Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 20.03.1970, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 20.03.1970, Qupperneq 2
O RØ N LAN DSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb.................... kr. 56,90 Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .............................. kr. 74,80 Løssalgspris ..................................... kr. 2,00 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80 pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00 Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat Katastrofen i Godthåb J. F. Året 1970 er ungt endnu, men i den korte tid har vi alle- rede i Grønland oplevet flere frygtelige ulykker. For syv uger siden lagde en voldsom piteraK en stor del af Angmagssalik by i ruiner og gjorde mange fami- lier hjemløse. En uge efter hær- gede stormen på Vestkysten og krævede et menneskeliv. Sidste lørdag rystedes Godthåb af en eksplosion, hvis lige man ikke har hørt om i Grønlands histo- rie. Katastrofen krævede ni men- neskers liv, itre blev kvæstet og mange fik sår og chok. For os grønlændere er det næ- sten ikke til at itro, at en ny tre- etagers blok af jern-heton kan synke i grus i løbet af et øje- blik. Vi har svært ved at fatte katastrofens omfang. Vi er vant til, at store ulykker sker på ha- vet. Landjorden er et 'trygt sted. Men efter det, der skete i Godt- håb, er vor opfattelse af tryghe- den på landjorden revideret. Nu ved vi, hvilke frygtelige kræf- ter gas kan frigøre, når den ekploderer. Vi vidste lidt om det i forvejen. Landsbiblioteket blev jo ildens bytte ved antændelse af en væltet gasflaske. Lørdag den 14. marts 1970 er Sorgens dag i Godthåb. Ulykker J. F. ukioK 1970 sule pisoKali- ngeKaoK, autdlartineranitdle må- namut ajunårnerssuit amilårnar- tut ardlagdlit nunavtine misige- rérpavut. sapåtit akunere arfineit mardluk Kångiutut piterarssup aserorpå Angmagssagdlip igdlo- Karfiata ilarujugssua ilaKutari- pagssuitdlo angerdlarsimavféru- titdlugit. sapåtip akunera taima- nernit Kångiungmat Kitåne ano- rerssuarpoK inup atautsip ajunår- neranik kinguneKartumik. ki- ngugdlermik arfiningormat Nuk sajugpitdlagtitauvoK Kaertorner- ssuarmik sujornatigut nunavtine tusarneKarsimångisåinartumik. tamåna kingunexarpoK inuit ku- lingiluat ajunårnerånik, pingasut arKunartiternerånik amerdlani- ssutdlo kilersiterdlutigdlo ånilå- rujugssuarnerånik. uvaguvtinut kalåtdlinut ugperi- nes ajornangajagpoK igdlorssuaK cementimik sanåK pingasunik ku- lerik imailiatdlangnerinarmut isa- sinaungmat. ajunårnerssup ang- nertussusia påsineK sapingajag- parput. måne sungiusimavarput ajunårnerssuit imåne pissarmata. nuname takordlortarparput isu- mangnaitsutut tondgsisimanartu- tutdlo. Nungmile pisimassup ki- ngornagut nunap isumangnåissu- rammer os hårdt i Grønland, for- di vi er så få. Vi har mistet ni unge mænd, og et menneskes liv er det eneste, der ikke kan erstattes på denne jord. Men også den store materielle skade vil berøre de mange fami- lier, der nu er hjemløse. Bolig- situationen er tilspidset mere end nogen sinde efter ulykken. Hvorfor den store og menings- løse ulykke? spørger man sig se/lv. Har man ikke 'taget behø- rigt hensyn til sikkerheden? Kan man garantere os, at der aldrig sker en ulykke af samme omfang som den, vi oplevede i Godthåb? Det er forståeligt, at den grøn- landske befolkning herefter ikke mere har tiltro til brugen af gas, men ustandselig vil nære frygt for dens voldsomme kræfter. Derfor må vi forlange, at ulyk- kens årsag bliver opklaret fuldt