Atuagagdliutit - 30.03.1967, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Korrespondent i København:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
, , , Nungme sinerissap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
____ kujatdliup naxiteriviane
pissartagaxarneK uk.......... kr. 37,50
... , naKitigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Problemernes kerne
• F. Udviklingen af et sundt, moder-
ne grønlandsk samfund vil kunne gen-
nemføres i løbet, af kun 10-15 år, men
1 stedet bærer vi os fra dansk side
tåbeligt ad, som mennesker i det
Lele taget kan gøre det. Investerin-
gerne ude fra er for store i Grønland,
befolkningen står uden for og ser på
udviklingen, fordi man i Grønland har
forsømt erhvervsuddannelsen, fastslår
U-landseksperten, direktør Poul Mar-
chall.
Udviklingen i Grønland sker i dag
°r dansk kapital og med dansk ar-
bejdskraft. Den lokale befolkning er
■here eller mindre tilskuer til den ri-
dende udvikling, ude af stand til at
jsge aktivt del i landets udbygning.
L>et er et spørgsmål, om grønlændere
1 dag kan tage en investering på 400
LLll. kr. om året. Forudsætningerne
°r> at grønlænderen kan være med i
andsdelens opbygning på lige fod med
de danske, er ikke tilstede.
Statsministeren udtalte efter sit be-
°°g i Grønland, at forudsætningen for
etl sund udvikling må være, at man
oktiviserer grønlænderen. Der er nu
gået 14 år, siden nytiden i Grønland
eSyndte, men behovet for dansk ar-
bejdskraft er i dag større end nogen-
smde. Problemernes omfang stiger
efterhånden som tiden går. Årsagen?
Man har ikke taget hensynet til det
grønlandske menneske. Man har ikke
givet ham mulighed for at yde en ind-
sats i landsdelens opbygning.
Umyndiggørelsen af grønlænderen er
i dag det allerstørste problem i Grøn-
land. Grønlænderen har aldrig gen-
vundet den selvtillid, som han mistede
under kolonitidens barnepigementali-
tet. Det er et af de største fejlgreb i
grønlandspolitikken. Det kan kun ret-
tes ved, at man aktiviserer grønlæn-
deren, viser ham tillid og indbyder
ham til samarbejde som ligemand.
Grønlænderen må kende sit eget
værd. Han må ikke længere vente, at
danskerne skal klare alle ærterne for
ham. Ved at give grønlænderen sam-
me pligter som danskeren kan man få
ham til at være med i udviklingen.
Nu skal det forsømte indhentes, og
det ser ud til, at politikerne har opda-
get, hvori problemernes kerne består.
Folkeoplysningsarbejdet skal inten-
siveres og koordineres, men der skal
meget til, før grønlænderen kan kom-
me på ret køl igen.
Man må for alvor tage fat på er-
hvervsuddannelsen. Det må ske ved, at
en ekspert på dette område bliver
tilknyttet Grønlandsrådet, som jo i
dag er det vigtigste rådgivende organ
i grønlandske anliggender. Bestræbel-
serne for at få grønlænderen med i
udviklingen må gå forud for alt. Det
er forudsætningen for at skabe et har-
monisk og sundt grønlandsk samfund.
ajornartorsiutit månguat
■ -U — kalåtdlit inoKatigit sujuarsi-
L’assutut tutsuviginartumik ingerdla-
ernigssamut ineriartortineKarnigssåt
PisinaugaluarpoK ukiut 10—15-inait
lngerdlaneråne, tamatumale tungåti-
Sut uvagut Kavdlunåt naligssaKångit-
sumik sianitsuliorpugut. Kalåtdlit-
Lunåne aningaussalissutit angnertu-
yatdlårput. nunap nangmineK inue
loeriartornerme issigingnårtuginarput,
assa inutigssarsiornikut iliniartitau-
neK Kalåtdlit-nunåne sumiginarne-
^arsimangmat, taima OKarpox nuna-
niL sujuarsarniagkanik påsisimang-
MgtoK. direktør Poul Marschall.
avdlumikut nunarput sujumukarti-
neKarpoK Kavdlunåt aningaussaline-
^atigut Kavdlunåtdlo sulissoralugit.
alåtdlit nangmineK issigingnårtuina-
gajåuput ineriartornermut sukaKi-
sumut, piorsainerme peKatauvdluar-
*uSssamut soriarsinaunatik. aperxu-
auvoK ukiumut aningaussalissutit 400
dl. kr-ussut kalåtdlit uvagut artug-
lsångineråtigut, tåssame Kavdlunå-
ut oaligititauvdluta piorsaeKataunig-
Ssamut periarfigssineKarsimångilagut.
