Atuagagdliutit - 30.03.1967, Blaðsíða 14

Fartøjer og deres
sikkerheds-udstyr
Ikke alle søfolk og fiskere er klar over, hvordan en gummi-redningsflåde
virker.
Foto: Karl Sommer, tekst: Janus.
I løbet af vinteren er der sket
flere kutter-forlis, der har kostet
menneskeliv. I forbindelse med for-
lisene kan man ikke lade være med
at spørge, om de forliste kuttere
har været forsynet med de påbudte
oppustelige gummi-redningsflåder.
Hvis man har haft dem ombord,
hvorfor benyttede besætningen dem
så ikke- Eller havde flåderne fejl
og virkede ikke som de skulle.
Når det drejer sig om total-forlis,
ved man som regel ikke, hvad der
egentlig er sket i de kritiske øjeblik-
ke. Men skal fiskerne og søfolkene
have en chance for at redde livet i
nødsituationer, må bådenes rednings-
udstyr være i orden.
MANGE FLERE BØR KONTAKTE
REDNINGSFLÅDE-STATIONER
Dykker Arne Møller, der har autori-
sation til at overhale dansk og tysk-
fabrikerede oppustelige gummi-red-
ningsflåder, og Grønlandsflys oppuste-
lige redningsveste, har nu ledet en
flåde-station, tilhørende „Viking", i et
års tid. Hans erfaringer er ikke lige
opmuntrende.
— Er der nogle, der benytter sta-
tionen?
— Det er ikke så få, der kommer til
stationen for at se,hvordan de oppu-
stelige gummi-redningsflåder fungerer,
hvordan de er pakket m. m., for at de
kan blive fortrolige med flåderne og
deres virkemåde. Men jeg synes, at
endnu mange flere bør være interes-
seret i at udnytte den service og de
oplysninger, vi kan give her på sta-
tionen. Jeg tænker specielt på de for-
lis, der skete i det sidste års tid, hvor
menneskeliv gik tabt. Jeg ved ikke,
om de forliste både havde været ud-
styret med oppustelige gummi-red-
ningsflåder. Havde de dem, hvorfor
blev de så ikke anvendt? Der er selv-
følgelig mange ting, der kunne have
været årsag til, at besætningerne ikke
rettidigt gjorde brug af dem; men ef-
ter de erfaringer, jeg har herfra Godt-
håb, var der flere bådes besætninger,
der ikke havde den fornødne kend-
skab til gummi-redningsflådernes ud-
seende og virkemåde, selv om der
findes et illustreret opslag herom i
styrehuset.
NOGLE HAR BESVÆRLIGHEDER
MED AT FÅ FLÅDERNE OVERHALET
— Har De nok at lave?
— Vi må fortsat kun overhale de
dansk- og tyskfabrikerede oppustelige
gummi-redningsflåder og Grønlands-
flys oppustelige redningsveste. Trods
gentagne henvendelser og forhandlin-
ger, er det endnu ikke lykkedes at op-
nå tilladelse til at overhale andre
mærker af flåder end de nævnte. Vi
får tit henvendelser fra lokale fiskere,
der spørger os, om vi ikke kan efter-
se deres gummi-redningsflåder. Mange
af dem må vi desværre afvise, når
deres flåder har det mærke, som vi
ikke må overhale. Vi har tilbudt, at
alle flådetyper må kunne overhales,
på alle grønlandske flådestationer, f.
eks. i Narssan, i Godthåb og i Hol-
steinsborg. Jeg finder, at en sådan
ordning er nødvendig, fordi transport-
forholdene mellem byerne i Grønland
er så vanskelige endnu. Men som sagt
er det endnu ikke lykkedes for os at
overbevise vor konkurrent om nød-
vendigheden af et sådant arrangement.
LÅN OG TILSKUD TIL ANSKAF-
FELSE AF SIKKERHEDS-UDSTYR
— Er alle både udstyret med oppu-
stelige gummi-redningeflåder?
