Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 18.07.1968, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 18.07.1968, Qupperneq 6
producent at hvalkød hans besværligheder Er ved at starte en lille „fabrik" efter mange vanskeligheder. Har hørt, at produktion af hvalkød i andre steder foreløbig kan dække efterspørgslen Tekst og foto: Hans Janussen Hvis ikke uforudsete begivenheder spiller ind, tages et nyt produktionsanlæg for sildepiskerkød i brug i Sukkertoppen til sommer. Sker det regner man med, at en halv snes personer får beskæftigelse ved pakning af kød. Derudover bliver der arbejde til dem, der skal skære kød og til dem, der skal passe en frysebarak. Spørgsmålet er blot, om produktionen i Sukkertoppen kan afsættes, idet KGH har meddelt, at produkterne af hvalkød fra Narssak, tfmånaic og Godhavn anta- gelig kan dække efterspørgslen. DEN NY „FABRIK" — Vi var så småt begyndt at håbe, at vi også kan deltage i denne pro- duktion, men hvis den påståede med- delelse fra KGH, vi hørte for ikke så lang tid siden, er rigtig, bliver vi me- get skuffet. Så kan vi nemlig ikke her fra Sukkertoppen deltage i produktio- nen af sildepiskerkød, siger Jens Heil- mann (til daglig kaldet NukagpiaraK), der i flere år har prøvet på at etablere sig, til Grønlandsposten og fortsætter: — Efter at have været udstedsbesty- rer i over 15 år i NapassoK, vendte jeg 1. april 1966 tilbage til Sukkertop- pen. Da jeg kom hertil, købte min bror og jeg en 28 tons fiskekutter: for tiden har jeg en 30 fods kutter. Da vi skulle flytte til Sukkertoppen, havde jeg planer om at blive fisker, selv om jeg havde beskæftiget mig som udstedsbestyrer i så mange år. Jeg var dog blevet så vant til at lede et produktionssted, at jeg i stedet for begyndte at arbejde for etablering af en lille fabrik for produktion af hval- kød. Jeg var lykkelig uvidende om, hvor lang tid sagen ville tage. — Grunden til, at vi i det hele taget kom i tanker om at producere hval- kød, var, at en stor del af Sukkertop- pens fiskekuttere har harpunkanon, og fordi der fandtes mange sildepiske- re her i området. Man regner med. at vores lille fabrik bliver færdigbygget i løbet af sommeren. Selve bygningen blev rejst og lukket for længe, længe siden, men de indvendige arbejder blev af forskellige grunde forsinket med flere år. Sidst lovede man os, at de sidste arbejder skulle udføres ved pinsetid i år. — Kødpakkeriet bliver på 6 X 10 meter. Derudover skal der være et lille kontor, et lager for emballage og kombineret toilet og vaskerum — ef- Grønlandsbanken A/S Balance pr. 30. juni 1968 Aktiver: Kassebeholdning .......... kr. 253.237,17 Indenlandske banker ........ 3.668.092,28 Fremmed mønt .............. „ 1.264.612,95 Indelandske obligationer og aktier .................. 720.250,— Indelandske veksler ........ 119.075,— Konto-kurant ............. 8.962.407,44 Forskellige debitorer ........ 203.829,19 Garantier ................. „ 2.362.165,— Faste ejendomme ........... „ 844.291,03 Inventar og boksanlæg „ 199.140,10 Kupons ................... „ 970,— Omkostninger ................ 335.672,37 kr. 18.933.742,53 Passiver: Aktiekapital ................ kr. 4.500.000,— Konto-kurant ................. „ 1.730.048,24 Indlån på anfordring .. „ 2.567.648,11 Indlån på ogsigelse ........... 5.042.556,85 Indeni, banker: indskud „ 222.644,37 Garantier .................... „ 2.362.165,— Forskellige kreditorer .. „ 1.978.893,21 Rente og provision ........... „ 529.786,75 kr. 18.933.742,53 I anledning af at vi den 1. juli 1968 fyldte 1 år samtidig oplyses, at vi i det forløbne år har bevilget kreditter og garantier for et samlet beløb af ca 22 millioner kroner. UHER UHER ROYAL PI Båndoptageren der kan det hele - det har De sikkert hørt før, men denne gang er der virkeligt noget om snakken. UHER's nyeste frembringelse er svaret på kravet om en stereo- båndoptager der skal kunne alt og kunne det godt. 2-4 spors drift Som noget helt nyt har Royal de luxe udskiftelig tonehovedbro. Det betyder at De på et øjeblik kan omstille Deres båndoptager fra 4 spors drift til 2 spors - eller omvendt! Velegnet til indbygning Royal de luxe har fuldstændig jævn gang i såvel opret som liggende stilling. 