statsministere nunavtinut tikerår-
erme kingorna OKauseKarpoK ilua-
ersumik ineriartortitsiniåsagåine ka-
bdiit peKatautineKartariaKartut. må-
ukiut 14 kångiusimåput nunavtine
dlut nutåt pilernerånit, uvdlumi-
^dle aitsåt taima agtigilersimavoK
vdlunånik sulissugssanik pissaria-
rtitsineK. ajornartorsiutit angnertu-
,artuinarput ukiut ingerdlaneråne.
n1SsutaussoK? tåssa kalåtdlit iluamik
autsorssutigineKarsimångingmata pe-
^^taussugssatut, kalåtdlit periarfigssi-
Karsimångingmata nunamingnik pi-
rsaeKataunigssamut.
kalåtdlit nukagtitaunerat uvdlumi-
kut nunavtine ajornartorsiutit ang-
nerssaråt. kalåtdlit tigonungisåinar-
simavåt ingminut tatigineK, ånaisima-
ssartik nunasiaunerup nalåne mérau-
ssiarineKarnermingne. tamåna nunav-
tine politikikut ingerdlatsinerme ku-
kussutit angnerpåt ilagåt, aitsåtdlo
iluarsineKarsinauvoK kalåleK peKa-
tautineKalerpat suleKatigssiariumane-
Karpatdlo naligissatut.
kalåtdlip ilisimassariaKarpå nang-
mineK naleKåssutse. utancinartariae-
rupå Kavdlunåt tamatigut sutdlissi-
nigssåt. kalåleK pissugssauvfilerneKa-
rune Kavdlunåtutdle, ineriartornerme
peKataulersinauvoK.
måna sumiginarneKarneK tamåna
årKingneKartariaKalerpoK, misingnar-
sivordlume ajornartorsiutit månguat
sunaussoK politikerit påsil^råt. inung-
nik KåumarsainiarneK angnertusisine-
itåsaoK atautsimortineKalerdlunilo, su-
lile angneroKissumik iliortoKartaria-
KarpoK kalåtdlit ingmingnut ilisimå-
rerKilfsagpata.
inutigssarsiutitigut iliniartitauneK
pimoruneKartariaKalerpoK. tamåna pi-
ssariaKarpoK inutigssarsiutit tungaisi-
gut påsisimangnigtumik Grønlands-
rådimut atåssuteKartoKalerneratigut,
naluneKångilarme råde tåuna uvdlu-
mikut nunavtine suliagssanut tunga-
ssunik sujunersuissarfit pingårnerssa-
rigåt. ineriartornerme kalåtdlit peKa-
tautineKarnigssåt tamanit sagdliutine-
KartariaKarpoK. tamåna avdlanit ang-
nermik apei'KutauvoK kalåtdlit inoKa-
tigigtut tutsuviginartumik ineriartor-
nigssånut.
tuberkulose akiorniardlugo suliniarfut tapersersukit
-fr -fr RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr -fr
derved støtter De tuberkuiosebekaempelsen I Grønland
Elektriker søger
Ung elektriker søger efter kontraktophør på Thule d. 16/7, arbejde
andet sted på Grønland.
Henvendelse bedes rettet til:
Jørgen Frost, DCC. Box C 35 Thule Air Base, Dundas.
Grønlænderen står udenfor udviklingen
Hvis man skal udvikle et område, skal man have befolkningen selv til at
arbejde og producere. Det gør de ikke i Grønland, udtaler direktør Poul
Marschall.
erhvervsuddannelse i gang i praktisk
form, så begynder de almindelige sko-
ler at fungere rigtigt bagefter.
— Udviklingen af et sundt, moderne grønlandsk samfund vil kunne gennemføres
i løbet af kun 10—15 år, men i stedet bærer vi os fra dansk side så tåbeligt ad,
som mennesker i det hele taget kan gøre det, udtaler direktør Poul Marchall i en
samtale med redaktør Jørgen Mogensen, „Kristeligt Dagblad".
Poul Marschall er direktør for Jydsk
Teknologisk Institut. Han har besøgt
en række udviklingslande og var for
tre år siden i Grønland for at under-
søge erhvervsmæssige uddannelsesmu-
ligheder. Poul Marschall har tidligere
beskæftiget sig med de grønlandske
porblemer blandt andet gennem artik-
ler i „Grønlandsposten".
Poul Marschall er af den opfattelse,
at udviklingen i Grønland er grebet
forkert an. Herom udtaler han.
— Der tales med stolthed om, at vi
investerer ca. 440 miil. kr. i Grønland
om året, og så slår man sig stort set
til tåls hermed og affinder sig med
den politik, som føres for udviklingen
af det grønlandske samfund. Det er
helt forkasteligt. Grønlands befolkning
kan ikke tage en investering på så
meget som 440 miil. kr. om året.