— Jeg har indtryk af, at mange af
de mindre både — ned til 30 fod —
som skal have de omtalte flåder, ikke
har dem endnu. Jeg kan kun opfordre
båd-ejerne til, at de anskaffer sig op-
pustelige gummi-redningsflåder. Det
er for sent at tænke på en eventuel
anskaffelse, når man er kommet i
vanskeligheder.
— Også til mindre både end de 30
fods har vi oppustelige gummi-red-
ningsflåder. De er meget praktiske,
bl. a. fordi de ikke fylder ret meget,
og kvaliteten er den samme som de
lovpligtige flåders. Vi plejer f. eks. at
have en sådan flåde om bord på vores
motorbåd „Tina", der er på 18 fod,
når vi sejler med den.
Kontorchef J. A. Nolsøe, Bolig- og
Erhvervsstøtte-kontoret, oplyser, at
til anskaffelse af sikkerhedsudstyr til
fartøjer, der anvendes til erhvervs-
mæssige formål, kan der ydes lån plus
20 pct.s tilskud. Lån og tilskud til sik-
kerhedsudstyr kan også ydes ved gen-
anskaffelser, altså når det første ud-
styr er slidt op. 20 pct.s tilskud kan
således også ydes til en gummi-red-
ningsflåde, der senere købes, efter at
den første er slidt op. Til anskaffelse
af fiskefartøjer på 45 bruttotons eller
derover, kan der som bekendt ydes
indtil 30 pct.s tilskud. Til det sikker-
hedsudstyr, der følger med ved an-
skaffelser, gives der også 30 pct.s til-
skud. Ved senere genanskaffelser af
sikkerhedsudstyr til disse fartøjer ydes
20 pct.
Den mindste godkendte „Viking“-gum-
miredningsflåde, beregnet til fire mand,
kaldet „Iglo". For at vise, hvor lidt en
sådan flåde fylder, har vi fotograferet
den sammen med en karton øl og kas-
sen til flåden. Flåden koster 2125 kr.
og kassen, der er speciel lavet til Grøn-
land, koster 250 kr. Kassen er foret med
plast-skum, der hindrer, at flåden bliver
beskadiget eller fryser fast i kassen,
selv når kassen er dækket af is. Selve
flåden, der kan medbringes i båden
uden kasse, er lige så stor som den
lovpligtige 4-mands „Viking-Polar" til
3865 kr., der har fuld udrustning: medi-
cinkasse, nødraketter m. m.
Kommandør G. de Lichtenbergs
Fond har udsendt beretning og regn-
skab for året 1966. Fondet har været
med til at finansiere fem unge grøn-
lænderes deltagelse på skoleskibet
„Georg Stage“s togt forrige år. Skibets
kaptajn havde udtalt sin tilfredshed
med de grønlandske elever, og een af
dem havde fået præmie. I år skal seks
ånangniutit gummiussut „Viking“it ming-
nerssåt inungnut sisamanut nautsorssu-
ssaK „lglo“mik ateKartineKartoK. KanoK
initungitsiginera takutiniardlugo fmiårKat
tordlukitsut 24-t pOat ånangniumutdlo
porititaK ilångutdlugit åssilineKarsima-
vok. ånangniut 2125 kr.-nik akeKarpoK,
pualo nunavtine atugagssiatut ingmlkut
sanåK plastikimik KapOssamik iloKutilik
250 kr.-Kardlune. igdlerfiussap iloKutåta
ånangniutip ajoKuserneKarsinaunera pQ"
minutdlo sermimik Kagdlersimagaluartu-
mutdlOnlt nfputorsinaunera pingitsorti-
tarpå. ånangniut karsimik poKartlnagu-
taoK perKussutit maligdlugit pigineKar-
tugssatut inungnitdlo sisamanit atorne-
Karsinaussutut „Viking Polar“imik atilig"
tut agtigissoK nagsarneKarsinauvoK.
