik sivnissugssaKarpoK. angutit
J'gagssångortitut 68 ardléinåtdlunit
^jugdlertut sivnissugssaminik arna-
^ torKagaKarsimångilaK Kulingilu-
n a*t(ilo sivnissugssamik åipatut ar-
t , torKagaKarsimåput. eKungassoK
tis' ana pissutiginardlugulumt neriu-
arnSSaiaaKarp0K landsråde nutåK åma
amik ilaussortaKalerumårtoK.
^nersihermik inatsit nutåK måna-
kef a^orriiåsangm.at tuaviutdlugo fol-
SSQ lriSime akuerssissutigineKarsima-
Kat^’, Kihigagssångortitunut suniute-
bit fqr.sirnanSilaK' Kinigagssångortitu-
. ~init 14-inait iluaKutiginiarsima-
mik ilaussortångortarnigssa-
ngitsarKjSssussineK. sordlo naluneKå-
tordl°K arK;igssussineK tamåna nåper-
tat ,pS.° mana landsrådimut ilaussor-
„ 'lussut amerdlineKarsinaulerput
^anguvdlugit.
njgaKig®sQssineK nutåK maligdlugo Ki-
sagsséngortitunit 14-init arfinigdlit
Inuit-partimit Kinigagssångortiput
(tåukuninga pingasut Nungme) mar-
dlugdlo KNAPP-imit. GAS-imit Kini-
gagssångortitut sisamat katusseKati-
gigput, taimailiordlutigtaoK avdlanut
åtaveKaratik Kinigagssångortitut mar-
dluk.
1963-ime landsrådimut Kinersiner-
me Kinigagssångortitut katitdlutik 61-
iuput. Angmagssalingmit, Upernaving-
mit, Omånamit, Manitsumit Nanorta-
lingmitdlo måna Kinigagssångortitut
1963-ime igdloKarfingnit tåukuninga
Kinigagsséngortitutut amerdlatigaut,
Scoresbysundimitdle, Thulemit Disko-
mitdlo Kinigagssångortitut sujornång-
nit atautsimik ikingneruput, Kangåt-
såmitdlo Kinigagssångortitut 1963-imit
mardlungnik ikingneruvdlutik. Iluli-
ssat, K’asigiånguanit, Sisimiunit,
Nungmit, Narssamit K’aKortumitdlo
Kinigagssångortitut sujornångnit a-
tautsimik amerdlaneruput, Ausiang-
nitdle Påmiunitdlo Kinigagssångorti-
tut mardlungnik amerdlaneruvdlutik.
1963-ime Kinersinerup peKatauvfigi-
neKarnera 53 pct-iuvoK.
Karsinaulerumårtut. nunavtinut mini-
sterip Carl P. Jensenip måna isuma-
liorKUtigå radiukut atåssusinigssap
n åmagsineKarnigsså sujuartineKarsi-
nåunginersoK, taimailivdlune pitså-
ngorsainerit atulerérsimåsavdlutik
1971 sujorKutdlugo. taimåisagpatdle
apernutaussoK tåssa nalunaerasuar-
tauserissoKarfingnut akuerssissutau-
ssartut amerdlineKarnigssåt 2 miil.
kr-nik 1967-ime, 0,5 mill.-inik 196S-
ime 1 mili. kr-nigdlo 1969-ime.
ukiune tåukunane pingasune ani-
ngaussat tamatumunga atorneKartug-
ssat amerdlåssuseKésåput 15,5 mili.
18,4 mili. åma 15,5 mili. kr-nik, tåssa
tamåkerdlutik 50 mili. kr-ngajaussug-
ssauvdlutik.
naKiteriviup agdlineKarnigssånik a-
perKut ama Grønlandsrådip atautsi-
minerane agtorneKarpoK, månåkutdle
OKautigineKarsinåungikatdlarpoK atu-
gagssångortineKartugssat 350.000 kr-
ussugssat ukioK måna akuerssissutigi-
neKarsinaujumårnersut, tamånale na-
ngitdlugo ministereKarfingme sulissu-
tigineKarpoK.