ERHVERVSUDDANNELSEN
— Det er den lokale befolkning, der
skal uddannes til arbejdet og som skal
udføre arbejdet for herigennem at få
mulighed for en vis grad af selvfinan-
siering, fortsætter Poul Marschall.
Fejlen i Grønland med hensyn til in-
vestering og udvikling er den, at in-
vesteringerne ude fra er for store og
befolkningen står udenfor og ser på
udviklingen.
Når man arbejder med for store in-
vesteringer, sker der en social deklas-
sering af befolkningen, fordi den ikke
kan følge med i udviklingen. Det er
helt typisk eksempel på en sådan skan-
dale, vi oplever i Grønland.
Erhvervsuddannelsen, som man i
andre udviklingslande i høj grad sæt-
ter ind, er forsømt i Grønland. Man
kan ikke få et samfund til at fungere,
med mindre børnene ved, hvad de
skal lære for at kunne indpasses i er-
hvervslivet. Børnene i Grønland ser i
mange tilfælde, hvordan faderen er
beskæftiget med et arbejde, der dår-
ligt nok har et praktisk formål. Man
må først og fremmest få den fornødne
Nyt grønlandsk parti
Folketingsmand Knud Hertling har planer om et nyt grønlandsk parti, der
skal deltage i valget om fire år.
Ifølge „Berlingske Tidende" har fol-
ketingsmand Knud Hertling planer om
at danne et nyt grønlandsk parti, der
skal deltage i valget om fire år. Knud
Hertling har over for Den grønland-
ske Radioavis udtalt, at beslutningen
herom er truffet ud fra den betragt-
ning, at den fremtidige grønlandske
politik vil være afhængig af partidan-
nelser, og at han gerne vil være med
fra begyndelsen.
Knud Hertling deltog i de indle-
dende drøftelser omkring Inuit-par-
tiets start for fire år siden, og hans
program falder på de væsentlige punk-
ter sammen med partiets.
Knud Hertling lægger vægt på, at
politik i Grønland må føres på grund-
lag af grønlandske partier. Som per-
sonligt valgt savner han en grønlandsk
hovedbestyrelse for et parti, han kun-
ne spørge til råds i visse politiske
situationer. Knud Hertling finder det
rigtigt, at hans parti søger samarbejde
med et parti i Danmark.
— Jeg vil ikke betegne det nye parti
som et grønlandsk socialdemokrati,
udtaler Hertling. Der vil blive tale
om et moderat, venstreorienteret par-
ti. Der er endnu ikke taget stilling til
navnet, og noget endeligt program er
ikke udarbejdet.
Det første grønlandske parti „Det
Grønlandske Socialdemokratiske Par-
ti", så dagens lys for mere end 10 år
siden. Partiet fik imidlertid en kort
levetid. Siden har tanken om grøn-
landske partidannelser været luftet af
blandt andet pastor Erling Høegh.
nutåmik parteKalisassoK
LOKALT ØKONOMISK KREDSLØB
— Hvis man skal lave en investe-
ringsplan et eller ånde sted i verden
med kapital tilført ude fra, må der
skabes et lokalt økonomisk kredsløb,
og det findes ikke i Grønland. En me-
get stor del af pengene til Grønland
bliver udbetalt til danske firmaer her-
nede, og de kommer derfor slet ikke til
Grønland, men går lige fra statskassen
over i danske firmaers kasser.
Hvis en grønlænder fanger en rig-
tig stor torsk, går han til Den konge-
lige grønlandske Handel og køber
kaffe eller anden indført vare, og der-
med er pengene omgående støvsuget
tilbage til Danmark. Hvis man skal
udvikle et område skal man have be-
folkningen selv til at arbejde og pro-
ducere. Det gør de ikke i Grønland.
De får dårligt lov til at skovle sne.
Direktør Marschall efterlyser også
en ordentlig kystfart, der kan overføre
grønlandske produkter fra en del af
landet til den anden. — Norge er som
samfund betragtet bygget op ved hjælp
af en mere end 100 år gammel, effek-
tiv kystrute. Man kunne ikke færdes
inde i lands, og derfor gik man til søs.
På samme måde er det i Grønland,
slutter Poul Marschall.
Ikke 10/12, men 16 HK
I GRØNLANDSPOSTEN fra den
16. februar står en interessant ar-
tikel om bygningen af 19 mindre
både i år. For den 22 fods vedkom-
mende står nævnt, at denne båd-
type med en 10/12 HK Hundested
#
motor og en 16 HK Sabb motor
koster kr. 49.000,00.
Vi vil gerne gøre opmærksom på,
at den mindste type Hundested
motor, type R med letmetalstempel,
som vi altid leverer til Grønland,
yder 16 HK. Det er altså dette tal,
vi skal bruge som sammenlignings-
grundlag, således at hestene for
Hundested og Sabb bliver lige store.
