Atuagagdliutit - 20.03.1970, Síða 2

O RØ N LAN DSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb.................... kr. 56,90
Arsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland .............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
Katastrofen i Godthåb
J. F. Året 1970 er ungt endnu,
men i den korte tid har vi alle-
rede i Grønland oplevet flere
frygtelige ulykker. For syv uger
siden lagde en voldsom piteraK
en stor del af Angmagssalik by
i ruiner og gjorde mange fami-
lier hjemløse. En uge efter hær-
gede stormen på Vestkysten og
krævede et menneskeliv. Sidste
lørdag rystedes Godthåb af en
eksplosion, hvis lige man ikke
har hørt om i Grønlands histo-
rie. Katastrofen krævede ni men-
neskers liv, itre blev kvæstet og
mange fik sår og chok.
For os grønlændere er det næ-
sten ikke til at itro, at en ny tre-
etagers blok af jern-heton kan
synke i grus i løbet af et øje-
blik. Vi har svært ved at fatte
katastrofens omfang. Vi er vant
til, at store ulykker sker på ha-
vet. Landjorden er et 'trygt sted.
Men efter det, der skete i Godt-
håb, er vor opfattelse af tryghe-
den på landjorden revideret. Nu
ved vi, hvilke frygtelige kræf-
ter gas kan frigøre, når den
ekploderer. Vi vidste lidt om det
i forvejen. Landsbiblioteket blev
jo ildens bytte ved antændelse
af en væltet gasflaske.
Lørdag den 14. marts 1970 er
Sorgens dag i Godthåb. Ulykker
J. F. ukioK 1970 sule pisoKali-
ngeKaoK, autdlartineranitdle må-
namut ajunårnerssuit amilårnar-
tut ardlagdlit nunavtine misige-
rérpavut. sapåtit akunere arfineit
mardluk Kångiutut piterarssup
aserorpå Angmagssagdlip igdlo-
Karfiata ilarujugssua ilaKutari-
pagssuitdlo angerdlarsimavféru-
titdlugit. sapåtip akunera taima-
nernit Kångiungmat Kitåne ano-
rerssuarpoK inup atautsip ajunår-
neranik kinguneKartumik. ki-
ngugdlermik arfiningormat Nuk
sajugpitdlagtitauvoK Kaertorner-
ssuarmik sujornatigut nunavtine
tusarneKarsimångisåinartumik.
tamåna kingunexarpoK inuit ku-
lingiluat ajunårnerånik, pingasut
arKunartiternerånik amerdlani-
ssutdlo kilersiterdlutigdlo ånilå-
rujugssuarnerånik.
uvaguvtinut kalåtdlinut ugperi-
nes ajornangajagpoK igdlorssuaK
cementimik sanåK pingasunik ku-
lerik imailiatdlangnerinarmut isa-
sinaungmat. ajunårnerssup ang-
nertussusia påsineK sapingajag-
parput. måne sungiusimavarput
ajunårnerssuit imåne pissarmata.
nuname takordlortarparput isu-
mangnaitsutut tondgsisimanartu-
tutdlo. Nungmile pisimassup ki-
ngornagut nunap isumangnåissu-
rammer os hårdt i Grønland, for-
di vi er så få. Vi har mistet ni
unge mænd, og et menneskes
liv er det eneste, der ikke kan
erstattes på denne jord.
Men også den store materielle
skade vil berøre de mange fami-
lier, der nu er hjemløse. Bolig-
situationen er tilspidset mere end
nogen sinde efter ulykken.
Hvorfor den store og menings-
løse ulykke? spørger man sig
se/lv. Har man ikke 'taget behø-
rigt hensyn til sikkerheden? Kan
man garantere os, at der aldrig
sker en ulykke af samme omfang
som den, vi oplevede i Godthåb?
Det er forståeligt, at den grøn-
landske befolkning herefter ikke
mere har tiltro til brugen af gas,
men ustandselig vil nære frygt
for dens voldsomme kræfter.
Derfor må vi forlange, at ulyk-
kens årsag bliver opklaret fuldt
ud, og at vi får sikkerhed for,
at den ikke gentager sig.