4 hastigheder Indbygget dia-pilot Ekko og efterklang Synchro-play Indbygget mixe-pult Frekvens omr. v. 7’A ips.: 20-20000 Hz Wow og flutter v. 7'li ips.: + 0.05% Signal/støj v. 33/< ips.: 54 db Udgangseffekt: 2X10 w. Prøv den hos forhandleren i dagi GRØNLANDS IMPORT AGENTUR • ENGMARKSVEJ 15 • 8240 • RISSKOV IYLO badstue - sundt og skønt for familien — sundt og skønt for familien Det er en vidunderlig følelse at slappe af i badstuen og nyde den tørre, behage- lige varme, der udstråler fra det opvar- mede træ på badstuerummets sider og loft — blive virkelig ren — føle hverdagens jag og stress forsvinde — nyde den hede varmebrise, der breder sig over badstuen, når der kastes vand på de glohede sten — hærde legemet — få nye kræfter og et bedre humør i et herligt frikvarter med familien: blive et nyt menneske! Hvad er en badstue? Badstuen er et træbeklædt rum, der iso- leres omhyggeligt for at undgå varmetab. Den elektriske Tylo badstue-ovn, der sty- res af et udvendigt manøvrepanel, giver hurtigt den ønskede varmegrad i rummet, f. eks. 80—90. Badstuen er et tørt rum, der ikke kræver afløb eller andre instal- lationer end den elektriske. i Badstuen sparer på vandet At bade badstue er vel nok den mest hygi- ejniske og samtidig mindst vandkrævende badeform: Afvaskning før ophold i bad- stuen, og bagefter blot afkøling under den kolde bruse eller måske ved en rulning i sneen. Byg selv Tylo badstuen De bygger let Deres badstue efter den byggebeskrivelse, Tylo har udgivet. Her får De alt at vide om materialer, isolering, ventilation, belysning, brikse og badstue- ovn. Efter beskrivelsen bestiller De hos Deres tømmerhandler det nødvendige byg- gemateriale. De kan også sende os be- skrivelse og mål for badstuerummet, hvor- efter vi sørger for udregning, indkøb af træ m. m., udskæring og afskibning. — eller vælg Tylo badstue- samlesæt Har De gulvplads til overs i kælder, gara- ge, udhus, bryggers eller på loft, får De hurtigst Deres Tylo badstue ved at vælge et af vore badstue-samlesæt, der inde- holder færdige gulv-, væg-, loft- og dør- sektioner, brikse, ventiler, søm og skruer. På få timer monterer De en herlig fa- milie-badstue, der også kan anvendes som tørrerum og ekstra gæsterum. Samlesæt fås til badstuer i størrelse 160X202, 202X202 og 252X202 cm, alle højde 204 cm. Tylo badstue-ovnen sørger for varmen Tylo giver den hurtigste og behageligste opvarmning af badstuen — kræver mindst plads og kan placeres tæt mod væg. Tyid stenmagasin er over 600° varmt- stenene er glohede — hurtig opvarmning — rigtig opvarmning — rigtig varmefordeling i éylo badstuer Badstuestræde 17, København K Tlf. (0) 12 16 01 rummet. Tylo er rustfri og har en moder- ne, hensigtsmæssig form. Tyid manøvre- panel sikrer en helautomatisk og økono- misk styring af badstueovnen. Tyid er enkel at installere — fås i 7 størrelser fra 3,5—20 kW og har tre års helgaranti. Indsend kuponen idag De vil derefter hurtigt modtage Tyid byg- gebeskrivelse, prospekt over Tyid badstue- samlesæt, prisliste, overslag over materia- leforbrug for selvbyggere, oplysninger om materialets rumfang og vægt, således at De ved, hvad en komplet Tyid koster Dem .. det bliver billigere end De tror. De må i gang med Deres Tylo badstue nul i I Kupon til Tylo badstuer, Badstuestræde 17, København K. Ja, send mig omgående Deres detail- lerede materiale om Tyid badstuer, herunder alle special-oplysnlnger, der kan have betydning for indretning af badstue på Grønland. Navn .............................. Adresse Her er „Fabrikken", der skal rumme pakkeri, emballage-lager og toilet- og vaskerum og et lille kontor. auna neKinik niorkutigssiorfigssaK por- tuissarfigtaKardlunilo, portQtigssanut torkorsiveKartugssaK, anartarfeKardlune assagtarfigtalingmik agdlagffnguaKar- tugssardlo. ter sundhedsmyndighedernes krav. Ved siden af produktionsbygningen har vi en frysebarak, der har en værdi af ca. 73.000 kr. (fragten inklusive). % af kapitalen har vi, mine brødre, vores far og jeg, og resten ejes af vores svoger. MANGE VANSKELIGHEDER — Da vi har haft så mange van- skeligheder at kæmpe med i vores bestræbelser på at etablere os, tror jeg, at grønlændere, der har i sinde at starte lignende foretagender, må have noget større støtte fra myn- dighedernes side. Der burde være en rådgiver, man kan henvende sig til. Det er f. eks. meget vanskeligt for menigmand at tegne en produk- tionsbygning. Jeg kan som eksem- pel nævne, at man forlangte at se tegninger, da vi skulle bestille en frysebarak, og vi fik meddelelse om, at vi skulle vente på et even- tuelt svar. KGH nægtede også, at vi købte en frysebarak, fordi sund- hedsmyndighederne i første om- gang nægtede os tilladelse. Efter at have drøftet sagen under flere møder, fik