Venlig hilsen
A/S HUNDESTEDMOTORFABRIK
Hundested.
J. Højsgaard.
V ågelivalfangsten
går tilbage i Norge
folketingimut ilaussortaK Knud Hertling pilerssåruteKartoK nu-
navtine nutåmik partiliorniardlune ukiut sisamat nångiugpata
Kinersinerme peuataussugssamik
avisime „Berlingske Tidende“-me agdlautigissax maligdlugo folketingimut
ilaussortaK Knud Hertling pilerssåruteKarsimavoK kalåtdlit partianik nutåmik
autdlarniniardlune. Knud Hertling radioavisimut oxauseKarpoK taima aulaja-
ngersimanerminut pissutaussoK sujunigssame kalåtdlit politikikut ingerdlatsi-
nigssåt partinit tungavenartugssatut issigigamiuk, autdlarxautånitdlo nangmi-
neK peKatauniarame.
ukiut sisamat Kångiutut Inuit-par-
tiat autdlarnemiarneKalermat Knud
Hertling OKatdlitartunut pexatausi-
mavoK, anguniagailo pingårnerussuti-
gut Inuit-partimit nikingåssuteKångit-
dlat.
Knud Hertlingip pin'gårtipå nunav-
tine politikikut ingerdlatsinigssaK ka-
låtdlit partive tungavigalugit. tunule-
KutaKarane Kinigausimassutut maKai-
ssinartipå politikikut pingårtorsior-
nartoKalersildlugo kalåtdlit partiata
hovedbestyrelsianik aperissaKartarsi-
naunigssaK. Knyd Hertlingip erKorso-
rå parti autdlarnerniagkane Dan-
markime partimik suleKatigssarsiu-
sagpat.
BYG G E RI
I GRØN LAN D
Karmaissut entreprønøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
— parti nutågssaK tainiångilara ka-
låtdlit socialdemokratiåtut, Knud
Hertling nalunaerpoK. partiusaoK so-
cialdemokratinut KaningnerussoK i-
ngassåussiniångitsoK. sule aulajanger-
neKangilaK KanoK ateKåsassoK xanor-
dlo anguniagaKåsassoK sule åma su-
junersusiorneKångilax.
nunavtine partit sujugdlerpårtåt
„Kalåtdlit socialdemokratit" pilersi-
neKarsimåput ukiut Kulit sivnerdlugit
matuma sujornatigutdle, partile sivi-
kitsuinarmik atasimavdlune. tamatu-
ma kingorna nunavtine partéKaler-
nigssaK OKatdlisigineKartarsimavoK
åma palase Erling Høeghimit.
Småhvalfangsten i Norge går stærkt
tilbage i disse år. I fjor gav den næ-
sten 3000 dyr til en værdi af godt 11
miil. kr., mens værdien af fangsten
i 1965 var på godt 12 mili. kr. Det nor-
ske blad „Fiskaren" oplyser, at tilbage-
gangen i fangsten i første række skyl-
des svigten i vågehvalfangsten, hvor
der var en tilbagegang på over 300
dyr.
143 fartøjer fik fangstlicens forrige
år, men 28 af dem deltog ikke i fang-
sten. I 1965 blev der uddelt 161 fangst-
tilladelser, og 22 fartøjer gjorde ikke
brug af tilladelsen. Vi kan oplyse, at
der blev fanget 2148 vågehvaler af
nordmændene forrige år mod 2472 i
1965.
Ifølge Sammendrag af Grønlands
fangstlister 1/4 1964 — 31/3 1965 blev
der i hele Grønland fanget 166 våge-
hvaler i den nævnte periode og 165 dyr
året før.
MARMORILIK
Til helårsdrift i marmorbrudet søges fra juli borere til udboring af mar-
morblokke. Årskontrakt oprettes efter prøvetid. Aflønning efter nærmere
aftale. Familie kan ikke modtages. Henvendelse snarest til:
Greenland stone A/S
Brudelysvej 15 A — Bagsværd. — Telegramadresse Olefonk Bagsværd.
marmorimik piaivingme ukiox kaujatdlagdlugo Kivdlerissugssat
julimit piniarneKarput. misilingneKarérnikut ukiumut agdlagartagssaK
isumaKatigissut pilersineKarsinauvoK. ersserKingnerussumik isumaKati-
gérérdlune akigssausineKåsaoK. ilaxutat ilagineKarsinåungitdlat.
piårnerpåmik sågfigineKåsaoK
Greenland stone A/S
Brudelysvej 15 A — Bagsværd. — telegramadresse Olefonk Bagsværd.
11