I modsat fald må vi forlange,
at anvendelse af gas herefter må
være bandlyst ved byggeriet i
Grønland. Elektricitet ér ganske
vist betydeligt dyrere. Men hvad
gør det, når det gælder menne-
skeliv? Det er det dyreste, som
der ikke findes erstatning for.
sianik eritarsartarnerput avdlå-
ngortitauvoK. måna nalujung-
naerparput gåse KanoK agtigissu-
mik ajoKusisinaussoK Kaertorå-
ngame. tamåname åma ilisimat-
siarérparput, nalungilarpume nu-
namik tamåkissumik atuagausi-
vik piunérutitaussoK gåsip puiau-
ssaussap upitup ikuatdlagtorne-
ratigut.
arfiningorneK martsip 14-iat
1970 Nungme aliasungnerup uv-
dlorå. nunavtine itugut ajunår-
nernit såkortoKissumik erKugau-
ssarput, pissutigalugo ikigpatdlå-
Kigavta. angutit inusugtut Kuli-
ngiluat ånaivavut, inuvdlo inune-
ra tåssatuauvoK nuname måne
taortigssaKångitsoK.
atortorissatigutdle ajOKUsinerup
angnertoKissup åma erKorpai ila-
Kutaripagssuit måna angerdlarsi-
mavférutut. ajunårnerup kingor-
na inigssaKarniarneK aitsåt tai-
ma ajornakusortigilerpoK.
suna pivdlugo taima agtigissu-
mik påsigssåungitsigissumigdlo
ajunårneKarpa? taima ingmut
apererKajånångitsungilaK. nå-
magtumik isumangnaitdlisaisso-
Karsimagaluarnerdlune? Kula-
rungnaersineKarsinaunerpugut
Nungme misigissavtitut angnertu-
Katastrofen
(Fortsat fra forsiden)
ling for sår efter glasskår. Børn,
som legede i området, blev så-
ret af sprængstykker. Flere men-
nesker blev indlagt til behand-
ling for chok. I alt blev 30 am-
bulant behandlet.
Umiddelbart efter eksplosionen
satte det ind med storm og sne,
som sinkede og generede red-
ningsarbejdet. Hundredvis af
mennesker kom til og generede
i mange tilfælde redningsarbej-
det groft. Redningsfolkene havde
hele lørdagen og det meste af
natten overordentlig vanskelige
forhold at arbejde under. Men
lidt før midnat klarede vejret op,
og man fandt en af de overleven-
de, som befandt sig i blokken i
eksplosionsøjeblikket.
Beboelsesejendommene på Store
Slette ligger to og to med ca. 30
meters afstand. Hidtil er opført
seks blokke, hvoraf de fire var
beboede. For blok 1 og 2 var der
indflytning for et år siden. Blok
6 blev beboet få uger før kata-
strofen, og Blok 4 havde indflyt-
ning på katastrofedagen. Tre fa-
milier var i færd med at flytte
ind. Ingen i Blok 4 kom noget
til, men begge blokke er ubeboe-
lige og er evakueret indtil vi-
dere. Man ved på nuværende
tidspunkt intet om, hvorvidt blok-
kene kan gøres beboelige eller ej.
Katastrofens økonomiske om-
fang er altså ikke klarlagt i dag
(tirsdag 17. marts), men det kan
oplyses, at en beboelsesejendom
af pågældende type koster ca.
7,5 mili. kr.
EKSPLOSIONEN
Om selve eksplosionen ved man,
at den må være opstået i ejen-
dommens krybekælder, og da der
ikke findes andre eksplosionsfar-
lige stoffer, bortset fra en for-
holdsvis ringe mænge malerpro-
dukter, end gas, er man sikker
på, at der er tale om en gas-
eksplosion. Eksplosionens styrke
er hidtil ukendt, når undtages
gasværkseksplosioner, og resulta-
tet har få set lignende uden i
krig.
Hvorfor gassen har kunnet
samles i så store mængder i kry-
bekælderen under Blok 5 er et
af de brændende spørgsmål, man
endnu ikke har kunnet besvare.
Koncentrationen har efter al
sandsynlighed været størst i den
nordlige ende. Dels er eksplosio-
nen sket med påvirkning under
hele bygningen, dels har kræf-
terne været koncentreret fra
nord, og man mener på nuvæ-
rende tidspunkt, at det er denne
påvirkning, som har været skyld
i den totale sammenstyrtning.