vi tilladelse til at købe den. Denne frysebarak kan efter sigende rumme 21 tons frysevarer. — Jeg forstår udmærket, når KGH ikke kan sælge de varer, vi eventuelt kommer til at producere, når der er overskudsproduktion andre steder. Her i foråret blev der fanget så mange sildepiskere her i byen, at der var be- svær med at sælge al kødet, og nogle af fiskerne tørrede alt kød fra nogle sildepiskere for at undgå spild. De sælger så kødet tørret. — Vi er klar over, at vi ikke kan producere hvalkød ud i en køre, så- længe vi har en så enkelt og lille frysebarak. Men det er ikke alene kød, vi agter at producere. Hvis vi skal drive et rentabelt foretagende, skal vi helst ikke have alt for mange „døde“ dage. — Jeg ved ikke, om det kan lykkes for os at drive et rentabelt foreta- gende. Jeg mener, at grønlændere i vores alder, der ikke har haft en chance for at få en bedre uddannelse end vi i vor tid, får alt for store byr- der, når de skal starte et eller andet. Jeg kan nævne, at de fleste private mestre og vognmænd her i Sukker- toppen er danskere. Hvis der fandtes en rådgiver, man kunne spørge, og som man kunne støtte sig til under en planlægning, ville der uden tvivl væ- re mange flere grønlændere, der hav- lej en bil til opholdet I Danmark. Æl Nye modeller, flere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige 5 uge- og månedspriser. 1 Skiv efter komplet pris- i liste eller ring tU j 12 05 75. J j 3 nra [ PUGGAAROSGADE 21, KØBENHAVN V. | de etableret sig som private. Det stør- ste savn, vi har er manglende erfa- ringer. Det går antagelig bedre, når vi har samlet erfaringer; men hvis vi til stadighed ikke kan magte at etablere os som producenter af hvalkød, bliver vi nok nødt til at lave et røgeri for fisk i stedet for. Da fiskeri efter skællaks begyndte Ved indgangen til en ny skællakse- sæson fortæller pioneren for dette fiskeri, der har betydet og stadigvæk betyder så meget for det grønlandske fiskeri, Jens Heilmann (kaldet Nukag- piaraK), der nu bor i Sukkertoppen, følgende: — Jeg fangede en enkelt skællaks i 1951, mens jeg var udstedsbestyrer i NapassoK. Året efter fangede jeg fire skællaks ved at benytte torske- garn, der var farvet grønne. Senere lod jeg bøde garn, og da vi købte laksegarn fra Danmark, havde jeg en bruttofortjeneste på 15.000 kr. i et enkelt efterår enten i 1954 eller 1955. Dermed startede skællaksefiskeriet for alvor. — Der har været skællaks i de grønlandske farvande i mange, mange år. Ifølge mine forældres fortællinger, kom de hvert efterår. Fiskeribiolo- gernes påstand om, at skællaksen viste sig heroppe først i de seneste år, holder ikke stik. — Omkring 1940 var der nogle fiskere, der fiskede skællaks, men efter nogle års forløb standsede fiske- riet. Siden jeg kom til NapassoK i 1951, har jeg fisket efter skællaks hvert efterår. Der var ikke andre end mig, der drev dette fiskeri som forsøg. Til at begynde med fiskede jeg ikke for at få økonomisk udbytte. Det var så spændende at fiske disse store og kønne fisk — jeg selv var heller ikke fisker og havde god tid til at drive forsøgsfiskeri. — Da det viste sig, at det ikke kun er enkelte steder, man kan fange skællaks, og folk fik at vide, at der fandtes skællaks allevegne, kom flere og flere fiskere til. Til at begynde med blev fisken solgt til fryseriet i TovKussaK, i de allerførste år som hele fisk. Man tog ikke engang ind- voldene ud. Dengang solgte vi dog kun mindre partier hvert år. Jeg prø- vede også at fiske skællaks med lang- liner i to år. Vi fangede udelukkende torsk og havkat. Det ene sæt liner lavede jeg selv efter en instruktions- pjece. De var magen til dem, der blev benyttet i Danmark. Det andet sæt liner blev udlånt af KGH. — Når fiskere fra andre byer og bygder kom til NapassoK, fortalte jeg dem, hvilke garn vi benyttede, og hvor vi satte dem. Dermed voksede interessen for skællaksfiskeriet. Det gik langsomt til at begynde med, men alle ved, hvor mange penge, dette fiskeri har givet i de senere år. Vi fik også glæde af dette fiskeri. Mens vi var i NapassoK, fik vi anskaffet os to motorbåde på henholdsvis 20 og 22 fod. Hans Janussen FLYTNING Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem- rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange- årige erfaring. Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4, 2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300, Telegramadresse: Intertransport. 6

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.