ud, og at vi får sikkerhed for, at den ikke gentager sig. I modsat fald må vi forlange, at anvendelse af gas herefter må være bandlyst ved byggeriet i Grønland. Elektricitet ér ganske vist betydeligt dyrere. Men hvad gør det, når det gælder menne- skeliv? Det er det dyreste, som der ikke findes erstatning for. sianik eritarsartarnerput avdlå- ngortitauvoK. måna nalujung- naerparput gåse KanoK agtigissu- mik ajoKusisinaussoK Kaertorå- ngame. tamåname åma ilisimat- siarérparput, nalungilarpume nu- namik tamåkissumik atuagausi- vik piunérutitaussoK gåsip puiau- ssaussap upitup ikuatdlagtorne- ratigut. arfiningorneK martsip 14-iat 1970 Nungme aliasungnerup uv- dlorå. nunavtine itugut ajunår- nernit såkortoKissumik erKugau- ssarput, pissutigalugo ikigpatdlå- Kigavta. angutit inusugtut Kuli- ngiluat ånaivavut, inuvdlo inune- ra tåssatuauvoK nuname måne taortigssaKångitsoK. atortorissatigutdle ajOKUsinerup angnertoKissup åma erKorpai ila- Kutaripagssuit måna angerdlarsi- mavférutut. ajunårnerup kingor- na inigssaKarniarneK aitsåt tai- ma ajornakusortigilerpoK. suna pivdlugo taima agtigissu- mik påsigssåungitsigissumigdlo ajunårneKarpa? taima ingmut apererKajånångitsungilaK. nå- magtumik isumangnaitdlisaisso- Karsimagaluarnerdlune? Kula- rungnaersineKarsinaunerpugut Nungme misigissavtitut angnertu- Katastrofen (Fortsat fra forsiden) ling for sår efter glasskår. Børn, som legede i området, blev så- ret af sprængstykker. Flere men- nesker blev indlagt til behand- ling for chok. I alt blev 30 am- bulant behandlet. Umiddelbart efter eksplosionen satte det ind med storm og sne, som sinkede og generede red- ningsarbejdet. Hundredvis af mennesker kom til og generede i mange tilfælde redningsarbej- det groft. Redningsfolkene havde hele lørdagen og det meste af natten overordentlig vanskelige forhold at arbejde under. Men lidt før midnat klarede vejret op, og man fandt en af de overleven- de, som befandt sig i blokken i eksplosionsøjeblikket. Beboelsesejendommene på Store Slette ligger to og to med ca. 30 meters afstand. Hidtil er opført seks blokke, hvoraf de fire var beboede. For blok 1 og 2 var der indflytning for et år siden. Blok 6 blev beboet få uger før kata- strofen, og Blok 4 havde indflyt- ning på katastrofedagen. Tre fa- milier var i færd med at flytte ind. Ingen i Blok 4 kom noget til, men begge blokke er ubeboe- lige og er evakueret indtil vi- dere. Man ved på nuværende tidspunkt intet om, hvorvidt blok- kene kan gøres beboelige eller ej. Katastrofens økonomiske om- fang er altså ikke klarlagt i dag (tirsdag 17. marts), men det kan oplyses, at en beboelsesejendom af pågældende type koster ca. 7,5 mili. kr. EKSPLOSIONEN Om selve eksplosionen ved man, at den må være opstået i ejen- dommens krybekælder, og da der ikke findes andre eksplosionsfar- lige stoffer, bortset fra en for- holdsvis ringe mænge malerpro- dukter, end gas, er man sikker på, at der er tale om en gas- eksplosion. Eksplosionens styrke er hidtil ukendt, når undtages gasværkseksplosioner, og resulta- tet har få set lignende uden i krig. Hvorfor gassen har kunnet samles i så store mængder i kry- bekælderen under Blok 5 er et af de brændende spørgsmål, man endnu ikke har kunnet besvare. Koncentrationen har efter al sandsynlighed været størst i den nordlige ende. Dels er eksplosio- nen sket med påvirkning under hele bygningen, dels har kræf- terne været koncentreret fra nord, og man mener på nuvæ- rende tidspunkt, at det er denne påvirkning, som har været skyld i den totale sammenstyrtning. Øjenvidner