Øjenvidner til eksplosionen for-
tæller, at større sprængdele b'ev
slynget op over Blok 6, og be-
boerne her oplevede eksplosionen
som et chok. Mange af de ambu-
lante patienter, som blev behand-
tigissumik ajunårnermik pisso-
KarKisångitsoK?
påsineK ajornångilak gåsimik
atuineK matuma kingorna kalåt-
dlit tutsuvigiungnåisagpåssuk, Ka-
nordle ajoKusitigisinaunera åni-
långatigiuåsagpåssuk. taimaing-
mat piumassarissariaKarparput
ajunårnerup pissutå sukumissu-
mik påsinenåsassoK ersserKigsu-
migdlo ilisimatineKåsassugut tai-
matut pissoKarKisångitsoK.
taiméingigpat piumassarissaria-
Karparput nunavtine igdloKarner-
me igdluliornermilo gåsimik atui-
nerup matuma kingorna taimaiti-
neKardluinarnigsså. ingnåtdlagiaK
akisunerugaluarpoK. tamånale
inup inuneranut sanigdliuneKar-
sinaunerpa? inuvme inunera aki-
sunerpauvoK, taortigssaKångilar-
dlo.
i Godthåb
let for overfladiske skrammer var
husmødre, som var beskæftiget
med madlavning i køkkenet.
REDNINGSARBEJDET
I redningsarbejdet var oa. 130
mand beskæftiget. Brandvæsenet
og politiet stillede med ca. 30
mand, og ca. hundrede frivillige
meldte sig, deriblandt overvejen-
de håndværkere, kammerater til
de omkomne i ruinerne af den
store boligblok. Redningsmand-
skabet arbejdede på holdskift fra
lørdag middag til søndag aften
ved otte-tiden, da man fik den
sidste savnede dræbt ud af rui-
nerne. Mange var beskæftiget
uafbrudt, siden katastrofen ind-
traf, og havde hverken fået mad
eller søvn.
Under redningsarbejdet var der
stor brug for kraftigt udstyr som
store kraner og andet svært en-
treprenørgrej, som man normalt
ikke har brug for i Godthåb. Med
de spinkle maskiner, man havde
til rådighed, tog oprydningsar-
bejdet i forbindelse med rednin-
gen uforholdsmæssig lang tid, og
det — blandt andet — er skyld
i, at man ikke fandt frem til den
sidste af de forulykkede før søn-
dag aften.
Andre vanskeligheder var, at
man ikke helt var klar over, hvor
man skulle lede efter de kvæ-
stede og omkomne, men da man
sent lørdag aften fandt frem til
en af de tre overlevne, var han
så meget ved bevidsthed, at han
kunne afgive oplysninger om,
hvor flere af hans kammerater
befandt sig. Det lettede arbejdet
betydeligt, og man fandt hurtigt
frem til så mange af de omkom-
ne, at man ved middagstid kun
savnede en enkelt.
IKKE DIMENSIONERET
FOR EKSPLOSIONER
Vi har bedt distriktsingeniør Per
Klitgaard redegøre for katastro-
fen så godt, som det med retfær-
digt hensyn til kendsgerningerne
kan lade sig gøre på nuværende
tidspunkt:
— Det kan gøres meget kort,
siger distriktsingeniøren. — Det,
som er sket, kan alle se på ste-
det. Der er sket en usædvanlig
voldsom eksplosion, som har løf-
tet hele blokken. Det fortæller
øjenvidnerne jo også. Som følge
heraf er blokken faldet sammen.
Krybekælderen må have været
fyldt med gas i hele længden.
Eksplosionscentret har været
koncentreret i den nordlige ende
af krybekælderen. Kræfterne har
altså virket fra denne ende, og
det kan man se på sammenstyrt-
ningen. Det er huset ikke dimen-
sioneret for, thi blandt de krav,
man opstiller til sådant byggeri,
forudses ikke eksplosive påvirk-
ninger — og slet ikke fra bunden.
Ingen orkan kunne give samme
tragiske resultater. I det hele ta-
get kunne ingen naturlig hori-
sontal kraft vælte et hus som
Blok 5.
— Det er så enestående en be-
givenhed, fortsætter distriktsin-
geniøren, — at selvom hele huset
er styrtet sammen, kan man ikke
give projektet skylden. Ingen
overhovedet tænker på eller kan
tillade sig at tage hensyn til en
påvirkning af denne art og styrke
nedefra.