„Viking Polar" 3865 kr.-nik akeKarpoK
atortulersordluagaugame sordlo igdler-
fiussaK nakorsautinik imalik, Kåmoror-
tautit ajunålernerme kalerrisårutit il. H-
imarigamigit.
unge grønlændere deltage i „Georg
Stage“s togt.
Ministeriet for Grønland, der har
udtrykt ønsker om et nærmere sam-
arbejde med fondet, har som i tidli-
gere år bevilget rejserne til Køben-
havn og opholdet på Grønlænderhjem-
met. Stiftelsen „Georg Stages Minde"
bekoster opholdet om bord på skole-
skibet på linie med, hvad stiftelsen
gør for andre unge, som vil have en
uddannelse til søs.
Fondets formand og kasserer, bager-
mester A. Echwald, oplyser, at man
har sat sig som mål at bringe fondets
kapital op på 100.000 kr. i år. — 3eé
er ikke i tvivl om, at vi når målet, da
vi på nuværende tidspunkt (21. marts)
mangler kun 18,000 kr. i at have de
100.000. Takket være en overvældende
interesse for fondet siden stiftelsen
den 4. oktober 1962 har vi kunnet op-
arbejde en pæn kapital i løbet af sa
kort tid.
Bagermester Echwald oplyser iØv"
rigt, at een af de første grønlændere,
der var med „Georg Stage", Kristian
Abeisen, igen i år skal med skibets
togt som under-styrmand. Han bliver
den første grønlænder, der sejler Pa
dette skib som officer. Han gør det
for det første for at hjælpe sine lands-
mænd tilrette om bord på skoleskibet
og for det andet for at supplere sin
sejltid, så at han kan komme på en
navigationsskole. Hans mål er at blive
navigationslærer i Grønland. For unge
mænd, der agter at gå på en naviga-
tionsskole, er det en fordel at tage
med et skoleskib, idet man får tillagt
to måneders ekstra sejltid, når man
har været om bord på et skoleskib 1
fire måneder.
Kommandør G. de Lichtenbergs
Fond har indtil udgangen af 1966 ud-
betalt 10,277 kr. 16 unge grønlændere
har været med „Georg Stage" og een
med statsskoleskibet „Danmark".
Tørt tøj uanset vejr og årstid
med »FERM FRESC0MATIC« tørreautomat
silap ukiuvdlo KanoK Minere soKutiginagit
errortat panertarput atordlugo isumami-
nérdiune panersivik „FERM FRESCO-
MATIC“
Nu er tørresnor, tøjklemmer og slæb til
og fra tørrepladsen ikke mere nødvendig
for at få vaskeprocessen afsluttet.
I en FERM FRESCOMATIC er der en
roterende tromle, hvori tøjet nænsomt
blæses tørt med opvarmet luft. Tørre-
tiden. der er fra Vi—1 time, indstilles på
et ur, og maskinen slukker automatisk,
når tiden er gået.
Tørreautomaten er af en sådan stør-
relse, at der er plads til den i de fleste
lejligheder, og når maskinen ikke benyt-
tes, kan overpladen bruges som aflægger-
bord. Dens kapacitet er 3 kg tørt tøj.
Vejl. pris kr. 1.330,—.
errortat nåmagsiniåsagåine mana pissariaeruput agdlunaussat manissivit,
errortanut kåponcutit, manissiartortarneK manissanigdlo piaineK.
FERM FRESCOMATIC agssakåssoKarpOK silåinarmik kiagsagkamik error-
tat Kajagssuartumik suportitsivigalugit panerserneKartarfiånik. panertor-
sainigssaK ‘/i timimlt 1 timimut sivisussusilik nalunaeicutaussamut sivisussu-
sigsså iluarsinenålnartarpoK, tauvalo pivfigssaK någångat maskina isuma-
minik unigtarpoK.
panersivik ima angissusilerneKarsimavoK inigssiat amerdlanerssåine inig-
ssaKarsinauvdlune maskina atorneKartinago Kåva ilissivigtut atorneicarsl-
nauvoK. nåmagsislnaussarpai errortat 3 kg. — akigisinausså kr. 1.330,—
En strygemaskine stryger alt
Deres tøj - og alt besværet..