til eksplosionen for- tæller, at større sprængdele b'ev slynget op over Blok 6, og be- boerne her oplevede eksplosionen som et chok. Mange af de ambu- lante patienter, som blev behand- tigissumik ajunårnermik pisso- KarKisångitsoK? påsineK ajornångilak gåsimik atuineK matuma kingorna kalåt- dlit tutsuvigiungnåisagpåssuk, Ka- nordle ajoKusitigisinaunera åni- långatigiuåsagpåssuk. taimaing- mat piumassarissariaKarparput ajunårnerup pissutå sukumissu- mik påsinenåsassoK ersserKigsu- migdlo ilisimatineKåsassugut tai- matut pissoKarKisångitsoK. taiméingigpat piumassarissaria- Karparput nunavtine igdloKarner- me igdluliornermilo gåsimik atui- nerup matuma kingorna taimaiti- neKardluinarnigsså. ingnåtdlagiaK akisunerugaluarpoK. tamånale inup inuneranut sanigdliuneKar- sinaunerpa? inuvme inunera aki- sunerpauvoK, taortigssaKångilar- dlo. i Godthåb let for overfladiske skrammer var husmødre, som var beskæftiget med madlavning i køkkenet. REDNINGSARBEJDET I redningsarbejdet var oa. 130 mand beskæftiget. Brandvæsenet og politiet stillede med ca. 30 mand, og ca. hundrede frivillige meldte sig, deriblandt overvejen- de håndværkere, kammerater til de omkomne i ruinerne af den store boligblok. Redningsmand- skabet arbejdede på holdskift fra lørdag middag til søndag aften ved otte-tiden, da man fik den sidste savnede dræbt ud af rui- nerne. Mange var beskæftiget uafbrudt, siden katastrofen ind- traf, og havde hverken fået mad eller søvn. Under redningsarbejdet var der stor brug for kraftigt udstyr som store kraner og andet svært en- treprenørgrej, som man normalt ikke har brug for i Godthåb. Med de spinkle maskiner, man havde til rådighed, tog oprydningsar- bejdet i forbindelse med rednin- gen uforholdsmæssig lang tid, og det — blandt andet — er skyld i, at man ikke fandt frem til den sidste af de forulykkede før søn- dag aften. Andre vanskeligheder var, at man ikke helt var klar over, hvor man skulle lede efter de kvæ- stede og omkomne, men da man sent lørdag aften fandt frem til en af de tre overlevne, var han så meget ved bevidsthed, at han kunne afgive oplysninger om, hvor flere af hans kammerater befandt sig. Det lettede arbejdet betydeligt, og man fandt hurtigt frem til så mange af de omkom- ne, at man ved middagstid kun savnede en enkelt. IKKE DIMENSIONERET FOR EKSPLOSIONER Vi har bedt distriktsingeniør Per Klitgaard redegøre for katastro- fen så godt, som det med retfær- digt hensyn til kendsgerningerne kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt: — Det kan gøres meget kort, siger distriktsingeniøren. — Det, som er sket, kan alle se på ste- det. Der er sket en usædvanlig voldsom eksplosion, som har løf- tet hele blokken. Det fortæller øjenvidnerne jo også. Som følge heraf er blokken faldet sammen. Krybekælderen må have været fyldt med gas i hele længden. Eksplosionscentret har været koncentreret i den nordlige ende af krybekælderen. Kræfterne har altså virket fra denne ende, og det kan man se på sammenstyrt- ningen. Det er huset ikke dimen- sioneret for, thi blandt de krav, man opstiller til sådant byggeri, forudses ikke eksplosive påvirk- ninger — og slet ikke fra bunden. Ingen orkan kunne give samme tragiske resultater. I det hele ta- get kunne ingen naturlig hori- sontal kraft vælte et hus som Blok 5. — Det er så enestående en be- givenhed, fortsætter distriktsin- geniøren, — at selvom hele huset er styrtet sammen, kan man ikke give projektet skylden. Ingen overhovedet tænker på eller kan tillade sig at tage hensyn til en påvirkning af denne