Overalt i verden bygger man
på tilsvarende måde, overalt i
verden har man krybekældre i
bygningens fulde længde — jeg
har aldrig hørt om, at man bry-
der dem af ved lufttætte skotter
for at undgå omfattende gasek-
splosioner i kælderplan — og
ingen vægrer sig ved at lægge
gas ind som følge af eksplosions-
fare.
Altså, man har ikke haft nogen
som helst anledning til at frygte
en katastrofe af dette voldsomme
og tragiske omfang. Ingen har
haft ret til at forvente det, ingen
har haft ret til mistanke.
SKAL IKKE OVERDIMEN-
SIONERES
— Hvorfor er bjpkken ikke ble-
vet stående 'efter at være blevet
løftet i vejret?
— Det ville være imod al for-
ventning, om den blev stående
efter en eksplosion af den styrke.
Konstruktionens største styrke
ligger i sideværts retning, hvor
alle de tværgående bærende væg-
ge styrker konstruktionen. Ingen
tænkelig påvirkning kan vælte
byggeriet i denne retning.
I dette tilfælde er krydset mel-
lem disse bærende og afstivende
vægge og dækkene klippet over,
så sammenholdet mellem dæk og
tværvægge er svækket totalt, og
huset er. styrtet sammen.
— Ville langsgående, stivende
vægge have styrket byggeriet så
meget, at blokken var blevet
stående?
— Det er meget vanskeligt at
sige, men det er klart, at langs-
gående, armerede vægge ikke vil-
le have svækket byggeriet. Der
kommer man blot til den kends-
gerning, (at byggeriet ikke skal
dimensioneres for eksplosioner og
anden opadgående påvirkning ne-
defra. Det gør man i egne af ver-
den med jordskælv, men ikke
her. Det er jo ingeniørers op-
gave, blandt andre, at dimensio-
nere til en nærmere, realistisk
bestemt belastning, men ikke at
overdimensionere for helt utæn-
kelige, kraftige påvirkninger. Di-
mensioneringsnormerne indehol-
der jo i sig selv visse velover-
vejede sikkerhedsfaktorer.
— Hvad er det mest brændende
spørgsmål i øjeblikket?
—- For mig at se skal vi søge
besvaret, hvad lækagen skyldes,
hvor den opstod, og hvordan.
Hvordan gassen er blevet an-
tændt, er underordnet. Det drejer
sig nu om at få årsagen til læ-
kagen placeret.
KOMMUNEN VIL HAVE
ORDENTLIG BESKED
I ansvarlige kredse i Danmark
har katastrofen i Godthåb vakt
stor uro. Departementschef Erik
Hesselbjerg sagde i Danmarks
Radio, iat de teknikere, som nu
er sendt til Godthåb fra Køben-
havn også skal efterse anlægge-
ne i nuværende lignende byggeri.
Kommunalbestyrelsen i Godt-
håb meddelte allerede lørdag: —
Det er med sorg og bestyrtelse,
at kommunalbestyrelsen i Godt-
håb er vidne til den katasstrofe,
som i dag er sket i Godthåb, hvor
en af de nye, endnu ubeboede
boligblokke på Store Slette blev
raseret ved en eksplosion, der
samtidig forårsagede skader på
de nærmeste tilsvarende ejen-
domme. Kommunalbestyrelsen,
der er samlet til møde, vil gerne
give udtryk for dyb medfølelse
med de medborgere, hvem ulyk-
ken har bragt sorg og ulemper.
Det er for os uforståeligt, at en
ulykke af denne art har kunnet
finde sted. Vi vil anmode de an-
svarlige myndigheder om en re-
degørelse for denne tragiske be-
givenhed. Vi er i kommunalbe-
styrelsen endnu ikke orienteret
men vi vil fra vor side på bedst
mulig måde prøve at yde bistand
til dem, ulykken har berørt.
Meddelelsen fra kommunalbe-
styrelsen var underskrevet kom-
munalbestyrelsesformand Rasmus
Berthelsen.
Fra kongen og dronningen er
følgende telegram kommet til
kommunalbestyrelsens formand:
Dybt grebne af efterretningen
om eksplosionen sender vi de ka-
(Fortsættes side 3)
Nungme ajunårnerssuaK
2