maskinap manigsautip errortat tamaisa manigsartarpai
sQtigssaraluatitdlo tamaisa ....
pissarisser-
Ferm maskinamik manlgsaut pigi-
gugko rullerineK, manigsaineK na-
Kitsinerdlo soKutaujungnåisåput
errortat amerdlagaluarpatalOnit.
aulajangersumik kiåssuseKartiLsi-
ssumit nålagkersugauvOK isigka-
migdlo ingerdlatinenartardlune
taimalo agssait igdlugtut errorta-
nut atorneicarsinåusavdlutik. —
tauvalo ama sulisitdlutit igsiasl-
nauvutit. Ferm maskinamik ma-
nigsaut igdlume pigigåine errortat
pissarissersuinerat nungutåK pl-
saok — Kularisångilatdlo errortat
aj ungitdluinartumik suliarineKåsa-
ssut sordlo ivdlit nangminek kisi-
vit taima pitsautigissumik suliari-
sinaugitit.
akigisinausså kr. 1.295,—
Det er ingen sag at rulle, stryge og presse selv en stor storvask, når De
har en Frem strygemaskine. Den er thermostatstyret og er fodbetjent, så
De har begge hænder frie til tøjet. — Og så kan De sidde ned under arbej-
det. Men en Ferm strygemaskine i huset forsvinder den sidste rest af
besvær med vasketøjet — og De er sikker på, at tøjet behandles så godt,
som kun De selv kan gøre det.
Vejl. pris kr. 1.295,—
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sugaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pisiniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssutinik piniarniarit.
Optagelsesprøve
til Godthåb Seminarium
I henhold til lov om læreruddannelse i Grønland afholdes optagelses-
prøve til Grønlands Seminarium 22.-27. juni 1967.
Optagelse på seminariet er afhængig af:
1) om seminariet skønner, at aspiranten er egnet til lærergerningen,
2) at aspiranten er fyldt 18 år,
3) at der kan fremlægges tilfredsstillende lægeattest og vandelsattest,
4) at aspiranten består optagelsesprøve i grønlandsk, dansk, regning,
religion, historie, geografi, biologi, naturlære, matematik, sang og
engelsk eller tysk.
Ansøgere, som har studentereksamen, realeksamen eller lignende eksa-
men med tilfredsstillende resultat, kan dog optages efter bestået prøve i
grønlandsk, dansk, regning og religion.
Ansøgere, der ikke i skolen har fået fornøden undervisning i grønlandsk
kan fritages for prøven i dette fag. Prøven i religion kan udskydes til et
senere tidspunkt.
Under forudsætning af et tilstrækkeligt antal tilmeldinger til en præ-
parandklasse, kan en sådan oprettes. I præparandklassen vil der blive
givet undervisning, der forbereder til næste års optagelsesprøve.
Ansøgninger om optagelse i seminariet i år skrives på et skema, som
udleveres af seminariet på begæring. Der skal vedlægges dåbsattest,
vandelsattest og lægeattest. Ansøgningen skal være rektor i hænde senest
1. maj. På grund af de usikre postforbindelser vil seminariet godkende en
foreløbig ansøgning i brev eller telegram indeholdende alle oplysninger
om navn, fødselsdato, tidligere skolegang og anden modtaget undervis-
ning, eksamensresultat, erklæring om helbredstilstand samt en ledsagende
udtalelse fra to personer om ansøgerens vandel. Brev- eller telegram-
ansøgning sendes snarest og inden 15. april til rektor, Godthåb.
Ansøgning om optagelse i en eventuel præparandklasse fremsendes til
seminariet inden 15. april med de fornødne oplysninger om navn, fødsels-
data og tidligere skolegang.
E. Fuglsang-Damg&rd,
rektor, kst.
God tilslutning til lokalt fond
Kommandør G. de Lichtenbergs Fond regner med, at kapitalen når op Pa
100.000 kr. i år.
14