art og styrke nedefra. Overalt i verden bygger man på tilsvarende måde, overalt i verden har man krybekældre i bygningens fulde længde — jeg har aldrig hørt om, at man bry- der dem af ved lufttætte skotter for at undgå omfattende gasek- splosioner i kælderplan — og ingen vægrer sig ved at lægge gas ind som følge af eksplosions- fare. Altså, man har ikke haft nogen som helst anledning til at frygte en katastrofe af dette voldsomme og tragiske omfang. Ingen har haft ret til at forvente det, ingen har haft ret til mistanke. SKAL IKKE OVERDIMEN- SIONERES — Hvorfor er bjpkken ikke ble- vet stående 'efter at være blevet løftet i vejret? — Det ville være imod al for- ventning, om den blev stående efter en eksplosion af den styrke. Konstruktionens største styrke ligger i sideværts retning, hvor alle de tværgående bærende væg- ge styrker konstruktionen. Ingen tænkelig påvirkning kan vælte byggeriet i denne retning. I dette tilfælde er krydset mel- lem disse bærende og afstivende vægge og dækkene klippet over, så sammenholdet mellem dæk og tværvægge er svækket totalt, og huset er. styrtet sammen. — Ville langsgående, stivende vægge have styrket byggeriet så meget, at blokken var blevet stående? — Det er meget vanskeligt at sige, men det er klart, at langs- gående, armerede vægge ikke vil- le have svækket byggeriet. Der kommer man blot til den kends- gerning, (at byggeriet ikke skal dimensioneres for eksplosioner og anden opadgående påvirkning ne- defra. Det gør man i egne af ver- den med jordskælv, men ikke her. Det er jo ingeniørers op- gave, blandt andre, at dimensio- nere til en nærmere, realistisk bestemt belastning, men ikke at overdimensionere for helt utæn- kelige, kraftige påvirkninger. Di- mensioneringsnormerne indehol- der jo i sig selv visse velover- vejede sikkerhedsfaktorer. — Hvad er det mest brændende spørgsmål i øjeblikket? —- For mig at se skal vi søge besvaret, hvad lækagen skyldes, hvor den opstod, og hvordan. Hvordan gassen er blevet an- tændt, er underordnet. Det drejer sig nu om at få årsagen til læ- kagen placeret. KOMMUNEN VIL HAVE ORDENTLIG BESKED I ansvarlige kredse i Danmark har katastrofen i Godthåb vakt stor uro. Departementschef Erik Hesselbjerg sagde i Danmarks Radio, iat de teknikere, som nu er sendt til Godthåb fra Køben- havn også skal efterse anlægge- ne i nuværende lignende byggeri. Kommunalbestyrelsen i Godt- håb meddelte allerede lørdag: — Det er med sorg og bestyrtelse, at kommunalbestyrelsen i Godt- håb er vidne til den katasstrofe, som i dag er sket i Godthåb, hvor en af de nye, endnu ubeboede boligblokke på Store Slette blev raseret ved en eksplosion, der samtidig forårsagede skader på de nærmeste tilsvarende ejen- domme. Kommunalbestyrelsen, der er samlet til møde, vil gerne give udtryk for dyb medfølelse med de medborgere, hvem ulyk- ken har bragt sorg og ulemper. Det er for os uforståeligt, at en ulykke af denne art har kunnet finde sted. Vi vil anmode de an- svarlige myndigheder om en re- degørelse for denne tragiske be- givenhed. Vi er i kommunalbe- styrelsen endnu ikke orienteret men vi vil fra vor side på bedst mulig måde prøve at yde bistand til dem, ulykken har berørt. Meddelelsen fra kommunalbe- styrelsen var underskrevet kom- munalbestyrelsesformand Rasmus Berthelsen. Fra kongen og dronningen er følgende telegram kommet til kommunalbestyrelsens formand: Dybt grebne af efterretningen om eksplosionen sender vi de ka- (Fortsættes side 3) Nungme ajunårnerssuaK 2

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.