De har grund til at smile: G.S.S.’ 1. hold
der vandt Grønlandsmesterskabet i
3X10 km hold løb. Fra venstre: Jens
Ole Olsen, Abel Kristiansen og Ejnar
Hansen.
pfssutigssaKarmatdlume Kungujulåsav-
dlune! tåssa G.S.S.-ip 1. holde 3X10
km-imut sukaniunerme nunavtine me-
steringortut. såmerdlernit: Jens Ole Ol-
sen, Abel Kristiansen åma Ejnar Hansen
En forsinket succes
sisorautinik unangmmerit
Årets største sportsbegivenhed, de grøn-
landske skimesterskaber, blev, efter visse
startvanskeligheder, en fin succes. Delta-
gerne fra København, Sukkertoppen og
Holsteinsborg nåede først frem 24 timer
efter, at konkurrencerne skulle være be-
gyndt, og måtte hovedkuls begive sig ud
på den ukendte løjpe. Det var hårde be-
tingelser, der måske var medvirkende til,
at man oplevede flere overraskelser. Vej-
ret artede sig stort set vel, og publikums-
interessen kunne ingen beklage sig over:
Alene hopkonkurrencen blev overværet af
ca. 2000 mennesker. — Mesterskaberne fik
2. påskedags aften en festlig afslutning i
Godthåb Forsamlingshus, hvor landshøv-
ding N. O. Christensen, der er protektor
for mesterskaberne, og selv holder meget
af at stå på ski i sin fritid, overrakte præ-
mierne. — Se reportagen side 22.
ukiote måna nunavtine sportimut tungassu-
nik pisimassut angnerssåt sisorautinik me-
steringorniuneK autdlartiniarnera ajornar-
torsiuteKaraluardlune iluagtitdluaKaoK.
Københavnimit, Manitsumit Sisimiunitdlo
penataussugssat aitsåt tikiuput, unangmi-
nerit autdlartinigssaraluånit akunerit 24
nångiutut, ingerdlåinangajagdlutigdlo u-
nangmivfigssan avnutå ilisimång isar tik aut-
dlarfigissariauardlugo. tamåna pissutaugu-
narpoK unangmineK navsinik uivssumisit-
singmat. sila ajorissagssdungilaK issiging-
nårtutdlo ingassagdluinardlutik, tåssame ti-
ngatdlagtårnerinarme issigingnårtut 2000
migssåiniput. — påskip dipåne unangmine-
rit naggatårnersiorneKarput Nup katerssor-
tarfiane, landshøvding N. O. Christensen
unangminerme igdlersuissåssoK sisorarner-
migdlo nudnarissaKanissoK akigssarsiagssa-
nik avguaivdlune. taktik nup. 23-me ag-
dlautigissau.
Ejnar Hansen på vej til mesterskabet
i 15 km langrend
Ejnar Hansen 15 km-imut sukaniunerme
mesterfngordlune tikisartortoK.
Kun 14 af 69 kandidater
udnytter den nye valglov
Landsrådsmedlem Elisabeth Johansen eneste kvinde blandt kandidaterne.
68 mænd og en kvinde er blevet opstillet som kandidater til landsrådsvalget
den 28. april — det valg, der betegnes som historisk, fordi de folkevalgte derefter
for første gang får en af deres egne til formand.
Den eneste kvindelige kandidat er
jordemoder Elisabeth Johansen, tJmå-
naK, der har været landsrådsmedlem
siden 1959. Hun har valgt to mænd
som suppleanter. Blandt de 68 mand-
lige kandidater har ingen valgt en
kvinde som 1. suppleant, og kun ni
har valgt en kvinde som 2. suppleant.
Alene på grund af dette meget skæve
forhold må man håbe, at også det- nye
landsråd vil tælle en kvinde blandt
sine medlemmer.
Den nye valglov, der i al hast blev
vedtaget af Folketinget for at kunne
træde i kraft før landsråds-, kommu-
nalbestyrelses- og menighedsrådsval-
get, har ikke fået større indflydelse
på kandidatopstillingen. Kun 14 af de
69 kandidater har ønsket at gøre brug
af den nye tillægsmandatordning, der
ud over de 16 kredsmandater rummer
mulighed for op til fem tillægsmanda-
ter, så det nye landsråd kan komme til
at tælle indtil 21 medlemmer.
Af disse 14 kandidater er seks op-
stillet for Inuit-partiet (deraf tre i
Godthåb) og to for KNAPP. Fire GAS-
kandidater har indgået kandidatfor-
bund, og det samme har to uafhængige
kandidater.
Ved landsrådsvalget i 1963 var der
ialt 61 kandidater. Mens Angmagssalik,
Upernavik, tJmånaK, Sukkertoppen og
Nanortalik har samme antal kandida-
ter som i 1963, har Scoresbysund,
Thule og Disko hver en kandidat færre
og KangåtsiaK to kandidater færre end
i 1963. Bugten, Holsteinsborg, Godthåb,
NarssaK og Julianehåb har hver en og
Egedesminde og Frederikshåb hver to
kandidater flere end i 1963. Valgdelta-
gelsen var i 1963 på 53 procent.